Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001
3. Status for ordningen
| 3.1 | Indledning |
| 3.2 | Formidling |
| 3.3 | Feltprojekter |
| 3.3.1 | Resultater fra feltprojekterne |
| 3.4 | Udredningsprojekter |
| 3.4.1 | Resultater fra udredningsprojekterne |
3.1 Indledning
I 2000 blev den samlede bevilling på i alt 15 mio. kr. disponeret. Samlet vurderes det, at teknologipuljen er i god overensstemmelse med formålet og intentionerne for puljen og bidrager til udvikling af nye teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger.
Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 42 feltprojekter, i alt ca. 50 mio. kr. (svarende til ca. 70% af den samlede bevilling), og der er igangsat 48 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 19 mio. kr. (svarende til ca. 26 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 3 mio. kr. til faglige sekretærer og trykning og kodning af rapporter (svarende til ca. 4 % af den samlede bevilling).
3.2 Formidling
Der sker løbende præsentation/videreformidling af Teknologiprogrammet ved udarbejdelse af publikationer, der bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside //www.mst.dk/ forside under "Jord" og "Hvis du vil vide mere".
Desuden bliver alle rapporter beskrevet i artikler i Miljøstyrelsens blad "Ny Viden", der udkommer 4. gange årligt.
På ATV´s vintermøde i 2000 var der i alt 14 indlæg med præsentation af resultater fra teknologiprojekter. Derudover har der i 2000 været indlæg om teknologiprojekterne på 3 andre ATV møder. Programmet er også blevet præsenteret på TNO konferencen i Leipzig, Tyskland, og her blev specielt præsenteret de danske erfaringer med reaktive permeable vægge. To teknologiprojekter er desuden blevet præsenteret på den internationale konference "Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, (2nd)", Monterey, Califonien, USA. Slutlig er programmet også blevet præsenteret på et IDA møde og på et møde for samtlige amter.
Det skal nævnes, at Amternes Videncenter for Jordforurening har udsendt en pjece "Forankring af dansk forskning i miljøforvaltningen" hvori det beskrives, at "Miljøstyrelsens Teknologiprogram har været medvirkende til, at amterne i dag samarbejder langt mere end tidligere med forskere om udvikling af nye afværgeteafværgeteknikker m.m. Erfaringerne viser, at et samarbejde forskere og amter imellem kan være til stor fælles gavn."
3.3 Feltprojekter
I 2000 modtog Miljøstyrelsen 20 ansøgninger om tilskud til feltprojekter primært fra amterne.
Der er i 2000 givet tilskud til 12 feltprojekter for et samlet beløb af ca. 9 mio. kr. Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler. Der er givet tilskud til 9 projekter med afprøvning af metoder overfor klorerede opløsningsmidler, 1 tilskud til afprøvning af metoder overfor MTBE, 1 projekt overfor tjæreforureninger, og der er givet tilskud til et enkelt projekt over for blandingsforureninger.
Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.
Listen nedenfor viser hvilke metoder, der er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder. I bilag A er listet samtlige projekter (felt og udredningsprojekter), der er igangsat i hele perioden 1996 til 2000.
Metode: |
Indsatsområde: |
Årstal, hvor der er givet tilskud: |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1996 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler olie/benzin |
1997 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997 |
||
|
Krom, kobber og arsen |
1997 |
||
|
Tjærekomponenter |
1997 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997- 1998 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1997- 1998 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1998 |
||
|
Benzin |
1998 |
||
|
Benzin |
1998 |
||
|
Olie |
1998 |
||
|
Benzin |
|
||
|
Olie, PAH og tungmetaller |
1999 |
||
|
Krom |
1999 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
||
|
Uorganiske forureninger |
1999 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
1999 |
||
|
Tjærekomponenter. |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
MTBE |
2000 |
||
|
MTBE |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
||
|
Klorerede opløsningsmidler |
2000 |
3.3.1 Resultater fra feltprojekterne
I de forløbne 4 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler og olie- benzinforureninger. De projekter, der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier over for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder dampstripning og reaktive permeable vægge.
Via programmet har man fundet frem til en billig metode til rensning af krom(VI)-forurenet grundvand via et jernfilter. I det forløbne år er metoden benyttet på en konkret afværgeforanstaltning i Roskilde og har fungeret upåklageligt. Der er opnået en betydelig reduktion af opløst krom(VI) i vandet og den praktiske anvendelse ved oprensningen har vist, at både de teoretiske betragtninger og vejledningen til dimensioneringen er anvendelig. (Miljøprojekt nr. 497, 538 og 566, 2000)
På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger der et statusnotat om reaktive vægge med jernspåner, som den faglige sekretær har udarbejdet. I notatet gives en international status for nye erfaringer og viden om oprensningsteknologier der gør brug af jernspåner. Desuden gives en detaljeret status for de fem projekter, der er igangsat under Teknologiprogrammet. I notatet er beskrevet fordele ved metoderne og specielt ulemper. Netop indenfor reaktive vægge har Danmark, via Teknologiprogrammet markeret sig internationalt.
I forbindelse med dampoprensningen på Bruël & Kjær har den faglige sekretær udarbejdet en rapport "Miljøprojekt nr. 543, 2000", der bl.a. indeholder en gennemgang af teori for oprensning ved hjælp af dampstripning, og hvor det er listet, hvad man bør være opmærksom på, når man etablerer og benytter et dampstripningsanlæg. Det vurderes, at teknologiprojekterne om dampstripning har været med til at implemetere termisk assisterede oprensningsmetoder i Danmark.
Der er afsluttet et projekt vedrørende phytooprensning af metalforureninger, hvor det konkluderes, at for de fleste metalforureninger vil oprensningstiden blive for lang – kun for Cd vil oprensningen kunne ske inden for relevant tidsrum. (Miljøprojekt nr. 536, 2000)
Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter for organiske forureninger (olie og tjære). Der foregår monitering på disse, men det er endnu for tidligt at se tendensen i disse projekter.
Der er afprøvet et produkt (Petrotec), som er beregnet til brandslukningsformål. Produktet indeholder en slags overfladeaktive stoffer. Produktet skulle kunne forcere nedbrydning af olieforurening i jord. Afprøvningen viste, at der ikke kunne konstateres en effekt af produktet. (Miljøprojekt nr. 519, 2000).
En ny elektrokemisk metode, "geooxidation", der var markedsført som en metode til rensning af olie- og benzinforurening, er undersøgt. Det konkluderes, at der ikke kan ses en væsentlig oprensningseffekt ved brug af metoden, og at metoden ikke kan anbefales, før effekten er tilskrækkeligt dokumenteret via kontrollerede laboratorieforsøg.(Miljøprojekt nr. 543, 2000)
Airsparging og vakuumventilationsprojektet på Drejøgade er ved at blive afsluttet. Afprøvningen af airsparging med vandrette boringer viser, at der kan ske en væsentlig oprensning, men at oprensningen er forskellig over dybden. Det er derfor vigtigt at udtage niveauspecifikke prøver til dokumentation af oprensningen. Desuden viser projektet, at der opnås relativ god stripning af flygtige komponenter, mens de tungere fraktioner spredes ved konvektion nedad i grundvandet. Der blev opnået influensradius på 5 – 7 meter.
Der er sket en afprøvning og videreudvikling af elektrodialytisk metode til rensning af blandingsforureninger fra træimprægneringsarealer. Undersøgelsen viser, at der er taget et skridt mod en videreudvikling af den elektrodialytiske metode overfor træimprægneringsarealer, men der er et stykke vej før metoden kan anvendes i fuldskala.
Inden for det næste år vil der komme en nærmere vurdering af metoderne passiv ventilering, modificeret stripning frakturering vakuumventilering og airsparging. Alle disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes indenfor det næste år.
3.4 Udredningsprojekter
Der er i 2000 iværksat 14 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 5 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på jordforureningsområdet.
Det skal specielt nævnes, at der er igangsat et udredningsprojekt til bestemmelse af kildestyrkekoncentrationen i mobilt porevand i den umættede zone. Projektet skal anvise, hvordan kildestyrkekoncentrationen kan bestemmes med henblik på at gøre risikovurderingen mere præcis.
Der er udviklet en ny og miljøvenlig analysemetode til bestemmelse af PAH i jord. Miljøstyrelsen forventer, at metoden i fremtiden skal anvendes ved analyse af PAH-forurenet jord. Før metoden fastlægges som standardmetode, vil der blive gennemført en metodeafprøvning. Metodeafprøvningen er planlagt til starten af 2001.
Der er især lagt vægt på rensemetoder og analyse af MTBE forureninger og at beskrive optagelsen af metaller og PAH i frugt og grøntsager. Andre projekter har bl.a. vurderet PAH´ers nedbrydning og risiko for gaseksplosion fra lossepladser. I bilag A er samtlige udredningsprojekter beskrevet.
3.4.1 Resultater fra udredningsprojekterne
Teknologiprogrammet har givet et nyttigt overblik over potentielle afværgeteknikker overfor bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. I en række udredningsprojekter er specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning, frakturering og naturlig nedbrydning nærmere beskrevet og vurderet i forhold til bl.a. forskellige forureningstyper.
Trods flere tiltag har programmet endnu ikke fundet frem til egnede metoder til rensning af uorganiske forureninger og blandingsforureninger.
Banestyrelsen og DSB har gennemført udviklingsprojektet "Miljørigtig oprensning af forurenet jord og grundvand", og i den forbindelse er der givet støtte via teknologiprogrammet. I projektet er der udviklet en metode til at inddrage de samlede miljøpåvirkninger som en beslutningsparameter. Metoden er afprøvet på en række demonstrationsprojekter, hvor der også er indhøstet erfaringer med optimering af de anvendte oprensningsmetoder.
Der skal specielt nævnes frugt- og grøntprojektet, hvor der er udført en undersøgelse af optagelsen af PAH-forbindelser og metaller i frugt og grøntsager. Resultatet er, for forureningsniveauer under afskæringskriteriet, at der generelt ses et forøget indhold af forureningskomponenter i grøntsager, og specielt i rodfrugter. Størstedelen af dette kan dog fjernes ved skrælning af rodfrugter. Efter skrælning er det beregnede ekstraindtag ved spisning af frugt og grøntsager beskedent, og ikke af en størrelse, som efter en samlet vurdering berettiger, at spisning frarådes.
En undersøgelse af et større antal geosynteter (markeringsnet, signalnet og geotekstiler) til at adskille forurenet og uforurenet jord viser, at i princippet kan alle typer af geosynteter anvendes, dog bør produkter indeholdende PVC undgås. De undersøgte geosynteter har tilstrækkelig holdbarhed, og ingen af dem – ud over de PVC-holdige - indeholder stoffer, der kan udgøre en fare for yderligere forure
Der er netop udarbejdet et koncept for undersøgelse og risikovurdering af gasproducerende lossepladser. I projektet er der udarbejdet et koncept for risikovurdering af lossepladsgas i relation til både eksisterende og nedlagte lossepladser. Konceptet gør det muligt for myndighederne at foretage risikovurderinger af lossepladsgas på et ensartet grundlag og dermed også mulighed for en målrettet indsats, hvor de største problemer er konstateret.