| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Varedistribuering i Århus City

Sammenfatning

De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større på grund af den voksende biltrafik. Varetransporten i byerne udgør en væsentlig del af biltrafikken og dermed af den samlede miljøbelastning. Flere analyser har vist, at en stor del af varetransporten i bymidterne ikke er effektiv, hvilket medfører et stort potentiale for en effektivisering.

Dataindsamling

På denne baggrund har Århus Kommune med støtte fra Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt gennemført et projekt, der skulle kortlægge vareleveringen til enkelte afgrænsede områder i detaljer og opstille løsningsforslag til en effektivisering.

Kortlægningen af vareleveringen omfattede en registrering af de fysiske forhold, en nummerskrivningsanalyse, en interviewundersøgelse med chauffører samt en registrering af leverancer pr. butik. Som supplement til disse undersøgelser på gadeniveau blev der gennemført en interviewanalyse med vareafsendere, distributører og butikker.

Et af de mest markante resultater af undersøgelserne var, at der er en meget stor overkapacitet i forhold til de godsmængder, der transporteres. I analyseområderne blev der leveret 13,6 tons gods pr. dag, og hertil benyttes 333 lastbiler med en samlet tonnage på 2000 tons. Teoretisk set kunne godset leveres med blot 16 små lastbiler.

Interessenter

Cityområdet i en større by er karakteriseret ved, at mange mennesker og mange aktiviteter er samlet på et lille areal. Der er butikker, restauranter og andre funktioner, som tiltrækker mange kunder, og som har behov for stadige leverancer af varer. Samtidig er det samfundets ønske, at de hermed forbundne trafikale aktiviteter udføres så effektivt som muligt, hvorved bl.a. transportens miljømæssige belastning begrænses.

I det aktuelle projekt er der defineret fire hovedaktører, som alle har en væsentlig interesse i varedistribueringen, nemlig samfundet (nationale myndigheder), byen, distributørerne og butikkerne. Derudover kan der nævnes en række interessenter, som også påvirkes af varedistribueringen, men som ikke har de samme muligheder for at ændre den, f.eks. vareafsendere, chauffører, butikskunder og beboere i cityområdet. Interessenterne har forskellige mål og interesser, så en effektivisering af varedistribueringen kræver samarbejde og fælles forståelse mellem de forskellige grupper af interessenter.

Traditionelt er det vareafsendere og distributører, der arrangerer transporterne, mens butikkerne ikke har nogen egentlig indflydelse på transporten, idet de blot bestiller varer til levering i butikken. Da der er mange leverandører til hver enkelt butik, genereres der også mange transporter til den enkelte butik.

Følgevirkninger

Varedistribueringens væsentligste negative følgevirkninger kan sammenfattes under overskrifterne energiforbrug, miljøkonsekvenser og økonomi. Disse er direkte rettet mod de ovenfor nævnte interessenter.

Herudover er der også en række følgevirkninger med hensyn til blandt andet arbejdsmiljø, sikkerhed og trafikale forhold. Disse følgevirkninger er snarere rettet mod de interessenter, der ikke er direkte aktører i varedistribueringen.

Samfundets primære interesse er det globale miljø, dvs. en reduktion af CO₂-udslippet, hvorfor der på nationalt plan er fokus på energiforbruget. Kommunen lægger derimod større vægt på det lokale miljø, mens de øvrige interessenter primært fokuserer på de økonomiske forhold.

Projektet er afgrænset til de primære interessenter, hvilket samtidig medfører et fravalg af øvrige interessenter og/eller følgevirkninger af varedistribueringen.

Væsentligste problemstillinger

De gennemførte analyser af varedistribueringen afdækkede en række forhold, der går ud over varedistribueringens effektivitet.

De væsentligste problemer er:

	der anvendes for mange store vare- og lastbiler
	vare- og lastbilerne er for dårligt udnyttet
	der er megen ulovlig parkering i forbindelse med af og pålæsning
	modtageforholdene er dårlige
	tidsforbruget pr. stop er stort
	tidsrestriktionerne for af- og pålæsning i gågaderne er for snævre

Der er imidlertid også afkræftet nogle fordomme. I modsætning til det forventede er der således tale om nyere biler, tomgangskørslen er beskeden, og bilerne kommer ikke langvejs fra.

Virkemidler

Tidligere undersøgelser om varedistribuering i byer har især fokuseret på distributørerne, idet de foretager transporterne og dermed umiddelbart har de største muligheder for at ændre forholdene.

Det er imidlertid fra distributørernes side blevet fremhævet, at de øvrige interessenter bør spille en mere aktiv rolle i forbindelse med løsningen af problemerne vedrørende godstransport.

De enkelte interessenter har hver især en række virkemidler, som det fremgår af oversigten:

Samfundets virkemidler
Samfundets virkemidler er de virkemidler, der fastlægges på nationalt plan, hvilket bl.a. omfatter national lovgivning og rammer for lokale bestemmelser.

De vigtigste virkemidler er følgende:

	lovgivning
	beskatningsregler
	kørselsafgifter
	emissionsnormer
	kampagner
	støtte til forsøgsprojekter

Byens virkemidler
Byen – her Århus Kommune – har en række virkemidler i form af lokale bestemmelser og planlægning.

I kort form kan byens virkemidler angives som følger:

	fysisk udformning af gadearealer
	parkeringsforhold
	lokale trafikreguleringer
	lokale kampagner
	forsøgsprojekter
	miljøzoner

Distributørernes virkemidler
Distributørerne er den udførende aktør i varedistribueringen, og det er dermed også den gruppe, der har flest virkemidler til rådighed.

Virkemidlerne er:

	Transportplanlægning
	transportkoordinering
	brug af godsterminal
	lastbilernes alder
	lastbilernes størrelse
	efterbehandlingsudstyr
	læssegrej og andet hjælpeudstyr
	chaufføruddannelse
	miljøstyring
	alternative transportmidler

Butikkernes virkemidler
Erfaringsmæssigt er butikkerne primært interesseret i at modtage hyppige leverancer, mens de har mindre interesse i selve organiseringen af godstransporten. Det udelukker imidlertid ikke, at butikkerne kan medvirke til at effektivisere godstransporten.