Virksomhedsregnskab 2000
3. Resultatanalyse, driftsområdet
3.1. Oversigt over hovedformål
Miljøstyrelsen varetager et bredt spekter af opgaver. Det drejer sig om traditionelle styrelsesopgaver: Basisadministration og opfølgning på lovgivning og policy, samt traditionelle departementale opgaver: Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Hertil kommer et omfattende internationalt arbejde, strategiarbejde og udvikling af policy samt data- og videnopbygning, som både indeholder styrelses- og departementale opgaver. Derudover udføres i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed samt eksportfremmeaktiviteter, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Miljøstyrelsen aktivitetsområder med tilhørende opgavetyper.
Miljøstyrelsen har fra og med 1999 som led i videreudviklingen af styrelsens styringskoncept anvendt en revideret kontoplan 1 , jf. boks 1. I virksomhedsregnskabet for 1999 blev tallene ombrudt efter den gamle kontoplan, men i dette virksomheds regnskab anvendes den nye kontoplan. Med henblik på at kunne sammenligne udgiftsfordelingen på aktivitetsområder er der foretaget en tilpasning - delvist baseret på skøn - af regnskabstal for 1997, 1998 og 1999 til den nye kontoplan.
Anvendelse af den nye kontoplan samt indførelse af tidsregistrering i alle styrelsens kontorer fra 2000 indebærer, at sammenligninger af de samlede udgifter (lønsum og øvrig drift) i perioden 1997- 2000 under aktivitetsområderne må ske med betydelige forbehold. Især fsva. tidsregisteringen har der ved stikprøvekontroller kunnet konstateres en række indkøringsproblemer, der bevirker unøjagtigheder i fordelingen af lønsummen.
Boks 1. Ændringer i kontoplanen. Ændringerne i kontoplanen skete i 1999 parallelt med indførelse af et aktivitetsbaseret arbejdsprogram, forberedelserne af en tidsregistrering, således at der anvendes den samme kontoplan for styrelsens tidsforbrug på opgavetyper og de direkte driftsudgifter. Ændringerne omfattede tilføjelser af nye kategorier, sletning af kategorier (f.eks. "økonomiske styringsmidler" og "samarbejde med amter og kommuner") og endelig mere hensigtsmæssige omflytninger af visse opgavetyper (f.eks. blev "Miljødata, statistik og overvågning, herunder det marine beredskab", flyttet fra udvikling af viden og kompetence til opfølgning på love og policy). Den hidtil anvendte inddeling i basisadministration, opfølgning på love og policy, udvikling af viden og kompetence, ministerbetjening, internationalt arbejde, eksportfremme og indtægtsdækket virksomhed samt generel ledelse og administration, hjælpefunktioner er bibeholdt. Det reviderede indhold i kategorierne fremgår af tabel 1. I forbindelse med opgørelsen af de historiske tal for 1997, 1998 og 1999 er fordelingen af lønsummen for de pågældende år sket efter den nye kontoplan på baggrund af skønnet ressourceanvendelse. Tilpasning af driftsudgifterne indeholder også i et vist omfang skøn bl.a. som følge af sletning og tilføjelse af visse kategorier. Fra 1. januar 2000 blev tidsregistrering i alle styrelsens kontorer indført.
Fordelingen af lønsummen for år 2000 er således sket på baggrund af en
tidsregistrering i modsætning til de forudgående år. Miljøstyrelsens arbejdsprogram
for 2000 er opdelt på indsatsområder og der er bagved denne opdeling en kontoplan med
ca. 1600 konti. Ved gennemgangen af tidsregistreringen i forbindelse med fordelingen af
lønsummen i dette virksomhedsregnskab er der konstateret forskellige indkøringsproblemer
navnlig vedr. 3. segment i kontoplanen. Tidsregisteringen må i år 2000 således
betragtes som et pilotår og vil blive justeret og rettet op de kommende år. |
Af de samlede udgifter i 2000 på 327 mill. kr. er ca. 72 pct. anvendt til de nævnte udadrettede opgaver, mens ca. 28 pct. er anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner, dvs. til at understøtte de udadvendte aktiviteter.
Fordelingen af udgifterne på udadrettede opgaver er vist i fig 1. Af udgifterne til de udadvendte opgaver vedrørte ca. 56 pct. traditionelle "styrelsesopgaver", mens ca. 44 pct. vedrørte overvejende "departementale" opgaver. Der er herved taget højde for, at det internationale arbejde og udarbejdelsen af handlingsplaner, policy og videnopbygning både indeholder styrelsesopgaver og departementale opgaver.
Fordelingen af indtægter og udgifter på de udadvendte opgaver samt generel ledelse og administration fremgår af tabel 2.
Tabel 2.
Indtægter og udgifter fordelt på aktivitetsområder. Mill. kr. 2000.
I afsnit 3.2-3.9 gøres nærmere rede for ressourceanvendelsen, aktiviteter og resultater indenfor de enkelte områder. Under de enkelte afsnit vurderes desuden målopfyldelsen for Miljøstyrelsens institutionsmål for 2000.
Figur 2.
Udgifter fordelt på udadrettede aktiviteter. Pct. 2000.
3.2 Basisadministration
Som central statslig myndighed behandler Miljøstyrelsen en række konkrete godkendelses- og klagesager og rådgiver de kommunale myndigheder, virksomheder og borgere om administration af miljølovgivningen. Miljøstyrelsen administrerer endvidere en række tilskudsordninger samt miljø-bistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 59 mill. kr. til basisadministration, hvoraf 3 mill. kr. modsvares af indtægter, jf. tabel 3. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 3.
Indtægter og udgifter for basisadministration.
Mill. kr. 1997-2000.
Indtægterne på det bevillingsfinansierede område i 2000 vedrørte hovedsageligt tilsyn og kontrol med Øresundsforbindelsen. Det omkostningsdækkede område omfattede visse godkendelses- og klagesager, der er belagt med gebyr.
Af de samlede bruttoudgifter i 2000 er anvendt 36 mill. kr. til administration af tilskudsordninger og miljøbistand, 6 mill. kr. til behandling af godkendelsessager, 5 mill. kr. til behandling af klagesager og 9 mill. kr. til besvarelse af forespørgsler mens den resterende del som vedrører kravfastsættelse og gebyrfinansieret administration, jf. figur 2.
Kravfastsættelse omfatter blandt andet sagsbehandling, vurdering af bekæmpelsesmidler.
Figur 2.
Bruttoudgifter til forskellige former for basisadministration. Mill. kr. 1997-2000.
Der er i forhold til 1999 stort set samme ressourceforbrug inden for kategorierne.
3.2.1. Godkendelser og klagesager
Miljøstyrelsen er godkendelses- og klageinstans i sager efter miljøbeskyttelses-, vandforsynings- og havmiljøloven samt i sager efter lov om kemiske stoffer og produkter.
Inden for de større sagsgrupper er der i 2000 indkommet 862 sager. Det skønnes, at der er medgået 28 årsværk til sagsbehandlingen. På trods af mindre udsving i antallet af sager de senere år, har det anvendte årsværksforbrug været relativt stabilt, jf. tabel 4.
Tabel 4.
Godkendelses- og klagesager. Antal nye sager og årsværksforbrug
1997-2000 6 .
Der er i 2000 indkommet 629 godkendelsesager og 233 klagesager. Tabel 5 viser antallet af sager pr. årsværk for henholdsvis godkendelses- og klagesager.
Tabel 5.
Antal sager pr. årsværk. 2000 7 .
3.2.2. Administration af tilskud og miljøbestand
Miljøstyrelsen administrerer en række tilskudsordninger hovedsageligt inden for jordforurenings- og affalds- og renere produktområdet samt en række mindre ordninger blandt andet inden for vandforsynings, spildevands-, industri- og bekæmpelsesmiddelområdet. Tilskudsbevillingerne anvendes generelt i kombination med administrativ regulering. Miljøstyrelsen administrerer derudover miljøbistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.
Der blev i 2000 givet tilsagn om tilskud til 864 projekter og iværksat 370 miljøbistandsprojekter, jf. tabel 6. Stigningen i antallet af tilskud til projekter skyldes primært indførelsen af en ny godkendelsesordning for renere produkter, der medfører godkendelse af en lang række mindre projekter fremfor som tidligere færre og større projekter. Antallet af iværksatte miljøbistandsprojekter ligger på niveau med 1999.
Tabel 6.
Antal tilskud og miljøbistand. 1997-2000.
Det skønnes, at der i år 2000 samlet er anvendt 66 årsværk til administration af tilskud og miljøbistand, jf. tabel 7. Der har i perioden 1997-2000 været en jævn stigning i årsværksforbruget.
Tabel 7.
Årsværksforbrug til projekter og miljøbistand 10 .
1997-2000.
Tabel 8 viser antallet af afgivne tilsagn pr. årsværk for hendholdsvis projekttilskud og miljøbistandsprojekter.
Tabel 8.
Antal tilsagn pr. årsværk. 2000. 7
Institutionsmål 2000
I kapitel 5 og 6 er gjort nærmere rede for anvedelsen af tilskud og miljøbistand og for de opnåede resultater.
3.2.3. Sagsbehandlingstider
Miljøstyrelsen indførte med virkning fra 1. januar 1998 tidsfrister for sagsbehandlingstiden for borger og virksomhedsrettede sager, dvs. godkendelses og klagesager m.v. samt for behandling af ansøgninger om tilskud.Tidsfristen varierer fra sagsgruppe til sagsgruppe blandt andet afhængigt af sagernes kompleksitet 11 .
Det er Miljøstyrelsens målsætning, at mindst 95 pct. af de sager, der indkommer i løbet af året, skal besvares inden for de fastsatte tidsfrister.
Der er i 2000 indkommet 865 godkendelses- og klagesager. En opgørelse pr. 12. marts 2001 viste, at 339 sager, svarende til 61 pct. af sagerne, var afgjort inden for tidsfristen. De resterende 526 sager var på dette tidspunkt enten ikke afgjort eller afgjort efter udløbet af de fastsatte tidsfrister, jf. tabel 9.
Tabel 9.
Antal godkendelses- og klagesager behandlet inden for tidsfristerne. 1997-2000.
De fastsatte tidsfrister for særligt "tunge" sager er op til 6 mdr. og for visse sager på kemikalie- og bekæmpelsesmiddelområdet op til 2 år. Tidsfristen for de sager, der ikke var afgjort pr. 12. marts 2001, er ikke i alle tilfælde udløbet.
Det må derfor forventes, at målopfyldelsen vil stige yderligere. Faldet i målopfyldelsen kan bl. a. skyldes, at den i år er blevet opgjort tidligere end i de forudgående år. Trækkes antallet af sager, som først skulle være afgjort efter opgørelsesdatoen (122 sager), fra antallet af indkommende sager, når målopfyldelsen op på 71 pct. Overholdelsen af de fastsatte tidsfrister er ikke i alle tilfælde inden for Miljøstyrelsens kontrol, idet der i forbindelse med sagsbehandlingen ofte foretages høring og indhentes bidrag fra eksterne parter. På trods heraf er målopfyldelsen for godkendelses- og klagesager ikke tilfredsstillende.
Miljøstyrelsen har derfor som institutionsmål i 2001 fortsat at styrke klagesagsbehandling. I den forbindelse vil styrelsen analysere, om den manglende målopfyldelse skyldes styrelsens egen sagsbehandling eller er begrundet i, at ekstern parter er længe om at svare på høringer m.v.
Baggrunden for den manglende målopfyldelse kan således i et vist omfang hænge sammen med en stigning i antallet af sager eller personaleudskiftning inden for afgrænsede faglige områder, hvor en tilførsel af nyt mandskab forudsætter en vis oplæringstid. En væsentlig årsag til den forholdsvis lave målopfyldelse, er dog formentlig også, at de afsatte ressourcer til godkendelses- og klagesagsbehandling har været stort set uændret i de senere år, samtidig med at antallet af sager er vokset.
Institutionsmål 2000
På tilskudsområdet er i 2000 indkommet 1.008 ansøgninger. Pr. 12. marts 2001 var 958 ansøgninger, svarende til 95 pct., afgjort inden for tidsfristen, jf. tabel 10. Dette resultat er tilfredsstillende.
Tabel 10.
Antal tilskudsansøgninger behandlet inden for tidsfristerne. 1997-2000 12
.
3.3. Opfølgning på lovgivning og policy
Sammen med amter og kommuner har Miljøstyrelsen ansvar for at sikre gennemførelsen af lovgivning og policy på miljøområdet. Dette omfatter bl.a. information og vejledning om lovgivning og miljøforhold i forhold til amter og kommuner og en bredere offentlighed, mens den konkrete vejledning og information til borgere og virksomheder varetages af amter og kommuner. Endvidere udfører Miljøstyrelsen tilsyn og kontrol på kemikalieområdet, mens tilsyn og kontrol på det øvrige miljøområde varetages af amter og kommuner.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 53 mill. kr. til opfølgning på lovgivning og policy, hvoraf 3 mill. kr. modsvares af indtægter, jf. tabel 11. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter.
Tabel 11.
Indtægter og udgifter til opfølgning på lovgivning og policy. Mill. kr. 1997-2000.
En meget lille del af udgifterne til aktivitetetsområdet finansieres af indtægter fra gebyrer. Dette omkostningsdækkede område omfatter indtægter og udgifter vedrørende bl.a. miljøgodkendelse og tilsyn med enkelte meget store virksomheder (3 naturgasanlæg under DONG samt Københavns Lufthavne). Den resterende del af områdets aktiviteter er bevillingsfinansieret.
Af de samlede udgifter i 2000 er 31 mill. kr. anvendt til kommunikationsaktiviteter, bibiliotek og forlagsvirksomhed, mens der har været udgifter for 6 mill. kr. til kontrol og tilsyn på kemikalieområdet, jf. figur 3. Derudover har der været udgifter for 1 mill. kr. til refusion af kommunernes udgifter til strandsanering i forbindelse med olieforurening af kysten, og der er anvendt 14 mill. kr. til miljødata og statistik og 1 mill. kr. til gebyrfinansieret administration.
Figur 3.
Udgifter til opfølgning på lovgivning og policy. Mill. kr. 1997-2000.
Et kraftigt fald i udgifterne til kontrol- og tilsyn i 2000 skyldes, at der i 1999 var ekstraordinært store udgifter i forbindelse med fjernelsen af affald fra Prom Kemi Aps (7 mill. kr.). Også udgifterne til strandsanering faldt markant i forhold til 1999.
Udgifterne hertil er lovbundne 13 og afhænger derfor af det aktuelle behov for oprensning af forurening, som varierer meget fra år til år.
3.3.1. Kommunikation
Som central statslig myndighed har Miljøstyrelsen til opgave at bidrage med information om reguleringen på miljøområdet og om generelle miljø-spørgsmål. Informationsindsatsen er rettet mod kommuner, amter, borgere, virksomheder, interesseorganisationer, medier, undervisere, forskere og konsulenter. Indsatsen er primært rettet mod danske målgrupper, men i stigende grad arbejder styrelsen også med en international informationsindsats.
En styrkelse af Miljøstyrelsens kommunikationsindsats blev udpeget som et af Miljøstyrelsens institutionsmål for 2000, og ved indgangen til 2000 blev der vedtaget en kommunikationsstrategi for 2000 og 2001. Strategien indeholder 7 mål for det eksterne kommunikationsarbejde, jf. boks 2.
Med udgangspunkt i de syv mål blev der i 2000 udarbejdet et kommunikationsregnskab, der vurderer, hvordan de centrale målgrupper oplever målopfyldelsen. Regnskabet viser bl.a., at de indsatser, der er rettet mod andre offentlige organisationer - de traditionelle målgrupper for styrelsens arbejde - får højeste karakterer. Indsatsen for at sætte miljøet på dagsordenen får også pæne karakter, hvilket indikerer, at Miljøstyrelsen fylder noget på den miljøpolitiske scene. Målet om at Miljøstyrelsen skal feje for egen dør, får under middel. Det opleves ikke, at Miljøstyrelsen har en grøn profil. Det skyldes formentlig, at det interne miljøarbejde er kommet sent i gang, og at styrelsen ikke har gjort nok for at formidle initiativerne.
| Boks 2. Miljøstyrelsens kommunikationsstrategi
|
Tabel 12.
Informationsaktiviteter. Antal 1997-2000 14 .
I år 2000 blev der udviklet et koncept for evaluering af kampagner, og fem af styrelsens informationskampagner blev evalueret; "Stop for brug af bundmaling på sejlbåde", "Skift til 95-oktan og begræns forureningen med MTBE", "Krav om indsamling af elektronikskrot", "Begræns brugen af rengøringsmidler med klor" og "Nye regler for olietanke". Sigtet er, at styrelsen hvert år skal evaluere effekten af en række kampagner, så der gradvist oparbejdes en større viden om kommunikation som styringsmiddel.
I 1999 fik Miljøstyrelsens hjemmeside et gennembrud med ca. 250.000 besøg, og i 2000 blev den næsten besøgt af 500.000. Hjemmesiden blev relanceret med en styrket nyhedsflade og mere målrettet information til forskellige målgrupper. Ændringer er bl.a. lavet på baggrund af kommentarer fra Miljøstyrelsens netbrugerpanel.
Antallet af betalende abonnenter på "Ny Viden fra Miljøstyrelsen" steg med 72 pct. i 2000. Tidsskriftet indeholder artikler om Miljøstyrelsens miljøprojekter, og som noget nyt findes artiklerne nu også på engelsk på hjemmesiden.
For at styrke formidlingen til centrale aktører på miljøområdet udkom styrelsens tidsskrift MiljøDanmark i år 2000 ti gange årligt mod tidligere seks gange årligt. I 2000 blev der lanceret et nyt nyhedsblad om Miljø- og Energiministeriets miljøbistand. Bladet er et led i indsatsen for at styrke formidlingen af den danske miljøbistand. Derudover er antallet af populære udgivelser om bistandsarbejdet forøget, og der er bl.a. støttet tvprogrammer. Nyhedsbladet Renere Teknologi blev relanceret under den nye titel Renere Produkter, så det bedre afspejler Miljøstyrelsens faglige prioritering. Begge nyhedsblade udsendes fem gange årligt med MiljøDanmark.
Som et element i den stigende fokus på kommunikationen til internationale målgrupper lancerede Miljøstyrelsen i samarbejde med resten af ministeriet et elektronisk nyhedsbrev med historier om danske miljøinitiativer. På Miljøstyrelsens engelske hjemmeside offentliggøres bl.a. et stigende antal pressemeddelelser. Generelt er brugen af internettet i forhold til de internationale målgrupper i kraftig udvikling. 64 pct. af besøgene på Miljøstyrelsens hjemmeside var i år 2000 udenlandske.
Institutionsmål 2000
Overgangen til elektronisk offentliggørelse af rapporter er blevet fortsat, så der nu ligger over 2000 publikationer på styrelsens hjemmeside. Samtidig fortsætter reduktionen af trykte rapporter, således at der i år 2000 kun blev trykt 40 pct. af det antal rapporter, som blev trykt i 1997. Endelig blev arbejdsgangene i forlaget lagt om, så publikationer nu kan offentliggøres på få dage, hvor det tidligere kunne tage måneder.
I tabel 12 er anført informationsaktiviteter i perioden 1997-2000.
3.3.2. Kontrol og tilsyn: Kemikalieinspektionen
Miljøstyrelsen skal informere om og føre tilsyn med overholdelsen af lov om kemiske stoffer og produkter. Målet med kemikalielovgivningen er at sikre og forbedre beskyttelsesniveauet for mennesker og miljø. Overfor de fleste borgere og virksomheder nås dette gennem oplysning og vejledning om reglerne. Hvor dette ikke virker, må det sikres, at reglerne håndhæves hurtigt og effektivt.
Målsætningerne for indsatsen er fastlagt i "Strategi og handlingsplan for Kemikalieinspektionen 1997-2001"19 . Indsatsen omfatter dels forebyggende arbejde i form af informationsformidling, dels kontrol og tilsyn m.v. i form af giftkontrol og kontrolkampagner. Endvidere behandles løbende et stort antal indberetninger samt advarsler (notifikationer) fra andre EUlande.
Den forebyggende indsats i form af informationsformidling er især i de seneste år blevet prioriteret højt. I 1998 oprettede Miljøstyrelsen således en særlig telefonservice, Kemitelefonen. Der var i 2000 i gennemsnit godt 11 henvendelser pr. arbejdsdag hvilket er en svag stigning i forhold til 1999, jf. tabel 13. Henvendelserne vedrørte især kosmetik, klassificering og mærkning. Særligt virksomheder, men også myndigheder, borgere, konsulenter, advokater har henvendt sig via Kemitelefonen.
Tabel 13.
Antal henvendelser til Kemitelefonen. 1998-2000.
I 1999 udgav Miljøstyrelsen en række faktaark om de regler, der gælder på kemikalieområdet "Faktaark om Kemi". I år 2000 er en række af arkene blevet revideret, ligesom der er kommet enkelte nye til. Arkene kan fås i Miljøbutikken eller læses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er foreløbigt udgivet 26 Faktaark.
På kontrolsiden udførte Kemikalieinspektionen i år 2000 155 tilsynsbesøg ("giftkontrol") hos brugere og sælgere af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter, jf. tabel 14. Formålet er at undersøge, om virksomhederne har indhentet de nødvendige tilladelser, om de har indsendt de nødvendige meddelelser til Miljøstyrelsen, om bogføringspligten overholdes, og om opbevaringen af kemikalier er lovlig. Tilsynsbesøgene resulterede i 2 henstillinger, mens der blev udstedt 15 påbud og forbud.
Tabel 14.
Antal tilsynsbesøg hos sælgere af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter
1997-2000.
I år 2000 blev der endvidere gennemført 10 kontrolkampagner i form af en målrettet tilsynsindsats inden for udvalgte områder, jf. tabel 15. I overensstemmelse med strategi- og handlingsplanen har kampagnerne rettet sig mod områder, der har væsentlig betydning for sundhed og miljø. Kampagnerne har i år 2000 bl.a. omfattet forbudte og ikkegodkendte bekæmpelsesmidler, indhold af hormoner i hudcremer, tungmetal og asbest i voksfarver til børn samt skibsbundmaling med forbudte biocider. Kampagnerne har omfattet besøg hos forhandlere og analyser af vareprøver.
Tabel 15.
Antal kontrolkampagner. 1997-2000.
På grund af den udbredte anvendelse og salg af kemiske stoffer og produkter er Kemikalieinspektionen i vidt omfang afhængig af indberetninger fra borgere, virksomheder, myndigheder m.v. for at sikre overholdelsen af lovgivningen.
I 2000 modtog Kemikalieinspektionen 203 indberetninger om mulige lovovertrædelser, jf. tabel 16. Hovedparten af sagerne vedrørte kosmetiske produkter, bekæmpelsesmidler samt overholdelse af regler om klassificering og mærkning. Derudover har inspektionen selv taget 25 sager op om mulige lovovertrædelser.
Tabel 16.
Antal indberetninger til Kemikalieinspektionen. 1997-2000.
Af 241 afsluttede sager i 2000, resulterede 137 i udstedelse af påbud, forbud, påtale, henstilling eller overdragelse til anklagemyndigheden.Yderligere 43 sager blev afsluttet på anden måde, f.eks. ved advarsel til forbrugerne via pressemeddelelser, frivillig tilbagetrækning af produkter eller ved videresendelse til anden myndighed end anklagemyndigheden. I 61 sager var der ikke sket overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Kemikalieinspektionen behandler også advarsler om farlige produkter fra andre EU-lande. Hvis et EU-land begrænser eller standser markedsføringen af et produkt, skal de øvrige EU-lande således underrettes herom. Kemikalieinspektionen modtog i 2000 11 advarsler om bestemte kosmetiske produkter, legetøj og en enkelt om en levnedsmiddelefterligning.
Et af legetøjsprodukterne og et af de kosmetiske produkter blev solgt i forretninger i Danmark. Et andet af de kosmetiske produkter blev solgt via Internettet. Miljøstyrelsen greb ind overfor salget af de 2 førstnævnte, og advarede forbrugerne mod det sidstnævnte kosmetiske produkt via en pressemeddelelse. På baggrund af advarslerne og indberetninger m.v. fandt Kemikalieinspektionen en række produkter, der heller ikke overholdt hhv. kosmetik- og legetøjsreglerne. Kemikalieinspektionen afsendte på baggrund heraf advarsler om i alt 13 kosmetiske produkter eller serier af kosmetiske produkter samt to legetøjsprodukter.
For en mere uddybende beskrivelse af indsatsen henvises til Kemikalieinspektionens årsberetning 2000, som vil blive offentliggjort i foråret 2001.
Institutionsmål 2000
3.3.2. Milljødata og statistik
Aktivitetsområdet omfatter styrelsens arbejde i forbindelse med overvågningsprogrammer og dataindsamlingssystemer, der skal belyse resultaterne af den miljømæssige indsats. Dernæst omfatter området arbejdet med at lagre data i databaser og præsentation af miljødata på internettet. Endvidere omfattter området arbejdet med rapportering af miljødata og andre oplysninger om efterlevelse af EU-direktiver, internationale konventioner og aftaler m.v. Dette stiger betydeligt, fordi miljøpolitikken i stigende grad er international.
Pr. 1. juli 2000 blev styrelsens koordinerende ansvar for det nationale vandmiljøovervågningsprogram (NOVA) og luftkvalitetsmåleprogrammet (LMP) overført til DMU. Styrelsen har fortsat ansvaret for punktudledninger til vandmiljøet i NOVA. Styrelsens øvrige ansvarsområder for så vidt angår dataindsamlingssystemer er blandt andet affaldsområdet, bekæmpelsesmidler, kemikalier, badevand, jordforurening, slam og olieberedskab. Styrelsen vil også fortsat medvirke til udformningen af overvågningsprogrammer i relation til at belyse de administrative behov.
3.4. Strategier, handlingsplaner, viden og kompetence
Som led i betjeningen af minister og Folketing forestår Miljøstyrelsen i tæt samspil med Departementet et omfattende arbejde med henblik på at foreslå løsninger på miljøproblemer i form af handlingsplaner. Hertil kommer videnopbygning i form af køb af viden fra rådgivnings- og forskningsinstitutioner som led i lovforberedende arbejde, udarbejdelse af vejledninger og andre forvaltningsmæssige opgaver.
Der er i år 2000 afholdt udgifter til udarbejdelse af strategier, handlingsplaner, videnopbygning samt efteruddannelse for 56,3 mill. kr., jf. tabel 17. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som direkte forbrug af øvrige driftsudgifter. De afholdte udgifter til efteruddannelse vedrører videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne.
Tabel 17.
Indtægter og udgifter til udvikling af viden og kompetence. Mill. kr. 1997-2000.
Langt den overvejende del af udgifterne vedrører videnopbygning i form af køb af varer og tjenesteydelser (konto 14/54) med henblik på at understøtte og videreudvikle et videnbaseret reguleringsgrundlag.
Institutionsmål 2000
Figur 4.
Udgifter til udvikling af viden og kompetence. mill. kr. 1997-2000.
3.4.1. Strategier, handlingsplaner m.v.
Miljøstyrelsen har i 2000 har haft et omfattende arbejde med udarbejdelse eller revision af handlingsplaner m.v. Der drejer sig bl.a. om Dioxinstrategien, udkast til Handlingsplan for brommerede flammehæmmere, udvalgsarbejde i forbindelse med en handlingsplan for gartneri og frugtavl, forarbejdet til Handlingsplan for håndtering og nyttiggørelse af havbundsmaterialer, Strategi for styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet, Nordisk Strategi for en bæredygtig udvikling, 5 indledende analyser til en national strategi for en bæredygtig udvikling, de indledende analyser til strategi for miljø og sundhed, Handlingsplan for MTBE, Redegørelse om børn og kemikalier, bidrag til Trafikministeriets CO2 -virkemiddelkatalog samt bidrag til energistyrelsens klimastrategi.
3.4.2. Øvrig videnopbygning
Der er i 2000 afsluttet 146 udrednings- og udviklingsprojekter, som er finansieret over styrelsens drift, jf. tabel 18.
Institutionsmål 2000
Tabel 18.
Antal afsluttede udrednings- og udviklingsprojekter. 1997-2000 21 .
Der blev i 2000 anvendt ca. 29 mill. kr. til konsulentbistand i forbindelse med løbende driftsopgaver, udrednings- og udviklingsprojekter m.v.22
Stigningen i antal projekter fra 1999 til 2000 kan i et vist omfang henføres til, at der som følge af en særskilt bevilling på finansloven i forbindelse med udarbejdelsen af Handlingsplan for håndtering og nyttiggørelse af havbundsmaterialer er blevet gennemført en række projekter om havbundsog havnesedimenter.
3.5. Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde
Miljø- og Energiministeriet har et forholdsvis lille departement, som styrer sagsgangen mellem ministeren og de underliggende institutioner. Sagerne færdigbehandles og forelægges af styrelserne. Udover den løbende, direkte ministerbetjening - udarbejdelse af udkast til besvarelser af folketingsspørgsmål og af henvendelser fra borgere, virksomheder m.v. - forestår Miljøstyrelsen det lovforberedende arbejde på miljøområdet og udarbejder udkast til bekendtgørelser samt vejledninger og andre administrative forskrifter m.v. Derudover omfatter det internationale arbejde, strategi- og policyarbejdet og erhvervsfremmeområdet ligeledes et betydeligt element af ministerbetjening.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 11 mill. kr. til ministerbetjening m.v., jf. tabel 19. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 19.
Driftsregnskab for løbende ministerbetjening m.v. Mill. kr. 1997-2000.
Faldet i udgifterne hænger bl.a. sammen med et fald i det lovforberedende arbejde og i antallet af spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Derudover kan det ikke udelukkes, at faldet skyldes tekniske årsager vedr. tilrettelæggelsen af tidsregistreringen. Dette vil blive søgt afklaret i forbindelse med videreudviklingen af tidsregistreringen, jf. i øvrigt afsnit 3.1.
3.5.1. Lovforberedende arbejde
I 2000 blev der vedtaget, henholdsvis udstedt 6 lovforslag, 35 bekendtgørelser og 12 cirkulære og vejledninger. Til det regelforberende arbejde er der anvendt 18 årsværk, jf. tabel 20. Faldet i årsværksforbruget hænger bl.a. sammen med faldet i antal af lovforslag.
Tabel 20.
Antal love, bekendtgørelser m.v.23 1997-2000.
3.5.2. Løbende ministerbetjening
En væsentlig del af den løbende ministerbetjening består i udarbejdelse af udkast til besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Folketinget (§ 20- spørgsmål stillet i henhold til Folketingets forretningsorden) samt spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (FMPU) inden for miljøområdet.
Miljøstyrelsen har i 2000 udarbejdet udkast til besvarelse af 136 § 20-spørgsmål. Antallet af spørgsmål varierer meget fra år til år, jf. tabel 21.
Tabel 21.
Antal folketingsspørgsmål (§20-spørgsmål). 1997-2000 24 .
Udover § 20-spørgsmålene fremsendes der løbende et stort antal svar samt orienteringsskrivelser til FMPU. Samlet set har antallet af svar og orienteringsskrivelser til FMPU generelt set været faldende fra omkring 950 i 1997 til omkring 675 i 2000, dog med stor variation fra år til år afhængig af bl.a. omfanget af lovforslag mv. i de enkelte år, jf. figur 5.
I 2000 blev der i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om implementeringen af Århuskonventionen besvaret 46 spørgsmål, mens der i forbindelse med behandlingen af to ændringsforslag til Havmiljøloven blev besvaret henholdsvis 33 spørgsmål (skibes pligt til at aflevere affald i havnene) og 16 spørgsmål (administrative bøder m.v.). I forbindelse med en ændring af Kemikalie loven (blandt andet implementering af biociddirektivet) blev der stillet 18 spørgsmål.
Miljøstyrelsen bidrager herudover til besvarelsen af spørgsmål vedrørende lovforslag, der er fremsat inden for andre ministerområder. I 2000 medvirkede Miljøstyrelsen eksempelvis til udarbejdelsen af 80 svar i forbindelse med behandlingen af lovforslagene vedrørende emballageafgifter og afgifter på industrielle drivhusgasser, der hører til Skatteministeriets område.
Figur 5.
Antal spørgsmål m.v. fra FMPU. 1997-2000 25 .
3.6. Internationalt arbejde
Internationalt samarbejde om beskyttelsen af miljøet er i dag en nødvendighed, og den internationale dimension er central i løsningen af de fleste af Miljøstyrelsens opgaver. Det internationale miljøarbejde formidles gennem en række organisationer som EU, OECD og UNEP, ligesom en række globale miljøproblemer varetages gennem særlige konventioner og aftaler.
Udgifterne til internationalt samarbejde udgjorde i 2000 i alt 38 mill. kr., jf. tabel 22. Dette tal indeholder såvel andel af lønsum som direkte konterede driftsudgifter under aktivitetsområdet. Heri er medregnet udgifterne til koordineringen af ministeriets EU-arbejde, som forestås af Miljøstyrelsen, mens udgifter til administration af international miljøbistand og til international miljørådgivning er opgjort under basisadministration og indtægtsdækket virksomhed, jf. afsnit 3.2 og 3.7.
Tabel 22.
Indtægter og udgifter ved internationalt arbejde. Mill. kr. 1997-2000.
Af de samlede udgifter i 2000 er anvendt 19 mill. kr. til arbejde i EU-regi, 7 mill. kr. til konventionsarbejde, herunder OSPAR, HELCOM mv. og 5 mill. kr. til FN-relateret arbejde, jf. figur 19. Konventionsarbejdet var i 1998 særlig stort på grund af forberedelse og afholdelse af den fjerde fælleseuropæiske miljøministerkonference (Århus-konferencen).27
Figur 6.
Udgifter til internationalt arbejde fordelt på formål. Mill. kr. 1997-2000.
3.6.1. EU
Arbejdet i EU med beskyttelsen af natur og miljø har fået en stigende betydning. Miljøstyrelsen arbejder derfor generelt på at sætte grønne danske fingeraftryk på EU's miljøarbejde med udgangspunkt i bl.a. nationale handlingsplaner og strategier. Det sker dels i forhold til udarbejdelsen af EUstrategier og handlingsprogrammer, og dels i forbindelse med konkrete regler for kemikalier, industri, vand, luft, affald m.v. Endvidere sker det ikke mindst ved at få miljøhensyn integreret i gennemførelsen af EU's "Agenda 2000" om udvidelse af EU med Øst- og Centraleuropa og i forbindelse med reformerne af Den Fælles Landbrugspolitik og Strukturfondspolitikken. Endelig arbejdes der med det globale miljøsamarbejde, først og fremmest om handel og miljø og arbejdet med internationale miljøkonventioner.
Der er i 2000 forberedt 4 ordinære rådsmøder og 2 uformelle rådsmøder, herunder hjemlig koordination og løbende koordination af arbejdet i Bruxelles, samt forhandling af en lang række kommissionsretsakter. Kommissionen og rådet vedtog i 2000 i alt 82 retsakter, jf. tabel 23.
Tabel 23.
Antal EU-retsakter på miljøområdet. 1997-2000.
Herudover har der været ydet indsats i forbindelse med Regeringskonferencen om Nice-traktaten, og i forbindelse med miljøaspekterne i forhandlingerne med EU-ansøgerlandene. Miljøstyrelsen har derudover også begyndt på forberedelserne til det danske EU-formandskab i 2002.
3.6.2. Øvrigt internationalt arbejde.
Udover EU-arbejdet omfatter de øvrige internationale opgaver OECD-arbejdet, det nordiske og arktiske samarbejde, arbejdet i miljøkonventionerne bl.a. OSPAR og HELCOM og arbejdet i de FNorganer, der arbejder med miljø (UNEP (FN's miljøprogram og komiteen for bæredygtig udvikling under FN) samt arbejdet med handel og miljø indenfor WTO). En del af det bredere internationale arbejde koordineres tæt i EU, og arbejdet i EU både herhjemme og i Bruxelles relaterer sig derfor også til disse øvrige internationale fora. Arbejdet på disse områder omfatter forberedelse samt deltagelse i møder og ikke mindst ministerbetjening.
I 2000 har Miljøstyrelsen arbejdet aktivt på alle felter. I OECD har indsatsen rettet sig mod forberedelsen af dansk formandskab for ministermøde i maj 2001. I Nordisk Ministerråd har Danmark som formandsland haft en stor opgave, og i miljø-konventionerne har Miljøstyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen deltaget aktivt i bl.a. arbejdet med en biosikkerhedsprotokol under biodiversitetskonventionen med forhandlingerne om en Popkonvention 28 og med videreførsel af Montreal protokollen 29 . I det bredere internationale samarbejde har Miljøstyrelsen aktivt deltaget i det første "Ministerial Forum" i UNEP afholdt i Malmø og det årlige møde i CSD (The Commission for Sustainable Development).
Institutionsmål 2000
3.7. Indtægtsdækket virksomhed, eksportfremme og tilskudsfinansierede aktiviteter
Miljøstyrelsen udfører i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed ved salg af den ekspertise, som styrelsen har opbygget. Derudover udfører Miljøstyrelsens aktiviteter med henblik på at fremme eksporten af dansk miljøteknologi og knowhow.
De samlede udgifter til indtægtsdækket virksomhed, eksportfremme og tilskudsfinansieret virksomhed udgjorde i 2000 i alt 17 mill. kr., jf. tabel 24. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet. Den tilskudsfinanseret virksomhed vedrører hovedsageligt Temacenter for Affald, jf. afsnit 3.7.3.
Tabel 24.
Udgifter til indtægtsdækket virksomhed, eksportfremme og tilskudsfinansieret virksomhed.
Mill. kr. 2000.
3.7.1. Indtægtsdækket virksomhed
Der har i 2000 været udgifter vedr. indtægtsdækket virksomhed for 3 mill. kr. og indtægter for 4 mill. kr., jf. tabel 25.
Tabel 25.
Indtægter og udgifter for indtægtsdækket virksomhed. Mill. kr. 1997-2000.
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter hovedsageligt projekter vedr. international miljørådgivning, som er et led i det internationale miljøsamarbejde.
Ved deltagelse i internationale miljø-rådgivningsopgaver nyttiggøres den viden om miljøadministration, som Miljøstyrelsen har opbygget.
Opgaverne omfatter bl.a. institutionel kapacitetsopbygning, lovforberedende arbejde, regulativer, handlingsplaner samt rådgivning vedr. administration, håndhævelse og miljøovervågning. Der udføres bl.a. opgaver inden for områderne renere teknologi, vandforsyning, spildevand, affald, pesticider og kemikalier, jf. tabel 26.
Tabel 26.
Internationale miljørådgivningsprojekter. Antal. 1997-2000.
Indsatsen i år 2000 har især koncentreret sig om 2 større projekter, hvoraf det ene er et institutionsopbygningsprojekt i Egypten finansieret af Danida, og det andet er et program for registrering af pesticider i Polen og Baltiske lande finansieret af Fødevareministeriet. Derudover har der været tale om projekter i Malaysia, Bangladesh, Swaziland og Polen.
Det forventes, at aktivitetsniveauet vedr. international miljørådgivning fremover vil forblive på det nuværende forholdsvis beskedne niveau. Dette skyldes primært, at behovet i stigende grad tilgodeses via stigende bevillinger til international miljøbistand. Det forventes derfor, at indsatsen pri mært vil omfatte miljøadministrativt strategiske opgaver.
Udover international miljørådgivning omfatter Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed sekretariatsopgaver for Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje blev stiftet i 1992, og er baseret på, at benzinselskaberne betaler et fast ørebeløb pr. liter solgt benzin, som anvendes til at finansiere oprydning af tidligere benzingrunde. Sekretariatsopgaverne omfatter bl.a. indstilling vedr. prioritering af grunde til oprydning samt behandling af henvendelser fra borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Samlet vurderes regnskabsresultatet for den indtægtsdækkede virksomhed i 2000 at være tilfredsstillende, jf. bilag 1.
3.7.2. Eksportfremme
Der har i 2000 været udgifter til eksportfremme for 1 mill. kr., jf. tabel 27.
Tabel 27.
Driftsregnskab for eksportfremme. Mill. kr. 1997-2000.
Der har i 2000 været udgifter til eksportfremme for i 0,7 mill. kr. Aktiviteterne udføres hovedsageligt i tilknytning til miljø- og energiministerens rejser i udlandet med erhvervsdelegationer samt i forbindelse med besøg i Danmark af udenlandske miljøministre og myndighedsdelegationer. I 2000 har miljø- og energiministeren med delegation bl.a. været i Kina m.h.p. erhvervsfremstød, ligesom der har været delegationsbesøg fra Kina i Danmark.
3.7.3. Tilskudsfinansieret virksomhed
Der har i 2000 været udgifter til tilskudsfinansieret virksomhed for 13 mill. kr., jf.
tabel 28.
Tabel 28.
Driftsregnskab for tilskudsfinansieret virksomhed. Mill. kr. 1997-2000.
Miljøstyrelsens tilskudsfinansierede virksomhed omfatter hovedsageligt "Det Danske Temacenter for Affald". Det Danske Temacenteret for affald er en del af Europæisk Temacenter for Affald, og er blevet til i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Københavns Kommune.Temacenteret arbejder med at samle data og information i Europa om affald og samarbejder med Det Europæiske Miljø-agentur. Udover Miljøstyrelsen bidrager Københavns Kommune og EU til driften af temacentret.
3.8. Generel ledelse og administration
Området omfatter udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af Miljøstyrelsen samt støttefunktioner for styrelsens generelle ledelse og drift, herunder central personale- og økonomiadministration.
Der er i 2000 anvendt 28 mill. kr. til generel ledelse og administration svarende til 8 pct. af de samlede udgifter, jf. tabel 29. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 29.
Driftsregnskab for generel ledelse og administration. Mill. kr. 1997-2000.
3.8.1. Økonomiadministration
I Miljøstyrelsens centrale økonomiadministration er der i år 2000 håndteret 8.474 kreditorbilag, 4.693 kassebilag og 484 udlandsbetalinger. Der har i gennemsnit været ca. 68 betalinger pr. arbejdsdag. Antallet af betalinger i alt har været stigende i perioden 1997-1999, mens år 2000 lå på lidt lavere niveau, jf. tabel 30.
Tabel 30.
Regnskabsbilag. Antal 1997-2000.
Vedrørende personaleledelse ogadministration henvises til afsnit 4.
3.8.2. Mål- og resultatstyring
Miljøstyrelsens ledelse og medarbejdere har i 2000 arbejdet med at indfører en resultatkontrakt for styrelsen og en direktørkontrakt for styrelsens direktør for 2001. Herudover er konceptet for arbejdsprogrammet, det såkaldte Logical Framework Analysis-koncept, konsolideret. Ligeledes er det nye tidsregistreringssystem blevet taget i anvendelse og de første erfaringer hermed er blevet gjort. Tidsregistreringssystemet vil blive videreudviklet og tilrettet de kommende år. Der er i 2000 udviklet en database til håndtering af oplysninger fra arbejdsprogrammet, som kan samkøres med tidsregisteringen. Det giver bedre mulighed for opfølgning, som videre kan omsættes i aktuel og relevant ledelsesinformation.
3.9 Hjælpefunktioner
Hjælpefunktioner omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres eller fordeles på de udadrettede aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om husleje, bygningsdrift og vedligeholdelse og om journal, omstilling, betjentstue og IT, dvs. funktioner der muliggør løsningen af Miljøstyrelsens udadvendte arbejdsopgaver.
Der er i 2000 afholdt udgifter for 64 mill. kr. til hjælpefunktioner, jf. tabel 31. Dette tal indeholder såvel forbrug af lønsum som forbrug af øvrige driftsudgifter under aktivitetsområdet.
Tabel 31.
Driftsregnskab. Mill. kr. 1997-2000.
3.9.1. Journalisering
Miljøstyrelsens centrale journalenhed har i de senere år været belastet af en høj personaleomsætning. Årsagen hertil har formentlig været et højt arbejdspres kombineret med monotone arbejdsopgaver. Styrelsen besluttede derfor i begyndelsen af 2000 at decentralisere journaliseringen til de enkelte kontorer eller fagområder. Formålet hermed var at skabe mere udviklende jobs for kontormedarbejdergruppen, og at bringe journaliseringen tættere på sagsbehandlerne for derved at øge kvalitet og nyttiggørelsen af registreringerne. Det er endnu for tidligt at vurdere resultaterne af decentraliseringen. Der vil blive gennemført en evaluering i 2001.
I 2000 journaliserede Miljøstyrelsen ca. 63.000 indgående og ca. 33.000 udgående breve, hvilket er på niveau med de tidligere år, jf. figur 7.
Figur 7.
Ind- og udgående post. Antal 1997-2000.
3.9.2. IT-området
IT-området blev omstruktureret i Miljø- og Energiministeriet i 2000. Center for Informatik blev oprettet i april 2000 og udgjorde en sammenlægning af IT-sektionerne i Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Departementet og Skov- og Naturstyrelsen. Centret blev samlet i Skov- og Naturstyrelsen primo september 2000.
Ved etableringen af Center for Informatik blev institutionens IT-budget inklusiv et overhead overført til Skov- og Naturstyrelsen fratrukket afholdte udgifter indtil overflytningstidspunktet. Et restbeløb på 2,1 mill. kr. er reserveret til IT-aktiviteter i 2001.
1. Den tidligere kontoplan blev indført i 1994. [Tilbage]
3. Opgørelsen omfatter de samlede lønudgifter (inkl. refusioner), herunder lønudgifter under den indtægtsdækkede virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter. [Tilbage]
4. Ekskl. ikke-refusionsberettiget købsmoms. [Tilbage]
5. Heraf udgør lønsumsudgiften 157,5 mill. kr. Den resterende lønudgift på 6,2 mill. vedr. indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed. [Tilbage]
6. Opgørelsen omfatter de sagsgrupper, hvor der er fastsat målsætninger vedr. sagsbehandlingstider, jf. afsnit 3.2.3. [Tilbage]
7. Opgørelsen omfatter alene 2000, som følge af indførelse af tidsregistrering i 2000. [Tilbage]
8. Opgørelsen omfatter tilskud under følgende konti: 23.22.08. Teknologipulje, 23.23.11. Renere produkter, 23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder, 23.24.31. Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler, 23.27.03. Puljen til Grøn Beskæftigelse, 23.27.04. Den Grønne Fond samt 23.28.02.10. Aktionsplan for økologisk omstilling m.v. [Tilbage]
9. Opgørelsen omfatter tilskud under følgende konti: 23.26.20. Internationale miljøbistand. [Tilbage]
10. Opgørelsen omfatter også årsværksforbrug vedr. ordninger, der ikke er omfattet af opgørelsen i tabel 5. Det drejer sig om administration af 23.22.09. Gasværkserstatninger, 23.23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer, 23.23.11.20. Miljømærkeordninger, 23.27.02. Indsats vedr. trafik og miljø samt 23.28.02.10. Støtte til forureningstruede vandindvindinger. [Tilbage]
11. Jf. Justitsministeriets cirkulære af 4. juni 1997 vedrørende sagsbehandlingstider og målsætninger herfor. Målsætningerne er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside. [Tilbage]
12. Opgørelsen omfatter følgende tilskudsordninger, hvor der alle helt eller delvis er baseret på en ansøgningsmodel: 23.23.05. Indsamlingsordning vedr. nikkel-cadmiumbatterier, 23.23.11. Renere produkter m.v., 23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder, 23.27.03. Den Grønne Jobpulje og 23.27.04. Den Grønne Fond. [Tilbage]
13. Jf. bekendtgørelse af B607 19/7 1999 om strandsanering. [Tilbage]
14. Ved opgørelsen af tallene har det af praktiske årsager ikke været muligt at tage højde for overførsLen af landbrugs-, bioteknologi-, ferskvands- og klimaområdet pr. 1. januar 1999 til Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Informationsaktiviteter på disse områder er indeholdt i tallene for 1996-1998, men ikke i opgørelsen fra 1999. Dette indebærer, at stigningen i aktivitetsniveauet på miljøområdet ikke fuldt ud fremgår af tabellen. [Tilbage]
15. Derudover bliver der hvert år produceret enkelte videoer, CD-rom'er, plakater mv. [Tilbage]
16. Besøgsstatistikken for 2000 skelner mellem besøg fra Danmark og de internationale besøg (dvs. besøg fra USA-topdomæner (com.edu. osv.)) og alle andre. På Miljøstyrelsens hjemmeside udgør de 3 grupper hver ca. 33 pct. af samtlige besøg. Disse tal siger altså noget om, hvor de besøgende kommer fra, men ikke om de besøger den danske eller den engelske/spanske hjemmeside. WWW-redaktørerne vil sørge for, at statistikken for 2001 udvides til også at vise, om besøgene gælder den danske eller den engelske/spanske hjemmeside. [Tilbage]
17. I 2000 blev der udsendt i alt 4 numre af Danish Environment & Energy Newsletter [Tilbage]
18. Miljøbutikken er Miljø- og Energiministeriets fælles servicecenter, der betjener henvendelser fra offentligheden i samarbejde med styrelserne og på baggrund af styrelsernes informationsmateriale. Tallene baserer sig på stikprøver. [Tilbage]
19. Planen kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Adressen er: www.mst.dk [Tilbage]
20. Opgørelsen af det samlede antal afsluttede sager er først påbegyndt i 1998. [Tilbage]
21. Opgørelsen omfatter ikke projekter, hvortil der er ydet tilskud under Miljøstyrelsens tilskudsbevillinger. [Tilbage]
22. For dataprojekter se afsnit 3.3.2 [Tilbage]
23. Tabel 19 angiver antallet af vedtagne, henholdsvis udstedte love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Årsværksforbruget opgøres derimod i forhold til den tid, der er blevet anvendt på det samlede regelarbejde, uanset om tiden er gået til regler, der er vedtaget eller udstedt eller til udkast til regler, som endnu ikke er vedtaget eller udstedt. [Tilbage]
24. Ved opgørelsen af antallet af spørgsmål har det af praktiske årsager ikke været muligt at tage højde for overførslen af en række områder pr. 1. januar 1999 til Skov- og NaturstyreLsen og Energistyrelsen. Det vurderes dog, at der har været tale om et vist fald i antallet af spørgsmål i 1999 i forhold til tidligere år. [Tilbage]
25. Jf. forrige note. [Tilbage]
26. Der har været indtægter for 138.437 kr. [Tilbage]
27. Udgifterne til forberedelse og afholdelse af konferencen er afholdt ved bevillingsoverførsel fra konto 23.26.11. Det endelige regnskab blev afsluttet i 2000, og der er på baggrund heraf sket en regulering af overførslen fra konto 23.26.11. [Tilbage]
28. POP-konventionen blev vedtaget i 2000 i FN-regi, og drejer sig om udfasning af uopløselige organiske stoffer. [Tilbage]
29. Montreal-protokollen blev vedtaget i 1987 i FN-regi og indeholder bindende aftaler om reduktion af forbrug og produktion af en række ozonlagsnedbryddende stoffer. [Tilbage]
30. Dækningsbidraget udgjorde i 1997 27.593 kr., det er rundet ned til 0 kr. i tabellen. Dækningsbidraget udgjorde i 1998 -1.034.331, det er rundet op til -1 mill. kr. i tabellen. Dækningsbidraget udgjorde i 1999 194.683 kr., det er rundet ned til 0 kr. i tabellen. Dækningsbidraget udgjorde i 2000 799.912 kr., det er rundet op til 1 mill. kr. i tabellen. [Tilbage]
31. I 1997 udgjorde nettoudgifterne 162.223 kr., som er rundet ned til 0 kr. i tabellen. [Tilbage]
32. Det vurderes at et kreditorbilag i gennemsnit omfatter 8-10 regninger. [Tilbage]