Indsamling og genanvendelse af SF6 fra elsektoren

2. Indledning

2.1 Formål
2.2 Baggrund
2.3 Projektorganisation


Både nationalt og internationalt er der et ønske om at reducere emissioner til atmosfæren fra kraftige drivhusgasser som svovlhexafluorid (SF6) på grund af stoffets høje CO2 ækvivalent og stabilitet i atmosfæren.

Der findes eller udvikles alternativer til kraftige drivhusgasser inden for stort set alle anvendelsesområder, med undtagelse af SF6 anlæg i elsektoren. SF6 bruges i afbrydere som isoleringsgas eller brydemedium.

Disse mængder kan i princippet emittere før eller siden med mindre gassen indsamles og mangel på alternativer til at substituere SF6 gør det nødvendigt i stedet at reducere forbruget af ny gas ved hjælp af genanvendelse.

Forureningskomponenter i gassen vil betyde, at SF6 ikke umiddelbart vil kunne genanvendes uden en forudgående rensning. Der findes kompressoraggregater med rensefaciliteter der kan gøre SF6 genanvendelig i en vis udstrækning, men disse rensefaciliteter kan ikke fjerne alle forureningskomponenter som f.eks. fluorider, som gassen forurenes med ved kortslutninger.

2.1 Formål

Formålet med dette projekt er at belyse det danske emissionsbidrag af SF6 fra elsektoren og vurdere behovet og mulighederne for en koordineret indsamling i den danske elsektor. Endvidere er det formålet at udvikle en genanvendelsesmetode, der renser alle forureningskomponenter i forurenet gas, herunder også fluorider og svovl således at den forurenede gas, uanset forureningskomponenter, kan genanvendes.

Projektet afdækker mulighederne for en simpel indsamlings- og genanvendelsesordning i elsektoren, hvor den indsamlede og genanvendte SF6 kan renses til den nødvendige kvalitet og samtidig være et konkurrencedygtigt alternativ på kommercielle vilkår.

Projektets målgruppe er den del af elsektoren, som anvender SF6 i anlæg der kræver revision og påfyldning.

2.2 Baggrund

SF6 er den kraftigste rene drivhusgas med en CO2-ækvivalent svarende til 23.900 kg CO2. Forbruget i Danmark var i 1999 ca. 12,4 tons. Elsektorens andel af dette forbrug var ca. 4,9 tons af det samlede forbrug. Forbruget anvendes både til påfyldning af nyanlæg og efterfyldning af eksisterende anlæg. Den samlede installerede mængde af SF6 i den danske elsektor er ca. 56 tons og forventes at stige til ca. 85 tons i år 2015 /1/.

I elsektoren anvendes SF6 i afbrydere og i GIS-anlæg (Gas Insulated Switchgear). I afbrydere bruges SF6 som brydemedium på anlæg fra 10-20 kV niveauet og større /9/.Derudover bruges SF6 som isolationsmedium i gasisolerede anlæg. Gasisolerede anlæg anvendes fortrinsvis ved højspænding fra 132 kV til 400 kV. De største forekomster af SF6 findes i GIS-anlæg, f.eks. indeholder 400 kV GIS-anlæg op til ca. 3.000 kg SF6.

Det er i vid udstrækning op til de enkelte elselskaber hvordan SF6 indsamles og håndteres. Der er kun få regler og retningslinier til håndtering af SF6 og disse regler omfatter alene sikkerhedsforskrifter ved transport eller udslip. De områder hvor der er behov for at håndtere SF6-gas er i forbindelse med revison af anlæg eller ved driftforstyrrelser i SF6 afbrydere. I det omfang gassen ikke er forurenet på grund af kortslutning er det normal praksis at gassen opsamles af elselskaberne og genbruges. Dog foregår dette primært hos de største elselskaber da det forudsætter investering i kompressor og rense aggregater.

I forbindelse med en kontrolleret bortskaffelse af forurenet SF6 har Kommunekemi modtaget 9 kg SF6 de seneste 2 år. Det indikerer, at mængden af aftappet SF6, som ikke kan genanvendes opbevares på lagre hos elselskaberne

2.3 Projektorganisation

Projektets er gennemført af COWI som projektansvarlig i samarbejde med Hydrogas Danmark. Projektet er financieret af Miljøstyrelsen.

Projektetorganisationen bestod af:

Virksomhed

Navn

Område

COWI

Tomas Sander Poulsen
Charlotte B. Pedersen
Bohdan Luzynski

Projektleder
Kvalitetssikring

Hydrogas Danmark A/S

Arvid Nielsen
Mikkel Agerbæk
Lennart Franz

Koordinator

 

Projektet har været fulgt af en følgegruppe, der har kommenteret projektets resultater og perspektiver. Følgegruppen bestod af:
Frank Jensen, Miljøstyrelsen
Carsten Mathiesen, DEF
Poul Ølsgård, NESA
Kurt Andersen, KE-energi
Erik Mortensen, Vestjyske Net
Orla Christiansen, Eltra
Thomas Hartmann, Elkraft