| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Varedistribuering i Arhus City

3. Mål og problemstillinger

Projektets overordnede mål er at effektivisere godstransporten i Århus City, så fremkommeligheden forbedres for både distributørerne og de øvrige parter i byens trafik, og så miljøet forbedres som følge af reducerede udslip fra vare- og lastbilerne.

Samtidig er det væsentligt at sikre, at omkostningerne til transport samlet set ikke bliver større end i dag.

Varedistribueringens interessenter og følgevirkninger

Interessenter

Cityområdet i en større by er karakteriseret ved, at mange mennesker og mange aktiviteter er samlet på et lille areal. Der er butikker, restauranter og andre funktioner, som tiltrækker mange kunder, og som har behov for stadige leverancer af varer. Der er mange interessenter involveret, og de fleste er enige om, at en attraktiv bymidte med et væsentligt handels og restaurationsliv er et gode for byen.

Samtidig er det samfundets ønske, at de nødvendige trafikale aktiviteter udføres så effektivt som muligt, hvorved bl.a. transportens miljømæssige belastning begrænses, herunder CO2 udviklingen.

I det aktuelle projekt er der defineret fire hovedaktører, som alle har en væsentlig interesse i varedistribueringen. Det drejer sig om følgende:

	samfundet, der har en overord net interesse i et velfungerende transportsystem og et rent miljø.
	byen – Århus Kommune – som har lokal, politisk interesse i attraktive forhold i Århus City.
	distributørerne, som står for varedistribueringen og har interesse i økonomiske og trafikale forhold samt ansvar for arbejdsmiljøet.
	butikkerne – indehavere, personale og organisationer som Århus City Forening – som ønsker gode driftsvilkår, herunder at få varerne leveret bekvemt i forhold til lagerplacering, åbningstider mv., men som i øvrigt ikke har nogen væsentlig indflydelse på, hvordan varedistribueringen foregår. Butikkerne er også interesseret i at bevare et godt bymiljø, som er attraktivt for deres kunder.

Ud over disse hovedaktører kan nævnes en række interessenter, som også påvirkes af varedistribueringen, men som ikke har de samme muligheder for at ændre den:

	vareleverandører (producenter, grossister), som ønsker sikker, præcis og billig levering af deres varer.
	chaufførerne, som har behov for et godt arbejdsmiljø og for at komme ubesværet frem i trafikken, herunder standse og parkere for af- og pålæsning.
	kunderne, som ønsker et attraktivt indkøbsmiljø i gaderne og konkurrencedygtigt vareudbud.
	trafikanter i øvrigt i gaderne, dvs. de som har ærinder med andre formål, eller som blot er gennemkørende.
	beboerne, herunder lokale foreninger o.l., som har interesse i omgivelsernes miljømæssige og trafikale forhold.
	politiet, som håndhæver lovgivningen og herunder har ansvar med hensyn til trafikafvikling mv.

Interessenterne i varedistribueringen er således mange, og de har forskellige mål og interesser.

Følgevirkninger

Varedistribueringens følgevirkninger omfatter bl.a. de konsekvenser, som er beskrevet i afsnit 3 om de konkrete forhold i analyseområderne. Følgevirkningerne kan overordnet beskrives under følgende overskrifter, som også udgør overskrifter for projektets mål:

	energiforbrug, som især er en global interesse mht. CO 2 -udledning, men som også er en økonomisk interesse for distributørerne.
	miljøkonsekvenser, som dækker de øvrige – regionale og lokale – miljømæssige problemer, f.eks. støj, luftforurening og visuelt miljø.
	økonomi, som har betydning for alle og er afgørende for de private virksomheder. Alle aktørerne har en fælles interesse i at minimere egne transportomkostninger.

Herudover er der behov for også at tage hensyn til mål vedrørende:

	arbejdsmiljø, som er lovkrav og kan være et problem for dem, der arbejder med varedistribueringen.
	trafikforhold, herunder sikkerhed og tryghed, fremkommelighed, afvikling og parkering, som indebærer forskellige problemer for dem, der færdes i City (biler, busser, lastbiler, cyklister, fodgængere).

Projektets sammenhænge mellem interessenter og følgevirkninger er skitseret i . De enkelte interessenters hovedinteresse er markeret med en sort bolle og de øvrige interesser med ringe. Følgevirkningerne er afgrænset og fremhævet i forhold til projektets fokus på effektivisering af varedistribueringen med særligt henblik på miljøforbedringer.

Samfundets primære interesse er det globale miljø, dvs. en reduktion af CO2 -udslippet, hvorfor der er fokus på energiforbruget. Kommunen lægger derimod større vægt på det lokale miljø, mens de øvrige interessenter primært fokuserer på de økonomiske forhold.

Projektet er afgrænset til de primære interessenter. Denne afgrænsning medfører samtidig et fravalg af øvrige interessenter og/ eller følgevirkninger af varedistribueringen.

Interessenternes mål

Samfundet

Samfundets mål er en reduktion af energiforbruget og dermed CO 2 udslippet.

Derudover har samfundet en interesse i reduktion af de sundhedsskadelige emissioner, hvor der især fokuseres på partikler, kvælstofoxider (NO x ) og kulbrinter (HC). Samfundets interesser er ikke direkte forbundet med de lokale forhold i Århus.

Figur 7
Sammenhænge mellem varedistribueringens interessenter og følgevirkninger

Byen

Byen – Århus Kommune – har en interesse i at reducere den lokale luftforurening i City. Det gælder især de sundhedsskadelige emissioner, hvorimod CO 2 og energiforbrug er mindre relevante for det lokale miljø.

Samtidig skal kommunen sikre et attraktivt opholds- og indkøbsmiljø i City med butikker og restauranter. Dermed har kommunen også en interesse i at mindske den lokale miljøbelastning ved bl.a. at forbedre leveringsforholdene for varetransporten. Samtidig lægger kommunen vægt på at forbedre tryghed og sikkerhed samt at reducere barriereeffekten på gadenettet i City.

Distributørerne

Distributørerne har primært økonomiske interesser, idet de ønsker vilkår, som sikrer en effektiv og dermed konkurrencedygtig varetransport. Samtidig er der andre konkurrencemæssige forhold, der spiller ind, f.eks. at transporten kan indgå som en del af distributørernes service over for butikkerne. Nogle distributører har allerede en miljøpolitik, der bl.a. kan rumme tiltag for at reducere miljøbelastningen fra varedistribuering i byer. Økonomiske og miljømæssige hensyn kan her trække i samme retning. Hvis brændstofforbruget reduceres, er det både økonomisk og miljømæssigt positivt.

Endelig kan distributørerne have en imageinteresse i at foretage – og profilere sig på – miljøbevidst transport.

Heller ikke butikkerne har overordnede mål om mindre luftforurening, men de har en interesse i et godt gademiljø med tilgængelighed for kunderne, som er afgørende for omsætningen og dermed for de økonomiske mål. For butikkerne er det også vigtigt, at varerne ankommer til tiden og uden skader.

Problemer

Analyseområdet generelt

De gennemførte analyser af varedistribueringen afdækkede en række forhold, der går ud over varedistribueringens effektivitet.

De vigtigste problemer – set i forhold til målene – er:

	der anvendes for mange store vare- og lastbiler
	vare- og lastbilerne er for dårligt udnyttet
	parkeringsudbuddet for vare- og lastbiler er for lavt
	modtageforholdene er dårlige
	tidsforbruget pr. stop er stort
	tidsrestriktionerne for af- og pålæsning i gågaderne er for snævre

I fase 1 er der imidlertid også afkræftet nogle fordomme. I modsætning til det forventede er der således tale om nyere biler, tomgangskørslen er beskeden, og bilerne kommer ikke langvejs fra.

Ryesgade

Der er kun få af- og pålæsningsmuligheder i Ryesgade ud over betalingsparkeringspladserne.

Disse er oftest optaget, når distributørerne skal aflæsse gods, og derfor er distributørerne ofte nødt til at holde ulovligt i forbindelse med aflæsningen, f.eks. på hjørnet af Rosenkrantzgade. I analysen har 70% af distributørerne parkeret ulovligt i forbindelse med aflæsningen.

Der er stor støjbelastning i Ryesgade. I 1. sals højde er støjbelastningen 60-65 dB(A), hvilket er væsentligt over Miljøstyrelsens vejledende maksimale grænseværdi på 55 dB(A). Støjen skyldes dog ikke kun antallet af lastbiler, men den generelle trafikbelastning og den korte afstand mellem vej og bolig.

27% af de 270 indkørende vare - og lastbiler var gennemkørende, dvs. at de hverken foretog aflæsning eller pålæsning i Ryesgade. Lidt over halvdelen af de gennemkørende kører ligeud gennem Ryesgade, mens de resterende drejer til højre ad Rosenkrantzgade og kører ud den vej.

Den gennemsnitlige afstand mellem bil og butik på 25 meter er lidt mere end gennemsnittet for alle fem analyserede områder. Næsten halvdelen af leveringerne er desuden udsat for niveauspring mellem bil og butik, primært kantsten, men også trapper.

Der blev i alt leveret 4,0 tons varer på analysedagen, svarende til et gennemsnit på knap 20 kg varer pr. bil og dermed en meget lav kapacitetsudnyttelse.

Godstransportens emissioner og energiforbrug i Ryesgade er blevet estimeret til følgende:

Tabel 3
Emissioner og energiforbrug fra varedistribuering i Ryesgade