Virksomhedsregnskab 2000
Indholdsfortegnelse
Forord
København, den 3. april 2001.
Steen Gade
Direktør
Miljøstyrelsen
Miljø- og Energiministeriet godkender hermed Miljøstyrelsens virksomhedsregnskab for perioden 1/1-31/12 2000.
I henhold til Akt 82 4/12 96 omfatter Miljø- og Energiministeriets godkendelse det ordinære regnskab, jf. § 9 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 20/12 94 om statens regnskabsvæsen m.v., samt Miljøstyrelsens regnskabsmæssige forklaringer.
Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets vurdering et dækkende og dokumenteret billede af Miljø-styrelsens virksomhed i 2000.
København, den 5. april 2001.
Leo Larsen
Departementschef
Miljø- og Energiministeriet
Indledning
Miljøstyrelsen er en del at Miljø- og Energiministeriet.
Miljøstyrelsen blev oprettet i 1972, og har ca. 430 medarbejdere fordelt på 20 fag- og stabskontorer.
Miljøstyrelsen har som overordnet målsætning at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening, først og fremmest ved at forebygge miljøproblemerne. Dette gælder såvel i Danmark som i forhold til andre lande.
Miljøstyrelsen har således ansvaret for at administrere og bidrage til udformningen af den danske lovgivning og internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der skal sikre rene produkter, ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen retter sig primært mod danske forhold, men strækker sig i stadig større grad udover landets grænser.
Miljøstyrelsens opgaver er meget forskelligartede og omfatter såvel traditionelle departementale som traditionelle styrelsesopgaver.
De traditionelle departementale opgaver består hovedsageligt i betjening af minister og Folketing samt lov- og regelforberedende arbejde i ind- og udland, mens de traditionelle styrelsesopgaver omfatter tilskudsadministration, udstedelse af godkendelser, besvarelse af forespørgsler og opfølgning på lovgivningen i forhold til borgere og virksomheder.
Styrelsen fungerer herudover som vejledende myndighed og klageinstans i forbindelse med amter og kommuners administration af miljøbeskyttelseslovgivningen.
Opgavevaretagelsen hviler, blandt andet i samarbejde med DMU, på en fortsat opbygning af viden om forskellige faktorers påvirkning af miljø og sundhed samt om udviklingen i miljøets tilstand. Endelig varetager styrelsen strategiarbejde i udviklingen af miljøpolitikken.
I opgavevaretagelsen gøres brug af et bredt spekter af virkemidler. Hovedparten af virkemidlerne omfatter traditionel administrativ regulering, men der gøres i stadig stigende omfang brug af økonomiske virkemidler som for eksempel grønne afgifter. Kommunikation er også et selvstændigt virkemiddel, ligesom det anvendes til understøttelse af de øvrige virkemidler.
Miljøstyrelsens arbejde er baseret på et værdigrundlag, der dels relaterer sig til samfundet og borgerne, dels til styrelsens medarbejdere. Miljø-styrelsen søger således på grundlag af et fagligt højt niveau at være:
 | En moderne, effektiv og omstillingsegnet virksomhed. |
| Internationalt orienteret og på udvalgte områder førende. |
| Åben og samarbejdende. |
| En attraktiv, mangfoldig og familievenlig ar-bejdsplads. |
1. Beretning
Miljøstyrelsen udarbejder årligt et arbejdsprogram, der indeholder styrelsens mål og planlagte aktiviteter.
I arbejdsprogrammet for 2000 blev der efter aftale med Miljø- og Energiministeriets departement opstillet 7 institutionsmål for en række områder, som styrelsen ønskede at sætte særlig fokus på i løbet af året.
I det følgende gøres kort status for opfyldelsen af institutionsmålene samt for de øvrige væsentligste miljø- og tværfaglige, internationale samt organisatoriske opgaver, der er blevet løftet i 2000.
1.1 Institutionsmål for 2000
Miljøstyrelsens 7 institutionsmål for 2000, der omfatter 40 delmål, har haft såvel faglig som mere organisatorisk og borgerrettet karakter, jf. boks 1.
Boks 1.
Institutionsmål 2001
Der henvises til bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af institutionsmålene.
2. Driftsregnskab
2.1 Driftsregnskab1
Miljøstyrelsens har i 2000 haft samlede indtægter på 310,6 mill. kr. og udgifter på 327,2 mill. kr. svarende til et resultat på -16,6 mill. kr., jf. tabel 1. Resultatet finansieres af mindreforbrug fra tidligere år.
Tabel 1.
Driftsregnskab. Mill. kr. 20002.
2.1.1 Indtægter
Knap 94 pct. af Miljøstyrelsens driftsudgifter er finansieret af finanslovsbevilling. Bevillingen for 2000 var på 290,3 mill. kr. Resten hidrører fra indtægter for i alt 20,3 mill. kr.4
Miljøstyrelsen har haft ordinære driftsindtægter bl.a. fra diverse gebyrordninger, afholdelse af kurser, salg af publikationer m.v. Disse indtægter udgjorde 5,5 mill. kr. Hertil kom indtægter på 3,9 mill. kr. fra salg af konsulentbistand (indtægtsdækket virksomhed).
Der har i 2000 været indtægter vedr. Det Danske Temacenter for Affald på 8,6 mill. kr. Temacentret er en selvejende institution, som finansieres ved tilskud fra Det Europæiske Miljøagentur, Københavns Kommune og Miljøstyrelsen, men henhører regnskabsmæssigt under Miljøstyrelsen.
De resterende indtægter (2,3 mill. kr.) hidrørte bl. a. fra udsendelse af egne medarbejdere til rådgivningsopgaver vedr. institutionsopbygning indenfor miljøområdet i det sydlige Afrika og Thailand, tilskud fra EU med henblik på aktiviteter til støtte for de baltiske landes forberedelse af EU-medlemskab samt tilskud fra Erhvervsministeriet til forstærket inddragelse af kommuner og amter i internationalt projektarbejde.
2.1.2 Udgifter
De samlede udgifter i 2000 på 327,2 mill. kr.5 består af lønudgifter for 163,8 mill. kr. og øvrige udgifter for 163,4 mill. kr. Lønudgifterne er steget med 1,0 mill. kr. i forhold til 1999, i reale priser svarende til et mindre fald, mens øvrige udgifter er reduceret med 7,2 mill. kr.
I forhold til tidligere år har der været en stigning i ressourceanvendelsen til informationsformidling, ligesom der har været en mindre stigning i ressourceanvendelsen til dele af det internationalt arbejde herunder administration af international miljøbistand. Dette har været muligt i kraft af et faldende ressourceforbrug hovedsageligt til ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Derudover er udgifter til refusion af kommunernes udgifter til strandsanering i forbindelse med olieforureninger reduceret i forhold til det ekstraordinært høje niveau i 1999, ligesom der har været et fald i overførslen til Udenrigsministeriet vedr. administration af miljøattacheordningerne.
I afsnit 3 gøres nærmere rede for udgifter og indtægter og for de opnåede resultater.
2.2 Akkumuleret resultat
Den akkumulerede opsparing primo 2000 udgjorde 43,8 mill. kr. Resultatet for 2000 på -16,6 mill. kr. finansieres ved forbrug af opsparing, således at opsparingen er reduceret til 27,2 mill. kr. ultimo 2000, jf. tabel 2.
Tabel 2.
Akkumuleret overskud . Mill. kr. 1997-2000.
Af opsparingen udgør 1,6 mill. kr. lønsum, mens 25,5 mill. kr. vedrører øvrig drift, jf. bilag 5. Beløbene videreføres til anvendelse i følgende år.
2.3 Vurdering af resultatet for 2000
Resultatet for 2000 på -16,6 mill. kr. skal ses i lyset af, at Miljøstyrelsens driftsbevilling i 2000 faldt med ca. 20 mill. kr. sammenlignet med 1999 uden at der er sket en tilsvarende reduktion i den samlede opgaveportefølje.
Af den akkumulerede opsparing ultimo 2000 på 25,5 mill. kr. ekskl. løn, udgør 22,7 mill. kr. bunden opsparing, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Bunden opsparing ultimo 2000.
Den bundne opsparing skyldes en række forhold. For det første er den et resultat af bevillingstekniske forhold (pkt. a og b)6 , herunder at der i løbet af året er tilført bevillinger til aktiviteter, som først vil kunne afsluttes i følgende år (pkt. c og d). For det andet at aktiviteter på bekæmpelsesmiddel- og vandforsyningsområdet er forsinket som følge af et stort generelt aktivitetsniveau på disse områder (pkt. e, f og g), ligesom der har været forsinkelser på IT-området som følge af den delvise sammenlægning i 2000 af ministeriets IT-drift i Center for Informatik under Skov- og Naturstyrelsen (h). Endelig er indeholdt opsparing vedr. Temacenteret for Affald samt akkumuleret opsparing fra Miljø-styrelsens indtægtsdækkede virksomhed.
Den resterende opsparing - 25,5 - 22,7 = 2,8 mill. kr. - udgør "ubundne" midler, som videreføres til anvendelse i 2001. Da beløbet er meget beskedent set i forhold til størrelsen af de samlede driftsudgifter, vil nye udgiftskrævende aktiviteter i 2001 skulle finansieres indenfor den afsatte bevillingsramme på Finanslov 2001, hvorfor der fortsat stilles meget store krav til den løbende prioritering af Miljøstyrelsens opgavevaretagelse.
1. Konto 23.21.01.
2. For alle tabeller i virksomhedsregnskabet, hvor tallene er afrundet f.eks. til mill. kr., gælder det, at de bagvedliggende opgørelser er foretaget uden afrunding, hvorfor eventuelle "de-cimalfejl" ved sammenlægninger m.v. skyldes afrunding.
3. For at skabe sammenlignelighed i forhold til 1999, er beløbet reduceret med 7,7 mill. kr. vedrørende opgaver, der i 2000 er overført til Danmarks Miljøundersøgelser.
4. Heraf vedrører 0,4 mill. kr. tilbagebetaling som følge af for meget betalt beløb til Udenrigsministeriet vedr. EU-miljøattacheer. Beløbet burde rettelig være konteret som en mindreudgift.
5. I beløbet er indeholdt udgifter vedr. Temacentret for Affald for i alt 9,6 mill. kr., heraf 4,0 mill. kr. til lønninger.
6. Opsparing fra tidligere år vedr. opfølgning på bekæmpelsesmiddelkommissionens arbejde samt overvågning af forurening af små vandforsyninger er overført til andre institutioner som bevillingsoverførsel i kommende år, hvorfor opsparingen skal finansiere en reduktion i Miljøstyrelsens basisbevilling.
3. Resultatanalyse, driftsområdet
3.1. Oversigt over hovedformål
Miljøstyrelsen varetager et bredt spekter af opgaver. Det drejer sig om traditionelle styrelsesopgaver: Basisadministration og opfølgning på lovgivning og policy, samt traditionelle departementale opgaver: Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Hertil kommer et omfattende internationalt arbejde, strategiarbejde og udvikling af policy samt data- og videnopbygning, som både indeholder styrelses- og departementale opgaver. Derudover udføres i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed samt eksportfremmeaktiviteter, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Miljøstyrelsen aktivitetsområder med tilhørende opgavetyper.
Miljøstyrelsen har fra og med 1999 som led i videreudviklingen af styrelsens styringskoncept anvendt en revideret kontoplan 1 , jf. boks 1. I virksomhedsregnskabet for 1999 blev tallene ombrudt efter den gamle kontoplan, men i dette virksomheds regnskab anvendes den nye kontoplan. Med henblik på at kunne sammenligne udgiftsfordelingen på aktivitetsområder er der foretaget en tilpasning - delvist baseret på skøn - af regnskabstal for 1997, 1998 og 1999 til den nye kontoplan.
Anvendelse af den nye kontoplan samt indførelse af tidsregistrering i alle styrelsens kontorer fra 2000 indebærer, at sammenligninger af de samlede udgifter (lønsum og øvrig drift) i perioden 1997- 2000 under aktivitetsområderne må ske med betydelige forbehold. Især fsva. tidsregisteringen har der ved stikprøvekontroller kunnet konstateres en række indkøringsproblemer, der bevirker unøjagtigheder i fordelingen af lønsummen.
Boks 1. Ændringer i kontoplanen. Ændringerne i kontoplanen skete i 1999 parallelt med indførelse af et aktivitetsbaseret arbejdsprogram, forberedelserne af en tidsregistrering, således at der anvendes den samme kontoplan for styrelsens tidsforbrug på opgavetyper og de direkte driftsudgifter. Ændringerne omfattede tilføjelser af nye kategorier, sletning af kategorier (f.eks. "økonomiske styringsmidler" og "samarbejde med amter og kommuner") og endelig mere hensigtsmæssige omflytninger af visse opgavetyper (f.eks. blev "Miljødata, statistik og overvågning, herunder det marine beredskab", flyttet fra udvikling af viden og kompetence til opfølgning på love og policy). Den hidtil anvendte inddeling i basisadministration, opfølgning på love og policy, udvikling af viden og kompetence, ministerbetjening, internationalt arbejde, eksportfremme og indtægtsdækket virksomhed samt generel ledelse og administration, hjælpefunktioner er bibeholdt. Det reviderede indhold i kategorierne fremgår af tabel 1. I forbindelse med opgørelsen af de historiske tal for 1997, 1998 og 1999 er fordelingen af lønsummen for de pågældende år sket efter den nye kontoplan på baggrund af skønnet ressourceanvendelse. Tilpasning af driftsudgifterne indeholder også i et vist omfang skøn bl.a. som følge af sletning og tilføjelse af visse kategorier. Fra 1. januar 2000 blev tidsregistrering i alle styrelsens kontorer indført.
Fordelingen af lønsummen for år 2000 er således sket på baggrund af en
tidsregistrering i modsætning til de forudgående år. Miljøstyrelsens arbejdsprogram
for 2000 er opdelt på indsatsområder og der er bagved denne opdeling en kontoplan med
ca. 1600 konti. Ved gennemgangen af tidsregistreringen i forbindelse med fordelingen af
lønsummen i dette virksomhedsregnskab er der konstateret forskellige indkøringsproblemer
navnlig vedr. 3. segment i kontoplanen. Tidsregisteringen må i år 2000 således
betragtes som et pilotår og vil blive justeret og rettet op de kommende år. |
Af de samlede udgifter i 2000 på 327 mill. kr. er ca. 72 pct. anvendt til de nævnte udadrettede opgaver, mens ca. 28 pct. er anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner, dvs. til at understøtte de udadvendte aktiviteter.
Fordelingen af udgifterne på udadrettede opgaver er vist i fig 1. Af udgifterne til de udadvendte opgaver vedrørte ca. 56 pct. traditionelle "styrel-sesopgaver", mens ca. 44 pct. vedrørte overvejende "departementale" opgaver. Der er herved taget højde for, at det internationale arbejde og udarbejdelsen af handlingsplaner, policy og videnopbygning både indeholder styrelsesopgaver og departementale opgaver.
Fordelingen af indtægter og udgifter på de udadvendte opgaver samt generel ledelse og administration fremgår af tabel 2.
Tabel 2.
Indtægter og udgifter fordelt på aktivitetsområder. Mill. kr. 2000.
I afsnit 3.2-3.9 gøres nærmere rede for ressourceanvendelsen, aktiviteter og resultater indenfor de enkelte områder. Under de enkelte afsnit vurderes desuden målopfyldelsen for Miljøstyrelsens institutionsmål for 2000.
Figur 2.
Udgifter fordelt på udadrettede aktiviteter. Pct. 2000.
3.2 Basisadministration
Som central statslig myndighed behandler Miljø-styrelsen en række konkrete godkendelses- og klagesager og rådgiver de kommunale myndigheder, virksomheder og borgere om administration af miljølovgivningen. Miljøstyrelsen administrerer endvidere en række tilskudsordninger samt miljø-bistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 59 mill. kr. til basisadministration, hvoraf 3 mill. kr. modsvares af indtægter, jf. tabel 3. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 3.
Indtægter og udgifter for basisadministration.
Mill. kr. 1997-2000.
Indtægterne på det bevillingsfinansierede område i 2000 vedrørte hovedsageligt tilsyn og kontrol med Øresundsforbindelsen. Det omkostningsdækkede område omfattede visse godkendelses- og klagesager, der er belagt med gebyr.
Af de samlede bruttoudgifter i 2000 er anvendt 36 mill. kr. til administration af tilskudsordninger og miljøbistand, 6 mill. kr. til behandling af godkendelsessager, 5 mill. kr. til behandling af klagesager og 9 mill. kr. til besvarelse af forespørgsler mens den resterende del som vedrører kravfastsættelse og gebyrfinansieret administration, jf. figur 2.
Kravfastsættelse omfatter blandt andet sagsbehandling, vurdering af bekæmpelsesmidler.
Figur 2.
Bruttoudgifter til forskellige former for basisadministration. Mill. kr. 1997-2000.
Der er i forhold til 1999 stort set samme ressourceforbrug inden for kategorierne.
3.2.1. Godkendelser og klagesager
Miljøstyrelsen er godkendelses- og klageinstans i sager efter miljøbeskyttelses-, vandforsynings- og havmiljøloven samt i sager efter lov om kemiske stoffer og produkter.
Inden for de større sagsgrupper er der i 2000 indkommet 862 sager. Det skønnes, at der er medgået 28 årsværk til sagsbehandlingen. På trods af mindre udsving i antallet af sager de senere år, har det anvendte årsværksforbrug været relativt stabilt, jf. tabel 4.
Tabel 4.
Godkendelses- og klagesager. Antal nye sager og årsværksforbrug 1997-2000 6
.
Der er i 2000 indkommet 629 godkendelsesager og 233 klagesager. Tabel 5 viser antallet af sager pr. årsværk for henholdsvis godkendelses- og klagesager.
Tabel 5.
Antal sager pr. årsværk. 2000 7 .
3.2.2. Administration af tilskud og miljøbestand
Miljøstyrelsen administrerer en række tilskudsordninger hovedsageligt inden for jordforurenings- og affalds- og renere produktområdet samt en række mindre ordninger blandt andet inden for vandfor-synings, spildevands-, industri- og bekæmpelsesmiddelområdet. Tilskudsbevillingerne anvendes generelt i kombination med administrativ regulering. Miljøstyrelsen administrerer derudover miljøbistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.
Der blev i 2000 givet tilsagn om tilskud til 864 projekter og iværksat 370 miljøbistandsprojekter, jf. tabel 6. Stigningen i antallet af tilskud til projekter skyldes primært indførelsen af en ny godkendelsesordning for renere produkter, der medfører godkendelse af en lang række mindre projekter fremfor som tidligere færre og større projekter. Antallet af iværksatte miljøbistandsprojekter ligger på niveau med 1999.
Tabel 6.
Antal tilskud og miljøbistand. 1997-2000.
Det skønnes, at der i år 2000 samlet er anvendt 66 årsværk til administration af tilskud og miljøbistand, jf. tabel 7. Der har i perioden 1997-2000 været en jævn stigning i årsværksforbruget.
Tabel 7.
Årsværksforbrug til projekter og miljøbistand 10 .
1997-2000.
Tabel 8 viser antallet af afgivne tilsagn pr. årsværk for hendholdsvis projekttilskud og miljøbistandsprojekter.
Tabel 8.
Antal tilsagn pr. årsværk. 2000. 7
Tabel
Institutionsmål 2000
I kapitel 5 og 6 er gjort nærmere rede for anvedelsen af tilskud og miljøbistand og for de opnåede resultater.
3.2.3. Sagsbehandlingstider
Miljøstyrelsen indførte med virkning fra 1. januar 1998 tidsfrister for sagsbehandlingstiden for bor-ger og virksomhedsrettede sager, dvs. godkendel-ses og klagesager m.v. samt for behandling af ansøgninger om tilskud.Tidsfristen varierer fra sagsgruppe til sagsgruppe blandt andet afhængigt af sagernes kompleksitet 11 .
Det er Miljøstyrelsens målsætning, at mindst 95 pct. af de sager, der indkommer i løbet af året, skal besvares inden for de fastsatte tidsfrister.
Der er i 2000 indkommet 865 godkendelses- og klagesager. En opgørelse pr. 12. marts 2001 viste, at 339 sager, svarende til 61 pct. af sagerne, var afgjort inden for tidsfristen. De resterende 526 sager var på dette tidspunkt enten ikke afgjort eller afgjort efter udløbet af de fastsatte tidsfrister, jf. tabel 9.
Tabel 9.
Antal godkendelses- og klagesager behandlet inden for tidsfristerne. 1997-2000.
De fastsatte tidsfrister for særligt "tunge" sager er op til 6 mdr. og for visse sager på kemikalie- og bekæmpelsesmiddelområdet op til 2 år. Tidsfristen for de sager, der ikke var afgjort pr. 12. marts 2001, er ikke i alle tilfælde udløbet.
Det må derfor forventes, at målopfyldelsen vil stige yderligere. Faldet i målopfyldelsen kan bl. a. skyldes, at den i år er blevet opgjort tidligere end i de forudgående år. Trækkes antallet af sager, som først skulle være afgjort efter opgørelsesdatoen (122 sager), fra antallet af indkommende sager, når målopfyldelsen op på 71 pct. Overholdelsen af de fastsatte tidsfrister er ikke i alle tilfælde inden for Miljøstyrelsens kontrol, idet der i forbindelse med sagsbehandlingen ofte foretages høring og indhentes bidrag fra eksterne parter. På trods heraf er målopfyldelsen for godkendelses- og klagesager ikke tilfredsstillende.
Miljøstyrelsen har derfor som institutionsmål i 2001 fortsat at styrke klagesagsbehandling. I den forbindelse vil styrelsen analysere, om den manglende målopfyldelse skyldes styrelsens egen sagsbehandling eller er begrundet i, at ekstern parter er længe om at svare på høringer m.v.
Baggrunden for den manglende målopfyldelse kan således i et vist omfang hænge sammen med en stigning i antallet af sager eller personaleudskiftning inden for afgrænsede faglige områder, hvor en tilførsel af nyt mandskab forudsætter en vis oplæringstid. En væsentlig årsag til den forholdsvis lave målopfyldelse, er dog formentlig også, at de afsatte ressourcer til godkendelses- og klagesagsbehandling har været stort set uændret i de senere år, samtidig med at antallet af sager er vokset.
Tabel.
Institutionsmål 2000
På tilskudsområdet er i 2000 indkommet 1.008 ansøgninger. Pr. 12. marts 2001 var 958 ansøgninger, svarende til 95 pct., afgjort inden for tidsfristen, jf. tabel 10. Dette resultat er tilfredsstillende.
Tabel 10.
Antal tilskudsansøgninger behandlet inden for tidsfristerne. 1997-2000 12
.
3.3. Opfølgning på lovgivning og policy
Sammen med amter og kommuner har Miljøstyrelsen ansvar for at sikre gennemførelsen af lovgivning og policy på miljøområdet. Dette omfatter bl.a. information og vejledning om lovgivning og miljøforhold i forhold til amter og kommuner og en bredere offentlighed, mens den konkrete vejledning og information til borgere og virksomheder varetages af amter og kommuner. Endvidere udfører Miljøstyrelsen tilsyn og kontrol på kemikalieområdet, mens tilsyn og kontrol på det øvrige miljøområde varetages af amter og kommuner.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 53 mill. kr. til opfølgning på lovgivning og policy, hvoraf 3 mill. kr. modsvares af indtægter, jf. tabel 11. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter.
Tabel 11.
Indtægter og udgifter til opfølgning på lovgivning og policy. Mill. kr. 1997-2000.
En meget lille del af udgifterne til aktivitetetsområ-det finansieres af indtægter fra gebyrer. Dette omkostningsdækkede område omfatter indtægter og udgifter vedrørende bl.a. miljøgodkendelse og tilsyn med enkelte meget store virksomheder (3 naturgasanlæg under DONG samt Københavns Lufthavne). Den resterende del af områdets aktiviteter er bevillingsfinansieret.
Af de samlede udgifter i 2000 er 31 mill. kr. anvendt til kommunikationsaktiviteter, bibiliotek og forlagsvirksomhed, mens der har været udgifter for 6 mill. kr. til kontrol og tilsyn på kemikalieområdet, jf. figur 3. Derudover har der været udgifter for 1 mill. kr. til refusion af kommunernes udgifter til strandsanering i forbindelse med olieforurening af kysten, og der er anvendt 14 mill. kr. til miljødata og statistik og 1 mill. kr. til gebyrfinansieret administration.
Figur 3.
Udgifter til opfølgning på lovgivning og policy. Mill. kr. 1997-2000.
Et kraftigt fald i udgifterne til kontrol- og tilsyn i 2000 skyldes, at der i 1999 var ekstraordinært store udgifter i forbindelse med fjernelsen af affald fra Prom Kemi Aps (7 mill. kr.). Også udgifterne til strandsanering faldt markant i forhold til 1999.
Udgifterne hertil er lovbundne 13 og afhænger derfor af det aktuelle behov for oprensning af forurening, som varierer meget fra år til år.
3.3.1. Kommunikation
Som central statslig myndighed har Miljøstyrelsen til opgave at bidrage med information om reguleringen på miljøområdet og om generelle miljø-spørgsmål. Informationsindsatsen er rettet mod kommuner, amter, borgere, virksomheder, interesseorganisationer, medier, undervisere, forskere og konsulenter. Indsatsen er primært rettet mod danske målgrupper, men i stigende grad arbejder styrelsen også med en international informationsindsats.
En styrkelse af Miljøstyrelsens kommunikationsindsats blev udpeget som et af Miljøstyrelsens institutionsmål for 2000, og ved indgangen til 2000 blev der vedtaget en kommunikationsstrategi for 2000 og 2001. Strategien indeholder 7 mål for det eksterne kommunikationsarbejde, jf. boks 2.
Med udgangspunkt i de syv mål blev der i 2000 udarbejdet et kommunikationsregnskab, der vurderer, hvordan de centrale målgrupper oplever målopfyldelsen. Regnskabet viser bl.a., at de indsatser, der er rettet mod andre offentlige organisationer - de traditionelle målgrupper for styrelsens arbejde - får højeste karakterer. Indsatsen for at sætte miljøet på dagsordenen får også pæne karakter, hvilket indikerer, at Miljøstyrelsen fylder noget på den miljøpolitiske scene. Målet om at Miljøstyrelsen skal feje for egen dør, får under middel. Det opleves ikke, at Miljøstyrelsen har en grøn profil. Det skyldes formentlig, at det interne miljøarbejde er kommet sent i gang, og at styrelsen ikke har gjort nok for at formidle initiativerne.
| Boks 2. Miljøstyrelsens kommunikationsstrategi
|
Tabel 12.
Informationsaktiviteter. Antal 1997-2000 14 .
I år 2000 blev der udviklet et koncept for evaluering af kampagner, og fem af styrelsens informationskampagner blev evalueret; "Stop for brug af bundmaling på sejlbåde", "Skift til 95-oktan og begræns forureningen med MTBE", "Krav om indsamling af elektronikskrot", "Begræns brugen af rengøringsmidler med klor" og "Nye regler for olietanke". Sigtet er, at styrelsen hvert år skal evaluere effekten af en række kampagner, så der gradvist oparbejdes en større viden om kommunikation som styringsmiddel.
I 1999 fik Miljøstyrelsens hjemmeside et gennembrud med ca. 250.000 besøg, og i 2000 blev den næsten besøgt af 500.000. Hjemmesiden blev relanceret med en styrket nyhedsflade og mere målrettet information til forskellige målgrupper. Ændringer er bl.a. lavet på baggrund af kommentarer fra Miljøstyrelsens netbrugerpanel.
Antallet af betalende abonnenter på "Ny Viden fra Miljøstyrelsen" steg med 72 pct. i 2000. Tidsskriftet indeholder artikler om Miljøstyrelsens miljøprojekter, og som noget nyt findes artiklerne nu også på engelsk på hjemmesiden.
For at styrke formidlingen til centrale aktører på miljøområdet udkom styrelsens tidsskrift MiljøDanmark i år 2000 ti gange årligt mod tidligere seks gange årligt. I 2000 blev der lanceret et nyt nyhedsblad om Miljø- og Energiministeriets miljøbistand. Bladet er et led i indsatsen for at styrke formidlingen af den danske miljøbistand. Derudover er antallet af populære udgivelser om bistandsarbejdet forøget, og der er bl.a. støttet tvprogrammer. Nyhedsbladet Renere Teknologi blev relanceret under den nye titel Renere Produkter, så det bedre afspejler Miljøstyrelsens faglige prioritering. Begge nyhedsblade udsendes fem gange årligt med MiljøDanmark.
Som et element i den stigende fokus på kommunikationen til internationale målgrupper lancerede Miljøstyrelsen i samarbejde med resten af ministeriet et elektronisk nyhedsbrev med historier om danske miljøinitiativer. På Miljøstyrelsens engelske hjemmeside offentliggøres bl.a. et stigende antal pressemeddelelser. Generelt er brugen af internettet i forhold til de internationale målgrupper i kraftig udvikling. 64 pct. af besøgene på Miljøstyrelsens hjemmeside var i år 2000 udenlandske.
Tabel
Institutionsmål 2000
Overgangen til elektronisk offentliggørelse af rapporter er blevet fortsat, så der nu ligger over 2000 publikationer på styrelsens hjemmeside. Samtidig fortsætter reduktionen af trykte rapporter, således at der i år 2000 kun blev trykt 40 pct. af det antal rapporter, som blev trykt i 1997. Endelig blev arbejdsgangene i forlaget lagt om, så publikationer nu kan offentliggøres på få dage, hvor det tidligere kunne tage måneder.
I tabel 12 er anført informationsaktiviteter i perioden 1997-2000.
3.3.2. Kontrol og tilsyn: Kemikalieinspektionen
Miljøstyrelsen skal informere om og føre tilsyn med overholdelsen af lov om kemiske stoffer og produkter. Målet med kemikalielovgivningen er at sikre og forbedre beskyttelsesniveauet for mennesker og miljø. Overfor de fleste borgere og virksomheder nås dette gennem oplysning og vejledning om reglerne. Hvor dette ikke virker, må det sikres, at reglerne håndhæves hurtigt og effektivt.
Målsætningerne for indsatsen er fastlagt i "Stra-tegi og handlingsplan for Kemikalieinspektionen 1997-2001"19 . Indsatsen omfatter dels forebyggende arbejde i form af informationsformidling, dels kontrol og tilsyn m.v. i form af giftkontrol og kontrolkampagner. Endvidere behandles løbende et stort antal indberetninger samt advarsler (notifikationer) fra andre EUlande.
Den forebyggende indsats i form af informationsformidling er især i de seneste år blevet prioriteret højt. I 1998 oprettede Miljøstyrelsen således en særlig telefonservice, Kemitelefonen. Der var i 2000 i gennemsnit godt 11 henvendelser pr. arbejdsdag hvilket er en svag stigning i forhold til 1999, jf. tabel 13. Henvendelserne vedrørte især kosmetik, klassificering og mærkning. Særligt virksomheder, men også myndigheder, borgere, konsulenter, advokater har henvendt sig via Kemitelefonen.
Tabel 13.
Antal henvendelser til Kemitelefonen. 1998-2000.
I 1999 udgav Miljøstyrelsen en række faktaark om de regler, der gælder på kemikalieområdet "Faktaark om Kemi". I år 2000 er en række af arkene blevet revideret, ligesom der er kommet enkelte nye til. Arkene kan fås i Miljøbutikken eller læses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er foreløbigt udgivet 26 Faktaark.
På kontrolsiden udførte Kemikalieinspektionen i år 2000 155 tilsynsbesøg ("giftkontrol") hos brugere og sælgere af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter, jf. tabel 14. Formålet er at undersøge, om virksomhederne har indhentet de nødvendige tilladelser, om de har indsendt de nødvendige meddelelser til Miljøstyrelsen, om bogføringspligten overholdes, og om opbevaringen af kemikalier er lovlig. Tilsynsbesøgene resulterede i 2 henstillinger, mens der blev udstedt 15 påbud og forbud.
Tabel 14.
Antal tilsynsbesøg hos sælgere af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter
1997-2000.
I år 2000 blev der endvidere gennemført 10 kontrolkampagner i form af en målrettet tilsynsindsats inden for udvalgte områder, jf. tabel 15. I overensstemmelse med strategi- og handlingsplanen har kampagnerne rettet sig mod områder, der har væsentlig betydning for sundhed og miljø. Kampagnerne har i år 2000 bl.a. omfattet forbudte og ikkegodkendte bekæmpelsesmidler, indhold af hormoner i hudcremer, tungmetal og asbest i voksfarver til børn samt skibsbundmaling med forbudte biocider. Kampagnerne har omfattet besøg hos forhandlere og analyser af vareprøver.
Tabel 15.
Antal kontrolkampagner. 1997-2000.
På grund af den udbredte anvendelse og salg af kemiske stoffer og produkter er Kemikalieinspektionen i vidt omfang afhængig af indberetninger fra borgere, virksomheder, myndigheder m.v. for at sikre overholdelsen af lovgivningen.
I 2000 modtog Kemikalieinspektionen 203 indberetninger om mulige lovovertrædelser, jf. tabel 16. Hovedparten af sagerne vedrørte kosmetiske produkter, bekæmpelsesmidler samt overholdelse af regler om klassificering og mærkning. Derudover har inspektionen selv taget 25 sager op om mulige lovovertrædelser.
Tabel 16.
Antal indberetninger til Kemikalieinspektionen. 1997-2000.
Af 241 afsluttede sager i 2000, resulterede 137 i udstedelse af påbud, forbud, påtale, henstilling eller overdragelse til anklagemyndigheden.Yderligere 43 sager blev afsluttet på anden måde, f.eks. ved advarsel til forbrugerne via pressemeddelelser, frivillig tilbagetrækning af produkter eller ved videresendelse til anden myndighed end anklagemyndigheden. I 61 sager var der ikke sket overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Kemikalieinspektionen behandler også advarsler om farlige produkter fra andre EU-lande. Hvis et EU-land begrænser eller standser markedsføringen af et produkt, skal de øvrige EU-lande således underrettes herom. Kemikalieinspektionen modtog i 2000 11 advarsler om bestemte kosmetiske produkter, legetøj og en enkelt om en levnedsmiddelefterligning.
Et af legetøjsprodukterne og et af de kosmetiske produkter blev solgt i forretninger i Danmark. Et andet af de kosmetiske produkter blev solgt via Internettet. Miljøstyrelsen greb ind overfor salget af de 2 førstnævnte, og advarede forbrugerne mod det sidstnævnte kosmetiske produkt via en pressemeddelelse. På baggrund af advarslerne og indberetninger m.v. fandt Kemikalieinspektionen en række produkter, der heller ikke overholdt hhv. kosmetik- og legetøjsreglerne. Kemikalieinspektionen afsendte på baggrund heraf advarsler om i alt 13 kosmetiske produkter eller serier af kosmetiske produkter samt to legetøjsprodukter.
For en mere uddybende beskrivelse af indsatsen henvises til Kemikalieinspektionens årsberetning 2000, som vil blive offentliggjort i foråret 2001.
Tabel.
Institutionsmål 2000
3.3.2. Milljødata og statistik
Aktivitetsområdet omfatter styrelsens arbejde i forbindelse med overvågningsprogrammer og dataindsamlingssystemer, der skal belyse resultaterne af den miljømæssige indsats. Dernæst omfatter området arbejdet med at lagre data i databaser og præsentation af miljødata på internettet. Endvidere omfattter området arbejdet med rapportering af miljødata og andre oplysninger om efterlevelse af EU-direktiver, internationale konventioner og aftaler m.v. Dette stiger betydeligt, fordi miljøpolitikken i stigende grad er international.
Pr. 1. juli 2000 blev styrelsens koordinerende ansvar for det nationale vandmiljøovervågningsprogram (NOVA) og luftkvalitetsmåleprogrammet (LMP) overført til DMU. Styrelsen har fortsat ansvaret for punktudledninger til vandmiljøet i NOVA. Styrelsens øvrige ansvarsområder for så vidt angår dataindsamlingssystemer er blandt andet affaldsområdet, bekæmpelsesmidler, kemikalier, badevand, jordforurening, slam og olieberedskab. Styrelsen vil også fortsat medvirke til udformningen af overvågningsprogrammer i relation til at belyse de administrative behov.
3.4. Strategier, handlingsplaner, viden og kompetence
Som led i betjeningen af minister og Folketing forestår Miljøstyrelsen i tæt samspil med Departementet et omfattende arbejde med henblik på at foreslå løsninger på miljøproblemer i form af handlingsplaner. Hertil kommer videnopbygning i form af køb af viden fra rådgivnings- og forskningsinstitutioner som led i lovforberedende arbejde, udarbejdelse af vejledninger og andre forvaltningsmæssige opgaver.
Der er i år 2000 afholdt udgifter til udarbejdelse af strategier, handlingsplaner, videnopbygning samt efteruddannelse for 56,3 mill. kr., jf. tabel 17. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som direkte forbrug af øvrige driftsudgifter. De afholdte udgifter til efteruddannelse vedrører videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne.
Tabel 17.
Indtægter og udgifter til udvikling af viden og kompetence. Mill. kr. 1997-2000.
Langt den overvejende del af udgifterne vedrører videnopbygning i form af køb af varer og tjenesteydelser (konto 14/54) med henblik på at understøtte og videreudvikle et videnbaseret reguleringsgrundlag.
Tabel.
Institutionsmål 2000
Figur 4.
Udgifter til udvikling af viden og kompetence. mill. kr. 1997-2000.
3.4.1. Strategier, handlingsplaner m.v.
Miljøstyrelsen har i 2000 har haft et omfattende arbejde med udarbejdelse eller revision af handlingsplaner m.v. Der drejer sig bl.a. om Dioxinstrategien, udkast til Handlingsplan for brommerede flammehæmmere, udvalgsarbejde i forbindelse med en handlingsplan for gartneri og frugtavl, forarbejdet til Handlingsplan for håndtering og nyttiggørelse af havbundsmaterialer, Strategi for styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet, Nordisk Strategi for en bæredygtig udvikling, 5 indledende analyser til en national strategi for en bæredygtig udvikling, de indledende analyser til strategi for miljø og sundhed, Handlingsplan for MTBE, Redegørelse om børn og kemikalier, bidrag til Trafikministeriets CO 2 -virkemiddelkatalog samt bidrag til energistyrelsens klimastrategi.
3.4.2. Øvrig videnopbygning
Der er i 2000 afsluttet 146 udrednings- og udviklingsprojekter, som er finansieret over styrelsens drift, jf. tabel 18.
Tabel.
Institutionsmål 2000
Tabel 18.
Antal afsluttede udrednings- og udviklingsprojekter. 1997-2000 21 .
Der blev i 2000 anvendt ca. 29 mill. kr. til konsulentbistand i forbindelse med løbende driftsopgaver, udrednings- og udviklingsprojekter m.v.22
Stigningen i antal projekter fra 1999 til 2000 kan i et vist omfang henføres til, at der som følge af en særskilt bevilling på finansloven i forbindelse med udarbejdelsen af Handlingsplan for håndtering og nyttiggørelse af havbundsmaterialer er blevet gennemført en række projekter om havbundsog havnesedimenter.
3.5. Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde
Miljø- og Energiministeriet har et forholdsvis lille departement, som styrer sagsgangen mellem ministeren og de underliggende institutioner. Sagerne færdigbehandles og forelægges af styrelserne. Udover den løbende, direkte ministerbetjening - udarbejdelse af udkast til besvarelser af folketingsspørgsmål og af henvendelser fra borgere, virksomheder m.v. - forestår Miljøstyrelsen det lovforberedende arbejde på miljøområdet og udarbejder udkast til bekendtgørelser samt vejledninger og andre administrative forskrifter m.v. Derudover omfatter det internationale arbejde, strategi- og policyarbejdet og erhvervsfremmeområdet ligeledes et betydeligt element af ministerbetjening.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 11 mill. kr. til ministerbetjening m.v., jf. tabel 19. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 19.
Driftsregnskab for løbende ministerbetjening m.v. Mill. kr. 1997-2000.
Faldet i udgifterne hænger bl.a. sammen med et fald i det lovforberedende arbejde og i antallet af spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Derudover kan det ikke udelukkes, at faldet skyldes tekniske årsager vedr. tilrettelæggelsen af tidsregistreringen. Dette vil blive søgt afklaret i forbindelse med videreudviklingen af tidsregistreringen, jf. i øvrigt afsnit 3.1.
3.5.1. Lovforberedende arbejde
I 2000 blev der vedtaget, henholdsvis udstedt 6 lovforslag, 35 bekendtgørelser og 12 cirkulære og vejledninger. Til det regelforberende arbejde er der anvendt 18 årsværk, jf. tabel 20. Faldet i årsværksforbruget hænger bl.a. sammen med faldet i antal af lovforslag.
Tabel 20.
Antal love, bekendtgørelser m.v.23 1997-2000.
3.5.2. Løbende ministerbetjening
En væsentlig del af den løbende ministerbetjening består i udarbejdelse af udkast til besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Folketinget (§ 20- spørgsmål stillet i henhold til Folketingets forretningsorden) samt spørgsmål fra Folketingets Mil-jø- og Planlægningsudvalg (FMPU) inden for miljøområdet.
Miljøstyrelsen har i 2000 udarbejdet udkast til besvarelse af 136 § 20-spørgsmål. Antallet af spørgsmål varierer meget fra år til år, jf. tabel 21.
Tabel 21.
Antal folketingsspørgsmål (§20-spørgsmål). 1997-2000 24 .
Udover § 20-spørgsmålene fremsendes der løbende et stort antal svar samt orienteringsskrivelser til FMPU. Samlet set har antallet af svar og orienteringsskrivelser til FMPU generelt set været faldende fra omkring 950 i 1997 til omkring 675 i 2000, dog med stor variation fra år til år afhængig af bl.a. omfanget af lovforslag mv. i de enkelte år, jf. figur 5.
I 2000 blev der i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om implementeringen af Århuskonventionen besvaret 46 spørgsmål, mens der i forbindelse med behandlingen af to ændringsforslag til Havmiljøloven blev besvaret henholdsvis 33 spørgsmål (skibes pligt til at aflevere affald i havnene) og 16 spørgsmål (administrative bøder m.v.). I forbindelse med en ændring af Kemikalie loven (blandt andet implementering af biociddirektivet) blev der stillet 18 spørgsmål.
Miljøstyrelsen bidrager herudover til besvarelsen af spørgsmål vedrørende lovforslag, der er fremsat inden for andre ministerområder. I 2000 medvirkede Miljøstyrelsen eksempelvis til udarbejdelsen af 80 svar i forbindelse med behandlingen af lovforslagene vedrørende emballageafgifter og afgifter på industrielle drivhusgasser, der hører til Skatteministeriets område.
Figur 5.
Antal spørgsmål m.v. fra FMPU. 1997-2000 25 .
3.6. Internationalt arbejde
Internationalt samarbejde om beskyttelsen af miljøet er i dag en nødvendighed, og den internationale dimension er central i løsningen af de fleste af Miljøstyrelsens opgaver. Det internationale miljøarbejde formidles gennem en række organisationer som EU, OECD og UNEP, ligesom en række globale miljøproblemer varetages gennem særlige konventioner og aftaler.
Udgifterne til internationalt samarbejde udgjorde i 2000 i alt 38 mill. kr., jf. tabel 22. Dette tal indeholder såvel andel af lønsum som direkte konterede driftsudgifter under aktivitetsområdet. Heri er medregnet udgifterne til koordineringen af ministeriets EU-arbejde, som forestås af Miljøstyrelsen, mens udgifter til administration af international miljøbistand og til international miljørådgivning er opgjort under basisadministration og indtægtsdækket virksomhed, jf. afsnit 3.2 og 3.7.
Tabel 22.
Indtægter og udgifter ved internationalt arbejde. Mill. kr. 1997-2000.
Af de samlede udgifter i 2000 er anvendt 19 mill. kr. til arbejde i EU-regi, 7 mill. kr. til konventionsarbejde, herunder OSPAR, HELCOM mv. og 5 mill. kr. til FN-relateret arbejde, jf. figur 19. Konventionsarbejdet var i 1998 særlig stort på grund af forberedelse og afholdelse af den fjerde fælleseuropæiske miljøministerkonference (Århus-konferencen).27
Figur 6.
Udgifter til internationalt arbejde fordelt på formål. Mill. kr. 1997-2000.
3.6.1. EU
Arbejdet i EU med beskyttelsen af natur og miljø har fået en stigende betydning. Miljøstyrelsen arbejder derfor generelt på at sætte grønne danske fingeraftryk på EU's miljøarbejde med udgangspunkt i bl.a. nationale handlingsplaner og strategier. Det sker dels i forhold til udarbejdelsen af EUstrategier og handlingsprogrammer, og dels i forbindelse med konkrete regler for kemikalier, industri, vand, luft, affald m.v. Endvidere sker det ikke mindst ved at få miljøhensyn integreret i gennemførelsen af EU's "Agenda 2000" om udvidelse af EU med Øst- og Centraleuropa og i forbindelse med reformerne af Den Fælles Landbrugspolitik og Strukturfondspolitikken. Endelig arbejdes der med det globale miljøsamarbejde, først og fremmest om handel og miljø og arbejdet med internationale miljøkonventioner.
Der er i 2000 forberedt 4 ordinære rådsmøder og 2 uformelle rådsmøder, herunder hjemlig koordination og løbende koordination af arbejdet i Bruxelles, samt forhandling af en lang række kommissionsretsakter. Kommissionen og rådet vedtog i 2000 i alt 82 retsakter, jf. tabel 23.
Tabel 23.
Antal EU-retsakter på miljøområdet. 1997-2000.
Herudover har der været ydet indsats i forbindelse med Regeringskonferencen om Nice-traktaten, og i forbindelse med miljøaspekterne i forhandlingerne med EU-ansøgerlandene. Miljøstyrelsen har derudover også begyndt på forberedelserne til det danske EU-formandskab i 2002.
3.6.2. Øvrigt internationalt arbejde.
Udover EU-arbejdet omfatter de øvrige internationale opgaver OECD-arbejdet, det nordiske og arktiske samarbejde, arbejdet i miljøkonventionerne bl.a. OSPAR og HELCOM og arbejdet i de FNorganer, der arbejder med miljø (UNEP (FN's miljøprogram og komiteen for bæredygtig udvikling under FN) samt arbejdet med handel og miljø indenfor WTO). En del af det bredere internationale arbejde koordineres tæt i EU, og arbejdet i EU både herhjemme og i Bruxelles relaterer sig derfor også til disse øvrige internationale fora. Arbejdet på disse områder omfatter forberedelse samt deltagelse i møder og ikke mindst ministerbetjening.
I 2000 har Miljøstyrelsen arbejdet aktivt på alle felter. I OECD har indsatsen rettet sig mod forberedelsen af dansk formandskab for ministermøde i maj 2001. I Nordisk Ministerråd har Danmark som formandsland haft en stor opgave, og i miljø-konventionerne har Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen deltaget aktivt i bl.a. arbejdet med en biosikkerhedsprotokol under biodiversitetskonventionen med forhandlingerne om en Popkonvention 28 og med videreførsel af Mon-treal protokollen 29 . I det bredere internationale samarbejde har Miljøstyrelsen aktivt deltaget i det første "Ministerial Forum" i UNEP afholdt i Malmø og det årlige møde i CSD (The Commission for Sustainable Development).
Tabel.
Institutionsmål 2000
3.7. Indtægtsdækket virksomhed, eksportfremme og tilskudsfinansierede aktiviteter
Miljøstyrelsen udfører i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed ved salg af den ekspertise, som styrelsen har opbygget. Derudover udfører Miljøstyrelsens aktiviteter med henblik på at fremme eksporten af dansk miljøteknologi og knowhow.
De samlede udgifter til indtægtsdækket virksomhed, eksportfremme og tilskudsfinansieret virksomhed udgjorde i 2000 i alt 17 mill. kr., jf. tabel 24. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet. Den tilskudsfinanseret virksomhed vedrører hovedsageligt Temacenter for Affald, jf. afsnit 3.7.3.
Tabel 24.
Udgifter til indtægtsdækket virksomhed, eksportfremme og tilskudsfinansieret virksomhed.
Mill. kr. 2000.
3.7.1. Indtægtsdækket virksomhed
Der har i 2000 været udgifter vedr. indtægtsdækket virksomhed for 3 mill. kr. og indtægter for 4 mill. kr., jf. tabel 25.
Tabel 25.
Indtægter og udgifter for indtægtsdækket virksomhed. Mill. kr. 1997-2000.
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter hovedsageligt projekter vedr. international miljørådgivning, som er et led i det internationale miljø-samarbejde.
Ved deltagelse i internationale miljø-rådgivningsopgaver nyttiggøres den viden om miljøadministration, som Miljøstyrelsen har opbygget.
Opgaverne omfatter bl.a. institutionel kapacitetsopbygning, lovforberedende arbejde, regulativer, handlingsplaner samt rådgivning vedr. administration, håndhævelse og miljøovervågning. Der udføres bl.a. opgaver inden for områderne renere teknologi, vandforsyning, spildevand, affald, pesticider og kemikalier, jf. tabel 26.
Tabel 26.
Internationale miljørådgivningsprojekter. Antal. 1997-2000.
Indsatsen i år 2000 har især koncentreret sig om 2 større projekter, hvoraf det ene er et institutionsopbygningsprojekt i Egypten finansieret af Danida, og det andet er et program for registrering af pesticider i Polen og Baltiske lande finansieret af Fødevareministeriet. Derudover har der været tale om projekter i Malaysia, Bangladesh, Swaziland og Polen.
Det forventes, at aktivitetsniveauet vedr. international miljørådgivning fremover vil forblive på det nuværende forholdsvis beskedne niveau. Dette skyldes primært, at behovet i stigende grad tilgodeses via stigende bevillinger til international miljøbistand. Det forventes derfor, at indsatsen pri mært vil omfatte miljøadministrativt strategiske opgaver.
Udover international miljørådgivning omfatter Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed sekretariatsopgaver for Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje blev stiftet i 1992, og er baseret på, at benzinselskaberne betaler et fast ørebeløb pr. liter solgt benzin, som anvendes til at finansiere oprydning af tidligere benzingrunde. Sekretariatsopgaverne omfatter bl.a. indstilling vedr. prioritering af grunde til oprydning samt behandling af henvendelser fra borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Samlet vurderes regnskabsresultatet for den indtægtsdækkede virksomhed i 2000 at være tilfredsstillende, jf. bilag 1.
3.7.2. Eksportfremme
Der har i 2000 været udgifter til eksportfremme for 1 mill. kr., jf. tabel 27.
Tabel 27.
Driftsregnskab for eksportfremme. Mill. kr. 1997-2000.
Der har i 2000 været udgifter til eksportfremme for i 0,7 mill. kr. Aktiviteterne udføres hovedsageligt i tilknytning til miljø- og energiministerens rejser i udlandet med erhvervsdelegationer samt i forbindelse med besøg i Danmark af udenlandske miljøministre og myndighedsdelegationer. I 2000 har miljø- og energiministeren med delegation bl.a. været i Kina m.h.p. erhvervsfremstød, ligesom der har været delegationsbesøg fra Kina i Danmark.
3.7.3. Tilskudsfinansieret virksomhed
Der har i 2000 været udgifter til tilskudsfinansieret virksomhed for 13 mill. kr., jf.
tabel 28.
Tabel 28.
Driftsregnskab for tilskudsfinansieret virksomhed. Mill. kr. 1997-2000.
Miljøstyrelsens tilskudsfinansierede virksomhed omfatter hovedsageligt "Det Danske Temacenter for Affald". Det Danske Temacenteret for affald er en del af Europæisk Temacenter for Affald, og er blevet til i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Københavns Kommune.Temacenteret arbejder med at samle data og information i Europa om affald og samarbejder med Det Europæiske Miljø-agentur. Udover Miljøstyrelsen bidrager Københavns Kommune og EU til driften af temacentret.
3.8. Generel ledelse og administration
Området omfatter udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af Miljøstyrelsen samt støttefunktioner for styrelsens generelle ledelse og drift, herunder central personale- og økonomiadministration.
Der er i 2000 anvendt 28 mill. kr. til generel ledelse og administration svarende til 8 pct. af de samlede udgifter, jf. tabel 29. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 29.
Driftsregnskab for generel ledelse og administration. Mill. kr. 1997-2000.
3.8.1. Økonomiadministration
I Miljøstyrelsens centrale økonomiadministration er der i år 2000 håndteret 8.474 kreditorbilag, 4.693 kassebilag og 484 udlandsbetalinger. Der har i gennemsnit været ca. 68 betalinger pr. arbejdsdag. Antallet af betalinger i alt har været stigende i perioden 1997-1999, mens år 2000 lå på lidt lavere niveau, jf. tabel 30.
Tabel 30.
Regnskabsbilag. Antal 1997-2000.
Vedrørende personaleledelse ogadministration henvises til afsnit 4.
3.8.2. Mål- og resultatstyring
Miljøstyrelsens ledelse og medarbejdere har i 2000 arbejdet med at indfører en resultatkontrakt for styrelsen og en direktørkontrakt for styrelsens direktør for 2001. Herudover er konceptet for arbejdsprogrammet, det såkaldte Logical Framework Analysis-koncept, konsolideret. Ligeledes er det nye tidsregistreringssystem blevet taget i anvendelse og de første erfaringer hermed er blevet gjort. Tidsregistreringssystemet vil blive videreudviklet og tilrettet de kommende år. Der er i 2000 udviklet en database til håndtering af oplysninger fra arbejdsprogrammet, som kan samkøres med tidsregisteringen. Det giver bedre mulighed for opfølgning, som videre kan omsættes i aktuel og relevant ledelsesinformation.
3.9 Hjælpefunktioner
Hjælpefunktioner omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres eller fordeles på de udadrettede aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om husleje, bygningsdrift og vedligeholdelse og om journal, omstilling, betjentstue og IT, dvs. funktioner der muliggør løsningen af Miljøstyrelsens udadvendte arbejdsopgaver.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 64 mill. kr. til hjælpefunktioner, jf. tabel 31. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 31.
Driftsregnskab. Mill. kr. 1997-2000.
3.9.1. Journalisering
Miljøstyrelsens centrale journalenhed har i de senere år været belastet af en høj personaleomsætning. Årsagen hertil har formentlig været et højt arbejdspres kombineret med monotone arbejdsopgaver. Styrelsen besluttede derfor i begyndelsen af 2000 at decentralisere journaliseringen til de enkelte kontorer eller fagområder. Formålet hermed var at skabe mere udviklende jobs for kontormedarbejdergruppen, og at bringe journaliseringen tættere på sagsbehandlerne for derved at øge kvalitet og nyttiggørelsen af registreringerne. Det er endnu for tidligt at vurdere resultaterne af decentraliseringen. Der vil blive gennemført en evaluering i 2001.
I 2000 journaliserede Miljøstyrelsen ca. 63.000 indgående og ca. 33.000 udgående breve, hvilket er på niveau med de tidligere år, jf. figur 7.
Figur 7.
Ind- og udgående post. Antal 1997-2000.
3.9.2. ITområdet
IT-området blev omstruktureret i Miljø- og Energiministeriet i 2000. Center for Informatik blev oprettet i april 2000 og udgjorde en sammenlægning af IT-sektionerne i Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Departementet og Skov- og Naturstyrelsen. Centret blev samlet i Skov- og Naturstyrelsen primo september 2000.
Ved etableringen af Center for Informatik blev institutionens IT-budget inklusiv et overhead overført til Skov- og Naturstyrelsen fratrukket afholdte udgifter indtil overflytningstidspunktet. Et restbeløb på 2,1 mill. kr. er reserveret til IT-aktiviteter i 2001.
1. Den tidligere kontoplan blev indført i 1994.
3. Opgørelsen omfatter de samlede lønudgifter (inkl. refusioner), herunder lønudgifter under den indtægtsdækkede virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter.
4. Ekskl. ikke-refusionsberettiget købsmoms.
5. Heraf udgør lønsumsudgiften 157,5 mill. kr. Den resterende lønudgift på 6,2 mill. vedr. indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed.
6. Opgørelsen omfatter de sagsgrupper, hvor der er fastsat målsætninger vedr. sagsbehandlingstider, jf. afsnit 3.2.3.
7. Opgørelsen omfatter alene 2000, som følge af indførelse af tidsregistrering i 2000.
8. Opgørelsen omfatter tilskud under følgende konti: 23.22.08. Teknologipulje, 23.23.11. Renere produkter, 23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder, 23.24.31. Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler, 23.27.03. Puljen til Grøn Beskæftigelse, 23.27.04. Den Grønne Fond samt 23.28.02.10. Aktionsplan for økologisk om-stilling m.v.
9. Opgørelsen omfatter tilskud under følgende konti: 23.26.20. Internationale miljøbistand.
10. Opgørelsen omfatter også årsværksforbrug vedr. ordninger, der ikke er omfattet af opgørelsen i tabel 5. Det drejer sig om administration af 23.22.09. Gasværkserstatninger, 23.23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer, 23.23.11.20. Miljømærkeordninger, 23.27.02. Indsats vedr. trafik og miljø samt 23.28.02.10. Støtte til forureningstruede vandindvindinger.
11. Jf. Justitsministeriets cirkulære af 4. juni 1997 vedrørende sagsbehandlingstider og målsætninger herfor. Målsætningerne er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.
12. Opgørelsen omfatter følgende tilskudsordninger, hvor der alle helt eller delvis er baseret på en ansøgningsmodel: 23.23.05. Indsamlingsordning vedr. nikkel-cadmiumbatterier, 23.23.11. Renere produkter m.v., 23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder, 23.27.03. Den Grønne Jobpulje og 23.27.04. Den Grønne Fond.
13. Jf. bekendtgørelse af B607 19/7 1999 om strandsanering.
14. Ved opgørelsen af tallene har det af praktiske årsager ikke været muligt at tage højde for overførsLen af land-brugs-, bioteknologi-, ferskvands- og klimaområdet pr. 1. januar 1999 til Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Informationsaktiviteter på disse områder er indeholdt i tallene for 1996-1998, men ikke i opgørelsen fra 1999. Dette indebærer, at stigningen i aktivitetsniveauet på miljøområdet ikke fuldt ud fremgår af tabellen.
15. Derudover bliver der hvert år produceret enkelte videoer, CD-rom'er, plakater mv.
16. Besøgsstatistikken for 2000 skelner mellem besøg fra Danmark og de internationale besøg (dvs. besøg fra USA-topdomæner (com.edu. osv.)) og alle andre. På Miljøstyrelsens hjemmeside udgør de 3 grupper hver ca. 33 pct. af samtlige besøg. Disse tal siger altså noget om, hvor de besøgende kommer fra, men ikke om de besøger den danske eller den engelske/spanske hjemmeside. WWW-redaktørerne vil sørge for, at statistikken for 2001 udvides til også at vise, om besøgene gælder den danske eller den engelske/spanske hjemmeside.
17. I 2000 blev der udsendt i alt 4 numre af Danish Environment & Energy Newsletter
18. Miljøbutikken er Miljø- og Energiministeriets fælles servicecenter, der betjener henvendelser fra offentligheden i samarbejde med styrelserne og på baggrund af styrelsernes informationsmateriale. Tallene baserer sig på stikprøver.
19. Planen kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Adressen er: www.mst.dk
20. Opgørelsen af det samlede antal afsluttede sager er først påbegyndt i 1998.
21. Opgørelsen omfatter ikke projekter, hvortil der er ydet tilskud under Miljøstyrelsens tilskudsbevillinger.
22. For dataprojekter se afsnit 3.3.2
23. Tabel 19 angiver antallet af vedtagne, henholdsvis udstedte love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Årsværksforbruget opgøres derimod i forhold til den tid, der er blevet anvendt på det samlede regelarbejde, uanset om tiden er gået til regler, der er vedtaget eller udstedt eller til udkast til regler, som endnu ikke er vedtaget eller udstedt.
24. Ved opgørelsen af antallet af spørgsmål har det af praktiske årsager ikke været muligt at tage højde for overførslen af en række områder pr. 1. januar 1999 til Skov- og NaturstyreLsen og Energistyrelsen. Det vur-deres dog, at der har været tale om et vist fald i antallet af spørgsmål i 1999 i forhold til tidligere år.
25. Jf. forrige note.
26. Der har været indtægter for 138.437 kr.
27. Udgifterne til forberedelse og afholdelse af konferencen er afholdt ved bevillingsoverførsel fra konto 23.26.11. Det endelige regnskab blev afsluttet i 2000, og der er på baggrund heraf sket en regulering af overførslen fra konto 23.26.11.
28. POP-konventionen blev vedtaget i 2000 i FN-regi, og drejer sig om udfasning af uopløselige organiske stoffer.
29. Montreal-protokollen blev vedtaget i 1987 i FN-regi og indeholder bindende aftaler om reduktion af forbrug og produktion af en række ozonlagsnedbryddende stoffer.
30. Dækningsbidraget udgjorde i 1997 27.593 kr., det er rundet ned til 0 kr. i tabellen. Dækningsbidraget udgjorde i 1998 -1.034.331, det er rundet op til -1 mill. kr. i tabellen. Dækningsbidraget udgjorde i 1999 194.683 kr., det er rundet ned til 0 kr. i tabellen. Dækningsbidraget udgjorde i 2000 799.912 kr., det er rundet op til 1 mill. kr. i tabellen.
31. I 1997 udgjorde nettoudgifterne 162.223 kr., som er rundet ned til 0 kr. i tabellen.
32. Det vurderes at et kreditorbilag i gennemsnit omfatter 8-10 regninger.
4. Personale, organisation og grønt regnskab
4.1 Indledning
Målsætningen er, at Miljøstyrelsen skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne udvikles gennem udfordrende opgaver og en aktiv personalepolitik. Service, samarbejde kvalitet og faglighed skal stå i centrum for Miljøstyrelsens arbejde. Alle initiativer på det personalemæssige og organisatoriske område sker for at understøtte Miljøstyrelsens målopfyldelse.
I det følgende redegøres for, hvilke initiativer der er taget i 2000.
4.2 Personale
Ledelsesudvikling og ledelseskapacitet
Ledelsesudvikling og styrkelse af ledelseskapaciteten har været vigtige indsatsområder i år 2000. Lederne skal kunne håndtere situationsbestemt ledelse af den mangfoldighed af medarbejdere som er Miljøstyrelsens menneskelige ressource. Miljøstyrelsens medarbejderstab spænder fra nyuddannede til seniorer, tekniske specialister til generalister og omfatter folk med forskellige etnisk baggrund og sociale forpligtigelser. Denne udfordring kompliceres af, at Miljøstyrelsen løbende mødes af nye behov for indsats. I år 2000 har Miljøstyrelsen gennemført 2 indsatser på ledelsesområdet.
• Ledelsesudvikling: De lokale erfaringsgrupper om god ledelse er blevet suppleret med gå-hjem-mø-der for chefer om strategiske emner og processer. Disse møder har styrket chefernes netværk. Endvidere er der taget et nyt ledelsesudviklingsværktøj i brug, der består af lederudviklingssamtaler (LUS) og selvevaluering, og som kobler ledelsesresultater med cheflønnen. Formålet med værktøjet er at styrke de 4 dimensioner i ledelsesrollen: Resultater, personaleledelse, tværgående ledelse og personlig udvikling. Hver enkelt chef har af direktøren fået en individuel tilbagemelding på sin selvevaluering.
• Ledelseskapacitet: En styrkelse af kontorernes ledelseskapacitet har været på dagsorden de sidste 4 år. Årsagen er, at Miljøstyrelsen sammenlignet med andre institutioner med ministerbetjening har meget få chefer i forhold til antallet af medarbejdere. Forholdet er 1:20, jf. figur 1.
Figur 1.
Personalekategorier. Pct.vis fordeling. 2000.
For at kompensere herfor er der blevet oprettet funktioner som souschefer og sektionsledere i visse af styrelsens kontorer. På baggrund af 2-årige forsøg er 2 sektionsledere i Pesticidkontoret og en souschef i Industrikontoret blevet gjort permanente.
Endvidere er der iværksat 2 nye projekter. I Kontoret for Miljøbistand til U-lande er der blevet udnævnt en souschef og 2 landekoordinatorer. Kemikaliekontoret styrkede deres ledelse med en sektionsleder i starten af 2001.
Blandt styrelsens medarbejdere har der været frygt for at de nye funktioner ville forlænge beslutningsvejene, om end formålet er det modsatte. For at støtte projekterne vil fokus for den interne ledelsesudvikling i 2001 blandt andet blive "delege-ring". Sidegevinsten ved projekteterne forventes at være en bedre forberedelse og træning af potentielle ledere.
Løn og lønstyring
De sidste par år har været et par turbulente år for Miljøstyrelsen. I perioden 1999-2000 er styrelsens personaleforbrug reduceret som følge af generelt faldende lønsumsrammer, jf. tabel 1. Samtidigt hermed er der gennemført en intern prioriteringsrunde for at skaffe ressourcer til en opprioritering af kemikalieområdet.
Tabel 1.
Personaleforbrug. Årsværk. 1997-2001.
Indførelsen af den lokalt tilpassede lønpolitik har samlet ikke medført lønstigninger i år 2000. Med det nye lønsystem fastsættes lønnen på Studenter og øvrige 4% Kontormedarbejdere 27% AC'ere 59% Konsulenter (35-36) 5% Chefer 5% grundlag af klare signaler om lønniveauer for nyuddannede akademikere, og løndifferentiering sker ud fra kvalifikationer, opgavernes belastningsgrad og medarbejdernes omstillingsberedskab. Ledelsens erfaringer med at bruge lønnen proaktivt til at fastholde kernemedarbejdere er endvidere blevet udbygget.
I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2001 fik styrelsen tilført ressourcer til at løse yderligere en række nye opgaver blandt andet vedrørende kemikalier. Bemandingen vil blive udbygget tilsvarende, men der vil ikke blive oprettet nye chefstillinger.
Styringen af lønsummen er en udfordring. Dette skyldes indførelsen af nye lønsystemer, etårige bevillinger og en voksende personaleomsætning, jf. tabel 2. Lønsumsstyringen vil derfor også fremover være prioriteret højt.
Det har i de sidste par år været Miljøstyrelsens ligestillingsmål at sikre et mere ligeligt forhold mellem antallet af kvindelige og mandlige chefer, og mellem kvindelige og mandlige kontormedarbejdere. På chefniveau har der ikke været nogen vakancer i 2000, og derfor er andelen af kvindelige chefer uændret 35 pct.
Styrelsen har via en målrettet indsats søgt at øge andelen af mænd blandt styrelsens kontormedarbejdere. Kontorfunktionærfaget er imidlertid et udpræget kvindeområde, og det er desværre kun lykkedes at fastholde den nuværende andel mænd på området.
Figur 2.
Kønsfordeling inden for personalekategorier i pct. 2000.
I 2001 vil ligestillingsindsatsen komme til at omfatte både køn, social status (det rummelige arbejdsmarked) og etnisk baggrund.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at en jævn aldersfordeling, i både styrelsen som helhed og i de enkelte kontorer, er det mest hensigtsmæssige, dels for at begrænse lønudviklingen, dels for at sikre kontinuteten i organisationen og oplæringen af nye medarbejdere. Styrelsens rekrutteringspolitik søger derfor at fastholde den jævne aldersfordeling, jf. figur 3.
Figur 3.
Aldersfordeling. Antal 2000.
Personaleomsætningen, forstået som antallet af fratrådte i forhold til antallet af ansatte, var lidt højere i 1999-2000 end i tidligere år, jf. tabel 2. Det skyldes dels det generelle efterspørgelsespres på arbejdsmarkedet, herunder en stor efterspørgelse på styrelsens medarbejdere i især kommuner og private virksomheder, dels at der er en stor mobilitet internt i Miljø- og Energiministeriet. Det kan dog heller ikke udelukkes, at et øget arbejdspres har været medvirkende årsag til mobiliteten. Ud af de 55 fratrædelser i 2000 er 12 rokeret til andre institutioner inden for ministerområdet. Herudover har der været 33 rokeringer internt mellem styrelsens kontorer.
Tabel 2.
Personaleomsætning. 1997-2000. 4
Mobiliteten i styrelsen er relativt stor i forhold til en række andre statslige institutioner, men det vurderes at den samlet set er gavnlig. De gode muligheder for udvikling af kompetence er formentlig med til at fastholde en række dygtige medarbejdere i systemet. Personaleomsætningen bevirker, at der bruges relativt mange ressourcer på at oplære nye medarbejdere. Denne tendens vil fortsætte i de kommende år. Derfor vil styrelsen fokusere på vidensdeling blandt andet ved hjælp af ITværktøj, uddelegering af fagligt ansvar til projektgrupper, sektionsledere og seniormedarbejdere samt sidemandsoplæring.
Arbejdsprogram og ressourcestyring
I 2000 blev der som led i videreudviklingen af mål- og rammestyringen indført elektronisk tidsregistrering i Miljøstyrelsen. Kombinationen af tidsregistrering og arbejdsprogram har givet en øget ressourceindsigt, som cheferne skal bruge i planlægningen af kontornes arbejde. Det forventes, at tidsregistreringen vil blive et strategisk ledelses- og informationsværktøj.
Miljøstyrelsens merarbejde stammer især fra ministerbetjening (korte svarfrister er svære at planlægge), lovforberedende arbejde, forhandlinger af internationale konventioner samt tjenesterejser til miljøbistandsprojekter.
Der arbejdes på at begrænse merarbejdet mest muligt gennem bedre planlægning, løbende prioriteringer og omfordeling af arbejdsopgaver. Siden 1999 har hvert kontor fået tildelt en pulje til betaling af over- og merarbejde. Initiativerne har båret frugt. Som følge af den stramme styring og ansvarliggørelsen af cheferne er merarbejdet blevet reduceret, både det kontant honorerede og det, der er blevet afspadseret, jf. figur 4. Indsatsområdet i 2001 er bedre planlægning og udbygget gensidig fleksibilitet.
Figur 4.
Merarbejde. Antal timer inkl. Tillæg. 1997-2000.
Sygefravær
Styrelsens sygefravær var som følge af enkelte meget lange sygdomsperioder højt i 1997 og 1998, jf. tabel 3. I 1999 var sygefraværet på niveau med det statslige gennemsnit, og i 2000 lå gennemsnittet på 7 dage, dvs. under det statslige snit på 7,6 sygedage pr. ansat. Kontorfunktionærernes sygefravær adskiller sig som på øvrige arbejdspladser med 12 sygedage i gennemsnit pr. medarbejder i forhold til de øvrige statslige medarbejdergruppers fravær.
Tabel 3.
Sygefravær. Antal 1997-2000.
Styrelsen arbejder som det fremgår nedenfor målrettet med jobindhold og kompetenceudvikling for denne medarbejdergruppe.
4.3 Kompetenceudvikling
Styrelsens mål og arbejdsopgaver er udgangspunkt for den kompetenceudvikling der iværksættes. Erfaringen er, at man får den mest relevante og udbytterige kompetenceudvikling, når organisationen er med. I år 2000 har styrelsen sat fokus på den målrettede kompetenceudvikling - dvs. læring via nye opgaver og intern efteruddannelse. De interne aktiviteter har udover den ledelsesudvikling, der er omtalt i afsnit 4.2, koncentreret sig om følgende:
• Kursusforløb for stedfortrædere, souschefer og sektionsledere: Det er oplagt at uddanne nye ledere via en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Det er styrelsens mål at gøre stedfortrædere, souschefere og sektionsledere til en aktiv del af ledelsesteamet og gøre kompetenceudviklingen til et springbræt for eventuelle chefkarrierer. I 2000 blev der holdt et tredages kursus i coaching for denne gruppe. I 2001 er det planen at forsøge at lave en mere direkte kobling mellem initiativer for stedfortrædergruppen og kontorchefgruppen.
• HK Kompetenceudvikling: Decentraliseringen af styrelsens journal blev på sin vis katalysator for starten på et organisationsbaseret kompetenceudviklingsprojekt for Miljøstyrelsens kontormedarbejdere. Alle kontormedarbejdere har været på et 2-dages introduktionskursus i 2000. Målet med projektet, der kommer til at løbe over nogle år, er at fremme samarbejde, trivsel og arbejdsglæde samt styrke alle kontormedarbejderes IT-kompetencer. Behovet forstærkes i takt med at det nye intranet introduceres i Miljø- og Energiministeriet og at styrelsen kommer til at overgå til elektronisk dokumenthåndtering. I 2001 vil projektet blive baseret på Action Reflection Learning (ARL), dvs. at man laver en teoretisk opgave på et område, som efterfølgende kan blive et nyt arbejdsområde. Gennem forløbet kvalifiserer man sig umiddelbart til nye strategiske opgaver i styrelsen - det kan f.eks. være opbygning af en hjemmeside eller drejebog for en konference.
• PC-kørekort til superbrugere: Alle superbrugere har erhvervet PC-kørekort i 2000, og det er tanken at tilbyde gruppen et udvidet PC-kørekort i 2001.
• AC-kompetenceudvikling: Der er i de sidste par år sket en opblødning af arbejdsdelingen mellem styrelsens teknikere (farmaceuter, ingeniører, biologer mv.) og generalister (jurister, økonomer og politologer mv.), ligesom en række generalister er blevet mere specialiserede. Som led i denne udvikling har medarbejderne positivt støttet, at alle akademikere kan søge på alle interne AC-stillingsopslag. Udviklingen har aktualiseret behovet for interne aktiviteter, der kan styrke teknikernes økonomiske og politiske kompetence. I 2000 udarbejdede ledelse og medarbejdere et spørgeskema, som skal afdække AC'ernes egen vurdering af behovet for kompetenceudvikling. Spørgeskemaet udsendes i starten af 2001. Der vil samtidig blive sat øget fokus på etablering af projektgrupper og støtte til faglige netværk.
Ud over den mere traditionelle tilgang til kompetenceudvikling er der etableret erfaringsgrupper for medarbejdere i en række nøglefunktioner, som har behov for at få opdyrket et internt netværk.
Det drejer sig om:
• Erfaringsgruppe for medarbejdere i de decentrale journaler: Målet er at sikre motivation, vidensspredning og etablering af netværk. For at opnå baggrundsviden har gruppen blandt andet været på besøg i Rigsarkivet, og den har fået indblik i, hvordan betjening af ministersager ser ud fra direktionssekretærernes side. Fremover vil fokus være på sagsbehandlingstider. Styrelsen vil søge at etablere et system, der kan måle såvel bruttosom nettosagsbehandlingstider samt kvalitet i journaliseringen.
• Erfaringsgruppe for medarbejdere i forkontorfunktion: Målet er at sikre videnspredning, etablering af netværk og optimal udnyttelse af kompetencer på tværs i styrelsen. Aktiviteterne i år 2000 har omfattet introduktion til voicemail, rejseregler samt besøg hos Carlson Wagonlit i forbindelse med udlicitering af rejsebestillinger. Der vil blive nedsat en erfaringsgruppe for kontorfunktionærer på tværs af ministeriet i 2001.
Miljøstyrelsen indførte som nævnt tidsregistrering i 2000, og det er derfor for første gang muligt at opgøre, hvor meget tid der anvendes på kursusdeltagelse. I 2000 anvendte medarbejderne 13.300 timer på kurser svarende til 32 timer per ansat eller knap 9 årsværk for styrelsen som helhed. Antallet af kurser udgjorde 666, hvilket er på niveau med de sidste par års aktivitet, jf. figur 5.
Figur 5.
Kursusaktivitet. Antal 1997-2000.
Det er dog fortsat ikke muligt at få et fuldt overblik over, hvor mange ressourcer, der anvendes på kompetenceudvikling i bred forstand, fordi læring på jobbet er en delmængde af den tid, der anvendes på opgaveløsningen.
Der henvises endvidere til bilag 3.
4.4 Organisation
I år 2000 blev der gennemført en række organisatoriske ændringer såvel i Miljø- og Energiministeriet som i Miljøstyrelsen:
• Overvågning: For at styrke det faglige miljø og sikre, at Danmark overholder sine internationale rapporteringsforpligtelser, blev ministeriets opgaver vedrørende overvågning af natur- og miljøtilstanden samlet på Danmarks Miljøundersøgelser.
• Center for Informatik: Ministeriets ITfunktioner blev samlet i et nyoprettet Center for Informatik, der er placeret i Skov- og Naturstyrelsen. Formå-let hermed var at indhøste de stordriftsfordele, som en fælles IT-enhed forventes at give.
• Nyt Spildevands- og vandforsyningskontor: For at styrke ferskvandsområdet blev to af Miljøstyrelsens kontorer samlet i et nyt Spildevands- og vandforsyningskontor. Ved samlingen blev sparet en kontorchefstilling.
• Nyt Kommunikationskontor: For at styrke den eksterne kommunikation og formidling er ansvaret herfor samlet i et nyt kommunikationskontor. Kontoret står samtidig for den interne information, hvilket vil sige biblioteket, intranet og personaleblad.
4.5 Grønt regnskab
Miljøstyrelsens arbejde med det grønne regnskab er en del af Miljø- og Energiministeriets samlede interne miljøpolitik og handlingsplan fra 1997- 2000. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at vi skal løse vores opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder er grønne indkøb, energi, tryksager, papir og rengøring. De mål, der blev sat i miljøpolitikken inden for disse områder, er i vidt omfang opfyldt, og som tovholder på processen har Miljøstyrelsen koordineret udarbejdelsen af et forslag til en ny intern miljøpolitik og handlingsplan for 2001-2004.
I Miljøstyrelsens interne miljøhandlingsplan er yderligere sat fokus på kantinedrift, vandforbrug og transportområdet. Der er i 2000 truffet beslutning om, at kantinedriften skal i nyt udbud for at øget andelen af økologiske fødevarer og gøre driften mere miljøvenlig. Efter en markant indsats er vandforbruget i 2000 stabiliseret omkring 7 m 3 per ansat. Målet er i den kommende handlingsplan er, at ministeries nuværende vandforbrug reduceres med 10 pct.
Transport
Der er gennemført en transportundersøgelse af Miljøstyrelsen, der omfatter både tjenesterejser og pendling til og fra arbejde. Undersøgelsen viste, at miljøbelastningen på området kan reduceres, uden at det kommer til at få væsentlige konsekvenser for det samlede transportarbejde.Væksten i tjenesterejser vil blive forsøgt holdt nede ved afholdelse af videokonferencer. Styrelsen har indkøbt det nødvendige udstyr, som også kan benyttes af andre institutioner.
Indkøb
Der købes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager og bortskaffelse af affald. Styrelsen arbejder løbende på at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel 4.
Både el- og varmeforbruget har været stigende i Miljøstyrelsens hovedbygning i Strandgade 29, mens vandforbruget har været stort set uændret, jf. figur 6. Dette er på trods af, at antallet af brusebade er blevet udvidet i det forløbne år. Det stigende energiforbrug skyldes formentlig en række større ombygninger i år 2000 og den stadig stigende anvendelse af IT. Ombygningerne vil fortsætte i 2001. Styrelsen vil forsøge at kortlægge ombygningernes indflydelse på energiforbruget.
Tabel 4.
Nye Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen. 2000.
Figur 6.
Forbrug af fjernvarme, el, vand og papir i hovedbygningen. Indeks 1997-2000 (1993=100).
Tallene for satellitbygningernes energiforbrug er ikke medtaget i figur 6, men energiforbruget i Miljøstyrelsens samlede lejemål fremgår af bilag 3. Bilaget viser, at varmeforbruget i satellitbygningerne, set i forhold til bygningens areal, ligger under forbruget i hovedbygningen. Satelliternes elforbrug ligger imidlertid væsentligt over forbruget i hovedbygningen, hvilket formentlig at skyldes, at styrelsens EDB-maskinstue (servere m.v.) er placeret i én af disse bygninger. Energiforbruget i satellitterne er vokset i de senere år, fordi en stigende andel af styrelsens medarbejdere er placeret her. Satellitbygningerne bidrager væsentligt til Miljøstyrelsens samlede miljøbelastning og vil fremover blive beskrevet mere detaljeret i det grønne regnskab.
Papirforbruget var i år 2000 det laveste i mange år, jf. figur 6. Samtidigt er der sket en markant forbedring i Miljøstyrelsens udsortering af papir fra det brændbare affald og den blandede fraktion pap/papir er væk. På samme tidspunkt er Miljøstyrelsens samlede papirforbrug faldet med hele 15 pct. (der kan være mindre forbehold ved brug af lager).
Figur 7.
Udvikling i ud sortering af papir fra det brændbare affald.
Medarbejderinddragelse
I arbejdet for at opnå en generel større medarbejderinddragelse i Miljøstyrelsens interne miljøarbejde er de første skridt taget til at lave et fælles sik-kerheds og miljøudvalg.
Kommende indsatser
I 2001 vil der blive udgivet en samlet miljøredegørelse for ministeriet som grøn virksomhed. Miljøredegørelsen vil formidle de indsatser ministeriet har iværksat for at blive grønnere. Generelt skal der arbejdes intenst med energistyringen. Årsagerne til det stigende forbrug skal som nævnt undersøges nærmere og mulige forholdsregler iværksættes. Herudover vil Miljøstyrelsen som tovholder udarbejde en egentlig plan for, hvordan medarbejderne i ministeriet transporteres mest miljørigtigt til og fra arbejde samt på tjenesterejser.
1. Heri er fra 1999 medregnet specialattachéer og langtidsrådgivere, i alt 6,5 ÅV. Disse indgår fejlagtigt ikke i 1997-98.
2. Er skønnet på grundlag af bevilling
3. 8 årsværk i 1998-1999 og 9 årsværk i 2000-2001 vedrører det Europæiske Temacenter for Affald og indgår ikke i de efterfølgende opgørelser eller i antal ansatte.
4. Personaleomsætningen er opgjort som antal fratrådte i pct. af antal ansatte, jf. tabel 1. Opgørelsen omfatter ikke rokering med opgaver som følge af strukturændringer.
5. Ansættelser og fratrædelser af fastansatte inden for perioden inklusive rokeringer fra og til andre institutioner inden for ministerområdet.
6. Ved en fejl var en meget lang fraværsperiode, der strakte sig fra 1997 til 1998, i Virksomhedsregnskabet for 1998 indregnet som fravær i 1998. Fejlen er korrigeret i næværende regnskab.
7. Opgjort som antal fraværsdage på arbejdsdage på grund af sygdom (excl. barns første sygedag).
5. Tilskudsordninger
5.1. Indledning 1
Miljøstyrelsen administrerer en bred vifte af tilskudsordninger på miljøområdet.Tilskudsordningerne er især koncentreret om 4 større områder: Jordforurening, affald, produktorienteret miljøpolitik samt Grøn Jobpulje/Grøn Fond. Derudover ydes i mindre omfang tilskud indenfor områderne: Bekæmpelsesmidler, vandforsyning, spildevand og transport, jf. figur 1. Der er i 2000 samlet udbetalt tilskud for knap 430 mill. kr.
Figur 1.
Udgifter til tilskud fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 2000.
I det følgende gøres nærmere rede for anvendelsen af tilskudsmidlerne og for de opnåede resultater 2 .
5.2. Jordforurening
Jordforureningsområdet har siden 1. januar 2000 været reguleret af Lov om forurenet jord, der erstatter Affaldsdepotloven, værditabsloven og dele af Miljøbeskyttelsesloven.
Den offentlige indsats på jordforureningsområ-det beløber sig til i alt 207 mill. kr. og samler sig særligt om tre aktiviteter: Amternes indsats samt de to statslige tilskudsordninger; Værditabsordningen og Teknologipuljen, jf. figur 2. Dertil kommer mindre udgifter til øvrige opgaver, herunder dækning af kommuner og amters udgifter til oprydning på kommunale gasværksgrunde 3 .
Figur 2.
Statslige tilskudsbevillinger til jordforurening. Procentvis fordeling. 2000.
I 1996 skete der en økonomisk og administrativ uddelegering af den offentligt finansierede oprydningsindsats fra Miljøstyrelsen til amterne. Den decentrale struktur i den offentlige indsats er bevaret i Lov om jordforurening. I konsekvens heraf overføres årligt i størrelsesordenen 150 mill. kr. som bloktilskud til amterne til delvis finansiering af amternes kortlægnings- og oprydningsindsats. Amternes oprydningsindsats bliver gennemført på grundlag af en miljømæssig prioritering inden for særlige indsatsområder, herunder områder med drikkevandsinteresser, boliger og børneinstitutioner.
I forbindelse med uddelegeringen i 1996 fik Miljøstyrelsen ansvaret for at igangsætte et teknologiudviklingsprogram for afprøvning af rens-nings og afværgeteknologier på området jord- og grundvandsforurening, jf. afsnit 5.2.1.
Værditabsordningen, som blev etableret i 1993, indebærer, at boligejere kan få fremrykket en offentligt finansieret oprydning af forurenet jord mod at yde en egenbetaling, jf. afsnit 5.2.2.
Udover den offentlige indsats gennemføres et stort antal oprydninger af private grundejere. Der gennemføres også mange oprydninger på tidligere benzinstationgrunde som led i ordningen om Olie branchens Miljøpulje, ligesom både DSB/Banestyrelsen og Forsvaret gennemfører oprydning af egne arealer.
5.2.1. Teknologipulje 4
Teknologipuljen er en tilskudsordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Formålet med ordningen er at identificere oprydningsteknologier overfor jordog grundvandsforureninger, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de pågældende lokaliteter. Ordningen administreres af Miljøstyrelsen i samråd med Depotrådet, som består af repræsentanter for de kommunale parter, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Danske Entreprenører, vandværksforeninger samt landbrugets organisationer.
Der er i 2000 igangsat nye aktiviteter for 15 mill. kr. og afholdt udgifter, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 11 mill. kr., jf. figur 3.
Figur 3.
Tilsagn samt udgifter. Mill. kr. 1997-2000.
Der er fra 1999 til 2000 et mindre fald i afgivne tilsagn, som følge af et mindre fald i bevillingerne. Udgifterne i 2000 er også faldet i forhold til 1999, hvor antallet af afsluttede projekter var meget højt.
Administrationen af ordningen er baseret på en programbeskrivelse samt på Depotrådets anbefa linger af principper og programområder 5 og i "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000". Der lægges vægt på, at puljen anvendes til udvikling og dokumentation af teknologier, der under danske forhold kan anvendes på typiske forureningskomponenter samt til projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige indenfor bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologi, billiggørelse og dokumentation. Endvidere lægges vægt på formidling af de opnåede resultater til alle interesserede parter, herunder særligt til de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekter.
2/3 af tilsagnsbeløbet - 10 mill. kr. - er i 2000 bevilget til 12 feltprojekter, jf. figur 4.
Figur 4. 6
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Mill. kr. 1997-2000.
Samlet vurderes det, at Teknologipuljen opfylder formålet. I de forløbne 4 år har Teknologipuljen således primært fokuseret på udvikling af afværgeteknologier overfor klorerede opløsningsmidler og olie/benzinforureninger, som udgør to af de væsentligste kilder til jord- og grundvandsforurening. Puljen har således medvirket til udvikling af flere nye teknologier til håndtering af forurening med klorerede opløsningsmidler. Desuden er der via puljen udviklet en billig metode til rensning af grundvand forurenet med krom. Endelig er der i den forløbne periode fremkommet et godt overblik over metoder til håndtering af bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. Specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning og naturlig nedbrydning er nærmere beskrevet og vurderet. Ordningen skal evalueres ved årsskiftet 2001/2002.
5.2.2. Værditabsordning 7
Med Værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik boligejere, der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en fremrykket offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling, som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på grunden stadig er en restforurening, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.
I 2000 blev der givet tilsagn om finansiering af nye undersøgelser og oprydninger for 76 mill. kr., hvoraf 34 mill. kr. vedrører mindreforbrug fra tidligere bevilgede projekter, der ikke er gennemført. Udgifterne til tidligere bevilgede oprydninger m.v. androg 38 mill. kr., jf. figur 5. I gennemsnit er ca. 10 pct. af de samlede udgifter anvendt til undersøgelsesudgifter forud for oprensningen.
Figur 5.
Tilsagn og udgifter under Værditabsordningen. Mill. kr. 1997-2000.
Værditabsordningen administreres efter et "først til mølle" princip. Dette indebærer, at amterne, efter at have vurderet ansøgningerne, videresender disse til Finansstyrelsen, hvor de skrives på en venteliste. Herefter imødekommes ansøgningerne i takt med, at der er bevillinger hertil. I 2000 androg efterspørgslen på ordningen fra årets ansøgninger samt ansøgninger på venteliste i starten af året ca. 212 undersøgelses- og oprydningsprojekter. Der er givet tilsagn til 132 projekter fordelt på 89 oprydningssprojekter og 43 undersøgelsesprojekter, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Ansøgninger og igangsatte undersøgelser og oprydninger. 1997-2000.
Søgningen på ordningen viser en stigende tendens i specielt de seneste to år, jf. tabel 1. Det har været muligt i 2000 at imødekomme 62 pct. af ansøgningerne.
Der er iværksat en evaluering af ordningen i 2000/2001. Evalueringen skal blandt andet vurdere ordningens resultater, samt om ordningen bliver administreret tilfredsstillende. Evalueringen er ved at blive færdiggjort, og vil blive forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i foråret 2001.
5.3. Affald
I Regeringens affaldsplan for perioden 1998-2004, Affald 21, tager de overordnede målsætninger udgangspunkt i at forebygge affaldsproduktionen og at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. Det skal dels ske ved at reducere miljøpåvirkninger fra de miljøbelastende stoffer og materialer i affaldet, dels at udnytte affaldets ressourcer bedre, først og fremmest med hensyn til materialer, dernæst energiindholdet.
For nogle genanvendelige fraktioner er der indført indsamlingssystemer med kildesortering, som borgere og virksomheder deltager i. Kildesortering af affaldet er et centralt element i den danske affaldsmodel.
Der er indført indsamlingsordninger for brugte dæk, blyakkumulatorer, biler og NiCd-batterier, jf. afsnit 5.3.1-5.3.4., hvor der via gebyr- og afgiftsfinansierede tilskud er skabt økonomisk incitament til indsamling. Endvidere ydes under Renere Produktordningen tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter vedr. genanvendelse, jf. afsnit 5.3.5.
Der er indtil 1. juli 2000 ydet tilskud til indsamling af spildolie, som er indsamlet og anvendt som brændsel på fjernvarmeværker. Ordningen ophørte 1. juli 2000, idet Mineraloliebranchen fra denne dato har etableret en tilsvarende ordning, som finansieres af branchen.
5.3.1. Indsamling af dæk 9
Der ydes tilskud til virksomheder, der indsamler og leverer dæk med henblik på at anvende dækkene til fremstilling af genanvendeligt gummipulver eller forbrænde dækkene for at udnytte energien. Fra 1. april 2000 er ordningen udvidet fra alene at omfatte dæk fra person-, varebiler og motorcykler til at omfatte dæk fra alle motordrevne køretøjer. Formålet er at sikre en effektiv indsamling og genanvendelse af kasserede dæk og herved undgå, at kasserede dæk tilføres lossepladser. Tilskuddet finansieres ved opkrævning af gebyr for dæk. Ordningen trådte i kraft medio 1995 og administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Dækbranchens Miljøfond og Told- og Skattestyrelsen.
Der har i 2000 været udgifter til indsamling m.v. for 40 mill. kr. og indtægter fra gebyrer på dæk på knap 30 mill. kr. jf. tabel 2. De større udgifter i forhold til indtægterne skyldes, dels at der i år 2000 er indsamlet større mængder end forventet, og dels at tilskudsbeløbet i 1998 blev forhøjet fra 1.200 kr. pr. tons til 1.500 kr. pr. tons. Der er derfor i 2000 brugt af opsparingen fra tidligere år. Det forventes, at der også i de kommende år vil være et underskud, og at de akkumulerede midler fra perioden 1995-1999 vil være forbrugt i løbet af de kommende 2-3 år.
Tabel 2.
Indtægter og udgifter vedr. indsamling af dæk. 1997-2000.
Målsætningen var i 2000, at der skulle indsamles og anvendes 23.500 tons dæk svarende til 80 pct. af den samlede affaldsmængde. Der blev indsamlet og leveret 27.700 tons dæk til videre anvendelse. Dette udgør næsten 20 pct. mere end forventet, og resultat betragtes som yderst tilfredsstillende, jf. figur 6. Stigningen i forhold til 1999 er ca. 100 pct., og skyldes primært, at ordningen er udvidet til at omfatte dæk fra alle typer motordrevne køretøjer. Endvidere indebærer de nye regler om affaldshåndtering af motordrevne køretøjer bl.a., at dæk skal afmonteres som led i affaldsbehandlingen. Det har betydet en stigning i de indsamlede mængder på 2-3.000 tons. Samtidig kan der konstateres et fald i mængden af dæk, der afsættes til genbrug.
Figur 6.
Indsamlede dæk til genanvendelse. 1000 tons. 1997-2000.
5.3.2. Indsamling af blyakkumulatorer 10
Der ydes tilskud til indsamlere af blyakkumulatorer. Formålet er at sikre effektiv genanvendelse af bly og herved undgå, at det tilføres lossepladser og affaldsforbrændingsanlæg til skade for miljøet. Tilskuddet finansieres af et gebyr på blyakkumulatorer.Ordningen administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen og Returbat (Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark).
Der har i 2000 været udgifter til indsamling m.v. for knap 7 mill. kr. og indtægter fra gebyrer på blyakkumulatorer for 13 mill. kr. Den forholdsvis store forskel mellem indtægter og udgifter har været kendetegnende fra ordningens start i 1996. Udgifterne har således været væsentligt mindre end forventet, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Indtægter og udgifter ved indsamling af blyakkumulatorer. 1000 kr. 1997-2000.
Tilskuddet er fastsat som et maksimumsbeløb, hvor indsamlernes indtægt ved salg af bly fra akkumulatorerne fraregnes ved udbetaling af tilskud. Når der i perioden ikke er udbetalt de forventede tilskudsmidler skyldes det bl. a., at indsamlerne har fået højere priser for blyet end forventet. Der er i 2000 udarbejdet en ændring af bekendtgørelsen med henblik på at skabe større overensstemmelse mellem tilskud og gebyrindtægter. Ændringen betyder, at gebyrerne halveres, og at tilskudssatsen reguleres, så det indregnes, dels at tilskuddet er momspligtigt, dels at omkostningerne for indsamlerne er steget.
Det var målsætningen, at der i 2000 skulle indsamles 14.800 tons blyakkumulatorer. Der er i 2000 indsamlet og afleveret 15.665 tons blyakkumulatorer. Resultatet er en forbedring i forhold til 1999, jf. figur 7.
Figur 7.
Indsamlede mængder blyakkumulatorer. 1000 tons. 1997-2000.
Returbat udarbejder en årsberetning for ordningen, som forventes offentliggjort i foråret 2001.
5.3.3. Indsamling af biler 11
Fra 1. juli 2000 udbetales godtgørelse til bilejere, der har afleveret en udtjent person- eller varebil til en registreret ophugningsvirksomhed. Godtgørelsen udgør 1.200 kr. for biler, der er afmeldt fra motorregisteret i perioden 1. juli - 31. december 2000. Fra 1. januar 2001 udgør godtgørelsen 1.500 kr.
Der blev i 2000 overført 55 mill. kr. til Miljø-ordning for Biler til administration og udbetaling af godtgørelse til godt 40.000 bilejere. Det var forventet, at der i år 2000 ville blive udbetalt godtgørelse til ca. 85.000 bilejere. Årsagen til den betydelige afvigelse skyldes, dels at der var en forventning om at bilejere, der stod for at skulle skrotte en bil i foråret inden ordningen trådte i kraft, ville udskyde skrotningstidspunktet til efter ordningens ikrafttræden. Denne effekt er udeblevet. Endvidere kan det konstateres, at et betydeligt antal brugte biler udføres af Danmark med henblik på istandsættelse og fortsat anvendelse i modtagerlandet. Antallet af kasserede biler, der vil blive omfattet af ordningen i de kommende år, forventes på baggrund heraf at være ca. 20.000 mindre end oprindeligt forudsat.
5.3.4. Indsamling af NiCd-batterier 12
Der udbetales godtgørelse til private og offentlige virksomheder og foreninger m.v., der indsamler brugte nikkel-cadmium batterier og afleverer dem til genanvendelse og oparbejdning. Formålet med tilskuddet er at tilskynde til indsamling og genanvendelse af disse tungmetalholdige batterier.
Godtgørelsen skal ses i sammenhæng med afgiften på hermetisk forseglede nikkel-cadmiumbatterier. Det er tilstræbt, at indtægterne fra afgiftsprovenuet og udgifterne til godtgørelsesordningen stort set svarer til hinanden.
Der har i 2000 været udgifter til indsamling m.v. for knap 9 mill. kr. ud af en udbetalingsbevilling på godt 26 mill. kr. jf. tabel 4. Mindreforbruget skyldes, at der er indsamlet færre batterier end forventet.
Tabel 4.
Bevilling og udgifter til indsamling af NICD batterier. Mill. kr. 1997-2000.
Det er fortsat væsentligt sværere end forventet at få de brugte batterier samlet ind hos forbrugerne. Forbrugerne opbevarer de udslidte batterier længere end forventet, før de kasseres. Det formodes således, at der er lagre hos forbrugeren, som det endnu ikke er lykkedes at få indsamlet.
Der blev i 2000 indsamlet 58 tons brugte nik-kel cadmium batterier.
Figur 8.
Indsamlede mængder nikkel-cadmium batterier. Tons. 1997-2000.
Det formodes endvidere, at de lave indsamlede mængder kan skyldes, dels at batterierne holder længere end forventet, dels at mange nikkel-cadmiumbatterier er indbygget i elektroniske produkter og indsamles via denne affaldsstrøm. Da der først skal ske en demontage af elektronikaffaldet, opstår der en tidsmæssig forsinkelse i indsamlingen af batterier.
Der er i 2000 gennemført et udredningsarbejde for at få bedre overblik over de kommende års affaldsmængder og afgiftens indvirkning på forbrugsmønstret. Rapporten viser, at affaldsmængderne vil stige i de kommende år. Der har også i 2000 været gennemført en informationskampagne for at forsøge at øge de indsamlede mængder.
5.3.5. Udviklings- og demonstrationsprojekter om affald og genanvendelse 13
Som en del af Udviklingsordningen under Program for renere produkter m.v. ydes der tilskud til udrednings- , udviklings- , demonstrations- og informationsprojekter om affald og genanvendelse. Det drejer sig om projekter, der ikke er direkte produktrelaterede, men som i højere grad er relaterede til specifikke affaldsfraktioner samt indsam-lings og behandlingssystemer.
Formålet med at yde tilskud til projekterne er at støtte opfyldelsen af målsætninger og strategier på affalds- og genanvendelsesområdet. Målsætningerne fremgår af Affald 21.
Tilskudsordningen til renere produkter m.v. blev fra og med 2000 udvidet med 60 mill. kr. årligt i forbindelse med en omlægning af tilbageførelsen af CO 2 -afgifter til erhvervslivet. Anvendelsen af disse midler skal helt overvejende målrettes mod fremstillingsvirksomheder. Udviklingsordningen for affalds- og genanvendelsessystemer fik tilført 7 mill. kr. af CO 2 midlerne.
Der er i 2000 givet tilskud for knap 20 mill. kr. til 27 projekter indenfor de forskellige indsatsområder, jf. figur 9.
Figur 9.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 2000.
Indenfor området Virkemidler var målet at iværksætte og gennemføre projekter, der bidrager til at udvikle og implementere hensigtsmæssige udformninger af virkemidler og initiativer inden for udvalgte områder. Der blev bl.a. igangsat et projekt om barrierer for genanvendelse af ren og forurenet jord for herigennem at afdække hvilke virkemidler, som kan anvendes for at sikre en mere optimal håndtering.
På området Affaldsmængder og datagrundlag blev der bl.a. fokuseret på kortlægning af de danske affaldsstrømme og deres sammensætning samt på materialestrømsstatistikker og massestrømsanalyser for returpapir, plast- og metalemballage, glas, emballageforsyning og organisk affald/kompost.
Affaldsforebyggelse er en overordnet målsætning i Affald 21, og målet for 2000 var at iværksætte og gennemføre projekter, der bidrager til en faktisk implementering af affaldsforebyggende initiativer. Til fremme af affaldsforebyggelsen blev der bl.a. igangsat kortlægning af 3 affaldstunge brancher, samt en analyse af potentialet for affaldsforebyggelse ved renovering fremfor nybyggeri.
Affald 21 lægger op til en øget sortering af affaldet i flere fraktioner med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af affaldets ressourcer gennem genanvendelse og særskilt behandling.
Indenfor indsatsområdet Genanvendelse af specifikke fraktioner - indsamling, behandling, formidling og information var målsætningen at iværksætte og gennemføre projekter vedr. udvalgte fraktioner, med henblik på at udvikle teknikker til sortering og indsamling.Tilskudsområderne var særligt møntet på fremstillingsvirksomheder, dvs. at der i disse projekter udelukkende blev disponeret CO 2 -midler, i alt 5 mill.kr, jf boks 1.
Derudover var der på Finansloven i 1999 afsat knap 17 mill. kr. til fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation. Der blev i 1999 igangsat 3 fuldskalaforsøg, og for de resterende midler blev der i 2000 givet tilskud til 2 supplerende projekter.
Der vil først foreligge resultater fra de 3 fuldskalaforsøg, når alle 3 forsøg er fuldført ved udgangen af 2002.
Boks 1. Projekter under indsatsområdet genanvendelse af specifikke fraktioner • Informationskampagne om elektriske og elektroniske produkters indhold af miljøbelastende stoffer, og om indsamlingsordningen for NICd batterier i form af TVspot samt trykt informationsmateriale. • Virkemiddel analyse for øget genanvendelse af farligt affald med kortlægning af affaldsmængder, analyse af behandlingsmetoder og vurdering af barrierer for genanvendelse. • Evaluering og udvikling af kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger. • Evaluering og kortlægning af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald. • Informationskampagne om miljøfordele ved genanvendelse af papir og pap fra virksomheder og private husstande. • Belysning af muligheder for at øge genanvendelsen af aske fra biobrændsel til jordbrugsformål. • Udvikling af bedre behandlingsmetoder indenfor områ-derne PVC,
elektronikaffald, shredderaffald, imprægneret træ og batterier. |
Den tidligere tilskudsordning under Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, "Udviklings- og demonstrationsprojek-ter", stoppede med udgangen af 1998. Der er dog stadig igangværende projekter på ordningen. I 2000 blev der afsluttet 12 projekter, og der resterer herefter 4 projekter, som forventes afsluttet i 2001.
Boks 2. Afsluttede affald- og genanvendelsesprojekter. 2000. • Genbrug af danske vinflasker (MP556).14 • Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor (AR 21/2000) • Informationskampagne om elektriske og elektroniske produkters indhold af miljøbelastende stoffer (TVspots samt diverse trykt materiale). • Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger (MP 563). • Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald (MP 576). • Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og
affaldsselskaber (MP 583). |
5.4. Renere produkter
Udvikling af renere produkter er en af hjørnestenene i at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling såvel nationalt som internationalt. Målet er at styrke udvikling og afsætning af renere produkter, så den samlede miljøbelastning i produkternes levetid fra produktion til bortskaffelse bliver nedbragt. Indsatsen skal ses i sammenhæng med, at det bærende element i miljøbeskyttelsesloven er at forebygge, at forurening opstår.
Målet søges opfyldt gennem en bred vifte af virkemidler, herunder bl.a. tilskudsprogrammet for Renere Produkter, jf. afsnit 5.4.1.
For at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter, ydes tilskud til miljømærkeordningerne "Blomsten" og "Svanen". Miljømærkeordningerne, som er delvist gebyrfinansieret har til formål at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, jf. afsnit 5.4.2.
Derudover ydes under Aktionsplan for Økologisk Omstilling tilskud til udvikling af økologiske byggematerialer og konstruktioner for at forebygge, at byggeriet giver anledning til en række belastninger af arbejdsmiljø, indeklima og ydre miljø.15
5.4.1. Program for Renere produkter 16
Det overordnede formål med tilskudsordningen for Renere Produkter er at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i produkternes livscyklus. Dette sker ved at tilskynde til, at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds- og konkurrencebetingelserne, og at de enkelte aktørgrupper medvirker til at reducere miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter samt ved affaldshåndtering.
Tilskudsordningen administreres af Miljøstyrelsen efter retningslinier, der er fastsat i samspil med Miljørådet for Renere Produkter. Miljørådet er udpeget af miljø- og energiministeren og er sammensat af repræsentanter for de kommunale parter, ministerier, grønne organisationer, forbrugere, arbejdsmarked og erhvervsliv samt affaldsområdet. Miljørådet har til opgave at rådgive om aktiviteter, der har til formål at styrke den produktorienterede miljøindsats og fremme den tekniske udvikling vedr. affaldshåndtering.
Miljørådet for renere produkter vedtager desuden hvert år en plan for prioriteringen af årets midler. Miljøstyrelsen udmelder en plan for ansøgningsfrister og -former for de enkelte emner i den årlige prioriteringsplan. Sammen med ansøgningsfristerne meddeles det, hvordan der kan ansøges inden for de forskellige emner. Der kan være tale om enten udbud, eller indkaldelse af ansøgninger ved annoncering. Hvis der er tale om mindre projekter, kan Miljøstyrelsen henvende sig direkte til én eller flere rådgivere/virksomheder for at få indsendt projektforslag. Procedurerne er ændret for at sikre en sund konkurrence om midlerne.
Ordningen er beskrevet i en programbeskrivelse, der fastlægger de overordnede rammer. Indsatsen er opdelt i delprogrammer for affald/genanvendelse, miljøkompetence, fremme af miljømærkeordninger samt udvikling af renere produkter. Endvidere støttes informationsformidling samt i mindre omfang særligt perspektivrige enkeltprojekter.
Tilskudsprogrammet blev i 2000 suppleret med 60 mill. kr. fra erhvervslivets CO 2 -afgifter, som skal tilbageføres som tilskud til fremstillingsvirksomheder.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til projekter for et samlet beløb på 121 mill. kr., og udgifter på 73 mill. kr. til udbetalinger til projekter igangsat i 2000 og tidligere, jf. figur 10.
Figur 10.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Der har i 2000 i lighed med tidligere år været stor interesse for tilskudsprogrammet. I 2000 nåede antallet af ansøgninger således op på 453. Heraf modtog 363 tilsagn om tilskud svarende til 80 pct. af de modtagne ansøgninger. Der er givet i alt 243 tilsagn til projekter målrettet fremstillingsvirksomheder under CO 2 -puljen, og 120 tilsagn til øvrige projekter, jf. tabel 5.
Tabel 5.
Ansøgninger og igangsatte projekter. 1997-2000.
I overensstemmelse med prioriteringsplanen har indsatsen i 2000 været fordelt på en række delområder, jf. figur 11.
Figur 11.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 2000.
Under udviklingsordningen er der givet støtte til 110 projekter, som alle bidrager til udvikling, markedsføring og afsætning af renere produkter. Bl.a. er der inden for kemikalieområdet ydet en indsats rettet mod stoffer fra Listen over uønskede stoffer, herunder PVC, Phtalater, kraftige drivhusgasser. Desuden er ydet en målrettet indsats inden for de tre produktområder elektronik, tekstiler og godstransport. Endelig er der iværksat metodeudvikling i forhold til livscyklusvurderinger samt en indsats rettet mod offentlige grønne indkøb. Der er som noget nyt i 2000 igangsat 8 brancheindsatser på områderne kølemøbler, belysning, vaske, rengørings- og rensemiddelområdet, møbelbranchen, plastindustrien, jern- og metalstøberier samt emballageindustrien.
Tilskud til miljøkompetence har givet ca. 350 virksomheder, myndigheder og institutioner mulighed for at arbejde med kompetenceopbygning indenfor miljøledelse, produktorienteret miljøarbejde samt grønne indkøb.
Miljømærkefremmeordningen har ydet tilskud til 6 nye miljømærkelicencer på områderne møbler, industrielle afvaskere og sko i 2000.
Der er endvidere givet tilsagn til Affald og Genanvendelse og fuldskalaforsøg med bioforgasning, jf. afsnit 5.3.5.
Der skulle i 2000 have været igangsat en samlet evaluering af Renere Teknologi-ordningen fra 1993-1997, men den er udskudt til 2001.
5.4.2. Miljømærkeordninger 18
Der ydes tilskud til EU-miljømærket "Blomsten" og det nordiske miljømærke "Svanen". Formålet med miljømærkeordningerne er at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter gennem vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst. Administrationen af miljømærkeordningerne varetages i samarbejde med Miljømærkenævnet og Miljømærkesekretariatet.
Udgifterne modsvares delvis af indtægter fra ansøgnings- og anvendelsesgebyrer på de to ordninger.
Der har i 2000 været udgifter og indtægter for hhv. 15 og 8 mill. kr., jf. tabel 6. Stigningen i såvel indtægter som udgifter er et udtryk for, at miljømærkeordningerne vinder stadig større udbredelse. Især det nordiske miljømærke Svanen er, hurtigere end forventet, blevet en succes.
Tabel 6.
Indtægter og udgifter. Mill. kr. 1997-2000.
Miljømærkesekretariatet tildelte i 2000 106 nye licenser på Svanen og 5 på Blomsten. Sekretariatet behandlede 73 ansøgninger om fornyelser og udvidelser af Svanelicenser. Desuden blev 36 miljø-mærkede produkter fra andre nordiske lande registreret til markedsføring i Danmark.
I 2000 var det målsætningen, at der inden ud gangen af år 2000 skulle være mere end 1.200 miljømærkede produkter på det danske marked.Ved udgangen af 2000 var antallet steget til ca. 2.500 miljømærkede produkter, hvilket vurderes at være særdeles tilfredsstillende.
5.5. Den Grønne Jobpulje 19
Formålet med Den Grønne Jobpulje er at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Jobpuljen administreres af Miljøstyrelsen og ledes af en bestyrelse, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Ved etableringen af Jobpuljen i 1997 blev der afsat en samlet ramme på ca. 295 mill. kr. til iværksættelse af projekter i perioden 1997-2000.
Ved forvaltningen af Jobpuljen lægges der bl.a. vægt på at skabe varige arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourceindhold. Det sker bl.a. gennem delvis finansiering fra ansøgerne og/eller andre bidragydere, projekternes demonstrationseffekt og den jobskabelse, som er afledt af projekterne. 20
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 165 projekter for i alt knap 79 mill. kr., jf. figur 12. Der er i 2000 udbetalt tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter for knap 63 mill. kr.
Figur 12.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Udbetalinger af tilskud steg i perioden 1997-1999 i takt med at stadig flere projekter blev igangsat. I 1999 og 2000 har udbetalingerne ligget på samme niveau, fordi der nu er balance mellem antallet af projekter, der igangsættes og projekter der afsluttes.
Der er i 2000 især sket en stigning i tilskud til projekter indenfor området "Vand, energi og af-fald", jf. figur 13. Dette har ikke mindst drejet sig om affalds-medarbejdere, dels erhvervsaffaldskonsulenter hos affaldsselskaberne, dels affaldsmedarbejdere i lokale boligområder.
Figur 13.
Tilsagn om tilskud fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Der er også igangsat forholdsvis mange projekter med sigte på jobskabelse indenfor det rummelige arbejdsmarked, dvs. projekter, som har til formål at skabe grønne jobs for dem, som har sværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Opprioriteringen af dette indsatsområde skal ses i lyset af midtvejsevalueringen fra 1999, der anbefalede, at Jobpuljen forsøgte at få flere projekter med personer, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på det almindelige arbejdsmarked.
Tabel 7.
Ansøgninger samt igangsatte projekter. 1997-2000.
Der er i 2000 modtaget flere ansøgninger og afgivet flere tilsagn end i 1999, jf. tabel 7. Samlet vurderes det, at resultatet for 2000 er i overensstemmelse med målsætningerne og succeskriterierne for ordningen. Der er skabt et rimeligt antal job i forhold til de disponerede midler, og de igangsatte aktiviteter forbedrer miljøet.
En afsluttende evalueringsrapport vil foreligge ved udgangen af 2001. Der henvises i øvrigt til Jobpuljens årsberetning, der forventes at foreligge i april 2001.
5.6. Den Grønne Fond 22
Den Grønne Fond blev etableret i 1994 og har til formål at fremme befolkningens engagement i en miljøvenlig og økologisk udvikling. Fonden administreres af Miljøstyrelsen og ledes af en bestyrelse, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Den Grønne Fond yder støtte til enkeltpersoner, foreninger og organisationer samt i begrænset omfang til offentlige institutioner. Fonden må ikke støtte erhvervsvirksomheder.
Der ydes støtte til en mangfoldighed af projekter. En stor del af projekterne handler om, hvordan den enkelte borger kan tage flere miljøhensyn i sin hverdag. Fonden støtter også ideudvikling og eksperimenter med mere miljøvenlig levevis. Endelig støttes den kritiske offentlige debat om den statslige miljøpolitik. Fra 1996-98 er ca. halvdelen af fondens midler blevet anvendt som løntilskud til et netværk af lokale miljøvejledere - de grønne guider. I 1999 og 2000 fik fonden tilført yderligere 20 mill. kr. årligt til forlængelse af Grøn Guide-ordningen.
Tabel 8.
Ansøgninger samt igangsatte projekter. 1997-2000.
Antallet af ansøgninger og tilsagn var i 2000 på nogenlunde samme niveau som i 1999, jf. tabel 8.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 202 projekter for et samlet beløb på 46 mill. kr. incl. rekvirerede opgaver. Der er foretaget udbetaling af tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter for 46 mill. kr., jf. figur 14.
Figur 14.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Ca. 12 mill. kr. er anvendt som tilskud til en række uafhængige organisationer herunder Grøn Information, Det Økologiske Råd og De Grønne Familier. Til Grøn Guide-ordningen er anvendt 15 mill. kr., mens 14 mill. kr. er anvendt til øvrige initiativer jf. figur 15.
Figur 15.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Øvrige initiativer omfatter hovedsageligt formidlingsprojekter herunder konferencer, udstillinger, kampagner, debatbøger og film, undervisning mv.
Fonden har på denne måde understøttet mulighederne for lokal folkelig deltagelse i miljøarbejdet og kvalificeret det folkelige miljøarbejde generelt.
Der pågår en løbende evaluering af de gennemførte projekter, og fondens bestyrelse har på baggrund heraf løbende justeret bevillingspolitikkken senest i april 2000.
Der henvises i øvrigt til fondens årsberetning, der forventes at foreligge i april 2001.
5.7. Øvrige tilskudsordninger
Udover de ovenfor nævnte tilskudsordninger ydes tilskud indenfor vandforsyning, ligesom der afholdes udgifter til industri og håndværk samt trafik/miljø, jf. afsnit 5.7.1.5.7.3.
Derudover administrerer Miljøstyrelsen en bevilling til aktiviteter på bekæmpelsesmiddelområ-det 24 . Bevillingen er finansieret af en afgift på bekæmpelsesmidler, og har bl.a. til formål at understøtte Miljøstyrelsens administration af bekæmpelsesmiddelområdet. Der afholdes bl.a. udgifter til information om bekæmpelsesmidler samt forskning med henblik på at udvikle metoder, der kan nedbringe den samlede miljø- og sundhedsmæssige belastning fra brugen af bekæmpelsesmidler.
Endelig er Miljøstyrelsen i samarbejde med Byog Boligministeriet ansvarlig for en Aktionsplan for økologisk omstilling 25 . I forbindelse hermed ydes bl.a. tilskud til fremme af økologiske spildevandsløsninger, jf. afsnit 5.4.
5.7.1. Industri og håndværk m.v.26
Sammen med Erhvervsfremmestyrelsen har Miljøstyrelsen i perioden 1995-2000 administreret en tilskudsordning vedrørende miljøstyring m.v. Ordningen retter sig især mod små og mellemstore virksomheder, og har til formål at fremme miljøstyring og -revision og derigennem styrke virksomhedernes muligheder for at deltage i en EUordning om miljøstyring og -revision (EMAS).
Tilskudsordningen udløb med udgangen af 1999. Der er derfor ikke givet nye tilsagn i 2000, men alene været afholdt udgifter til tidligere igangsatte projekter for 9,4 mill. kr.
5.7.2. Trafik 27
I september 2000 blev der afholdt en national miljøtrafikuge, som var koordineret og planlagt af Miljøstyrelsen i samarbejde med bl.a. Trafikministeriet. Miljøtrafikugen var det danske bidrag til den europæiske bilfri dag den 22. september 2000, hvor over 700 europæiske byer deltog. Formålet med ugen var at synliggøre og skabe debat om mere bæredygtige transportmuligheder med særlig fokus på nye muligheder i byerne. Miljøtrafikugen vurderes at være en succes. Det lykkedes således at involvere langt flere deltagere, at skabe større opmærksomhed og gennemføre flere aktiviteter end forventet. 18 af de største 20 kommuner, mange amter og landsdækkende organisationer bidrog med aktiviteter. En måling fra Gallup, som blev foretaget som led i evalueringen viste, at 53 pct. af befolkningen havde kendskab til ugen, mens 78 pct. fandt, at det er en god ide at gennemføre en kampagne som miljøtrafikugen 28 .
De samlede statslige udgifter til de eksterne aktiviteter i miljøtrafikugen var 5 mill. kr. som fordel te sig med 59 pct. til kampagnesekretariatet, 12 pct. til kampagnematerialer og 29 pct. som tilskud til de kommunale aktiviteter, jf. figur 16.
Figur 16.
Statslige udgifter til Miljøtrafikugen. Procentvis fordeling. 2000.
En væsentlig årsag til den store opbakning fra mange af de største kommuner kan bl.a. tilskrives statens samarbejde gennem flere år med kommuner om at fremme miljøhensyn i den kommunale planlægning.
Gennem de seneste ca. 10 år er der således arbejdet med at udvikle og realisere mere bæredygtige trafikløsninger, især i kommunerne, men også i visse amter. Gennem de seneste år har en lang række kommuner udarbejdet lokale trafik- og miljøhandlingsplaner og udviklet nye trafikløsninger. Kommunernes Landsforening har i slutningen af 2000 udgivet en oversigt over en række aktuelle kommunale virkemidler, og giver i publikationen et bud på hvilken potentiel miljøeffekt, de forskellige virkemidler har.29
5.7.3. Vandforsyning 30
I 1997 blev etableret en tilskudsordning vedr. vandforsyning 31 , Vandfonden. Den har til formål at yde tilskud til mindre vandværker og enkeltindvindere, der rammes eller trues af forurening samt at iværksætte udredningsprojekter m.v. på vandforsyningsområdet.
Der er nedsat et Vandråd, der har det overordnede ansvar for ordningen.Vandrådet består af repræsentanter fra De kommunale organisationer, vandværksforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening samt landbrugsorganisationerne. Miljøstyrelsen er sekretariat for Vandrådet og varetager administrationen af ordningen.
Der er i 2000 givet tilsagn til 1.095 projekter for et samlet beløb på knap 29 mill. kr. Til sammenligning blev der i 1999 givet 926 tilsagn for et samlet beløb på 16 mill. kr., jf. tabel 9 og figur 17. Selvom der således har været tale om et væsentligt større aktivitetsniveau fra 1999 til 2000, ligger forbruget dog stadig en del under den samlede bevilling. Årsagen er et mere beskedent antal ansøgninger end oprindeligt forventet.
Tabel 9.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. 1997-2000.
Der er i 2000 udbetalt tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter, for i alt 21 mill. kr., jf. figur 17.
Figur 17.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1998-2000.
Udover tilskud til konkrete projekter blev der i 2000 givet tilsagn på godt 2 mill. kr. til generelle demonstrations- og udviklingsprojekter til støtte for den decentrale vandforsyning, hvoraf størstedelen er tilskud til projekter, som vedrører tekniske undersøgelser. Ligeledes er en del af de afsatte midler brugt til evaluering af Vandfonden samt til diverse informationsmateriale.
Som følge af at antallet af ansøgninger har været mindre end forventet igangsatte Vandrådet en større informationskampagne i 2000 for at øge opmærksomheden om tilskudsordningen.
Da Vandfonden blev oprettet i 1997, blev det besluttet, at fonden og administrationen heraf skulle evalueres efter at have fungeret i to år. Evalueringen, som blev færdigbehandlet i efteråret 2000, er udarbejdet af Økonomistyrelsen og indeholder alle relevante oplysninger vedrørende Vandfondens tilblivelse, nuværende virke og de fremtidige muligheder. Evalueringen har taget udgangspunkt i følgende fire fokusområder:
• Ordningens effekt.
• Ordningens afløb/brugte midler.
• Administration af ordningen.
• Organisering af ordningen.
Evalueringen lægger op til ændringer af kravene til den udpumpede vandmængde, grundfradraget m.v. Nogle af ændringerne kan ordnes administrativt, mens andre kræver en ændring af bekendtgørelsen. Administrative ændringer kan i praksis ske, så snart Vandrådet vedtager forslagene til ændringerne, hvorimod eventuelle ændringer i bekendtgørelsen nok tidligst kan forventes i foråret 2002. De endelige konklusioner og forslag for optimering af Vandfonden, fremgår af Vandrådets årsberetning for 2000.
1. Den internationale miljøbistand beskrives i Kapitel 6.
2. For oplysninger om regnskabstal henvises til bilag 3.
3. Jf. konto 23.22.05. og konto 23.22.09.
4. Konto 23.22.08.
5. Se Depotredegørelse for 1996.
6. Et feltprojekt er et tilskudsprojekt til en virksomhed eller lign., som selv står for den fysiske jordrensning. Et udredningsprojekt er en teoretisk sammenstilling af viden.
7. Konto 23.22.06.
8. Behovsdækning er beregnet som antal oprydninger og undersøgelser i pct. af ansøgninger.
9. Konto 23.23.04.10.
10. konto 23.23.04.30
11. konto 23.23.04.40
12. Konto 23.23.05.10
13. Konto 23.23.11.10.
14. MP er forkortelse for Miljøprojekt og AR er forkortelse for Arbejdsrapport.
15. Konto 23.28.02.20.
16. Konto 23.23.11.10.
17. Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.
18. Konto 23.23.11.20.
19. Konto 23.27.03.
20. "Programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje 1999 -2000".
21. Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.
22. Konto 23.27.04.
23. Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger.
24. Konto 23.24.31.
25. Konto 23.28.02.
26. Konto 23.23.12.
27. Konto 23.27.02.
28. Evaluering af miljøtrafikugen 2000. Miljønyt nr.57, 2001.
29. Angår trafikkens miljøproblemer os? Muligheder for en lokal transportpolitik
30. Konto 23.28.02.
31. L 326 14/5 1997
6. International miljøbistand
6.1. Indledning
Som opfølgning på FN's konference i Rio de Janeiro i 1992 om miljø og udvikling, oprettede Danmark i 1993 Miljø- og Katastroferammen - nu Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) 1 . Det er målsætningen, at MIFRESTA-rammen skal udgøre 0,5 pct. af bruttonationalindkomsten i år 2005. Rammen fordeles ligeligt mellem miljø- og katastrofeindsatser.
Den overordnede målsætning for miljødelen af MIFRESTA-rammen er en forstærket dansk indsats over for de regionale og globale miljøproblemer gennem en øget miljøbistand til Central- og Østeuropa, udvalgte udviklingslande og til det arktiske miljø. Miljøindsatsen deles mellem miljøbistand til Central- og Østeuropa og miljøbistand til udviklingslandene og Arktis 2 . Den samlede miljøbistand udgjorde i 2000 ca. 1,8 mia. kr.
Miljøbistanden til Central- og Østeuropa er opdelt i en række ordninger og programmer:
• Miljøstøtteordningen, der administreres af Miljøstyrelsen (Dancee).
• Den sektorintegrerede miljøindsats, der administreres af Trafik-, Fødevare-, Arbejds-, Indenrigs, Erhvervs- og By- og Boligministeriet samt - på energiområdet - af Miljø- og Energiministeriet 3 ; miljøinvesteringsfaciliteten (MIØ) under Industrialiseringsfonden for Østlandene (IØ-fonden); samt miljøkreditordningen (MKØ), der administreres af Eksportkreditfonden i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Miljøbistanden til udviklingslandene (det sydlige Afrika og Sydøstasien) administreres af Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøstyrelsen (Danced). Danida administrerer således bistanden til de fattigste lande, mens Danced administrerer miljøbistanden til udvalgte mellemindkomstlande. Miljø-bistanden til Arktis administreres af Miljøstyrelsen (Dancea).
I 2000 administrerede Miljøstyrelsen samlede bevillinger til miljøbistand for i alt 945 4 mill. kr. heraf 53 pct. til Østeuropa, 38 pct. til udviklingslande og 9 pct. til det arktiske område, jf. figur 1.
Figur 1.
Fordeling af tilsagnsbevillinger til miljø-bistand. Procentvis fordeling. 2000.
Indsatsen administreres i overensstemmelse med regeringens redegørelse af 14. januar 1999 om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Fredsog Stabilitetsrammen samt Folketingets vedtagelse af 4. maj 1999 i forbindelse med forespørgselsdebat F43.
I afsnit 6.2.-6.5. gøres nærmere rede for den del af miljøbistanden til Østeuropa, udviklingslande og Arktis, der administreres af Miljøstyrelsen 5 .
6.2. Miljøbistand til Østeuropa 6
Betænkning 1252/1993 om Danmarks internationale indsats er udmøntet i en delstrategi for miljøindsatsen i Østeuropa. Miljøindsatsen har som overordnet formål:
• At bidrage til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Østeuropa, herunder at begrænse såvel regional som global forurening.
• At fremme landenes EU-tilnærmelse og opfyldelse af internationale miljøkonventioner.
• At bidrage til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljøforsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk udvikling støttes, således at denne udvikling sker under størst hensyntagen til miljøet.
• At fremme overførsel af miljøviden ogteknologi fra Danmark til Østeuropa både i modtagerlandenes og i dansk interesse.
Der er udarbejdet landeprogrammer for de enkelte samarbejdslande. Disse programmer angiver konkrete strategier og indsatsområder i de enkelte lande, og baserer sig bl.a. på modtagerlandenes miljø-handlingsplaner. Indenfor rammerne heraf lægges særligt vægt på at understøtte EUansøgerlandenes opfyldelse af kravene på miljøområdet.
Ved administrationen af miljøstøtteordningen bistås Miljøstyrelsen af Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen for Øst- og Centraleuropa.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 237 projekter for et samlet beløb på 548 mill. kr. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 410 mill. kr., jf. figur 2.
Figur 2.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Tilskud ydes på baggrund af enten ansøgninger eller udbud. I 2000 udgjorde udbudsprojekterne 204 mill. kr. svarende til ca. 37 pct. af det samlede disponerede beløb. Den gennemsnitlige projektstørrelse har været mindre i 2000 sammenlignet med 1999, hvorfor der antalsmæssigt har været udpeget flere projekter.
I henhold til regeringens overordnede strategi for øststøtten fra 1997 er der lagt særligt vægt på, at yde støtte til Østersøregionen, som har modtaget 51,5 pct. af den samlede støtte til Østeuropa, jf. figur 3.
Figur 3.
Geografisk fordeling af tilsagn. Procentvis fordeling. 2000.
Der er således i 2000 iværksat projekter for 45 mill. kr. i Letland, 34 mill. kr. i Litauen, 39 mill. kr. i Estland, 74 mill. kr. i Polen og 76 mill. kr. i Rusland. I det øvrige Østeuropa er i 2000 især givet tilsagn til projekter i Rumænien (62 mill. kr.) og Ukraine (53 mill. kr.), mens der er iværksat projekter for 43 mill. kr. i Tjekkiet og Slovakiet og for 19 mill. kr. i Bulgarien. De resterende 98 mill. kr. er anvendt til tværgående aktiviteter, herunder ligeledes i Østersøregionen, bl.a. som indskud til Nordisk Miljøfinansieringsselskab (NEFCO 8 ) både til grundfonden, som yder lån og erhverver aktier, og til miljøfinansieringsfaciliteten, som yder gavebistand til forprojekter og billiggør større investeringer mv.
Ved folketingsbeslutning af 4. maj 1999 blev regeringen bl.a. opfordret til at styrke indsatsen i SNG-landene (sammenslutningen af tidligere Sovjet-republikker) og til at styrke modtagerlandenes egen miljøindsats med inddragelse af det civile samfund. I de tidligere Sovjet-republikker, men også i EU-ansøgerlandene, er der et stort finansieringsbehov på miljøområdet. Miljøstyrelsen arbejder forsat med en række initiativer til kortlægning af dette behov bl.a. nationale og regionale finansieringsstrategier for udvalgte lande og regioner. Må-let er, at disse strategier sammen med miljø-handlingsplaner for de pågældende områder skal kunne bruges til at tiltrække yderligere international bistand til afhjælpning af de prioriterede miljøproblemer.
Der er givet støtte til SNG-landene i forbindelse med aktiviteter, der har relation dels til Environment for Europe-processen 9 , og dels til beslutningerne fra den seneste pan-europæiske miljøministerkonference afholdt i Aarhus i 1998. Det drejer sig bl.a. om støtte til udarbejdelse af ovennævnte finansieringstrategier, hvoraf nogle på såvel nationalt som regionalt plan blev præsenteret ved en ministerkonference i 2000 i Almaty, Kasakhstan. En indsats for at sikre konkret implementering af borgernes miljørettigheder (Aarhuskonventionen) gennem inddragelse af det civile samfund i form af NGO'ere er yderligere støttet i en række SNGlande i regi af Environment for Europeprocessen.
Opgjort på indsatsområder tegnede vandområ-det sig for ca. 30 pct. af indsatsen i 2000, jf. figur 4. Indsatsen har primært til formål at begrænse forureningen af Østersøen i regi af den internationale aftale om Østersøen, Helsingforskonventionen og til at opfylde EU-direktiverne på vandområdet.
Indsatsen på luftområdet, der tegnede sig for ca. 10 pct. i 2000, jf. figur 4, har ligledes til formål at begrænse den grænseoverskridende forurening samt at reducere udledningen af drivhusgasser, mens indsatsen på affaldsområdet bl.a. har til formål at gøre op med "fortidens synder" i form af kemikaliedepoter m.v. Derudover er løbende sket en opprioritering af institutionelle projekter. Sidstnævnte skal bl.a. ses i lyset af EUansøgerlandenes forberedelse til optagelse i EU i form af støtte til institutionsopbygning.
Figur 4.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Ved forvaltningen af miljøstøtteordningen er der som nævnt lagt stor vægt på bistand til EUansøgerlandene i Østeuropa. Danmark støtter et stort antal investerings- såvel som institutionsopbygningsprojekter med fokus på implementering, inspektion og gennemførelse af EUs krav til ansøgerlandene på miljøområdet. Hovedparten af disse projekter falder ind under direktiverne om luft, vand, affald, og industri, de såkaldte investeringstunge direktiver.
I 2000 er der udarbejdet udkast til en ny strategi for Miljøstøtteordningen for perioden 2001-2006. Strategien fastholder og bygger videre på Regeringens overordnede Strategi for Øststøtten fra 1997, som har en særlig vægt på en indsats i Østersøregionen. Strategien indarbejder de relevante anbefalinger fra en ekstern evaluering af Miljøstøtteordningen fra 1998 samt følger op på Folketingsbeslutning V 79 af 4. maj 1999 om den fremtidige anvendelse af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen, som Miljøbistanden til Østeuropa bevillingsmæssigt henhører til. Strategien har været i ekstern høring i 2000 og er blevet præsenteret ved et offentligt møde. Strategien, som forventes offentliggjort primo 2001, afløser den hidtidige delstrategi fra 1993.
Informationsaktiviteter om Miljøstøtteordningen var prioriteret højt i 2000 både internt i ministeriet og ved deltagelse i den tværministerielle informationsindsats i regi af Det Tværministerielle Østlandeudvalg. Disse aktiviteter vil blive videreført i den fremtidige indsats.
Der henvises i øvrigt til de for ordningen udarbejdede årsberetninger. Årsberetningen for 2000 forventes offentliggjort i medio 2001, og vil indeholde en nærmere beskrivelse og vurdering af de opnået resultater i 2000. I øvrigt henvises der til Miljøstyrelsens hjemmeside.
6.3. Miljøbistand til udviklingslande 10
Miljøbistanden til udviklingslande har som overordnet formål:
• At beskytte naturen og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
• At forebygge og begrænse forureningen af luft, jord og vand.
• At fremme anvendelsen af vedvarende energi og effektivisere energiudnyttelsen.
Miljøbistanden omfatter en række lande i Sydøstasien og det sydlige Afrika, og administreres af Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøstyrelsen (Danced), idet Udenrigsministeriet yder miljøbistand til fattige lande og Miljøstyrelsen til mere velstillede lande.
Miljøbistandsordningerne er baseret på regionale delstrategier 11 . Indsatsen tilrettelægges ud fra prioriteringer foretaget af landenes regeringer på områder, hvor den danske ressourcebase har viden og erfaring, og udmøntes ved årlige landeforhandlinger, hvor indsatsens fokusering og sammenhæng fastlægges med udgangspunkt dels i landenes egne politikker og prioriteringer og internationale forpligtelser, og dels i de danske strategier for indsatsen. Bistanden sigter på at sætte modtagerlandene i stand til selv at imødegå miljøproblemerne og gennemføres i en kombination af kapacitetsudvikling og demonstrationsprojekter med afgørende vægt på lokalt ejerskab.
Samarbejdet med modtagerlandene om identifikation og iværksættelse af nye projekter i 2000 er forløbet tilfredsstillende, og de iværksatte projekter har understøttet såvel indfrielsen af de overordnede målsætninger for indsatsen som gennemførel sen af de individuelle landeprogrammer. Der er i 2000 indgået nye projektaftaler om 46 miljøbistandsprojekter i samarbejdslandene og 37 projekter af tværgående karakter, herunder informationsformidling, metodeudvikling m.v., for et samlet beløb på 378,6 mill. kr. Der har i 2000 været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 314,6 mill. kr., jf. figur 5.
Figur 5.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Geografisk fordeler tilsagnene sig med 44 pct. til projekter i Sydøstasien og 39 pct. til projekter i det sydlige Afrika, jf. figur 6, mens de resterende 17 pct. er anvendt til projekter af tværgående karakter.
Figur 6.
Geografisk fordeling af tilsagn om tilskud. Procentvis fordeling. 2000 12.
I det sydlige Afrika omfattede indsatsen i 2000 hovedsageligt Sydafrika, mens et mindre antal projekter er iværksat i Swaziland, Lesotho, Namibia og Botswana.
Indsatser rettet mod byer, industri og energi (de såkaldte "brune" indsatsområder) tegnede sig i 2000 for ca. 43 pct. af de afgivne tilsagn, mens indsatser rettet mod kystzoner, biologisk mangfoldighed, skove og træressourcer, vand og landbrug (de såkaldte "grønne" indsatsområder) tegnede sig for ca. 25 pct. De resterende ca. 32 pct. af tilsagnene er anvendt til tværgående projekter, herunder styrkelse af den danske ressourcebase samt information og evaluering, jf. figur 7.
Figur 7.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Administrationen af ordningen har i 2000 bl.a. omfattet følgende større initiativer:
• Nye projektinitiativer i samarbejdslandene: Bæredygtig energi: Som opfølgning på målsætningen om at 20 pct. af indsatsen anvendes til initiativer til fremme af bæredygtig energi, blev der indgået en række projektaftaler på energiområdet i både Thailand, Malaysia og Sydafrika.
• Arbejdsmiljø: Indsatsen på arbejdsmiljøområdet blev yderligere styrket ved indgåelsen af en projektaftale med Fagbevægelsens Ulandssekretariat om iværksættelse af et projekt med det malaysiske LO vedr. arbejdsmiljøforbedringer i elektronik og bygningsindustrien.
• Internationale miljøaftaler: Der blev i begge regioner iværksat indledende aktiviteter for at understøtte samarbejdslandenes bestræbelser på at efterleve kravene i en række internationale miljø-konventioner. I Sydøstasien blev der truffet aftale med den thailandske og den malaysiske regering om initiering af forstudier vedrørende Baselkonventionen, POP-konventionen samt MARPOLkonventionen. Forstudierne, der iværksættes primo 2001, vil omfatte en vurdering af såvel økonomiske, juridiske og forvaltningsmæssige forudsætninger for en efterlevelse, og der vil blive etableret regionale netværk med deltagelse af øvrige ASEAN-lande med henblik på et styrket regionalt samarbejde om den videre opfølgning. Også Danidas samarbejdslande i regionen vil indgå i disse netværk. I det sydlige Afrika er der lavet et forstudie til et regionalt projekt om miljørigtig håndtering af forældede bekæmpelsesmidler samt et forstudie til et regionalt projekt om implementeringen af POP-konventionen. Endelig blev der givet støtte til afholdelsen af INC5-mødet i Johannesburg.
• Landeprogrammer: Danced indledte i efteråret 2000 arbejdet med forberedelsen af nye 5-årige landeprogrammer for miljøsamarbejdet med Thailand og Malaysia for perioden 2002-2006. På baggrund af de hidtidige erfaringer vil de nye landeprogrammer bl.a. lægge særlig vægt på en styrket fokusering og operationalisering af indsatserne indenfor rammerne af de overordnede strategier for miljøbistanden samt en præcisering af såvel målsætninger som målopfyldelseskriterier for de prioriterede indsatsområder
Tværgående indsatser:
• Information: Som led i intensiveringen af informationsindsatsen blev der givet støtte til 5 fjernsynsprogrammer om Danceds arbejde og i samarbejde med Udenrigsministeriet blev der givet tilskud til 2 film om miljøbistanden målrettet til unge og til brug i skoleundervisningen. Der blev ved årets begyndelse oprettet en tilskudsordning, hvorefter såvel organisationer som enkeltpersoner kan opnå støtte til informationsaktiviteter om ulandenes miljøproblemer og den danske bistand. Endvidere er påbegyndt en serie af publikationer, hvoraf den første om miljøsamarbejdet med Thailand forelå klar til trykning ved årets udgang. Danced forelagde endvidere i 2000 - gældende fra og med 1999 - en årlig projektorientering for Folketingets Finansudvalg. Projektorienteringen indeholder information om alle Dancedfinansierede projekter med en bevilling på mere end 100.000 kr., som er bevilget og/eller igangværende eller afsluttet i det pågældende år.
• Styrkelse af den danske ressourcebase: Der blev indgået projektaftaler vedr. konsolidering af de to danske DUCED universitetskonsortier. Målet med konsortierne er at uddanne specialiserede kandidater på miljøbistandsområdet for derigennem at styrke den danske ressourcebase, herunder i særdeleshed i rådgiverbranchen. Konsolideringsfasen er på 3 år, og det er meningen, at uddannelserne herefter skal videreføres som en del af de normale universitetsuddannelser. DUCED arbejder tæt sammen med tilsvarende konsortier i Malaysia, Thailand og det sydlige Afrika for at sikre en tilsvarende styrkelse af miljøuddannelser i disse lande.
• Regionalt aspekt: Miljøstyrelsen indledte sammen med Udenrigsministeriet en intensiveret indsats for at opprioritere det regionale aspekt i miljøbistanden, omfattende såvel en konceptuel præcisering af det regionale aspekt indenfor rammerne af MIFRESTA-strategierne som identifikationen af konkrete muligheder for regionale indsatser. Årlige regionale Danida-Danced koordineringsmøder vil fremover danne rammen om en løbende opfølgning på dette område. De foreløbige drøftelser har bl.a. affødt, at Danceds styrkede indsats vedr. sammenhængen mellem miljøbistand og internationale miljøaftaler koordineres med Danida, herunder søger man i videst mulige omfang at inddrage Danidas samarbejdslande i Sydøstasien og det sydlige Afrika i konkrete indsatser.
• Evalueringer: Der blev i 1999 igangsat en ekstern tematisk evaluering af kapacitetsudviklingsprojekter i Sydafrika, der afsluttedes med udgangen af februar 2000 13 . Evalueringen placerede Danced internationalt, som en af de absolut førende bistandsorganisationer m.h.t. at omsætte de internationalt anerkendte principper for Capacity Development in Environment (CDE) til praktisk politik og anvendelige metoder. Det anbefaledes, at Danced benyttede sin position som central samarbejdspartner på miljøområdet til en yderligere styrkelse af den politiske dialog med Sydafrika. Evalueringen gav en positiv bedømmelse af bistandens relevans i forhold til Sydafrikas behov og prioriteringer på miljøområdet: Gennemslagskraften og bæredygtigheden af projekternes resultater bedømtes som tilfredsstillende, idet der henvistes til, at kvaliteten i disse henseender ville forbedres yderligere, når Danceds igangværende metodeudvikling slår fuldt igennem, ikke mindst hvad angår moniteringen af projekterne. Miljø-bistandens effektivitet bedømtes også som god, hvilket blev tilskrevet de implementerende organisationers forståelse for og enighed om de overordnede målsætninger. Endelig tilsluttede evalueringen sig en række af de metodiske anbefalinger, der udsprang af én af Danceds tidligere evalueringer, og gav generelt positiv respons af Danceds videreudvikling af værktøjer gennem de seneste to år. Dog efterlystes en større indsats til sikring af metodernes anvendelse.
Der henvises i øvrigt til Danceds og Danidas fælles årsberetning for 2000, som udkommer inden sommeren 2001. Årsberetningen vil indeholde en nærmere beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater i 2000.
Der henvises endvidere til Projektorientering 2000, som forventes at udkomme i juni 2001.
6.4. Miljøbistand til Arktis 14
Miljøbistanden til Arktis administreres i henhold til Danmarks tilslutning i 1991 til den Arktiske miljø-beskyttelsesstrategi (AEPS) samt delstrategien vedr. Arktis 15 .
Indsatsen skal bidrage til at sikre:
• Naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
• En miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling.
• Overvågning, forebyggelse og begrænsning af forureningen af luft, vand og jord.
Ved administrationen af miljøbistanden bistås Miljøstyrelsen af Det Rådgivende Udvalg for Arktis, koordinationsudvalget for Arctic Monitoring and Assesment Program (AMAP) samt relevante myndigheder og organisationer.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 50 projekter for et samlet beløb på 30,7 mill. kr., jf. figur 8. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 32,6 mill. kr.
Figur 8.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Aktiviteterne under Dancea programmet er opdelt i delprogrammer, herunder AEPS/AMAP, som omfatter den danske del af det arktiske overvågningsprogram under Arktisk Råd, og som skal implementere en del af den Arktiske miljøstrategi (AEPS) i samarbejde mellem de øvrige 8 arktiske lande. Det Arktiske miljøprogram - videnopbygning støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund især på Grønland, og Det Arktiske Miljøprogram - konkrete miljøtiltag omfatter aktiviteter, som sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis. Endelig gives der støtte til at inddrage de oprindelige folks organisationer i det arktisk miljøsamarbejde og støtte til konkrete projekter med relation til oprindelige folk og miljø. Under delprogrammet afholdes endvidere udgifter til drift af De oprindelige Folks Sekretariat i København.
I år 2000 blev 43% af bevillingen anvendt til overvågning og vurderingen af den grænseoverskridende forurening til Arktis, mens 29% blev anvendt til Det Arktisk Miljøprogram, jf. figur 9. De resterende 26% af bevillingerne blev givet til støtte til de oprindelige folks organisationer samt til øvrige aktiviteter, såsom årsrapporter og lign. (2%). I 2000 blev der ikke givet støtte til konkrete tiltag, da midler blev anvendt til et sektorprogram vedrørende miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland (se nedenstående).
Figur 9.
Tilsagn fordelt på delprogrammer. Procentvis fordeling. 2000.
Indsatsen for det arktiske miljø omfatter et bredt spekter af indsatsområder, jf. figur10.
Figur 10.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Indsatsen mod den grænseoverskridende forurening er fortsat hjørnestenen i Arktisk Råds miljøarbejde.
Indsatsen under Dancea programmet har til formål at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser i forbindelse hermed. Projekterne under Det Arktiske Miljøprogram vedrører især emner som vidensopbygning, information og lokal vidensformidling samt fremme af bio diversitet og iværksættelse af løsninger på konkrete problemer i relation til energi. Projekterne er bl.a. med til at styrke opbygningen af Grønlands Naturinstitut samt styrke hjemmestyreadministrationen i Grønland. Støtten til de oprindelige folk har resulteret i fortsat drift af de oprindelige folks sekretariat i København (IPS) og en styrkelse af især de oprindelige folks organisation i Rusland (Raipon).
Udmøntningen af Dancea programmet sker i et tæt internationalt samarbejde med de øvrige 8 arktiske lande, Grønlands hjemmestyre og den danske ressourcebase.
Projekterne har skabt en række konkrete resultater inden for den forholdsvis brede vifte af aktiviteter, og er del af en langsigtet indsats frem mod bæredygtig udvikling, især i den danske del af Arktis. Aktiviteterne er således et vigtigt element i den fortsatte styrkelse af Hjemmestyreadministrationen m.h.p., at den i fremtiden kan tage hånd om egne miljøproblemer.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af de gennemførte aktiviteter henvises til årsberetningen for 2000, som forventes udsendt medio 2001 16 .
Der er i 2000 gennemført en uafhængig evaluering af støtten til De Oprindelige Folks Sekretariat i København.
6.4.1 Sektorprogram vedrørende miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland.
Den danske regering og Grønlands Hjemmestyre har besluttet at iværksætte et sektorprogram, som skal forbedre boligområdet i Grønland. Tilskuddet ydes i overensstemmelse med erklæring af 2. juni 1999 fra regeringen og Grønlands Hjemmestyre til et sektorprogram for perioden 2000-2003 inden for Grønlands bolig-, institutions- og forsyningsområde. I følge erklæringen har Grønlands Hjemmestyre til hensigt i perioden at anvende 275 mill. kr. om året til sektorprogrammet, heraf 200 mill. kr. til egentlige renoveringsopgaver.
Administrationen af programmet varetages af Grønlands Hjemmestyre, som udarbejder et program for indsatsen. Programmet skal godkendes af Miljø- og Energiministeriet efter inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis.
1. Jf. Betænkning 1252/1993 om Danmarks internationale indsats.
2. MIFRESTA-redegørelsen (januar 1999) til Folketinget redegør for grundlaget for de forskellige indsatser.
3. Dette program har indtil 1999 været administreret af Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. I 2000 er administrationen af bevillingen overført til Energistyrelsen.
4. Den samlede bevilling til miljøbistand er faldet fra 958 mill. kr. i 1999 til 945 mill. kr. primært pga. overflytningen af; den sektorintegrerede miljøindsats på energiområdet til Energistyrelsen.
5. For oplysninger om regnskabstal henvises til bilag 3. Generelle oplysninger om miljøbistandsordningerne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen: www.mst.dk/bistand
6. Konto 23.26.11.
8. Ifølge Nordisk Ministerråds beslutning af 20.10.95 om etablering af en nordisk blødgørringsfacilitet, samt beslutning af 19.02.99 om forsættelse af faciliteten 1999-2003 skal Miljøstyrelsen indbetale et årligt bidrag.
9. Der har p.t. været afholdt 4 PAN-europæiske miljøministerkonferencer.
10. Konto 23.26.12.
11. Strategi for dansk regional miljøbistand til Sydøstsasien (1997) og Strategi for dansk regional miljøbistand til det sydlige Afrika (1996).
12. Opgørelsen omfatter alene tilsagnsgivning på kontiene 23.26.12.10. og 23.26.12.20.
13. Evaluation of Danced Supported Capacity Development Projects in the Republic of South Africa (2000).
14. Konto 23.26.13.
15. Delstrategi vedr. indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø (1994), jf i øvrigt indledningen.
16. Jf. endvidere beretningen for perioden 1994-1997 samt for 1998.
7. Resultatopgørelse m.v. for det omkost-dækkede og markedsstyrede område
Det omkostningsdækkede område
Resultatopgørelse for det omkostningsdækkede område. 1.000 kr. 1997-2000.
Resultatopgørelse for gebyrer. 1.000 kr. 2000.
Akkumuleret resultatopgørelse for gebyrer. 1.000 kr. 2000.
Tilskudsfinansieret virksomhed
Finansiering af tilskudsfinansierede aktiviteter. 1.000 kr. 2000.
Indtægtsdækket virksomhed
Omkostningsbaseret resultatopgørelse. 1.000 kr. 2000.
Udgiftsbaseret resultatopgørelse. 1.000 kr. 2000
Akkumuleret resultatopgørelse. 1.000 kr. 2000
Driftssituation. 1.000 kr. 2000.
Resultatopgørelse 1998-2000. 1.000 kr.
8. Institutionsmål og målopfyldelse 2000
1. Bæredygtighedsstrategier
Målsætningen var, at arbejdet med bæredygtig udvikling skal styrkes indenfor styrelses arbejdsområder (strategier på nationalt, nordisk, EU- og OECDniveau).
Der er udarbejdet en strategi for bæredygtig udvikling i Norden, og arbejdet med den nationale bæredygtighedsstrategi blev igangsat. Samlet vurderes det, at institutionsmålet om en styrket indsats i forbindelse med strategier for bæredygtig udvikling er opfyldt.
Delmål 1.1:
Miljøstyrelsen har bidraget til udarbejdelse af den overordnede nationale strategi for bæredygtig udvikling. Miljøstyrelsen har i løbet af 2000 bidraget til de 5 indledende analyser om bæredygtig udvikling. Siden oktober 2000 har Miljøstyrelsen koordineret arbejdet med strategien i ministeriet, og der var ved udgangen af året udarbejdet et første arbejdsudkast fra ministeriet. Delmålet er opfyldt.
Delmål 1.2:
Et højere internt beredskab er opbygget i Miljøstyrelsen om integration og bæredygtig udvikling særligt i forbindelse med udvikling og revision af mål og indikatorer samt tværgående redskaber, der fremmer integration i sektorer og politikker. Miljøstyrelsen har offentliggjort et projekt om metoder til at integrere miljøhensyn i sektorer. Generelt er arbejdet med integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling styrket, både i forbindelse med nordisk strategi for bæredygtig udvikling og den nationale strategi, der har været under udarbejdelse, samt i forbindelse med indikatorer. Delmålet er opfyldt.
Delmål 1.3:
Strategi for bæredygtig udvikling i Norden er udarbejdet. Den nordiske strategi - "Bæredygtig udvikling - En ny kurs for Norden" er udarbejdet. Delmålet er opfyldt.
Delmål 1.4:
Dansk holdning til OECD's bæredygtighedsprojekt, EU's bæredygtighedsstrategi samt Rio+10 skal være fastlagt. Miljøstyrelsen har bidraget med input og synspunkter i de indledende diskussioner i EU om bæredygtighed og 6. miljø-handlingsprogram samt med input til OECD's miljøstrategi, der er et input til OECD's bæredygtigheds policy rapport.
Men de internationale processer ifb. med de politisk strategiske dokumenter er forsinket på alle tre områder, så de endelige danske mandater blev ikke fastlagt inden udgangen af 2000. Delmålet er delvist opfyldt.
2. Kommunikationsstrategi
Målsætningen var, at Miljøstyrelsen skal bidrage til at sætte beskyttelsen af miljø og mennesker på dagsordnen i Danmark og internationalt. Styrelsen skal kendes for at arbejde seriøst med beskyttelsen af miljøet, og at give hurtig og omfattende adgang til alle miljøinformationer.
Der er gennemført en række informationskampagner og en affaldskonfenrence. Endvidere er der formidlet miljøoplysninger via forskellige medier. Generelt set er det indtrykket, at institutionsmålet har fungeret som et godt signal til huset om, at der er tale om et vigtigt område, som skal opprioriteres.
Delmål 2.1:
Det er et fast element, at kontorerne har gjort sig overvejelser om kommunikation, når et nyt initiativ forelægges direktionen. Det gælder såvel projekter, bekendtgørelser, handlingsplaner som andre initiativer. Det måles, i hvor høj grad det sker. Der er iværksat en række initiativer for at fremme de enkelte kontorers forståelse af formidling, men der er ikke indført målinger. Delmålet er ikke opfyldt.
Delmål 2.2:
Der gennemføres 6 hovedkampagner og 1-2 store konferencer. Der er gennemført 8 hovedkampagner og der er endvidere afholdt en affaldskonference. Delmålet er opfyldt.
Delmål 2.3:
Der er udviklet et koncept for evaluering af konkrete kommunikationsaktiviteter, som skal kunne bruges på tværs i Miljøstyrelsen. Der er udviklet et koncept, som opfylder formålet. Delmålet er opfyldt.
Delmål 2.4:
Mindst 5 kampagner er evalueret efter det nye koncept for kommunikationsaktiviteter. 5 kampagner er evalueret, og herudover er andre, som er ved at blive evalueret. Delmålet er opfyldt.
Delmål 2.5:
Kommunikationsregnskabet, som giver en vurdering af, hvordan Miljøstyrelsen klarer sig i forhold til de 7 overordnede visioner og mål i kommunikationsstrategien, er udviklet. Kommunikationsregnskabet er udviklet. Delmålet er opfyldt.
Delmål 2.6:
Systematisk viden om følgende målgrupper er indsamlet. Virksomheder, miljømyndigheder, forbrugere, landbrug og internationale aktører. Denne viden skal gøres tilgængelig for hele Miljøstyrelsen i form af et elektronisk arkiv. Der er indsamlet systematisk viden for miljømyndigheder, internationale aktører og forbrugere. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 2.7:
Der er etableret en kanal til formidling af Grønne Tips til forbrugerne, og der er formidlet Grønne Tips på mindst 6 områder. Danmarks Radio sendte i 2000 10 udsendelser, hvori der indgik grønne tips. På Miljøstyrelsens hjemmeside bliver der nu formidlet grønne tips. Endvidere er der etableret et samarbejde med FDB om markedsføring af grønne tips i butikkerne. Delmålet er opfyldt.
3. Miljø- og økonomivurderinger
Målsætningen var, at de mest omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger, såvel samfundsøkonomisk som privat økonomisk skal identificeres og dokumenteres i alle større sager. Der gennemføres et projekt om metoder og tilgange til miljøvurderingen af Finansloven, og der skal ske en øget fokusering på integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker gennem øget og bedre anvendelse af metoderne til miljøkonsekvensvurdering.
For ca. halvdelen af de på forhånd udvalgte samfundsøkonomiske analyser har arbejdet forløbet planmæssigt. Hertil er kommet to nye analyser indenfor klimaområdet, som MST har bidraget til. Det er fortsat vurderingen, at kontorerne ikke er tilstrækkeligt fokuserede på, at de økonomiske konsekvenser m.m. skal overvejes på et tidligt tidspunkt i et forslags tilblivelse. For så vidt angår miljøvurderinger af andre politikker er arbejdet igangsat i 2000, og vil fortsætte i 2001.
Delmål 3.1:
I alle sager på miljøområdet, hvor de samlede omkostninger overstiger 50 mill. kr., er de mest omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger identificeret og dokumenteret. Miljøstyrelsens kompetence indenfor miljøøkonomi er øget, og der er sket en øget fokusering på integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker. Der er igangsat overvejelser om de økonomisk konsekvenser af Strategi for affaldsforebyggelse, som videreføres i 2001 som et projekt. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 3.2:
Mindst 6 samfundsøkonomiske og privatøkonomiske analyser på miljøområdet er iværksat eller afsluttet. Der er gennemført eller igangsat analyser indenfor følgende miljøområder: Spildevandsafgift, organisk dagrenovation, plast- og dunkeaffald, boremudder, industrigasser og metan fra lossepladser. Derudover er der igangsat følgende analyser af eksterne konsulenter: Emissionslofter for SO 2 og NO x og liberalisering af affalssektoren. Delmålet er opfyldt.
Delmål 3.3:
Miljøstyrelsen har gennemført et projekt om metoder og tilgange til miljøvurdering af Finansloven eksemplificeret ved et relevant sektorområde. Miljøstyrelsen udarbejdede i samarbejde med DMU et forslag til et forbedret indikatorkapitel til miljøvurdering af Finansloven med særlig fokus på at beskrive helhedsbilleder i medier og udvalgte sektorer. Der er yderligere igangsat et projekt til miljøvurdering af økonomisk politik bl.a. indenfor landbrug og transport. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 3.4:
Miljøstyrelsen har højnet niveauet for miljøkonsekvensvurdering af egne lovforslag og medvirket til øget anvendelse af instrumentet i andre ministerier. Miljøstyrelsen har deltaget i ministeriets tværgående arbejdsgruppe om miljøkonsekvensvurderinger og herunder arbejdsgruppens arbejde med en ny vejledning. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 3.5:
Miljøstyrelsen har medvirket til beskrivelse af miljøpolitikkens fordele i forbindelse med Finansministeriets costbenefit analyse, særligt på områderne affald, trafik og jordforurening. Miljøstyrelsen har deltaget i arbejdsgruppen og i 3 underarbejdsgrupper og har i denne sammenhæng udarbejdet omfattende materiale til brug for projektet. Delmå-let er opfyldt.
4. Styrket sagsbehandling
Målsætningen var forsat at styrke sagsbehandlingen. Der opstilles kvalitetskrav og -mål og opbygges ledelses- og styringssystemer, der løbende kan tilvejebringe overblik over verserende og afsluttede sager og overholdelse af tidsfrister.
Der er udarbejdet en vejledning om god sagsbehandling. Det er blevet besluttet ikke at gennemføre en klagereform, men den nedsatte arbejdsgruppe fortsætter arbejdet med kvalificering og effektivisering af styrelsens klagesagsbehandling. Der er gennemført et projekt om mulighederne for at udvikle et kvalitetsstyrringssytem, men der er endnu ikke taget stilling til den videre implementering. Det er besluttet ikke at videreudvikling IT-værktøj til løbende registrering af verserende og afsluttede ministersager. Den nye journalperiode er udskudt i år.
Delmål 4.1:
Vejledning om god sagsbehandling udarbejdes. Vejledningen er udarbejdet. Delmålet er opfyldt.
Delmål 4.2:
Alle kontorer har udarbejdet en sproglig handlingsplan med udgangspunkt i Miljøstyrelsens sprogpolitik. Alle medarbejdere har været på kursus, og efterfølgende er der udarbejdet en sprogpolitik. Det er muligt for nye medarbejdere at deltage på kurset, men der er ikke udarbejdet sproglige handlingsplaner i alle Miljøstyrelsens kontorer. Delmålet er ikke opfyldt.
Delmål 4.3:
Der er foretaget en analyse af fordele/ulemper ved Miljøstyrelsen som klageorgan som led i overvejelser om en evt. overførelse af klagesager til Miljøklagenævnet. Der er gennemført en analyse. Delmålet er opfyldt.
Delmål 4.4:
Der er udviklet et kvalitetsstyringssystem, m.h.p. indkøring i 2001, hvor man bl.a. ved stikprøver kan analysere kvaliteten i sagsbehandlingen i udvalgte sager. Der er gennemført et projekt om mulighederne for at udvikle et kvalitetsstyringssystem på udvalgte sager. Der er ikke taget stilling til, i hvilket omfang systemet ønskes taget i anvendelse. Delmå-let er delvist opfyldt.
Delmål 4.5:
Der er udviklet et IT-værktøj til løbende registrering af verserende og afsluttede ministersager. Behovet for at udvikle IT-værktøj til registrering af verserende og afsluttede ministersager er ikke fundet stort nok, og det er blevet besluttet ikke at udvikle IT-værktøjet. Delmålet er ikke opfyldt.
Delmål 4.6:
Der er udarbejdet et grundlag for indførelse af en ny journalplan i (2001) og en ny journalvejledning. Der er udarbejdet en ny journalplan og journalvejledning. Journalsystemet kan dog ikke håndtere alle opstillet krav p.t., og det er blevet besluttet at lade den igangværende journalperiode (1997-2001) køre færdig, hvilket betyder, at den nye journalperiode er udskudt et år. Delmålet er delvist opfyldt.
5. International tankegang
Målsætningen var, at den internationale tankegang i Miljøstyrelsen skal styrkes i hele Miljøstyrelsen således, at reguleringstiltag fra starten tænkes ind i såvel et nationalt som i et EU/internationalt perspektiv. Sammenhængen mellem Miljøstyrelsens samarbejde i internationale fora og de internationale miljøbistandsordninger skal styrkes.
Der har generelt været større målrettethed i forbindelse med ratificering og implementering af internationale konventioner i de lande, hvor styrelsen arbejder. Der er bl.a. iværksat projekter til støtte for implementeringen af konventioner i Central - og Østeuropa. Strategi for international tankegang i Miljøstyrelsen vil blive færdiggjort i 2001.
Delmål 5.1:
Strategi for international tankegang i Miljøstyrelsen er udarbejdet, og dele af strategien er implementeret. En strategi for internationalisering af Miljøstyrelsen har været diskuteret i chefkredsen. En færdig strategi vil blive udarbejdet i 2001. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 5.2:
Kontorene har gjort sig overvejelser om internationale perspektiver, når et nyt initiativ forelægges direktionen. Det måles, i hvor høj grad det sker. Målesystemet er ikke blevet taget i anvendelse pga. tekniske vanskeligheder. Det forventes, at målesystemet tages i brug i 2001. Delmålet er ikke opfyldt.
Delmål 5.3:
Der er fastlagt initiativer, der støtter konventionsarbejdet i de lande, som modtager miljøbistand og som prioriterer dette arbejde. Publikationen om "Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet" er udarbejdet og publiceret. Delmålet er opfyldt.
Delmål 5.4:
3-5 indsatsområder er udvalgt blandt POPkonventionen, dioxin-indsats, transport-charter, Baselkonventionen, Aarhuskonventionen, Montreal-protokollen, Klimakonventionen, og IPPC, og der er givet støtte til miljøbistandslandene m.h.p. at øge disses muligheder for at deltage aktivt i arbejdet. Dancee har i 2000 iværksat følgende projekter til støtte for implementering af konventioner i Central- og Østeuropa; Aarhuskonventionen 5, IPPC 3, Biodiv og natur 8, Basel 2, POP 1, Dioxin 1, Klimarelateret 5. Derudover er der givet støtte til rejser vedr. 3 konventioner. Delmålet er opfyldt.
Delmål 5.5:
Blandt de udvalgte indsatsområder er der givet støtte i form af udviklingsprojekter til internationale institutioner/fora, som understøtter konventioner etc., og som er højt prioriteret også i miljøbistandslandene. Dancee har støttet 3 regionale workshops i FN-regi på natur og klimaområdet. Delmålet er opfyldt.
6. Miljøstyring og grøn indkøbspolitik
Målsætningen på dette område er, at Miljø- og Energiministeriet fremstår som et godt eksempel indenfor miljøstyring og grøn indkøbspolitik for andre offentlige og private virksomheder.
Der er udarbejdet et udkast til koncernmål for miljøstyring og grøn indkøbspolitik og forslag til en ny miljøpolitik for 2001-2004. Der er opstillet 4 nye indikatorer til indberetning i de grønne regnskaber, og der er indgået en aftale om indkøb af mere miljøvenlige produkter indenfor en række områder.
Delmål 6.1:
Der er udarbejdet et udkast til et koncernmål for miljøstyring og grøn indkøbspolitik. Forslag til koncernmål for miljøstyring og grøn indkøbspolitik er udarbejdet. Delmålet er opfyldt.
Delmål 6.2:
Der er opstillet 3 nye miljøindikatorer, som afrapporteres i det grønne regnskab. Der er opstillet 4 nye indikatorer til indberetning i de grønne regnskaber. Det drejer sig om; transportområdet, anlægsområdet, farlige stoffer og indkøb. Delmålet er opfyldt.
Delmål 6.3:
Miljøstyrelsen har indgået 3 aftaler med producenter om levering af miljøvenlige produkter til Miljø- & Energiministeriet. Der er indgået aftale om mere miljøvenlige produkter indenfor 3 indkøbsområder, og der fortsættes med en række nye områder i 2001. Delmålet er opfyldt.
7. En styrket indsats på produkt, kemikalie- og affaldsområderne.
Det er den overordnede målsætning at sætte danske fodaftryk på det næste 10 års internationale arbejde på områderne. Derudover er det målet, at kemikalieområdet fremover prioriteres højt i de danske miljøbistandsprogrammer.
Samlet vurderes det at institutionsmålet om en styrket indsat på produkt, kemikalie- og affaldsområderne er opfyldt. I 2000 har det især været i forbindelse med POP-konventionen og dioxin-arbejdet at miljøbistandsprogrammerne har støttet indsatsen på kemikalieområdet.
Delmål 7.1:
En samlet informationsstrategi for den projektorienterede miljøindsats er offentliggjort. Der er udarbejdet et udkast til informationsstrategi. Strategien forventes offentliggjort i 2001. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 7.2:
En handlingsplan for styrkelse af de samlede offentlige grønne indkøb er udarbejdet i samarbejde med de kommunale parter. Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med de kommunale parter, og planen opdateres i 2001. Delmålet er opfyldt.
Delmål 7.3:
Miljømærker er anvendt på mere end 1200 produkter, og mere end 70% af forbrugerne kender enten Blomsten eller Svanen. Målet vedr. anvendelse af miljømærker på 1200 produkter er nået. En undersøgelse har vist, at der er ca. 50% af forbrugerne som kender Svanen og ca. 15% blomsten. Der igangsættes en kampagne i 2001 m.h.p. at fremme kendskabet til miljømærkerne Svanen og Blomsten. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 7.4:
De retlige og administrative rammer for en godkendelsesordning for biocider i Danmark er fastlagt, og biocidmidlerne i Danmark er kortlagt. Biociddirektivet er gennemført i dansk ret indenfor implementeringsfristen. Endvidere er der gennemført et projekt, som kortlægger biocidmidlerne. Delmålet er opfyldt.
Delmål 7.5:
Pesticidhandlingsplan II er iværksat, herunder er der skabt grundlag for opstilling af reduktionsmål for pesticidforbruget i dansk gartneri og frugtavl. Aktiviteterne under Pesticidhandlingsplan II er igangsat. Miljø- og energiministeren har den 11. december 2000 godkendt kommissorium for et udvalg til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl. Arbejdet forventes afsluttet i 2001. Delmålet er opfyldt.
Delmål 7.6:
En vejledende liste over farlige stoffer baseret på computerberegninger er udarbejdet, og der er i EU skabt opmærksomhed om sådanne metoder kan bruges ved klassificering af farlige stoffer og fagligt affald. En vejledende liste til selvkvalificering er sendt i ekstern høring. Listen forventes færdig i 2001. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 7.7:
Der er igangsat en styrket indsats mod dioxin. Ministeren har, i samarbejde med Fødevareministeren, sendt en redegørelse til FMPU i oktober 2000, hvori der redegøres for den samlede dioxinhandlingsplan for de 2 ministerier. En dansk massestrømsanalyse for dioxin samt slutforhandlingerne om POP-konventionen var vigtige resultater for området. Dioxinhandlingsplanen fortsætter i 2001. Delmålet er opfyldt.
Delmål 7.8:
En national handlingsplan for bromerede flammehæmmere er udarbejdet. Handlingsplanen har været i hørring, og der har været indledende positive drøftelser med industrien, og planen er nu opdateret med bl.a. nye resultater fra DMU. Den endelige handlingsplan forventes at udkomme i 2001. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 7.9:
En dansk vejledning om farligt affald er udarbejdet. Vejledningen er klar til høring hos eksterne parter. Den endelige vejledningen forventes publiceret i 2001. Delmålet er delvist opfyldt.
Delmål 7.10:
Principper for indførelse af miljøbaserede emballageafgifter er fastlagt, og grundlaget for en strategi for affaldsforebyggelse er etableret ved afholdelse af en konference og igangsætning af en konference og igangsætning af en række projekter. Der er udsendt debatoplæg om affaldsforebyggelse, og der er afholdt en konference. En række projekter er igangsat, og det forventes, at der i 2001 udkommer et udkast til en strategi. Delmålet er opfyldt.
9. Personale og grønt regnskab
Personale fordelt på kategorier og køn. Antal personer 2000.
Personale fordelt på kategorier og køn. Pct. 1997-2000.
Personale fordelt efter alder. Antal og pct. 1999-2000.
Over-/merarbejde. Timer 1997-2000
Efteruddannelse. Antal og udgifter 1997-2000.
Grønt regnskab
Energiforbrug. 1997-2000, Strandgade 29.
Energiforbrug. 1997-2000, Wilders plads ( bygning O, D, L og W)
Vandforbrug. 1997-2000, Miljøstyrelsen. Strandgade.
Vandforbrug. 1997-2000 Miljøstyrelsen. Wilders Plads.
Papirforbrug. 1997-2000.
Affaldsmængder. 1997-2000.
1. Ingeniører, cand.scient.’er, agronomer, farmaceuter, dyrlæger m.m.
2. Miljøstyrelsen har ikke før indførelsen af elektronisk tidsregisterering ført et samlet regnskab over kontormedarbejdernes afspadsering, idet dette er blevet administreret lokalt ikontorerne.
3. Heraf udgør udgifter til kontorseminarer kr. 265.000. Dette tal er ikke opgjort for tidligere år.
4. Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl.
5. Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade 29. Ny energikonsulent anslår areal til 8314, hvilket ændrer væsentligt i beregning.
6. Opgørelsen mangler sandsynligvis bygning W.
7. Vandforbruget er opgjort for de bygninger, hvor der p.t. er opsat målere.
8. Vandforbruget er opgjort for de bygninger, hvor der p.t. er opsat målere.
9. Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri.
10. Excl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. Indeks for 1996 er ikke beregnet, da forbruget til tryk-keriet ikke kan opgøres separat.
10. Regnskaber for tilskud og miljøbistand
23.22. Jordforurening
23.22.05. Afhjælpende foranstaltninger, affaldsdepotlov (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
23.22.06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabslov (tekstanm. 1, 52 og 53) (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Mindreforbruget på tilsagn skyldes, at det er nødvendigt for projekter fra før 1. januar 2000 at reservere et beløb til dækning af udgifterne til eventuel tilbagebetaling af egenbetalingen, idet der skal ske en tilbagebetaling incl. renter, hvis en ejendom efter endt oprydning stadig er forurenet i et sådant omfang, at en registrering som affaldsdepot er påkrævet. Merforbruget vedr. udgifter på 5,5 mill. kr. i forhold til årets bevilling er en følge af, at et stigende antal projekter er afsluttet.
Aktivitetsoversigt 2
Søgningen på ordningen viser en stigende tendens især i den seneste to år. Forskellen mellem budget og regnskab vedr. tilsagn skyldes gendisponering af mindre forbrug ved afsluttede projekter og en forøgelse af bevillingsrammen på TB.
Tilsagn fordelt på indsatsområder
23.22.08. Teknologipulje (tekstanm. 1 og 52) (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Mindreforbruget på 2,1 mill. kr. i forhold til årets bevilling skyldes et fald i antallet af afsluttede projekter i forhold til 1999.
Aktivitetsoversigt 5
Tilsagn fordelt på aktiviteter
Projekter fordelt på indsatsområder 1997-2000
23.22.09. Gasværkserstatninger (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Kontoen vil blive nedlagt, hvorfor beholdning ultimo 2000 ikke videreføres.
23.23. Renere produkter og genanvendelse
23.23.03. Tilskud til bortskaffelse af spildolie (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Ordningen ophørte pr. 1. juli 2000
Aktivitetsoversigt
Projekter fordelt på indsatsområder 1997-2000
23.22.09. Gasværkserstatninger (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Kontoen vil blive nedlagt, hvorfor beholdning ultimo 2000 ikke videreføres.
23.23. Renere produkter og genanvendelse
23.23.03. Tilskud til bortskaffelse af spildolie (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Ordningen ophørte pr. 1. juli 2000
Aktivitetsoversigt
23.23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer (Driftsbevilling)
23.23.04.10. Indsamlingsordning vedr. dæk
Tilskudsregnskab
Mindreindtægten skyldes formodentlig at omsætningen af dæk har været mindre end forventet.
Aktivitetsoversigt
Oversigt over gebyrsatser
Resultatopgørelse
Årets resultat 1995-2000 og akkumuleret resultat ultimo 2000.
23.23.04.30. Indsamlingsordning vedr. blyakkumulatorer
Tilskudsregnskab
Oversigt over gebyrsatser
Resultatopgørelse
Årets resultat 1996-2000 og akkumuleret resultat ultimo 2000
23.23.04.40. Biler
Tilskudsregnskab
Oversigt over gebyrsatser
Resultatopgørelse
23.23.05. Indsamlingsordning vedr. nikkel-cadmium-batterier (Lovbunden)
Tilskudsregnskab
Aktivitetsoversigt
23.23.11. Renere produkter m.v. (tekstanm. 1, 52 og 53) (Reservationsbevilling)
23.23.11.10. Renere produkter m.v.
Tilskudsregnskab
Mindreudgiften skyldes, at det på grund af projekternes flerårige forløb er vanskeligt at forudse den tidsmæssige fordeling af udgifterne.
Aktivitetsoversigt
23.23.11.20. Miljømærkeordninger
Tilskudsregnskab
23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Merudgiften i forhold til årets bevilling skyldes at et del projekter har været afviklet langsommere end forventet.
23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget
23.24.31. Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Mindreforbruget skyldes, at en del forskningsprojekter blev forsinket både i forbindelse med igangsætning og afslutning.
Oversigt over udgifter på bekæmpelsesmiddelområdet
Aktivitetsoversigt over midlerne til forskning
Udgifter til forskning fordelt på indsatsområder
23.26. Miljøforanstaltninger i Østeuropa
23.26.11. Miljøstøtte til østlandene (tekstanm. 1, 4 og 52) (Reservationsbev.)
23.26.11.10. Miljøstøtte udenfor Østersøregionen m.v.
Tilskudsregnskab
Merforbruget skyldes, at der ved en fejl er overflyttet udgiftsbevilling på tillægsbevillingsloven til underkonto 40. Overflytningen skulle alene have vedrørt tilsagnsmidler.
Aktivitetsoversigt
Der er igangsat flere mindre projekter end forventet, herunder forprojekter og opfølgning på tidligere igangsatte projekter.
23.26.11.30. Miljøstøtte til Østersøregionen
Tilskudsregnskab
Merudgiften i forhold til årets bevilling skyldes, at det ved fastsættelsen af bevillingen for 2000 var tilstræbt at nedbringe beholdnin-gen på kontoen.
Aktivitetsoversigt
Der er igangsat flere mindre projekter end forventet, herunder forprojekter og opfølgning på tidligere igangsatte projekter.
23.26.11.40 Tværgående aktiviteter
Tilskudsregnskab
Mindreforbruget skyldes, at der ved en fejl på tillægsbevillingsloven er overført bevilling fra underkonto 10, jf. denne konto.
Aktivitetsoversigt
Der er igangsat flere mindre projekter end forventet, herunder forprojekter og opfølgning på tidligere igangsatte projekter.
23.26.12. Miljøbistand til udviklingslande
23.26.12.10. Miljøbistand til Sydøstasien
Tilskudsregnskab
Merudgiften i forhold til årets bevilling skyldes dels, at det ved fastsættelsen af bevillingen for 2000 var tilstræbt at nedbringe behold-ningen på kontoen, dels at det på grund af projektindsatsens karakter og projekternes flerårige forløb er vanskeligt at forudse den tids-mæssige fordeling af udgifterne.
Aktivitetsoversigt
Miljøbistanden tilrettelægges i tæt samarbejde med samarbejdsparterne i det enkelte modtagerland indenfor rammerne af landepro-grammet. Tilrettelæggelsen omfatter såvel en løbende tematisk prioritering af den samlede indsats som identifikation af nye projek-ter. Budgetteringen af indsatsens fordeling på indsatsområder er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Reduktionen i antallet af igangsatte projekter skal ses i sammenhæng med en generel bestræbelse på at styrke projektindsatsen gen-nem iværksættelse af projekter, som dels har et længere forløb, dels er integreret i et større spektrum af institutioner indenfor et givent aktivitetsområde.
23.26.12.20. Miljøbistand til det sydlige Afrika
Tilskudsregnskab
Merudgiften i forhold til årets bevilling skyldes, dels at det ved fastsættelse af bevillingen for 2000 var tilstræbt at nedbringe behold-ningen på kontoen, dels at det på grund af projektindsatsens karakter og projekternes flerårige forløb er vanskeligt at forudse den tids-mæssige fordeling af udgifterne.
Aktivitetsoversigt
Miljøbistanden tilrettelægges i tæt samarbejde med samarbejdsparterne i det enkelte modtagerland indenfor rammerne af landepro-grammet. Tilrettelæggelsen omfatter såvel en løbende tematisk prioritering af den samlede indsats som identifikation af nye projek-ter. Budgetteringen af indsatsens fordeling på indsatsområder er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Reduktionen i antallet af igangsatte projekter skal ses i sammenhæng med en generel bestræbelse på at styrke projektindsatsen gen-nem iværksættelse af projekter, som dels har et længere forløb, dels er integreret i et større spektrum af institutioner indenfor et givent aktivitetsområde.
23.26.12.30. Tværgående aktiviteter
Tilskudsregnskab
Merudgiften i forhold til årets bevilling skyldes, at det på grund af projektindsatsens karakter er vanskeligt at forudse den tidsmæssige fordeling af udgifterne. Merforbruget finansieres med overflytning af beholdning fra u. kt. 10 og u. kt. 20 og skyldes ændrede prioriteringer af tilsagn.
Aktivitetsoversigt 29
23.26.13.10. Miljøbistand i Arktis
Tilskudsregnskab
Merudgiften i forhold til årets bevilling skyldes de naturgivne forhold i Arktis, samt at forholdsvis mange projekter udføres af mindre enheder af eksperter, hvorfor det er vanskeligt at foretage en præcis tidsmæssig styring af projektforløbene.
Aktivitetsoversigt
23.26.13.20. Sektorprogram vedr. miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland.
Tilskudsregnskab
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger
23.27.02. Indsats vedr. trafik og miljø (Reservationsbevilling)
23.27.02.10. Indsats vedr. trafik og miljø
Tilskudsregnskab
23.27.02.20. Miljøhensyn i den kommunale sektor
Tilskudsregnskab
Restbeløbet vil blive anvendt til afslutning af igangsatte projekter, publicering og resultatformidling.
23.27.03. Puljen til Grøn Beskæftigelse (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Merforbruget skyldes at antallet af tilsagn er steget i forhold til 1999 og at interessen for ordningen har været stigende.
Aktivitetsoversigt 33
Forskellen i antallet af ansøgninger i forhold til budgettet skyldes, at der ved budgetteringen ikke er taget højde for, at Jobpuljen er op-hørt med at give tilskud til miljøledelse i virksomheder, idet tilskudsmulighederne for disse projekter er blevet videreført gennem den såkaldte Miljøkompetenceordning inden for tilskudsordningen for Renere Produkter.
23.27.04. Den Grønne Fond (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Mindreudgiften skyldes, at Grøn Guide-projekterne har et flerårigt udbetalingsforløb.
Aktivitetsoversigt 35
23.28. Vandforsyning
23.28.02. Støtte til forureningstruede vandindvindinger og økologisk omstilling (tekstanm. 1 og 52) (Reservationsbevilling)
23.28.02.10. Støtte til forureningstruede vandindvindinger
Tilskudsregnskab
Mindreudgiften skyldes et mere beskedent antal ansøgninger end oprindeligt forventet.
Aktivitetsoversigt
Tilsagn fordelt på indsatsområder
23.28.02.20. Aktionsplan for økologisk omstilling m.v. (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
Aktivitetsoversigt
Tilsagn fordelt på indsatsområder
1. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 34,1 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, der er afsluttet i 2000.
2. Det bemærkes, at det samlede disponerede tilsagnsbeløb i aktivitetsoversigterne indeholder gendisponering af mindreforbrug vedr. afsluttede projekter, men ikke disponering vedr. lån til egenbetaling, og derved adskiller sig fra opgørelsen i tilskudsregnskabet, jf. i øvrigt noten hertil.
3. Budgettet dækker tilsagn vedrørende afværgeforanstaltninger, mens regnskabet dækker tilsagn til både afværgeforanstaltninger og undersøgelser. For budgettet er lagt til grund, at 90% af bevillingen anvendes til afværgeforanstaltninger, mens de resterende 10% medgår til undersøgelser.
4. Antal afgivne tilsagn omfatter såvel undersøgelses- som oprydningssager. I de fleste tilfælde omfatter et tilsagn begge elementer, men optælles kun som ét tilsagn.
5. Der er sket en korrektion for antallet af tilskud til nye projekter for 1997, 1998 og 1999, således at der alene medtages nye projekter, mens merbevillinger til tidligere igangsatte pro-jekter ikke er medtaget.
6. På statsregnskabet er der ved en fejl konteret 20,0 mill. kr. på kontoen, som vedrører konto 23..04.40 Indsamlingsordning vedr. biler.
7. Beløbet vedrører Dækbranchens Miljøfonds udgifter vedr. tilskud og administration.
8. Beløbet er incl. overførsel til Told og Skat vedr. administration af dækgebyr.
9. På statsregnskabet er der ved en fejl konteret 20,0 mill. kr. på konto 23.04.10 Indsamlingsordning vedr. dæk som vedrører denne konto.
10. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 7,8 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, der er afsluttet i 2000.
11. Udestående tilsagn ult. 2000 er ved en fejl opgjort til 213,0 mill. kr. på statsregnskabet. Det rigtige tal er 213,4 mill. kr.
12. Beholdningen ultimo 1999 er ved en fejl opgjort til 12,7 mill. kr. i virksomhedsregnskabet for 1999. Det rigtige tal er 13,4 mill. kr.
14. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 3,5 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter som er afsluttet i 2000.
15. Merforbruget finansieres med overførsel af ult. beholdning på 10,1 mill. kr. fra u. kt. 40 og ult. beholdning på 8,0 mill. kr. fra u. kt. 30.
16. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 39,9 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
17. Beholdning vedrører uforbrugte midler på Akt 35 29/10 97 vedrørende oversvømmelser i Polen og Tjekkiet, der bortfalder, restbeløbet overføres til u. kt. 40.
18. Heraf bortfalder 1,2 mill. kr. jf. ovenstående note, og 8,0 mill. kr. overføres til u. kt. 10.
19. Beløbet udlignes ved overførsel fra u. kt. 40.
20. Der overføres 10,1 mill. kr. til u. kt. 10.
21. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 13,5 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
22. Beholdningen ultimo på 21,0 mill. kr. overføres til u. kt 30.
23. Beholdningen ultimo på 20,6 overføres til u.kt.30.
24. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 5,2 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
25. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 1,1 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
26. Der overføres 2,9 mill. kr. af ult. beholdning til u.kt. 30.
27. Der overføres 21,0 mill. kr. af ult. beholdning fra u.kt.10 og 0,1 mill. kr. fra ult. beholdning på u. kt. 20.
28. Der overføres 20,6 mill. kr. af ult. beholdning på u. kt. 10 og 2,9 mill. kr. fra ult. beholdning på u.kt. 20.
29. Et projekt består ofte af flere enkelttilsagn afgivet over flere finansår. Opgørelsen i aktivitetsoversigterne for nærværende hovedkonto viser alene antal igangsatte projekter, og med-tager således ikke tillægstilsagn. Derimod omfatter opgørelsen af ressourceforbruget det samlede tilsagnsbeløb indenfor de respektive områder. Der er således ikke direkte sam-menhæng mellem antal igangsatte projekter og ressourceforbruget i det enkelte år.
30. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 0,1 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
31. Der er på akt 147 1/3 2000 overført 2 mill. kr. af ultimo beholdning 1999 til finansiering af Miljøtrafikugen.
32. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 5,7 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
33. Der er i 2000 afholdt udgifter til information, evaluering mv. som ikke er indeholdt i aktivitetsoversigten
34. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 2,7 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
35. Der har i 2000 været afholdt driftsudgifter vedr. grønne guider til netværk, efteruddannelse, evaluering mv. for 2,3 mio. kr., som ikke er indeholdt i aktivitetsoversigten.
36. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 3,0 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
37. Beholdningen ult. (tilsagn og udgift) er reduceret med 24,0 mill. kr. til finansiering af pesticidhandlingsplan II, jf akt. 157 3/3 2000. Den samlede udgift udgør 48,0 mill. kr.
38. Udgiften er incl. overførsel af 24,0 mill. kr. til finansiering af pesticidhandlingsplan II, jf. Akt 154 og 157 3/3 2000.
39. Beholdningen ultimo er reduceret med 24,0 mill. kr. jf. note 38.
40. Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 0,7 mill. kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, som er afsluttet i 2000.
11. Bevillingsafregning
23.21.01
Miljøstyrelsen driftsbevilling
23.22.05
Afhjælpende foranstaltninger, affaldsdepotlov
23.22.06
Afhjælpende foransataltninger, værditabslov
23.22.08
Teknologipulje
23.22.09.
Reserve vedr. gasværkserstatninger
23.22.79
Reserve til opgaver på jordrensningsområdet
23.23.01
Genbrugsprojekter
23.23.03
Tilskud til bortskaffelse af spildolie
23.23.04
Indsamlingsordninger vedr. dæk, biler og blyakkumulatorer
23.23.11.
Renere teknologi mv.
23.23.12
Miljøstyring og miljørevision m.v. i virksomheder
23.24.31
Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler
23.26.11
Miljøstøtte til østlandende
23.26.12
Miljøstøtte til udviklingslande
23.26.13
Miljøstøtte til Arktis
23.26.31.
Miljørelaterede energisektorprogrammer i Central- og Østeuropa
23.27.02.
Indsats vedr. trafik og miljø
23.27.03
Den Grønne Jobpulje
23.27.04
Den Grønne Fond
23.28.02.
Støtte til forureningstruede vandindvindinger og økologiske omstilling
23.29.01.
Miljøbistand til udviklingslande og Aktis m.v.
1. En indtægt på 20.000 kr. vedr § 23.21.01. er fejlagtigt bogført på § 23.22.05. Fejlen vil blive rettet på bevillingsafregningen for 2001.
2. Restbeløbet videreføres ikke i 2001.
3. Restbeløbet videreføres ikke i 2001.
4. Beholdningen overføres til§ 23.23.11 i 2001.
5. Restbeløbet videreføres ikke i 2001.
6. Beholdningen fra § 23.23.01 overføres til kontoen, derudover videreføres ikke 1,1 mill kr. i 2001.
7. Der overføres 11,9 mill. kr. til § 23.26.13 i 2001.
8. Der overføres 11,9 mill. kr. til § 23.26.12 i 2001.
9. Der overføres 24 mill. til § 23.61.01 Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser i 2001.