| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sociale aspekter i grønne job

1. Sociale aspekter i grønne job

Den Grønne Jobpulje har givet tilskud til projekter, hvor der udover at fremme en generel miljø- og beskæftigelsesmæssig indsats, har været fokus på bredere sociale aspekter. Som et led i evalueringen af Den Grønne Jobpuljes virke fra 1997-2000 har CASA udvalgt 5 projekter med et socialt islæt. Hensigten med dette hæfte er både at evaluere projekterne og give kommende projektmagere mulighed for at lære af erfaringerne fra de 5 projekter. I et samfundsmæssigt perspektiv er det naturligt at koble den offentligt betalte indsats til fremme af miljø med muligheder for at hjælpe ledige i gang. Omvendt vil det være naturligt i højere grad at tænke miljø ind i den ordinære indsats for beskæftigelse.

Grønne Job med en ekstra gevinst

Formålet med Den Grønne Jobpulje er at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser indenfor miljøområdet. Jobpuljen skal primært fremme skabelsen af nye, ordinære, varige job på miljøområdet. Men puljen skal også fremme opkvalificering af arbejdskraften, samt tværgående koordinering og rådgivning.

En række projekter, der bygger på en kombination af aktivering eller jobtilbud og ordinære job inden for miljøområdet, er gennem perioden 1997-2000 sat i gang eller udviklet med midler fra jobpuljen.

Støttede miljøprojekter med sociale aspekter omfatter mange forskellige arbejdssteder, som f.eks. cykelværksted, institutioner til både børn og ældre, skovdrift, centre til arbejdstræning, produktion og oparbejdning af økologiske fødevarer, affald/genbrug og grønne gårdmænd.

Jobpuljen har i perioden 1997-2000 givet 39 mio. kr. i støtte til 59 miljøprojekter, hvori der også indgår sociale aspekter. I de næste 4 år (2001- 2004) er 14 mio. kr., ud af et samlet støttebeløb på ca. 28 mio. kr. årligt, bundet til at styrke indsatsen for grøn beskæftigelse i relation til det rummelige arbejdsmarked.

5 miljøprojekter med sociale aspekter

Her præsenteres 5 udvalgte miljøprojekter med sociale aspekter, som har fået støtte fra jobpuljen.

Hensigten er på den ene side at evaluere indsatsen, og på den anden side at give Den Grønne Jobpulje, bevillingsmodtagere og kommende ansøgere mulighed for at kigge projektmagerne over skulderen: Hvad gik godt - hvad gik skidt? Hvad skal jeg passe på - hvor kan det måske gøres bedre?

Københavns Revacenter, etablering af serviceordning for bycykler som tilbud i jobtræning og arbejdsprøvning

Skov- & Naturstyrelsen, opkvalificering af skovarbejdere med ansættelse af ledige som vikarer

Rønne Kommune/Vibegård, udvikling af økologisk produktions-, forarbejdnings og distributionsenhed m.h.p. kommercialisering kombineret med aktiveringsarbejde

Nordjyllands Amt/Revalideringscentret Binderup, omlægning til grøn institution med integrering af bæredygtighed i undervisning og kursusvirksomhed, der indbefatter arbejdstræning i praktik og udslusning til arbejdsmarkedet

Skørping Kommune/Blenstrup kultur og aktivitetscenter, utraditionel grøn integreret institution med skånejob

Det rummelige arbejdsmarked

Det rummelige arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor det sociale ansvar bliver taget alvorligt. Det rummelig arbejdsmarked betyder, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet - også til personer med begrænset arbejdsevne. Ideen med det rummelige arbejdsmarked er:

at forebygge, at personer udstødes fra arbejdsmarkedet,

at fastholde de personer, der er i risiko for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet,

at integrere personer, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet,

at integrere personer, der har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Nogle af de centrale instrumenter i det rummelige arbejdsmarked er: Aktivering, revalidering, arbejdsfastholdelse af sygedagpengemodtagere, fleksjob, skånejob samt andre jobtyper med løntilskud.

Kompetenceudvikling og større livskvalitet

Udbyttet for de aktiverede ledige og de medarbejdere, som har fået mulighed for et længerevarende efteruddannelsesforløb i projekterne, har typisk været:

	Personlig opkvalificering,
	orden og struktur på dagligdagen,
	konkrete nye kompetencer,
	socialt samvær og gode kolleger,
	mere motivation, større livskvalitet, og selvværd.

Der er ingen tvivl om, at projekterne på det menneskelige plan har givet de involverede et løft. Det giver de aktiverede mulighed for at bidrage med en indsats.

En del af de aktiverede, dvs. typisk personer, der har været længe på kontanthjælp, har store personlige problemer at slås med. For dem er succesmålene:

	meningsfuldhed,
	selvrespekt,
	fællesskab og optimisme.

Nogle af dem har lang vej igen, før de når til et ordinært job. Men deltagelsen i projekterne sætter nogle positive processer i gang.

Fremmer miljøindholdet motivationen?

Miljøindholdet i aktivering, jobtræning eller skånejob resulterer i tilfredse kursister og medarbejdere, lyder det fra projektlederne. Men det grønne er ikke noget, som de involverede selv tænker meget over. De ledige, som kommer i arbejde, jobtræning eller aktivering, fortæller, at de ikke er så opmærksomme på miljøvinklen i arbejdet. For dem er det tilfredsstillende at lave noget meningsfuldt. Miljøindsatsen kan dog være medvirkende til at gøre arbejdet meningsfyldt.

Flere i arbejde

I 4 af de 5 projekter er formålet at skabe både nye ordinære job og støttede ansættelser eller aktivering/jobtræning af ledige. I det femte projekt er målet ikke at skabe nye ordinære job. Her er målet opkvalificering af fastansatte medarbejdere og via ansættelse af ledige i jobrotation at sikre, at det normale arbejde fortsat udføres.

De 4 projekter har tilsammen skabt 11 nye arbejdspladser på ordinære vilkår og 4 nye job på støttede vilkår som fleksjob eller skånejob. Det betyder, at der stort set er skabt de job, som var forudsat ved jobpuljens bevillinger.

Det er endnu for tidligt at konstatere, om der kommer flere nye job i forlængelse af projekterne som følge af ekspansion og/eller kopiering af ideerne andre steder. Det er også uvist, om de nye job bliver varige. De nye job er primært skabt i offentlige institutioner, så det vil i et vist omfang være nødvendigt med nye offentlige midler til at videreføre aktiviteterne.

Kun få private virksomheder

Enkelte private virksomheder har også haft et socialt aspekt med i deres projektansøgning, fx Genbyg - Økologisk Tømmerhandel i København. Her blev ideen med ansættelse af ledige og folk i særlig aktivering dog opgivet. Det skyldes, at det var nemmere at få startet virksomheden op med folk, som i forvejen var fast tilknyttet arbejdsmarkedet.

Ved aktivering får man måske ikke en 100 procent arbejdskraft. Det går lidt langsommere. Det kan derfor være nemmere at ansætte ledige og folk i særlig aktivering i offentlige institutioner eller veletablerede virksomheder end i nystartede virksomheder.

I skovarbejderprojektet bliver det nævnt, at der er meget administrativt arbejde forbundet med ansættelse af ledige i aktivering. Dette kan være en hindring for en større udbredelse i private virksomheder.

Evalueringen af Grøn Aktivering i Vejle, hvor tilskuddene til miljøprojekterne administreres af den regionale arbejdsformidling, viser, at de private virksomheder, der har fået støtte, generelt har haft god gavn af deres nye medarbejdere, og har fået styrket deres miljøindsats.

Sådan har det ikke været i projektet om arbejdsmarkedsintegration i revalideringscentret Binderup i Nordjylland. Her fortæller de involverede virksomheder godt nok om positive erfaringer med folk i praktik, men miljøvinklen mangler. Og det er svært at skaffe virksomheder til praktikforløbene. En af grundene kan være, at de ledige i Binderup er svagere, end de folk, som deltog i miljøstyringsprojekterne i Grøn Aktivering i Vejle, som var højt uddannede ledige bl.a. ingeniører.

Med større social forståelse og ansvar i de private virksomheder vil mulighederne for at finde gode aktiveringstilbud og støttede job forhåbentligt blive bedre. Men det kræver udvikling og måske nye strukturer for samarbejdet og opbygning af netværk á la det i Vejleregionen, hvor AF samarbejder med Green Network om gode miljøprojekter.

Ifølge Social Årsrapport 2000 er halvdelen af fleks- og skånejob placeret i den private sektor, mens den anden halvdel er placeret i stat, amter og kommuner. Når de fleste projekter med en social vinkel, der er støttet af jobpuljen, ligger i offentligt regi, kan det skyldes, at det især er offentlige myndigheder eller institutioner som fx revacentre, der medvirker til etablering af fleks- og skånejob - også i de private virksomheder.

Værktøjer bør udvikles

Der er kun i begrænset omfang konkret viden om fremtiden for de ledige, som gennem projekterne er kommet i job eller jobtræning. Hvorvidt de fortsætter i job eller i uddannelse efter projekterne, kan der ikke sige noget konkret om. Projekterne følger som regel de aktiverede videre til næste skridt i deres handlingsplan, men der sker ikke en samlet opfølgning i hvert af projekterne.

Projektlederne antyder, at flere ledige kommer i arbejde eller uddannelse efter at have været med i de grønne projekter end ved andre aktiveringstilbud. Men det er ikke tilstrækkeligt underbygget med data fra disse 5 projekter.

Projektlederne siger samtidig, at de ledige bliver dårligere og dårligere fungerende i takt med, at arbejdsløsheden generelt er faldende - de som skal aktiveres og indsluses på arbejdsmarkedet eller i uddannelser er "tungere" folk.

Gennem projekterne i jobpuljen afprøves nogle muligheder, hvor miljøindsatsen kobles med en indsats for beskæftigelse for nogle af de grupper, der af forskellige årsager er kommet i klemme i samfundet. Projekterne dækker en vifte af indsatsområder, hvor samfundet kan have god gavn af det dobbeltsidede formål.

Der findes ikke statistikker, som belyser sammenhængen og succesraterne, når man kobler miljøprojekter med de sociale aspekter for aktivering og jobtræning. Det ville være ønskeligt, hvis der blev udviklet bedre værktøjer til at vurdere effekterne på den sociale indsats.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |