| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Virksomhedsregnskab 2000

1. Beretning

Miljøstyrelsen udarbejder årligt et arbejdsprogram, der indeholder styrelsens mål og planlagte aktiviteter.

I arbejdsprogrammet for 2000 blev der efter aftale med Miljø- og Energiministeriets departement opstillet 7 institutionsmål for en række områder, som styrelsen ønskede at sætte særlig fokus på i løbet af året.

I det følgende gøres kort status for opfyldelsen af institutionsmålene samt for de øvrige væsentligste miljø- og tværfaglige, internationale samt organisatoriske opgaver, der er blevet løftet i 2000.

1.1 Institutionsmål for 2000

Miljøstyrelsens 7 institutionsmål for 2000, der omfatter 40 delmål, har haft såvel faglig som mere organisatorisk og borgerrettet karakter, jf. boks 1.

Boks 1.
Institutionsmål 2001
Der henvises til bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af institutionsmålene.

Ud fra en samlet vurdering er målopfyldelsesgraden for institutionsmålene rimelig tilfredsstillende. Det vurderes, at 57 pct. af delmålene er opfyldt, 33 pct. er delvist opfyldt, mens 10 pct. ikke er opfyldt, jf. figur 1.

Figur 1.
Opfyldelse af institionsmål

Delvis eller manglende opfyldelse af institutionsmål skyldes flere forhold. Opfyldelsen af nogle mål har haft længere tidshorisont end oprindelig forudsat, mens andre har været vanskeligere at nå blandt andet som følge af en række eksterne forhold og påvirkninger, som styrelsen ikke har haft indflydelse på, jf. nedenfor.

Institutionsmålet om udarbejdelse af bæredygtighedsstrategier såvel nationalt som internationalt er stort set opfyldt, jf. figur 2. Der er udarbejdet en strategi for bæredygtig udvikling i Norden og et samlet regeringsforslag til den nationale strategi er sendt til høring i marts 2001. Endvidere har Miljøstyrelsen ydet bidrag til diskussionerne i EU om en ny bæredygtighedsstrategi og det 6. miljøhandlingsprogram samt ydet bidrag til OECD's miljøstrategi og forberedelserne af Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, der afholdes i Sydafrika i 2002 i 10-året for Rio-konferencen. De tre internationale processer er imidlertid alle blevet forsinket, og de endelige danske mandater er derfor ikke blevet fastlagt inden udgangen af 2000.

Figur 2.
Opfyldelse af de enkelte institutionsmål for 2000.

Styrkelsen af styrelsens kommunikationsindsats er forløbet planmæssigt. Der er blevet gennemført en række kampagner - herunder miljøtrafikugen - og en konference om forebyggelse af affald. 5 kampagner er blevet evalueret, ligesom der er blevet udviklet et generelt koncept herfor. Herudover er borgerne via informationskampagner og pressemeddelser blevet informeret om de miljø- og sundhedsskadelige virkninger af forskellige rengøringsprodukter og kosmetiske produkter, herunder blandt andet klor, forskellige hudcremer, hårfjerningscreme og shampoo.

Med sigte på at styrke styrelsens arbejde med miljø- og økonomivurderinger blev der som planlagt igangsat en række analyser blandt andet inden for affaldsområdet, og der blev ydet bidrag til eksterne analyser af miljøområdet. Enkelte analyser blev færdiggjort i 2000, mens resten afsluttes i løbet af 2001. Styrelsen har endvidere i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser arbejdet med et forslag til forbedring af miljøvurdering af finansloven, blandt andet med indikatorer. Der er endvidere igangsat et projekt om miljøvurderinger af den økonomiske politik, som vil blive færdiggjort i 2001.

Forbedringen af styrelsens sagsbehandling er kun i nogen grad forløbet som planlagt. En vejledning for god sagsbehandling er under udarbejdelse, og der er udført analyser af mulighederne for indførelse af et kvalitetsstyringssystem, herunder forslag til hvordan Miljøstyrelsen kan definere og måle kvalitet i sagsbehandlingen, samt forslag til en handlingsplan for det videre arbejde på området. Der er endnu ikke taget stilling til indførelsen af et kvalitetsstyringssystem.

Miljøstyrelsen fik med hjælp fra eksterne konsulenter udarbejdet et forslag til en ny journalplan. Styrelsen vil overgå til et fuldt elektronisk arkiv, og indførelsen af den nye journalplan er udskudt i foreløbig 1 år, indtil dette arkiv er klar.

Institutionsmålet om styrkelse af den internationale tankegang er i vidt omfang blevet opfyldt. Arbejdet med miljøbistanden er blevet koblet med det internationale konventionsarbejde. Koblingen skaber en synergieffekt mellem de to områder, således at efterlevelsen af de internationale miljøaftaler styrkes samtidig med, at der skabes øget opbakning omkring det internationale konventionsarbejde. Som et led i dette arbejde har Miljøstyrelsen udgivet publikationen "Styrkelse af sammenhængen mellem internationale miljøaftaler og miljøbistanden i Miljø- og Energiministeriet", og styrelsen har igangsat en række forstudier i modtagerlande med henblik på at bane vejen for deres indgåelse og efterlevelse af internationale konventioner. Endelig er arbejdet med en strategi for internationalisering af Miljøstyrelsen igangsat, og forventes afsluttet i 2001.

Styrkelsen af Miljøstyrelsens miljøstyring og grønne indkøbspolitik er ligeledes stort set forløbet planmæssigt. Der er blevet udarbejdet udkast til koncernmål på området, opstillet ny indikatorer til indberetning i det grønne regnskab og omlægningen af styrelsens indkøb er påbegyndt.

Med henblik på en styrkelse af indsatsen på produkt, kemikalie- og affaldsområdet blev der som planlagt iværksat en række aktiviteter. På affaldsområdet er en vejledning om farligt affald færdig i udkast, og der er udsendt et debatoplæg og afholdt en konference om affaldsforebyggelse. På produktområdet er målsætningen om, at miljømærker anvendes på mere end 1200 produkter blevet opfyldt. Kendskabet til miljømærkerne er dog ikke blevet udbredt i det ønskede omfang. På kemikalieområdet blev der for det første offentliggjort Pesticid Handlingsplan II, for det andet udarbejdet en vejledende liste over farlige stoffer, for det tredje igangsat en styrket indsats mod dioxin. Derudover er der udarbejdet og drøftet udkast til handlingsplan for brommerede flammehæmmere og gennemført en implementering af EU´s biociddirektiv i dansk ret.

Pesticid-handlingsplan II for landbrugets nedsættelse af pesticidanvendelsen blev offentliggjort i foråret 2000. Handlingsplanen, der er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet, tager udgangspunkt i det såkaldte Bichel-udvalgs anbefalinger om en 3- strenget strategi. Strategien indebærer for det første en generel nedsættelse af behandlingshyppigheden på marker, for det andet en øget omlægning af landbruget til økologisk drift og for det tredje en udlægning af visse områder langs søer og vandløb til sprøjtefrie områder. Der er afsat 256 mill. kroner til gennemførelsen af handlingsplanen.

I december blev nedsat et nyt udvalg, der skal undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser af gartnerier og frugtavleres anvendelse af pesticider. Udvalgets arbejde ligger i forlængelse af det tidligere Bichel-udvalgs arbejder, og formanden for udvalget er tidligere medlem af Europa Parlamentet Kirsten Jensen. I slutningen af august 2001 forventes udvalget at aflevere en rapport, der skal danne grundlaget for Miljø- og Energiministeriets udformning af en handlingsplan for gartnerier og frugtavl.

Den vejledende liste over farlige virkninger af omkring 20.000 kemiske stoffer er udarbejdet ved hjælp af computermodeller. Listen er et tilbud til kemikalieproducenter og importører i forbindelse med deres mærkning og klassificering af produkter.

Den styrkede indsats mod dioxin har blandt andet omfattet en større undersøgelse af dioxin-forureningen med henblik på at beskrive hvor meget af det giftige stof dioxin, der er i omløb, og hvorfra det kommer. Hovedkonklusionen er, at forbrændingsanlæg stadigvæk er den største dioxinkilde, men at også brændeovne og gårdfyr spiller en væsentlig rolle for dioxinforureningen.

For at nedbringe forureningen med dioxin mest muligt har Miljøstyrelsen arbejdet for en fremrykning af indførelsen af nye strengere grænseværdier for dioxin-udledning. Styrelsen har således forhandlet med Amtsrådforeningen om allerede i 2004 at efterleve kravene i EU's affaldsforbrændingsdirektiv, der ellers først ville være trådt i kraft ved udgangen af 2005.

1.2 Øvrige miljøfaglige og tværgående indsatser

Opprioriteret indsats for nedbringelse af MTBE-forurening

Stoffet MTBE, der tilsættes benzin, kan ødelægge drikkevandet, hvis det slipper ud fra tankanlæg. Ny viden herom har betydet, at indsatsen mod MTBE-forurening har fået høj prioritet i år 2000. Miljøstyrelsen har været i tæt dialog med oliebranchen om forebyggelse af forureningen, og på baggrund heraf har branchen offentliggjort en udfasningsplan for MTBE i 95- og 92-oktan benzin. Udfasningsplanen har også som mål, at salget af 98-oktan benzin med MTBE skal begrænses til mindre end 10 pct. af de nuværende salgssteder. Endvidere er der udarbejdet en bekendtgørelse for benzinstationer med henblik på en nedbringelse af risikoen for udslip fra tankstationernes anlæg. Bekendtgørelsen har været i høring og forventes udstedt i foråret 2001.

Endelig blev der gennemført en succesfuld informationskampagne på landets tankstationer med henblik på en nedsættelse af forbruget af 98-oktan benzin, som især indeholder MTBE. En ekstern evaluering har blandt andet vist, at 38 pct. af bilisterne som reaktion på kampagnen er skiftet fra 98- til 95-oktan benzin.

Som opfølgning på den nye jordforureningslov, der trådte i kraft januar 2000, blev der udstedt en række bekendtgørelser, som dels har udmøntet lovens bestemmelser, dels sat visse af lovens bestemmelser i kraft. Der er blandt andet indført en forsikringsordning for private olietanke og et ubetinget ansvar for forureningen herfra. Samtidigt har Miljøstyrelsen udsendt vejledningerne "Rådgivning af beboere i let forurenede områder" og "Kortlægning af forurenede arealer". Målet med sidstnævnte er en bedre koordinering og prioritering af den offentlige indsats på området. Flere vejledninger forventes at følge i 2001.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et lovforslag, der videreudvikler de nuværende regler om grønne regnskaber. Lovforslaget skal dels styrke de grønne regnskabers informationsværdi og troværdighed overfor offentligheden, dels styrke dialogen mellem de amtskommunale og kommunale tilsynsmyndigheder og virksomhederne. I forslaget lægges der op til, at tilsynsmyndighederne skal have en mere aktiv rolle end tidligere, blandt andet ved at tilsynsmyndighederne skal afgive en udtalelse, der skal offentliggøres sammen med regnskabet. Lovforslaget har været til 1. behandling i Folketinget.

Succesfuld miljøtrafikuge

Miljøstyrelsen arrangerede i samarbejde med Trafikministeriet landets første miljøtrafikuge. Formålet med arrangementet var at skabe debat og opmærksomhed omkring mere miljøvenlige transportformer. Miljøtrafikugen var det danske bidrag til den europæiske bilfri dag, "In town without my car!". 18 af de største 20 kommuner, mange amter og landsdækkende organisationer bidrog med aktiviteter. Evalueringen af ugen har vist, at 53 pct. af befolkningen havde kendskab til ugen. Miljøtrafikugen vil blive gentaget i 2001 med Trafikministeriet som hovedansvarlig.

Miljørigtig skrotning af udtjente biler

"Skrot godt - det betaler sig" er mottoet for en ny ordning, der med en økonomisk gulerod skal motivere bilejere til at aflevere udtjente biler til miljørigtig skrotning. Ordningen betyder, at ejeren af en skrotmoden bil får dækket sine udgifter, hvis bilen afmeldes og afleveres hos en registreret ophugger. Samtidigt medfører ordningen, at det kun er firmaer, der har et kvalitets- eller miljøstyringssystem - for eksempel ISO 9001 eller 14001 - som må ophugge biler. Ordningen trådte i kraft i juni 2000.

Danmark har som det første land i verden gennemført et bredt forbud mod bly. Bly er kendt som et stof, der forårsager skader på børns indlæring, adfærd og intelligens. Ved bekendtgørelse er der indført forbud mod en række blyforbindelser i produkter af plast og metal. Håbet er, at det danske initiativ vil blive startskuddet for et tilsvarende forbud på EUplan.

I år 2000 vedtog Folketinget en afgift på brugen af de industrielle drivhusgasser (HFC'er, PFC'er og SF6), som blandt andet bruges som kølemiddel, til skumproduktion og til støjisolerende ruder. Afgiften, der træder i kraft marts 2001, har til hensigt at nedbringe udslippet af disse gasser og fremme anvendelsen af alternativer.

Revision af emballageafgifter

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en miljøvurdering baseret på livscyklusanalyser af 11 emballagematerialer, der danner grundlag for et miljøindeks til fastsættelse af afgifter på emballage. De nye emballageafgifter erstatter den vægtbaserede emballageafgift, som blev indført fra 1. januar 1999. Formålet med de nye afgifter er at forstærke incitamentet til at anvende de mest miljøvenlige emballagematerialer og øge incitamentet til at nedbringe forbruget af emballagematerialer. De miljø-baserede emballageafgifter træder i kraft den 1. april 2001.

Styrkelse af grønt offentligt indkøb

Miljøstyrelsen har siden 1999 været koordinator for et samarbejde mellem kommunerne og Miljø-og Energiministeriet om grønt offentligt indkøb. I den forbindelse har Miljøstyrelsen afholdt temadage og udarbejdet informationsmateriale og vejledninger om grønt indkøb. Ligeledes har styrelsen undersøgt status for grønt, offentligt indkøb samt muligheder og behov for uddannelse af det offentliges indkøbere. Endvidere er der i forbindelse med EU's revision af udbudsdirektivet blevet arbejdet for en forbedring af offentlige indkøberes mulighed for at stille miljøkrav.

Mere fokus på panelarbejde

Miljøstyrelsen har i forbindelse med indsatsen for renere produkter taget initiativ til at oprette produktpaneler inden for hhv. elektronik-, tekstilprodukt, godstransport- og bygge- og anlægsområdet. Formålet med produktpanelerne er at fremme udvikling og afsætning af renere produkter. Dette skal blandt andet ske ved at skabe fora for dialog mellem områdernes væsentlige aktører og ved at opstille handlingsplaner og formidle resultater. Panelarbejdet har blandt andet resulteret i en ny handlingsplan for elektronikområdet, der fokuserer på afsætning af renere el-produkter til private, en kollektion af miljømærket beklædning og boligtekstiler som oplæg til en kommende miljømærkekampagne samt medspil i Miljøtrafikugen.

Miljøstyrelsen har gennemført konvention om affald fra skibe i dansk lovgivning. Ved indgåelse af konventionen, benævnt Den Baltiske Strategi, har alle lande omkring Østersøen forpligtet sig til at indføre regler om tvungen aflevering af skibsaffald i havne og til at opbygge tilstrækkelige faciliteter til modtagelse af skibsaffald i alle havne. Konventionen, der blev vedtaget i 1998 på et møde i Helsingfors kommissionen, er fra juli 2000 gennemført i 3 bekendtgørelser om affald fra skibe.

Århuskonventionen gennemført i dansk lovgivning

Med henblik på implementering af Århuskonventionen justerede Folketinget i juni 2000 loven om aktsindsigt og en række miljølove. Ændringerne medfører udvidede muligheder for adgang til miljøoplysninger, deltagelse i beslutningsprocesser og udvidet adgang til klage- og domstolsprøvelse på miljøområdet. Således blev blandt andet miljøorganisationernes klageret udvidet. Loven er blevet fulgt op med en bekendtgørelse på jordforureningsområdet og et udkast til en bekendtgørelse om kommunernes udlicitering. Der mangler nu kun en bekendtgørelse om listevirksomheder for, at Århuskonventionen er fuldt implementeret. Bekendtgørelsen om listevirksomheder forventes at træde i kraft i foråret 2001.

1.3. Øvrige internationale indsatser

En uafhængig evaluering af 15 DANCED miljøbistandsprojekter i Sydafrika placerer Danmark som et af de førende lande, når det gælder bistand til udviklingen af mellemindkomstlandenes kapacitet til miljøforvaltning. Evalueringen blev gennemført i år 2000. Bistandsprojekterne er blandt andet blevet bedømt på grundlag af de principper for miljøbistand, der er opnået enighed om i OECD som opfølgning på miljøkonferencen i Rio de Janeiro i 1992.

På baggrund af ønsker fra blandt andet Folketinget har Miljøstyrelsen styrket sin informationsindsats om miljøbistandsarbejdet i de 3 programmer DANCEE, DANCED og DANCEA. Informationsprojekter er også sat i værk på tværs af Miljø-og Energiministeriet og i samarbejde med blandt andet Udenrigsministeriet. Resultatet er blandt andet et nyt nyhedsblad, pjecer og publikationer, nye hjemmesider samt undervisnings- og filmprojekter.

Vedtagelse og indførelse af nyt vandrammedirektiv

EU´s nye vandrammedirektiv blev efter mere end tre års forhandlinger endeligt vedtaget i efteråret 2000 og trådte i kraft december 2000. Formålet med vandrammedirektivet er at beskytte vandløb, søer, fjorde, kystvande og grundvand i hele EUområdet. Direktivet vil på længere sigt afløse væsentlige dele af det eksisterende detaljerede EUregelsæt. Det nye vandrammedirektiv fastlægger overordnede rammer for medlemsstaternes regulering af vandområderne, og giver medlemsstaterne bedre mulighed for selv at fastlægge detaljerne i denne regulering. Nyt i forhold til danske traditioner er det, at forvaltningen af vandområderne skal baseres på vandløbssystemernes naturlige forløb og dermed ikke afhænge af amtsgrænserne.

Koordinering af EU-samarbejdet og den globale miljøindsats

Det var i 2000 målet fortsat at styrke den overordnede koordinering og styring af ministeriets deltagelse i EU-samarbejdet og det internationale miljøsamarbejde for derigennem at sætte grønne danske fingeraftryk på EU´s retsakter og det globale miljøsamarbejde.

På EU-området er der ved Miljøstyrelsens medvirken blandt andet vedtaget EU-regler for udledninger fra store fyringsanlæg, nationale lofter for udledning af svovl, ammoniak og kvælstof, det ovenfor nævnte vandrammedirektiv og et direktiv om bortskaffelse af bilskrot. Sidstnævnte direktiv indfører et producentansvar i forbindelse med bortskaffelsen af skrottede biler. Endvidere har Miljøstyrelsen arbejdet for at påvirke gennemførelsen af EU-traktatens bestemmelser om integration af miljøhensyn i fællesskabets sektorpolitikker, og for at fremme vedtagelsen af EU´s 6. miljøhandlingsprogram. Sigtet har her været at gøre programmet så konkret og målrettet som muligt.

Endvidere er der bidraget til forhandlingerne om den endelige vedtagelse af den såkaldte POP-konvention på kemikalieområdet og Bio-safety protekollen, der vedrører vilkår for handel med levende modificerede organismer. Konventionerne blev endeligt færdigforhandlet i FN-regi i henholdsvis december og februar 2000.

1.4 Organisation og personale

Stram ressourcestyring på personaleområdet

I perioden 1999-2000 har Miljøstyrelsen reduceret personaleforbruget som følge af generelt faldende lønsumsrammer. Samtidig er der gennemført en intern prioriteringsrunde for at få ressourcer til en opprioritering af kemikalieområdet. På Finansloven for 2001 blev kemikalieområdet yderligere opprioriteret, og i 2001 vil der blive ansat et antal nye medarbejdere til at løse de nye opgaver. Antallet af chefstillinger vil imidlertid ikke blive udvidet som følge af tilførslen af disse opgaver.

Miljøstyrelsens personaleomsætning steg fra 12 pct. i 1999 til 13 pct. i 2000, hvortil kommer den interne mobilitet mellem styrelsens kontorer. Personaleomsætningen vil formentlig stige yderligere i 2001, hvilket betyder, at vidensdeling bliver et væsentligt indsatsområde i de kommende år.

Faldet i bevillingen til løn samt den høje personaleomsætning betyder, at lønudgifterne er svære at forudsige, eftersom lønnen til nye medarbejdere kan variere med op til 50 pct. afhængig af anciennitet og kvalifikationer. Styrelsen har derfor haft megen fokus på lønsumstyring.

Fokus på ledelseskapacitet og kompetenceudvikling

Miljøstyrelsen har i år 2000 fortsat arbejdet med at styrke ledelseskapaciteten. Baggrunden er især, at Miljøstyrelsen sammenlignet med andre ministerbetjenende institutioner har usædvanligt få chefer i forhold til antallet af medarbejdere. På chefseminarer, i erfaringsgrupper og uformelle ledelsesfora er der arbejdet med strategiske værktøjer og chefkompetencer. Der er endvidere indført et nyt ledelsesudviklingsværktøj, der er baseret på ledelsesudviklingssamtaler og lederevaluering. Endvidere er der i nogle af styrelsens kontorer etableret souschefstillinger og sektionsledere.

Miljøstyrelsen har i 2000 sat fokus på den målrettede kompetenceudvikling og etableret erfaringsgrupper for medarbejdere i nøglefunktioner (journal-medarbejdere og ledelsessekretærer).

Styrelsen implementerede i 2000 elektronisk tidsregistrering. Ud over effektivisering af en række administrative rutiner har kombinationen af tidsregistrering og arbejdsprogram givet øget ressourceindsigt. Indsigten skal bruges til bedre planlægning og prioritering af styrelsens indsatser.

Organisatoriske forandringer

I år 2000 blev ministeriets IT-afdelinger samlet i et nyt fælles "Center for Informatik", der er placeret i Skov- og Naturstyrelsen. Miljøstyrelsens ITkontor blev som konsekvens heraf nedlagt. Som led i en opprioritering af Miljøstyrelsens kommunikationsog informationsindsats blev der oprettet et nyt tværgående kommunikationskontor. Endvidere blev to af styrelsens "gamle" vandkontorer samlet i ét spildevands-og vandforsyningskontor, og overvågning vedrørende vandmiljøplan NOVA 2003 er blevet overført til Danmarks Miljøundersøgelser.

Styrelsens centrale journal blev decentraliseret i 2000. Dels fordi journalarbejdet var for ensformigt, og dels for at styrke og effektivisere journali-13 seringen. Decentraliseringen der har været en organisatorisk og uddannelsesmæssig krævende opgave.

1.5 Årets regnskabsresultat

Miljøstyrelsens regnskab for 2000 viste et underskud på knap 17 mill. kr. Underskudet var et resultat af indtægter på 311 mill. kr. og udgifter på 327 mill. kr.

Underskudet skyldes blandt andet et fald i finanslovsbevillingen på ca. 20 mill. kr. fra 1999 til 2000, og er finansieret ved brug af opsparingen fra 1999. Resultatet for 2000 vurderes derfor alt i alt at være tilfredsstillende.

Opsparingen ved udgangen af 2000 var herefter på 27 mill. kr., hvoraf 23 mill. kr. er bundet til finansiering af allerede planlagte aktiviteter i 2001.Der overføres således 4 mill. kroner (inklusiv løn) i ubundne midler til 2001. Da beløbet er meget beskedent i forhold til størrelsen af de samlede driftsudgifter, vil nye aktiviteter skulle finansieres inden for den afsatte bevillingsramme på Finanslov 2001. Der skal derfor fortsat stilles meget store krav til den løbende prioritering af Miljøstyrelsens opgavevaretagelse.

1.6 Forventninger til de kommende år

Forventningerne til de kommende år afspejles blandt andet i Miljøstyrelsens institutionsmål for 2001, der er en del af miljøstyrelsens arbejdsprogram. Der er opstillet 11 institutionsmål for 2001, jf. boks 2. Der er for første gang opstillet koncernmål i 2001. 3 af Miljøstyrelsens institutionsmål bidrager til opfyldelsen af koncernmål.

Målopfyldelsen vil blive vurderet i Virksomhedsregnskab 2001.

Boks 2.
Institutionsmål 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |