| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sociale aspekter i grønne job

3. Opkvalificering af skovarbejdere

Skovarbejdere opkvalificeres gennem et længerevarende efteruddannelsesforløb. Cirka 200 skovarbejdere har gennemført eller er i gang med efteruddannelse. 12 af 21 skovdistrikter er i gang, mens 3 er ved at starte. Gennem jobrotation er der kommet 80-85 vikarer i arbejde som erstatning for de skovarbejdere, som er på kursus. Både skovarbejdere og vikarer får et betydeligt kompetenceløft med bl.a. motivation og engagement i eget arbejde og forøget livskvalitet. Skovdriften bliver "grønnere", og på længere sigt forventes der også at komme en økonomisk fordel

Skovarbejdere får større ansvar

Skov- og Naturstyrelsen (SNS), herunder statsskovdistrikterne, har en særlig forpligtigelse til at tage flersidige hensyn i skovdriften. Siden midten af 1980erne er der således sket en stor udvikling i skovarbejdernes arbejdsopgaver. De traditionelle produktionsopgaver bortfalder og afløses af grøn skovdrift, naturpleje, og opgaver rettet mod at give publikum flere og bedre oplevelser i skovene. Samtidigt ændres organiseringen af arbejdet løbende - ansvar og kompetencer indenfor flere og flere arbejdsopgaver - overgår fra skovfogeden til skovarbejderne.

Alle distrikterne skal fra år 2000 lave skriftlige planer for årets arbejde, som skal drøftes på lokalt niveau. Medarbejderne skal dermed i højere grad involveres i planlægningen af arbejdet. Det betyder, at de også skal vide mere om økonomi, opfølgning og styring.

Det er vigtigt for en grønnere drift i skovene, at det ikke kun er ledelsen, men også de enkelte skovarbejdere, der kan tage stilling til skovdriften og vælge de grønnere løsninger. Skovfolkenes arbejde bliver mere helhedsorienteret, og de får større ansvar, fortæller skovfoged Carsten Møller fra SNS.

Stort efteruddannelsesprojekt

SNS har iværksat et større efteruddannelsesprojekt, der er et tilbud til alle statsskovdistrikterne. Formålet med projektet er at opkvalificere de nuværende skovarbejdere gennem uddannelse, mens ledige får job som vikarer og samtidigt opnår kvalifikationer inden for de grønne områder. Hertil kommer, at de ledige aktiveres m.h.p. at få et aktivt arbejdsliv med praktisk arbejde gennem en længere periode.

Efteruddannelsesforløbet for skovarbejderne er på 18 uger. Det har typisk fordelt sig over tre temaer:

	Generel viden og almen uddannelse f.eks. samarbejde og kommunikation
	Grønne arbejdsområder, herunder miljø generelt
	Skovfaglige temaer, herunder økologi

Cirka 200 skovarbejdere har gennemført eller er i gang med efteruddannelsesforløbet. Der er ansat cirka 80-85 vikarer, som i 1 /2 -1 1 /2 års ansættelser gennem jobrotation bliver indført i opgaver omkring naturpleje, grøn skovdrift, kulturmiljø, bygningsvedligeholdelse, friluftsliv og andet i relation til statsskovbrugets drift. SNS er projektleder, men skovdistrikterne står selv for tilrettelæggelse af efteruddannelsesforløbet og ansættelse af vikarerne. Der er i alt 25 skovdistrikter, heraf var to med i et forsøgsprojekt (Over Gærdet 1), og to har været med i tilsvarende projekter. 12 ud af de resterende 21 skovdistrikter i oktober 2000 er begyndt på forløbet, mens tre er på vej.

SNS står for den overordnede økonomi og indholdet i projektet, dvs. antal af skovarbejdere, antal af vikarer, deltagelse af de forventede samarbejdspartnere samt har ansvaret for, at planen og rammerne er som forventet. Skovarbejderne / skovdistrikterne motiveres til frivillig deltagelse. Skovarbejderne i hvert distrikt har indflydelse på sammensætningen af kursusvalg, der også tager hensyn til individuelle forslag. Projektforløbet bliver derfor ikke ens for alle skovarbejderne.

En konsulent fra Skov-skolen er tilknyttet projektet. Han hjælper skovdistrikterne med at få de enkelte dele af projektet på plads, herunder kursusindholdet og de lokale aftaler med AF, arbejdsmarkedsrådene og skolerne. Carsten Møller fra SNS var indtil 1.10.1999 konsulent-ansat på Skovskolen. Han var desuden med til forprojektet som skovtekniker fra Silkeborg Statsskovsdistrikt.

Uddannelserne opdeles i flere kortere forløb, og man undgår at lave kurser på spidsbelastningstiderne. Det er vigtigt, at skovfolkene får de indtægter, der forventes fra skovdriften. Indtægterne kommer især fra pyntegrønt, juletræer og salg af træprodukter samt publikumsaktiviteter. Spidsbelastningerne er foråret, hvor der skal plantes ny skov og i efteråret, hvor der høstes.

Vikarer oplæres, inden de skal fungere som afløsere. Der gives vikartimer i samme omfang, som skovfolkene er på kursus, men vikarerne kan ikke løfte samme opgave som de faste. Der er derfor opgaver, som ikke bliver løst i perioden, men det må ikke gå ud over indtjeningen. Målet er, at skovfolkene på sigt skal blive bedre og mere motiveret som følge af større indflydelse på arbejdet, og at de derved kan indhente det forsømte.

- Nogle af skovfogederne var lidt betænkelige ved vikaransættelserne. I projektet var det forudsat, at det i forhold til lønmidler skulle være omkostningsfrit for skovdistrikterne at deltage, men der er ikke kompensation for tabt indtjening. Flere af skovfogederne var bekymret for, om de vikarer, som de ville få, var gode nok. De har flere kedelige erfaringer med folk i puljejob og støttet ansættelse, som var "placeret. Det var vigtigt, at det var folk, som ønskede at komme ud i netop dette arbejde, fortæller Dennis Robertson, der har været koordinator på den lokale gennemførelse af projektet for Tisvilde Skovdistrikt. I skovdistriktets projekt har de annonceret i lokalavisen efter ledige, mens det lokale AFkontor har henvist en enkelt ledig.

Projektet er startet i foråret 1998 og skulle være afsluttet ved udgangen af 2000.

- Det samlede projekt er ikke kommet så langt som forventet. Udgangspunktet var, at stort set alle skovdistrikter nu skulle være færdige eller i gang med et efteruddannelsesforløb. Forsinkelsen skyldes primært de stormskader, som opstod i skovene i december 1999. F.eks. var Sønderjyllands 4 skovdistrikter hårdt ramt af stormskaderne, og her havde mindst to af distrikterne planer om at deltage i projektet før stormene, beretter Mads Jakobsen fra SNS.

Målet er, at 300 ud af de i alt cirka 850 skovarbejdere, der er ansat i statsskovdistrikterne, skal gennemføre efteruddannelsesforløbet, og at cirka 130 vikarer kommer i arbejde som erstatning for skovarbejderne.

Nye kompetencer og større livskvalitet

John og Jørgen, der har været ansat som skovarbejdere i Tisvilde Skovdistrikt, i henholdsvis 6 1 /2 og 17 år er enige om, at det længere kursusforløb har været givtigt. De har fået meget ud af kursusforløbet, som 21 ud af distriktets 25 skovarbejdere har deltaget i. De har bl.a. lært en del om kvalitetssikring, edb, blokhusbyggeri og bygningsvedligeholdelse, som også er en del af skovarbejdernes arbejde. De har fået et stort personligt udbytte, og de vil gerne anbefale andre at deltage i et tilsvarende forløb. De peger særligt på de "bløde" kurser, der handlede om personlig udvikling.

- Det er ikke kurser, vi selv ville have valgt, men det er godt at være åben for ny inspiration. Det er først og fremmest blevet mere motiverende at gå på arbejde, og så øger det livskvaliteten, lyder det fra de to skovfolk.

Selvom en af lederne var modstander af f.eks. pc-kurser, som han mente var irrelevante for skovarbejderne, bruger arbejderne nu fritiden til at søge på internettet - også omkring faglige problemstillinger. Jørgen nævner bl.a., at han har søgt information om hussvamp på internettet. Det kunne han ikke have gjort tidligere. John indskyder, at det også betyder udgifter for skovfolkene. De må nemlig investere i pc'ere derhjemme for at holde deres nye kunnen ved lige.

- Ordningen med vikarer, der er gået ind i det daglige arbejde, har fungeret godt. Stort set alt skovarbejdet er blevet lavet, selvom næsten alle skovarbejderne i Tisvilde Skovdistrikt har deltaget i efteruddannelsesforløbet, fortæller John og Jørgen.

På spørgsmålene om, hvad der har været af problemer eller negative forhold, angiver skovarbejderne, at der er brug for flere folk i skovene. Derfor er det ærgerligt, at vikarer skal stoppe igen.

Egon er 53 år. Han er typograf, men har været ledig i 3-4 år. Han har det senest år været på VUC-kurser. Han blev af Arbejdsformidlingen spurgt, om han ville arbejde med natur, fordi der var dette projekt i Frederiksværk. Han var meget interesseret i fugle og skoven, så han svarede ja, selvom han ikke vidste noget om skovdrift.

Pia, 39 år, har været ledig i et år. Hun har tidligere arbejdet i daginstitutioner. Hun så en annonce i lokalavisen og søgte jobbet som vikar. Både Egon og Pia startede i jobtilbud, men blev derefter ansat på almindelige vilkår som skovarbejdere for et år. Fra starten var de på et 2 ugers kursus på skovskolen, og de har været en uge på kvalitetskursus (ISO 9000). Det sidste virkede ikke helt meningsfyldt set i lyset af, at de ingen kendskab havde til skovdrift.

Vikarerne har begge været meget glade for forløbet. De har lært en masse praktisk om skovarbejdet, som er mere alsidigt, end man umiddelbart tror. De lægger meget vægt på, at der er et godt kammeratskab blandt skovarbejderne.

- Selvom man i skoven arbejder meget alene, så føler man sig ikke alene, fortæller Pia.
Som kvinde skulle man lige ses lidt an. Men da hun først havde vist, at hun kunne tage fat, var der ikke problemer, selvom det er en mandsdomineret verden.

Egon har stort set gået fast sammen med en af de andre vikarer. Han sætter stor pris på, at der har været plads til at snakke om, hvad der skete i skoven og livet uden for.
- Skovfolkene er slet ikke så dumme, de har god indsigt i, hvad der foregår uden for skoven, lyder det ironisk fra Egon, der er faldet godt til i miljøet.
De fortæller, at de ind imellem har fået lov til at lave nogle af de mindre favorable opgaver. Men det er ok. Begge er meget positive og ville gerne være fortsat.

Ansættelserne for Egon og Pia er lige stoppet. Ingen af de to har endnu fået nyt arbejde. De mener selv, at de kan indgå i f.eks. parkafdelinger i kommuner og amter eller andre job med natur- og miljøindhold. Egon vil måske selv opsøge amtet eller en kommune for at høre, om han kan få et arbejde - måske i et nyt aktiveringsprojekt. Det kan være nemmere at få et job, hvis man på den måde har en pose penge med. Pia vil gerne på gartneri. Hun nævner, at hun måske også kan komme i en daginstitution igen. Hun har lært meget om naturen (træer, dyrene og deres adfærd), som hun også kunne have glæde af i f.eks. en skovbørnehave.

- Af de 9 vikarer, vi har haft, har en efterfølgende fået arbejde på en planteskole. En er i gang med HF-studier, hvilket var planlagt før vikariatet. Men så vidt jeg er orienteret, så er de andre tilbage i ledigheden, fortæller Dennis Robertson.
Han regner dog med, at det kun er et spørgsmål om kort tid, før de fleste af de andre får arbejde. En er tæt på pensionsalderen og kommer nok ikke i job igen.

- Ingen af vikarerner fortsætter i ansættelse i SNS, men det skyldes primært, at styrelsen pga. nedskæringer ikke kan genbesætte stillinger, der bliver ledige. Der har været vilje og interesse for at ansætte flere af vikarerne, beretter Mads Jakobsen.

Et vellykket projekt uden store problemer

- Erfaringer fra det første projekt holder stik. Det motiverer skovfolkene med engagement og indflydelse på eget arbejde. De har lyst og evner til at deltage i planlægningen og ledelsen. Der er skabt basis for bedre og mere konstruktiv dialog i dagligdagen til løsning af almindelige problemer i arbejdsforholdet. Skovfolkene har fået større forståelse for, at der både er ledelses- og medarbejdersynspunkter, fortæller projektleder Poul Ravnsbæk fra SNS.

Der har været mindre afvigelser, f.eks. har AF ikke deltaget i samme omfang som i Over Gærdet I. Vikarerne har været ansat længere end forudsat. Det skyldes dels, at AF har krævet et længere ustøttet forløb for vikarerne for at være med . Dels skyldes det, at det er blevet lidt sværere at finde vikarer hvorfor de, som ansættes, bliver længere. Når det er sværere at finde vikarer kan det være fordi, at der er færre ledige end under forsøgsprojektet. Det har også været lidt tungere at få de lokale forhandlinger på plads, end det var forudsat i tidsplanen. Det tager længere tid end i forsøgsprojektet. Ændringerne betyder, at SNS selv må betale en større del til projektet end forventet.

Der er lavet en midtvejsevaluering for det samlede projekt i SNS, der efter Poul Ravnsbæks udtalelser er overvejende positiv. Nogle kurser/uddannelser har ikke levet op til forventningerne. Det har bl.a. været et spørgsmål om kurserne i tilstrækkeligt omfang har været målrettet skovfolkene. Der har ligeledes været en vis uklarhed om, i hvilket omfang distrikslederne skal deltage kurserne.

- Der har kun været mindre problemer i vores projekt. I starten med at motivere både lederne og skovarbejderne. Det er vigtigt, at ledelsen går foran. Det er dem, der skal trække det store læs med organiseringen. Der er meget administrativt arbejde, f.eks. hundredevis af blanketter og opgørelser til a-kasser mm. Det er ikke noget, man skal gå ind i, hvis man ikke tror på det. Det er et stort puslespil, som skal gå op, siger Dennis Robertson.

Man er p.t. ikke kommet så langt, at det kan konstateres, at skoven har det bedre, men det kommer.

Det viser resultaterne fra forprojektet, er den optimistiske melding fra styrelsen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |