Virksomhedsregnskab 2000 2. Driftsregnskab2.1 Driftsregnskab1Miljøstyrelsens har i 2000 haft samlede indtægter på 310,6 mill. kr. og udgifter på 327,2 mill. kr. svarende til et resultat på -16,6 mill. kr., jf. tabel 1. Resultatet finansieres af mindreforbrug fra tidligere år. Tabel 1. 2.1.1 Indtægter Knap 94 pct. af Miljøstyrelsens driftsudgifter er finansieret af finanslovsbevilling. Bevillingen for 2000 var på 290,3 mill. kr. Resten hidrører fra indtægter for i alt 20,3 mill. kr.4 Miljøstyrelsen har haft ordinære driftsindtægter bl.a. fra diverse gebyrordninger, afholdelse af kurser, salg af publikationer m.v. Disse indtægter udgjorde 5,5 mill. kr. Hertil kom indtægter på 3,9 mill. kr. fra salg af konsulentbistand (indtægtsdækket virksomhed). Der har i 2000 været indtægter vedr. Det Danske Temacenter for Affald på 8,6 mill. kr. Temacentret er en selvejende institution, som finansieres ved tilskud fra Det Europæiske Miljøagentur, Københavns Kommune og Miljøstyrelsen, men henhører regnskabsmæssigt under Miljøstyrelsen. De resterende indtægter (2,3 mill. kr.) hidrørte bl. a. fra udsendelse af egne medarbejdere til rådgivningsopgaver vedr. institutionsopbygning indenfor miljøområdet i det sydlige Afrika og Thailand, tilskud fra EU med henblik på aktiviteter til støtte for de baltiske landes forberedelse af EU-medlemskab samt tilskud fra Erhvervsministeriet til forstærket inddragelse af kommuner og amter i internationalt projektarbejde. 2.1.2 Udgifter De samlede udgifter i 2000 på 327,2 mill. kr.5 består af lønudgifter for 163,8 mill. kr. og øvrige udgifter for 163,4 mill. kr. Lønudgifterne er steget med 1,0 mill. kr. i forhold til 1999, i reale priser svarende til et mindre fald, mens øvrige udgifter er reduceret med 7,2 mill. kr. I forhold til tidligere år har der været en stigning i ressourceanvendelsen til informationsformidling, ligesom der har været en mindre stigning i ressourceanvendelsen til dele af det internationalt arbejde herunder administration af international miljøbistand. Dette har været muligt i kraft af et faldende ressourceforbrug hovedsageligt til ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Derudover er udgifter til refusion af kommunernes udgifter til strandsanering i forbindelse med olieforureninger reduceret i forhold til det ekstraordinært høje niveau i 1999, ligesom der har været et fald i overførslen til Udenrigsministeriet vedr. administration af miljøattacheordningerne. I afsnit 3 gøres nærmere rede for udgifter og indtægter og for de opnåede resultater. 2.2 Akkumuleret resultatDen akkumulerede opsparing primo 2000 udgjorde 43,8 mill. kr. Resultatet for 2000 på -16,6 mill. kr. finansieres ved forbrug af opsparing, således at opsparingen er reduceret til 27,2 mill. kr. ultimo 2000, jf. tabel 2. Tabel 2. Af opsparingen udgør 1,6 mill. kr. lønsum, mens 25,5 mill. kr. vedrører øvrig drift, jf. bilag 5. Beløbene videreføres til anvendelse i følgende år. 2.3 Vurdering af resultatet for 2000Resultatet for 2000 på -16,6 mill. kr. skal ses i lyset af, at Miljøstyrelsens driftsbevilling i 2000 faldt med ca. 20 mill. kr. sammenlignet med 1999 uden at der er sket en tilsvarende reduktion i den samlede opgaveportefølje. Af den akkumulerede opsparing ultimo 2000 på 25,5 mill. kr. ekskl. løn, udgør 22,7 mill. kr. bunden opsparing, jf. tabel 3. Tabel 3. Den bundne opsparing skyldes en række forhold. For det første er den et resultat af bevillingstekniske forhold (pkt. a og b)6 , herunder at der i løbet af året er tilført bevillinger til aktiviteter, som først vil kunne afsluttes i følgende år (pkt. c og d). For det andet at aktiviteter på bekæmpelsesmiddel- og vandforsyningsområdet er forsinket som følge af et stort generelt aktivitetsniveau på disse områder (pkt. e, f og g), ligesom der har været forsinkelser på IT-området som følge af den delvise sammenlægning i 2000 af ministeriets IT-drift i Center for Informatik under Skov- og Naturstyrelsen (h). Endelig er indeholdt opsparing vedr. Temacenteret for Affald samt akkumuleret opsparing fra Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed. Den resterende opsparing - 25,5 - 22,7 = 2,8 mill. kr. - udgør "ubundne" midler, som videreføres til anvendelse i 2001. Da beløbet er meget beskedent set i forhold til størrelsen af de samlede driftsudgifter, vil nye udgiftskrævende aktiviteter i 2001 skulle finansieres indenfor den afsatte bevillingsramme på Finanslov 2001, hvorfor der fortsat stilles meget store krav til den løbende prioritering af Miljøstyrelsens opgavevaretagelse. 2. For alle tabeller i virksomhedsregnskabet, hvor tallene er afrundet f.eks. til mill. kr., gælder det, at de bagvedliggende opgørelser er foretaget uden afrunding, hvorfor eventuelle "decimalfejl" ved sammenlægninger m.v. skyldes afrunding. [Tilbage] 3. For at skabe sammenlignelighed i forhold til 1999, er beløbet reduceret med 7,7 mill. kr. vedrørende opgaver, der i 2000 er overført til Danmarks Miljøundersøgelser. [Tilbage] 4. Heraf vedrører 0,4 mill. kr. tilbagebetaling som følge af for meget betalt beløb til Udenrigsministeriet vedr. EU-miljøattacheer. Beløbet burde rettelig være konteret som en mindreudgift. [Tilbage] 5. I beløbet er indeholdt udgifter vedr. Temacentret for Affald for i alt 9,6 mill. kr., heraf 4,0 mill. kr. til lønninger. [Tilbage] 6. Opsparing fra tidligere år vedr. opfølgning på bekæmpelsesmiddelkommissionens arbejde samt overvågning af forurening af små vandforsyninger er overført til andre institutioner som bevillingsoverførsel i kommende år, hvorfor opsparingen skal finansiere en reduktion i Miljøstyrelsens basisbevilling. [Tilbage] |