| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods

5. Medicinrester mm. i urin

Anvendelse af humanurin i jordbruget kræver at urinens jordbrugsmæssige og miljømæssige kvalitet er tilfredsstillende og at urinen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. I faglitteraturen findes resultater fra en del undersøgelser af patogener i humanurin indsamlet i urinsorterende toiletter; men der findes kun meget få undersøgelser af urinens indhold af medicinrester, hormoner o.l.

Sådanne undersøgelser er vanskelige at gennemføre, da der findes mange typer medicin som kan bidrage med rester i urinen. Da koncentrationerne ydermere er små og der ikke er udviklet analysemetoder i større omfang til undersøgelse af urin kan det være vanskeligt at identificere sådanne rester. En screening efter et bredere spektrum af medicinrester vil være uhyre vanskeligt at gennemføre og meget omkostningskrævende.

Som et væsentligt element i gennemførelsen af afklaringsprojektet lå derfor at forsøge at spore de typer medicin mm i den indsamlede urin som rent faktisk benyttes af brugerne. Der lå derimod ikke i projektet at der skulle forsøges sporet specielt problematiske typer medicinrester eller skabes et bredt overblik over de typer, der kan forventes ved indsamling af humanurin i et større område. Afklaringsprojektet blev henlagt til Svanholm Gods bl.a. fordi det ville være muligt at kortlægge medicinforbruget i detaljer både fordi Godsets beboere generelt er interesseret i recirkulering af næringsstoffer til jordbruget og specielt fordi al medicin, der anvendes på Godset betragtes som et fællesanliggende, der betales af fællesskabet. Med dette udgangspunkt var det naturligt, udover medicin at inddrage kunstige og naturlige hormoner, smertestillende midler, kosttilskud o.l. i undersøgelsen.

5.1 Strategi for udvælgelse af potentielle medicintyper til analyse.

Udvælgelsen af de typer medicin, der skulle søges identificeret i den indsamlede urin skete efter nedenstående strategi:

1. Medicinen skal anvendes af Svanholms beboere
2. Medicinen selv eller rester heraf skal udskillers med urinen
3. Der skal findes analysemetoder, der kan forventes at være anvendelige i urinen
4. Koncentrationen i urinen skal bedømmes at være så høj, at den når over analysemetodens detektionsgrænse.

5.2 Spørgeskema til kortlægning af alders- og kønsfordeling af beboere, der benytter toiletterne og af forbrug af medicin, smertestillende midler, kosttilskud mm.

Som udgangspunkt for valg af stoffer, der indgår i undersøgelsen af medicinrester mm. blev foretaget en kortlægning af de forventede brugere af toiletterne samt deres forbrug af medicin, kosttilskud, smertestillende midler mm. Undersøgelsen var næsten fuldstændig dækkende idet stort set alle beboere på Svanholm Gods besvarede de uddelte spørgeskemaer og således principielt deltog i projektet. Spørgeskemaet er udarbejdet af firmaet Athene ved psykolog Lotte Walbjørn efter samråd i projektgruppen og efter interne diskussioner og godkendelse på Svanholm. Spørgeskemaet findes som bilag 1. Udlevering og indsamling af spørgeskemaerne blev udført af den gruppe beboere på Svanholm, der er tilknyttet projektet efter en præsentation af projektet ved et fællesmøde på Svanholm.

Spørgeskemaerne blev udfyldt anonymt; men hver beboer fik et nummer, der angives på skemaet og som siden benyttes ved toiletbesøg, idet alle besøg registreres af brugeren på en blanket på toilettet med angivelse af nummeret.

Nummeret kendes kun af den enkelte bruger og af den læge, der bor på Svanholm, således at det var muligt at finde frem til bestemte brugere, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

5.2.1 Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelsen.

Spøgeskemaundersøgelsen bekræftede den store tilslutning til projektet idet næsten alle beboere besvarede skemaet. Der indkom således 101 skemaer. I projektperioden er derudover tilkommet enkelte skemaer med ændringer i forbruget (7 stykker i alt), idet sådanne ændringer blev registreret på et særligt skema.

Figur 8 viser aldersfordelingen for de 101 registrerede brugere af de urinsorterende toiletter. Det ses at der er en svag overvægt af kvinder, et begrænset antal unge og at der i øvrigt er en relativt jævn aldersfordeling.

Figur 8.
Aldersfordeling for brugerne af urinsorteringstoiletterne.

5.2.2 Anvendelse af medicin, smertestillende midler, kosttilskud mm på Svanholm Gods

I spørgeskemaet har den enkelte angivet sit forbrug af medicin, kosttilskud, smertestillende midler og misbrugsstoffer. Herudfra er lavet en samlet liste over forbruget vist i tabellerne 17 og 18.

Ud fra oversigten er det muligt at identificere de stoffer, der benyttes i størst mængde. Med kendskab til udskilningsmekanismer for de enkelte præparater og viden om den fortynding af medicinen, der forventes i systemet samt om analysedetektionsgrænse for de forskellige analysemetoder, er det muligt at identificere de stoffer, der med størst sandsynlighed vil kunne genfindes i urinen.

På baggrund af en gennemgang af stofferne i tabellen og viden om brugernes alders og kønsmæssige sammensætning blev det indledningsvis vurderet at formentlig kun smertestillende midler og østrogener ville kunne detekteres i urinen, således at den indledende undersøgelse blev koncentreret om disse stoffer.

Tabel 17.
Forbrug af medicin og smertestillende midler hos brugerne af urinsorteringstoiletterne på Svanholm gods.

Udover kvindelige kønshormoner fra P-pillerne (etinyløstradiol) vil der i urinen være et naturligt indhold af østrogener.

Tabel 18.
Forbrug af kosttilskud hos brugerne af urinsorteringstoiletterne på Svanholm gods.

5.3 Prøvetagning og analyse af medicinrester, smertestillende midler, kosttilskud mm.

Der har løbende i undersøgelsesperioden været udtaget prøver til analyse og i sammenhæng hermed er der nedkølet og nedfrosset prøver til undersøgelse af medicinrester. Ved den indledende undersøgelse af medicinrester blev udvalgt tre prøver dækkende undersøgelsesperioden.

Laboratoriets resultatangivelse for undersøgelsen af østrogen og smertestillende midler er vist nedenfor i tabel 19. Det har ikke vist sig muligt at kvantificere indholdet yderligere.

Tabel 19.
Resultat af den indledende analyse af medicinrester.

Det fremgår af tabel 19 at der er påvist Paracetamol i alle prøver, hvorimod Acetylsalicylsyre ikke har kunnet påvises. Det har ikke været muligt at kortlægge det konkrete forbrug fordelt på de to typer; men ud fra det generelle forbrugsmønster i Danmark forventes Paracetamol at kunne forekomme i størst koncentration. Indholdet af østrogen (U-Estronglucoronid) ses i hele perioden at ligge på et niveau omkring 4 m g/l. Analysemetoden omfatter både naturligt udskilte hormoner og hormoner fra p-piller. Det nogenlunde konstante indhold tyder på at disse hormoner næppe nedbrydes yderligere under opbevaringen, da der i så fald måtte forventes et faldende niveau.

5.4 Supplerende undersøgelse af medicinrester

Da den indledende gennemgang af medicinforbruget kun gav forventning om at genfinde et meget begrænset antal stoffer blev den enkelte brugers anvendelse af toiletterne kortlagt efter forsøgets afslutning. Dette var muliggjort af den registrering, der fandt sted af hvert enkelt toiletbesøg.

I alt er 89 beboere ud af de 101 tilmeldte, registreret som bruger en eller flere gange; men et begrænset antal har benyttet toiletterne langt hyppigere end gennemsnittet. Figur 9 viser antallet af toiletbesøg hos de 45 mest aktive toiletbrugere.

Figur 9. Se her!
Antal registrerede toiletbesøg hos de mest aktive brugere af de urinsorterende toiletter.

Med udgangspunkt i dette anvendelsesmønster og de pågældendes medicinforbrug er der foretaget en fornyet vurdering af hvilke stoffer, som herefter er potentielt til stede i størst mængde. Der er fokuseret på medicin; men der er ikke foretaget en farlighedsbedømmelse af de forskellige stoffer; men alene vurderet om det var muligt at genfinde stoffet i urinen.

Der udover er medtaget et enkelt vitaminpræparat som skønnes at være interessant fordi det forventes at forekomme i højest koncentration.

Følgende 4 stoffer er "overrepræsenteret" i urinen i kraft af anvendelse af præparatet hos en af de mest aktive brugere.

Fluanxol Retard (Flupentixol) "nervemedicin", der analyseres rutinemæssigt på Glostrup Sygehus. Det viste sig imidlertid ikke muligt at analysere i urin, således at der mod forventning ikke er resultater herfra.

Antabus, som dog på grund af meget kraftig metabolisering ikke kan forventes at kunne genfindes. Specialister på området har været kontaktet; men de har afvist at der kan gennemføres en meningsfuld analyse.

Insulin, hvor udskillelsen af metabolitter dog er ringe og Steno Diabetes Laboratorium, der må anses for at være det bedste på området mener ikke at der kan gennemføres en analyse med rimelig sandsynlighed for succes, således at denne undersøgelse også udgår.

D-vitamin, hvor Medi-Lab, der stod for de indledende analyser af hormoner mm, har forsøgt at finde en international ekspert på området, uden at det har resulteret i etablering af en sikker metode til analyse i urin. Der har været foretaget analyser med standardmetode, hvor der ikke blev detekteret noget indhold. Det kan dog ikke afvises at dette skyldes metodemæssige problemer.

Udover disse fire stoffer, skønnes det ikke værd at foretage yderligere undersøgelser af stoffer opgjort i tabel 17 og tabel 18, da sandsynligheden for at genfinde dem anses for så lille at det ikke kan begrunde omkostningen.