Indsamling og genanvendelse af SF6 fra elsektoren 3. Anvendelse af SF6 i elsektoren i et globalt perspektiv
Uden miljømæssige tiltag til reduktion af udledningen ville den totale emission af SF6 vokse til ca. 18.000 tons årligt i år 2050 på grund af en stigning i den samlede installerede mængde i produkter som f.eks. vinduer og afbrydere, men der er en generel forventning til at de forskellige miljøtiltag vil være i stand til at holde udledningen nede på det nuværende niveau gennem årene. Internationalt er der stor forskel på, hvor intensiv indsatsen har været med henblik på at reducere SF6 emissioner fra elsektoren og hvor detaljeret en viden der foreligger om forbruget og den installerede mængde af gassen. I nedenstående tabel 3.1 fremgår den skønnede årlig produktion af SF6, de installerede mængder samt årlig udledning af SF6 for forskellige lande og regioner. Tabellen er baseret på eksisterede estimater og opgørelser (se referencelisten). Tabel 3.1 3.1 Internationale initiativer til reduktion af SF6 udledningen i elsektorenI det følgende gennemgås en række landes initiativer vedrørende reduktion af SF6 fra eksektoren. 3.1.1 EUDen samlede mængde SF6 installeret i koblingsudstyr i EU er blevet estimeret til 4.100 tons i 1995 /5/. Det årlige forbrug i forbindelse med påfyldning på nye anlæg er vurderes til 900 1200 t årligt for hele EU /5, 6/. Den totale udledning af SF6 er vurderet til 1.200 t årligt, hvoraf den samlede elsektor bidrager med 270 t/år heraf kommer 120 tons som emission i forbindelse med vedligeholdelse af afbrydere eller lækage og de resterende 150 tons kommer fra produktion af afbrydere. Der er ikke nogen regulering af brug og håndtering af SF6 på EU-plan. EU-producenter af switchgear/netstationer har haft drøftelser på EU-plan vedr. forventet regulering på EU-plan. 3.1.2 USAMed udgangspunkt i en betydelig udledning af SF6 til atmosfæren, som for 1997 blev vurderet til 7 mill tons CO2 ækvivalent (290 tons SF6 årligt) fra elforsyningssektoren har elsektorer i USA indgået en frivillig ordning med EPA med det formål at støtte aktiviteter rettet mod at minimere SF6 udledningen. Ordningen kendes under navnet " SF6 Emissions Reduction Partnership for Electrical Power Systems". Det er ikke lavet undersøgelser af, hvor stor en andel af SF6-emissionen der kommer fra henholdsvis produktion af nyt udstyr og fra løbende vedligeholdelse og lækage. Deltagerne i ordningen indgår en aftale, hvor de forpligter sig til:
For medlemmernes vedkommende:
Aftalen blev vedtaget i 1997. I henhold til Energi Information Administration (EIA) rapporterede elselskaberne en reduktion af SF6 udledning på ca. 10 t i 1997 i forhold til 1996 /10/. Reduktionen skyldes hovedsageligt fjernelse af lækager og reparation af gammelt eller køb af nyt koblingsudstyr. Genanvendelse af SF6 i stedet for tidligere direkte udledning til atmosfæren bidrog også til en reduktion af udledningen. 3.1.3 TysklandCa. 1.000 t SF6 er indeholdt i de eksisterende afbrydere i elsektoren. Udslip er blevet vurderet til ca. 20 tons/år på basis af praktiske erfaringer /6/. Der har været stort fokus fra de tyske miljømyndigheder på brugen af SF6 i elsektoren og der er i den forbindelse blevet udarbejdet flere udredningsrapporter om emissionen af SF6 fra afbrydere. Tyskland er et af de europæiske lande, der også producerer SF6. Der produceres ca. 300 tons SF6 årligt: De 100 t anvendes på hjemmemarkedet og de øvrige 200 t til eksportmarkeder /6/. Fabrikanter og brugere af SF6 arbejder i Tyskland efter det princip, at emissionen af SF6 skal forhindres overalt, hvor det er muligt:
De tyske myndigheder fører tilsyn hos producenter af afbrydere og udarbejder en årlig overvågningsrapport. 3.1.4 StorbritannienDen totale udledning af SF6 steg fra 45 t i 1990 til 56 t i 1997 eller ca. 1,2 millioner tons CO2 ækvivalent. Ca. 20% af emissionen er relateret til elsektoren svarende til ca. 11,2 tons i 1997 /5/. Elsektoren har allerede anbefalet og deltager i følgende tiltag:
3.1.5 NorgeI Norge blev udslippet fra SF6-afbrydere estimeret til 2,4 tons SF6 årligt i 1995 under antagelse af, at den årlige emissionen er på 1% af gasmængden i installeret udstyr, hvilket er IPCC's generelle emissionsfaktor for afbrydere i elsektoren. Det er skønnet at den installerede mængde er på 240 t. 3.1.6 DanmarkDet samlede forbruget af SF6 i Danmark var i 1999 12,7 tons. Heraf udgjorde elsektorens forbrug ca.4,8 tons.svarende til ca. 38% af det totale forbrug i Danmark. Den totale danske emission af SF6 var 2,7 tons, hvoraf emissionen fra elsektoren var mindre end 0,5 tons. Her er der regnet med en emissionsfaktor på 0,5% af den installerede mængde. SF6 emissionen er opgjort for første gang i 1998 efter IPCC's udvidede guidelines for emissionsopgørelser. Der er i Danmark ikke regulering eller retningslinier for, hvordan SF6 skal håndteres i elsektoren, men SF6 har været i fokus indenfor vinduessektoren hvor gassen anvendes til støjdæmpning og flere udviklingsprojekter er igangsat af Miljøstyrelsen med henblik på substitution af gassen til mindre miljøbelastende alternativer /1/. Endvidere er der ved a blive indgået en frivillig aftale om anvendelse af SF6 i små afbrydere. |