| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001
I 2000 blev den samlede bevilling på i alt 15 mio. kr. disponeret. Samlet vurderes
det, at teknologipuljen er i god overensstemmelse med formålet og intentionerne for
puljen og bidrager til udvikling af nye teknologier overfor jord- og
grundvandsforureninger.
Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 42 feltprojekter, i alt
ca. 50 mio. kr. (svarende til ca. 70% af den samlede bevilling), og der er igangsat 48
udrednings- og andre projekter for i alt ca. 19 mio. kr. (svarende til ca. 26 % af den
samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 3 mio. kr. til faglige sekretærer og
trykning og kodning af rapporter (svarende til ca. 4 % af den samlede bevilling).
Der sker løbende præsentation/videreformidling af Teknologiprogrammet ved
udarbejdelse af publikationer, der bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside
//www.mst.dk/ forside under "Jord" og "Hvis
du vil vide mere".
Desuden bliver alle rapporter beskrevet i artikler i Miljøstyrelsens blad "Ny
Viden", der udkommer 4. gange årligt.
På ATV´s vintermøde i 2000 var der i alt 14 indlæg med præsentation af resultater
fra teknologiprojekter. Derudover har der i 2000 været indlæg om teknologiprojekterne
på 3 andre ATV møder. Programmet er også blevet præsenteret på TNO konferencen i
Leipzig, Tyskland, og her blev specielt præsenteret de danske erfaringer med reaktive
permeable vægge. To teknologiprojekter er desuden blevet præsenteret på den
internationale konference "Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, (2nd)",
Monterey, Califonien, USA. Slutlig er programmet også blevet præsenteret på et IDA
møde og på et møde for samtlige amter.
Det skal nævnes, at Amternes Videncenter for Jordforurening har udsendt en pjece
"Forankring af dansk forskning i miljøforvaltningen" hvori det beskrives, at
"Miljøstyrelsens Teknologiprogram har været medvirkende til, at amterne i dag
samarbejder langt mere end tidligere med forskere om udvikling af nye
afværgeteafværgeteknikker m.m. Erfaringerne viser, at et samarbejde forskere og amter
imellem kan være til stor fælles gavn."
I 2000 modtog Miljøstyrelsen 20 ansøgninger om tilskud til feltprojekter primært fra
amterne.
Der er i 2000 givet tilskud til 12 feltprojekter for et samlet beløb af ca. 9 mio. kr.
Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler.
Der er givet tilskud til 9 projekter med afprøvning af metoder overfor klorerede
opløsningsmidler, 1 tilskud til afprøvning af metoder overfor MTBE, 1 projekt overfor
tjæreforureninger, og der er givet tilskud til et enkelt projekt over for
blandingsforureninger.
Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt
vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne
opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og
design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for
gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau.
Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der
løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der
udføres desuden miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved
brugen af de enkelte teknikker.
Listen nedenfor viser hvilke metoder, der er igangsat feltprojekter for i forhold til
de forskellige indsatsområder. I bilag A er listet samtlige projekter (felt og
udredningsprojekter), der er igangsat i hele perioden 1996 til 2000.
Metode: |
Indsatsområde: |
Årstal, hvor der er givet tilskud: |
 | Vakuumventilering
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1996 |
 | Air sparging
|
|
Klorerede opløsningsmidler olie/benzin |
1997 |
 | Reaktiv permeabel væg
|
|
Klorerede opløsningsmidler
og krom(VI) |
1997 |
 | Elektrodialytisk rensning
|
|
Krom, kobber og arsen |
1997 |
 | Forceret udvaskning
|
|
Tjærekomponenter |
1997 |
 | Dampstripning
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997- 1998 |
 | Modificeret stripningsmetode
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997- 1998 |
 | Naturlig nedbrydning af klorerede opløsningsmidler
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1998 |
 | Naturlig nedbrydning af Olie/benzin- komponenter
|
|
Benzin |
1998 |
 | Geooxidation
|
|
Benzin |
1998 |
 | Nedbrydningsaccelerator til olienedbrydning
|
|
Olie |
1998 |
 | ORC (Oxygen Release Compound). Projektet blev dog ikke
gennemført.
|
|
Benzin |
|
 | Phytooprensning
|
|
Olie, PAH og tungmetaller |
1999 |
 | Reduktion af forurening fra krom(VI) til krom(III)
|
|
Krom |
1999 |
 | Frakturering
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
 | Passiv ventilering
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
 | Jordvask
|
|
Uorganiske forureninger
Og blandingsforureninger |
1999 |
 | Passiv poreluft screening
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
 | Forceret udvaskning
|
|
Tjærekomponenter. |
2000 |
 | Biologiske og kemiske grundvandsfiltre
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
 | Biologisk luftfilter
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
 | Biologisk nedbrydning
|
|
MTBE |
2000 |
 | Sorptionsfiltre
|
|
MTBE |
2000 |
 | Afværge overfor indeklima
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
 | Frakturering
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
 | Kemisk nedbrydning HRC
|
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
I de forløbne 4 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier
over for klorerede opløsningsmidler og olie- benzinforureninger. De projekter, der er
blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier over
for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder
dampstripning og reaktive permeable vægge.
Via programmet har man fundet frem til en billig metode til rensning af
krom(VI)-forurenet grundvand via et jernfilter. I det forløbne år er metoden benyttet
på en konkret afværgeforanstaltning i Roskilde og har fungeret upåklageligt. Der er
opnået en betydelig reduktion af opløst krom(VI) i vandet og den praktiske anvendelse
ved oprensningen har vist, at både de teoretiske betragtninger og vejledningen til
dimensioneringen er anvendelig. (Miljøprojekt nr. 497, 538 og 566, 2000)
På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger der et statusnotat om reaktive vægge med
jernspåner, som den faglige sekretær har udarbejdet. I notatet gives en international
status for nye erfaringer og viden om oprensningsteknologier der gør brug af jernspåner.
Desuden gives en detaljeret status for de fem projekter, der er igangsat under
Teknologiprogrammet. I notatet er beskrevet fordele ved metoderne og specielt ulemper.
Netop indenfor reaktive vægge har Danmark, via Teknologiprogrammet markeret sig
internationalt.
I forbindelse med dampoprensningen på Bruël & Kjær har den faglige sekretær
udarbejdet en rapport "Miljøprojekt nr. 543, 2000", der bl.a. indeholder en
gennemgang af teori for oprensning ved hjælp af dampstripning, og hvor det er listet,
hvad man bør være opmærksom på, når man etablerer og benytter et
dampstripningsanlæg. Det vurderes, at teknologiprojekterne om dampstripning har været
med til at implemetere termisk assisterede oprensningsmetoder i Danmark.
Der er afsluttet et projekt vedrørende phytooprensning af metalforureninger, hvor det
konkluderes, at for de fleste metalforureninger vil oprensningstiden blive for lang
kun for Cd vil oprensningen kunne ske inden for relevant tidsrum. (Miljøprojekt nr. 536,
2000)
Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter for organiske forureninger (olie og
tjære). Der foregår monitering på disse, men det er endnu for tidligt at se tendensen i
disse projekter.
Der er afprøvet et produkt (Petrotec), som er beregnet til brandslukningsformål.
Produktet indeholder en slags overfladeaktive stoffer. Produktet skulle kunne forcere
nedbrydning af olieforurening i jord. Afprøvningen viste, at der ikke kunne konstateres
en effekt af produktet. (Miljøprojekt nr. 519, 2000).
En ny elektrokemisk metode, "geooxidation", der var markedsført som en
metode til rensning af olie- og benzinforurening, er undersøgt. Det konkluderes, at der
ikke kan ses en væsentlig oprensningseffekt ved brug af metoden, og at metoden ikke kan
anbefales, før effekten er tilskrækkeligt dokumenteret via kontrollerede
laboratorieforsøg.(Miljøprojekt nr. 543, 2000)
Airsparging og vakuumventilationsprojektet på Drejøgade er ved at blive afsluttet.
Afprøvningen af airsparging med vandrette boringer viser, at der kan ske en væsentlig
oprensning, men at oprensningen er forskellig over dybden. Det er derfor vigtigt at udtage
niveauspecifikke prøver til dokumentation af oprensningen. Desuden viser projektet, at
der opnås relativ god stripning af flygtige komponenter, mens de tungere fraktioner
spredes ved konvektion nedad i grundvandet. Der blev opnået influensradius på 5 7
meter.
Der er sket en afprøvning og videreudvikling af elektrodialytisk metode til rensning
af blandingsforureninger fra træimprægneringsarealer. Undersøgelsen viser, at der er
taget et skridt mod en videreudvikling af den elektrodialytiske metode overfor
træimprægneringsarealer, men der er et stykke vej før metoden kan anvendes i fuldskala.
Inden for det næste år vil der komme en nærmere vurdering af metoderne passiv
ventilering, modificeret stripning frakturering vakuumventilering og airsparging. Alle
disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes indenfor det næste år.
Der er i 2000 iværksat 14 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 5 mio. kr.
Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på
jordforureningsområdet.
Det skal specielt nævnes, at der er igangsat et udredningsprojekt til bestemmelse af
kildestyrkekoncentrationen i mobilt porevand i den umættede zone. Projektet skal anvise,
hvordan kildestyrkekoncentrationen kan bestemmes med henblik på at gøre
risikovurderingen mere præcis.
Der er udviklet en ny og miljøvenlig analysemetode til bestemmelse af PAH i jord.
Miljøstyrelsen forventer, at metoden i fremtiden skal anvendes ved analyse af
PAH-forurenet jord. Før metoden fastlægges som standardmetode, vil der blive gennemført
en metodeafprøvning. Metodeafprøvningen er planlagt til starten af 2001.
Der er især lagt vægt på rensemetoder og analyse af MTBE forureninger og at beskrive
optagelsen af metaller og PAH i frugt og grøntsager. Andre projekter har bl.a. vurderet
PAH´ers nedbrydning og risiko for gaseksplosion fra lossepladser. I bilag A er samtlige
udredningsprojekter beskrevet.
3.4.1 Resultater fra udredningsprojekterne
Teknologiprogrammet har givet et nyttigt overblik over potentielle afværgeteknikker
overfor bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. I en række
udredningsprojekter er specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret
oprensning, frakturering og naturlig nedbrydning nærmere beskrevet og vurderet i forhold
til bl.a. forskellige forureningstyper.
Trods flere tiltag har programmet endnu ikke fundet frem til egnede metoder til
rensning af uorganiske forureninger og blandingsforureninger.
Banestyrelsen og DSB har gennemført udviklingsprojektet "Miljørigtig oprensning
af forurenet jord og grundvand", og i den forbindelse er der givet støtte via
teknologiprogrammet. I projektet er der udviklet en metode til at inddrage de samlede
miljøpåvirkninger som en beslutningsparameter. Metoden er afprøvet på en række
demonstrationsprojekter, hvor der også er indhøstet erfaringer med optimering af de
anvendte oprensningsmetoder.
Der skal specielt nævnes frugt- og grøntprojektet, hvor der er udført en
undersøgelse af optagelsen af PAH-forbindelser og metaller i frugt og grøntsager.
Resultatet er, for forureningsniveauer under afskæringskriteriet, at der generelt ses et
forøget indhold af forureningskomponenter i grøntsager, og specielt i rodfrugter.
Størstedelen af dette kan dog fjernes ved skrælning af rodfrugter. Efter skrælning er
det beregnede ekstraindtag ved spisning af frugt og grøntsager beskedent, og ikke af en
størrelse, som efter en samlet vurdering berettiger, at spisning frarådes.
En undersøgelse af et større antal geosynteter (markeringsnet, signalnet og
geotekstiler) til at adskille forurenet og uforurenet jord viser, at i princippet kan alle
typer af geosynteter anvendes, dog bør produkter indeholdende PVC undgås. De undersøgte
geosynteter har tilstrækkelig holdbarhed, og ingen af dem ud over de PVC-holdige -
indeholder stoffer, der kan udgøre en fare for yderligere forure
Der er netop udarbejdet et koncept for undersøgelse og risikovurdering af
gasproducerende lossepladser. I projektet er der udarbejdet et koncept for risikovurdering
af lossepladsgas i relation til både eksisterende og nedlagte lossepladser. Konceptet
gør det muligt for myndighederne at foretage risikovurderinger af lossepladsgas på et
ensartet grundlag og dermed også mulighed for en målrettet indsats, hvor de største
problemer er konstateret.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |