Virksomhedsregnskab 2000
6. International miljøbistand
6.1. Indledning
Som opfølgning på FN's konference i Rio de Janeiro i 1992 om miljø og udvikling, oprettede Danmark i 1993 Miljø- og Katastroferammen - nu Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) 1 . Det er målsætningen, at MIFRESTA-rammen skal udgøre 0,5 pct. af bruttonationalindkomsten i år 2005. Rammen fordeles ligeligt mellem miljø- og katastrofeindsatser.
Den overordnede målsætning for miljødelen af MIFRESTA-rammen er en forstærket dansk indsats over for de regionale og globale miljøproblemer gennem en øget miljøbistand til Central- og Østeuropa, udvalgte udviklingslande og til det arktiske miljø. Miljøindsatsen deles mellem miljøbistand til Central- og Østeuropa og miljøbistand til udviklingslandene og Arktis 2 . Den samlede miljøbistand udgjorde i 2000 ca. 1,8 mia. kr.
Miljøbistanden til Central- og Østeuropa er opdelt i en række ordninger og programmer:
• Miljøstøtteordningen, der administreres af Miljøstyrelsen (Dancee).
• Den sektorintegrerede miljøindsats, der administreres af Trafik-, Fødevare-, Arbejds-, Indenrigs, Erhvervs- og By- og Boligministeriet samt - på energiområdet - af Miljø- og Energiministeriet 3 ; miljøinvesteringsfaciliteten (MIØ) under Industrialiseringsfonden for Østlandene (IØ-fonden); samt miljøkreditordningen (MKØ), der administreres af Eksportkreditfonden i samarbejde med Miljøstyrelsen.
Miljøbistanden til udviklingslandene (det sydlige Afrika og Sydøstasien) administreres af Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøstyrelsen (Danced). Danida administrerer således bistanden til de fattigste lande, mens Danced administrerer miljøbistanden til udvalgte mellemindkomstlande. Miljø-bistanden til Arktis administreres af Miljøstyrelsen (Dancea).
I 2000 administrerede Miljøstyrelsen samlede bevillinger til miljøbistand for i alt 945 4 mill. kr. heraf 53 pct. til Østeuropa, 38 pct. til udviklingslande og 9 pct. til det arktiske område, jf. figur 1.
Figur 1.
Fordeling af tilsagnsbevillinger til miljø-bistand. Procentvis fordeling. 2000.
Indsatsen administreres i overensstemmelse med regeringens redegørelse af 14. januar 1999 om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Fredsog Stabilitetsrammen samt Folketingets vedtagelse af 4. maj 1999 i forbindelse med forespørgselsdebat F43.
I afsnit 6.2.-6.5. gøres nærmere rede for den del af miljøbistanden til Østeuropa, udviklingslande og Arktis, der administreres af Miljøstyrelsen 5 .
6.2. Miljøbistand til Østeuropa 6
Betænkning 1252/1993 om Danmarks internationale indsats er udmøntet i en delstrategi for miljøindsatsen i Østeuropa. Miljøindsatsen har som overordnet formål:
• At bidrage til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Østeuropa, herunder at begrænse såvel regional som global forurening.
• At fremme landenes EU-tilnærmelse og opfyldelse af internationale miljøkonventioner.
• At bidrage til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljøforsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk udvikling støttes, således at denne udvikling sker under størst hensyntagen til miljøet.
• At fremme overførsel af miljøviden ogteknologi fra Danmark til Østeuropa både i modtagerlandenes og i dansk interesse.
Der er udarbejdet landeprogrammer for de enkelte samarbejdslande. Disse programmer angiver konkrete strategier og indsatsområder i de enkelte lande, og baserer sig bl.a. på modtagerlandenes miljø-handlingsplaner. Indenfor rammerne heraf lægges særligt vægt på at understøtte EUansøgerlandenes opfyldelse af kravene på miljøområdet.
Ved administrationen af miljøstøtteordningen bistås Miljøstyrelsen af Den Rådgivende Komité for Miljøstøtteordningen for Øst- og Centraleuropa.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 237 projekter for et samlet beløb på 548 mill. kr. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 410 mill. kr., jf. figur 2.
Figur 2.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Tilskud ydes på baggrund af enten ansøgninger eller udbud. I 2000 udgjorde udbudsprojekterne 204 mill. kr. svarende til ca. 37 pct. af det samlede disponerede beløb. Den gennemsnitlige projektstørrelse har været mindre i 2000 sammenlignet med 1999, hvorfor der antalsmæssigt har været udpeget flere projekter.
I henhold til regeringens overordnede strategi for øststøtten fra 1997 er der lagt særligt vægt på, at yde støtte til Østersøregionen, som har modtaget 51,5 pct. af den samlede støtte til Østeuropa, jf. figur 3.
Figur 3.
Geografisk fordeling af tilsagn. Procentvis fordeling. 2000.
Der er således i 2000 iværksat projekter for 45 mill. kr. i Letland, 34 mill. kr. i Litauen, 39 mill. kr. i Estland, 74 mill. kr. i Polen og 76 mill. kr. i Rusland. I det øvrige Østeuropa er i 2000 især givet tilsagn til projekter i Rumænien (62 mill. kr.) og Ukraine (53 mill. kr.), mens der er iværksat projekter for 43 mill. kr. i Tjekkiet og Slovakiet og for 19 mill. kr. i Bulgarien. De resterende 98 mill. kr. er anvendt til tværgående aktiviteter, herunder ligeledes i Østersøregionen, bl.a. som indskud til Nordisk Miljøfinansieringsselskab (NEFCO 8 ) både til grundfonden, som yder lån og erhverver aktier, og til miljøfinansieringsfaciliteten, som yder gavebistand til forprojekter og billiggør større investeringer mv.
Ved folketingsbeslutning af 4. maj 1999 blev regeringen bl.a. opfordret til at styrke indsatsen i SNG-landene (sammenslutningen af tidligere Sovjet-republikker) og til at styrke modtagerlandenes egen miljøindsats med inddragelse af det civile samfund. I de tidligere Sovjet-republikker, men også i EU-ansøgerlandene, er der et stort finansieringsbehov på miljøområdet. Miljøstyrelsen arbejder forsat med en række initiativer til kortlægning af dette behov bl.a. nationale og regionale finansieringsstrategier for udvalgte lande og regioner. Målet er, at disse strategier sammen med miljø-handlingsplaner for de pågældende områder skal kunne bruges til at tiltrække yderligere international bistand til afhjælpning af de prioriterede miljøproblemer.
Der er givet støtte til SNG-landene i forbindelse med aktiviteter, der har relation dels til Environment for Europe-processen 9 , og dels til beslutningerne fra den seneste pan-europæiske miljøministerkonference afholdt i Aarhus i 1998. Det drejer sig bl.a. om støtte til udarbejdelse af ovennævnte finansieringstrategier, hvoraf nogle på såvel nationalt som regionalt plan blev præsenteret ved en ministerkonference i 2000 i Almaty, Kasakhstan. En indsats for at sikre konkret implementering af borgernes miljørettigheder (Aarhuskonventionen) gennem inddragelse af det civile samfund i form af NGO'ere er yderligere støttet i en række SNGlande i regi af Environment for Europeprocessen.
Opgjort på indsatsområder tegnede vandområdet sig for ca. 30 pct. af indsatsen i 2000, jf. figur 4. Indsatsen har primært til formål at begrænse forureningen af Østersøen i regi af den internationale aftale om Østersøen, Helsingforskonventionen og til at opfylde EU-direktiverne på vandområdet.
Indsatsen på luftområdet, der tegnede sig for ca. 10 pct. i 2000, jf. figur 4, har ligledes til formål at begrænse den grænseoverskridende forurening samt at reducere udledningen af drivhusgasser, mens indsatsen på affaldsområdet bl.a. har til formål at gøre op med "fortidens synder" i form af kemikaliedepoter m.v. Derudover er løbende sket en opprioritering af institutionelle projekter. Sidstnævnte skal bl.a. ses i lyset af EUansøgerlandenes forberedelse til optagelse i EU i form af støtte til institutionsopbygning.
Figur 4.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Ved forvaltningen af miljøstøtteordningen er der som nævnt lagt stor vægt på bistand til EUansøgerlandene i Østeuropa. Danmark støtter et stort antal investerings- såvel som institutionsopbygningsprojekter med fokus på implementering, inspektion og gennemførelse af EUs krav til ansøgerlandene på miljøområdet. Hovedparten af disse projekter falder ind under direktiverne om luft, vand, affald, og industri, de såkaldte investeringstunge direktiver.
I 2000 er der udarbejdet udkast til en ny strategi for Miljøstøtteordningen for perioden 2001-2006. Strategien fastholder og bygger videre på Regeringens overordnede Strategi for Øststøtten fra 1997, som har en særlig vægt på en indsats i Østersøregionen. Strategien indarbejder de relevante anbefalinger fra en ekstern evaluering af Miljøstøtteordningen fra 1998 samt følger op på Folketingsbeslutning V 79 af 4. maj 1999 om den fremtidige anvendelse af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen, som Miljøbistanden til Østeuropa bevillingsmæssigt henhører til. Strategien har været i ekstern høring i 2000 og er blevet præsenteret ved et offentligt møde. Strategien, som forventes offentliggjort primo 2001, afløser den hidtidige delstrategi fra 1993.
Informationsaktiviteter om Miljøstøtteordningen var prioriteret højt i 2000 både internt i ministeriet og ved deltagelse i den tværministerielle informationsindsats i regi af Det Tværministerielle Østlandeudvalg. Disse aktiviteter vil blive videreført i den fremtidige indsats.
Der henvises i øvrigt til de for ordningen udarbejdede årsberetninger. Årsberetningen for 2000 forventes offentliggjort i medio 2001, og vil indeholde en nærmere beskrivelse og vurdering af de opnået resultater i 2000. I øvrigt henvises der til Miljøstyrelsens hjemmeside.
6.3. Miljøbistand til udviklingslande 10
Miljøbistanden til udviklingslande har som overordnet formål:
• At beskytte naturen og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
• At forebygge og begrænse forureningen af luft, jord og vand.
• At fremme anvendelsen af vedvarende energi og effektivisere energiudnyttelsen.
Miljøbistanden omfatter en række lande i Sydøstasien og det sydlige Afrika, og administreres af Udenrigsministeriet (Danida) og Miljøstyrelsen (Danced), idet Udenrigsministeriet yder miljøbistand til fattige lande og Miljøstyrelsen til mere velstillede lande.
Miljøbistandsordningerne er baseret på regionale delstrategier 11 . Indsatsen tilrettelægges ud fra prioriteringer foretaget af landenes regeringer på områder, hvor den danske ressourcebase har viden og erfaring, og udmøntes ved årlige landeforhandlinger, hvor indsatsens fokusering og sammenhæng fastlægges med udgangspunkt dels i landenes egne politikker og prioriteringer og internationale forpligtelser, og dels i de danske strategier for indsatsen. Bistanden sigter på at sætte modtagerlandene i stand til selv at imødegå miljøproblemerne og gennemføres i en kombination af kapacitetsudvikling og demonstrationsprojekter med afgørende vægt på lokalt ejerskab.
Samarbejdet med modtagerlandene om identifikation og iværksættelse af nye projekter i 2000 er forløbet tilfredsstillende, og de iværksatte projekter har understøttet såvel indfrielsen af de overordnede målsætninger for indsatsen som gennemførel sen af de individuelle landeprogrammer. Der er i 2000 indgået nye projektaftaler om 46 miljøbistandsprojekter i samarbejdslandene og 37 projekter af tværgående karakter, herunder informationsformidling, metodeudvikling m.v., for et samlet beløb på 378,6 mill. kr. Der har i 2000 været udgifter, herunder til tidligere igangsatte projekter, for 314,6 mill. kr., jf. figur 5.
Figur 5.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Geografisk fordeler tilsagnene sig med 44 pct. til projekter i Sydøstasien og 39 pct. til projekter i det sydlige Afrika, jf. figur 6, mens de resterende 17 pct. er anvendt til projekter af tværgående karakter.
Figur 6.
Geografisk fordeling af tilsagn om tilskud. Procentvis fordeling. 2000 12.
I det sydlige Afrika omfattede indsatsen i 2000 hovedsageligt Sydafrika, mens et mindre antal projekter er iværksat i Swaziland, Lesotho, Namibia og Botswana.
Indsatser rettet mod byer, industri og energi (de såkaldte "brune" indsatsområder) tegnede sig i 2000 for ca. 43 pct. af de afgivne tilsagn, mens indsatser rettet mod kystzoner, biologisk mangfoldighed, skove og træressourcer, vand og landbrug (de såkaldte "grønne" indsatsområder) tegnede sig for ca. 25 pct. De resterende ca. 32 pct. af tilsagnene er anvendt til tværgående projekter, herunder styrkelse af den danske ressourcebase samt information og evaluering, jf. figur 7.
Figur 7.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Administrationen af ordningen har i 2000 bl.a. omfattet følgende større initiativer:
• Nye projektinitiativer i samarbejdslandene: Bæredygtig energi: Som opfølgning på målsætningen om at 20 pct. af indsatsen anvendes til initiativer til fremme af bæredygtig energi, blev der indgået en række projektaftaler på energiområdet i både Thailand, Malaysia og Sydafrika.
• Arbejdsmiljø: Indsatsen på arbejdsmiljøområdet blev yderligere styrket ved indgåelsen af en projektaftale med Fagbevægelsens Ulandssekretariat om iværksættelse af et projekt med det malaysiske LO vedr. arbejdsmiljøforbedringer i elektronik og bygningsindustrien.
• Internationale miljøaftaler: Der blev i begge regioner iværksat indledende aktiviteter for at understøtte samarbejdslandenes bestræbelser på at efterleve kravene i en række internationale miljø-konventioner. I Sydøstasien blev der truffet aftale med den thailandske og den malaysiske regering om initiering af forstudier vedrørende Baselkonventionen, POP-konventionen samt MARPOLkonventionen. Forstudierne, der iværksættes primo 2001, vil omfatte en vurdering af såvel økonomiske, juridiske og forvaltningsmæssige forudsætninger for en efterlevelse, og der vil blive etableret regionale netværk med deltagelse af øvrige ASEAN-lande med henblik på et styrket regionalt samarbejde om den videre opfølgning. Også Danidas samarbejdslande i regionen vil indgå i disse netværk. I det sydlige Afrika er der lavet et forstudie til et regionalt projekt om miljørigtig håndtering af forældede bekæmpelsesmidler samt et forstudie til et regionalt projekt om implementeringen af POP-konventionen. Endelig blev der givet støtte til afholdelsen af INC5-mødet i Johannesburg.
• Landeprogrammer: Danced indledte i efteråret 2000 arbejdet med forberedelsen af nye 5-årige landeprogrammer for miljøsamarbejdet med Thailand og Malaysia for perioden 2002-2006. På baggrund af de hidtidige erfaringer vil de nye landeprogrammer bl.a. lægge særlig vægt på en styrket fokusering og operationalisering af indsatserne indenfor rammerne af de overordnede strategier for miljøbistanden samt en præcisering af såvel målsætninger som målopfyldelseskriterier for de prioriterede indsatsområder
Tværgående indsatser:
• Information: Som led i intensiveringen af informationsindsatsen blev der givet støtte til 5 fjernsynsprogrammer om Danceds arbejde og i samarbejde med Udenrigsministeriet blev der givet tilskud til 2 film om miljøbistanden målrettet til unge og til brug i skoleundervisningen. Der blev ved årets begyndelse oprettet en tilskudsordning, hvorefter såvel organisationer som enkeltpersoner kan opnå støtte til informationsaktiviteter om ulandenes miljøproblemer og den danske bistand. Endvidere er påbegyndt en serie af publikationer, hvoraf den første om miljøsamarbejdet med Thailand forelå klar til trykning ved årets udgang. Danced forelagde endvidere i 2000 - gældende fra og med 1999 - en årlig projektorientering for Folketingets Finansudvalg. Projektorienteringen indeholder information om alle Dancedfinansierede projekter med en bevilling på mere end 100.000 kr., som er bevilget og/eller igangværende eller afsluttet i det pågældende år.
• Styrkelse af den danske ressourcebase: Der blev indgået projektaftaler vedr. konsolidering af de to danske DUCED universitetskonsortier. Målet med konsortierne er at uddanne specialiserede kandidater på miljøbistandsområdet for derigennem at styrke den danske ressourcebase, herunder i særdeleshed i rådgiverbranchen. Konsolideringsfasen er på 3 år, og det er meningen, at uddannelserne herefter skal videreføres som en del af de normale universitetsuddannelser. DUCED arbejder tæt sammen med tilsvarende konsortier i Malaysia, Thailand og det sydlige Afrika for at sikre en tilsvarende styrkelse af miljøuddannelser i disse lande.
• Regionalt aspekt: Miljøstyrelsen indledte sammen med Udenrigsministeriet en intensiveret indsats for at opprioritere det regionale aspekt i miljøbistanden, omfattende såvel en konceptuel præcisering af det regionale aspekt indenfor rammerne af MIFRESTA-strategierne som identifikationen af konkrete muligheder for regionale indsatser. Årlige regionale Danida-Danced koordineringsmøder vil fremover danne rammen om en løbende opfølgning på dette område. De foreløbige drøftelser har bl.a. affødt, at Danceds styrkede indsats vedr. sammenhængen mellem miljøbistand og internationale miljøaftaler koordineres med Danida, herunder søger man i videst mulige omfang at inddrage Danidas samarbejdslande i Sydøstasien og det sydlige Afrika i konkrete indsatser.
• Evalueringer: Der blev i 1999 igangsat en ekstern tematisk evaluering af kapacitetsudviklingsprojekter i Sydafrika, der afsluttedes med udgangen af februar 2000 13 . Evalueringen placerede Danced internationalt, som en af de absolut førende bistandsorganisationer m.h.t. at omsætte de internationalt anerkendte principper for Capacity Development in Environment (CDE) til praktisk politik og anvendelige metoder. Det anbefaledes, at Danced benyttede sin position som central samarbejdspartner på miljøområdet til en yderligere styrkelse af den politiske dialog med Sydafrika. Evalueringen gav en positiv bedømmelse af bistandens relevans i forhold til Sydafrikas behov og prioriteringer på miljøområdet: Gennemslagskraften og bæredygtigheden af projekternes resultater bedømtes som tilfredsstillende, idet der henvistes til, at kvaliteten i disse henseender ville forbedres yderligere, når Danceds igangværende metodeudvikling slår fuldt igennem, ikke mindst hvad angår moniteringen af projekterne. Miljø-bistandens effektivitet bedømtes også som god, hvilket blev tilskrevet de implementerende organisationers forståelse for og enighed om de overordnede målsætninger. Endelig tilsluttede evalueringen sig en række af de metodiske anbefalinger, der udsprang af én af Danceds tidligere evalueringer, og gav generelt positiv respons af Danceds videreudvikling af værktøjer gennem de seneste to år. Dog efterlystes en større indsats til sikring af metodernes anvendelse.
Der henvises i øvrigt til Danceds og Danidas fælles årsberetning for 2000, som udkommer inden sommeren 2001. Årsberetningen vil indeholde en nærmere beskrivelse og vurdering af de opnåede resultater i 2000.
Der henvises endvidere til Projektorientering 2000, som forventes at udkomme i juni 2001.
6.4. Miljøbistand til Arktis 14
Miljøbistanden til Arktis administreres i henhold til Danmarks tilslutning i 1991 til den Arktiske miljø-beskyttelsesstrategi (AEPS) samt delstrategien vedr. Arktis 15 .
Indsatsen skal bidrage til at sikre:
• Naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
• En miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling.
• Overvågning, forebyggelse og begrænsning af forureningen af luft, vand og jord.
Ved administrationen af miljøbistanden bistås Miljøstyrelsen af Det Rådgivende Udvalg for Arktis, koordinationsudvalget for Arctic Monitoring and Assesment Program (AMAP) samt relevante myndigheder og organisationer.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 50 projekter for et samlet beløb på 30,7 mill. kr., jf. figur 8. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 32,6 mill. kr.
Figur 8.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Aktiviteterne under Dancea programmet er opdelt i delprogrammer, herunder AEPS/AMAP, som omfatter den danske del af det arktiske overvågningsprogram under Arktisk Råd, og som skal implementere en del af den Arktiske miljøstrategi (AEPS) i samarbejde mellem de øvrige 8 arktiske lande. Det Arktiske miljøprogram - videnopbygning støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund især på Grønland, og Det Arktiske Miljøprogram - konkrete miljøtiltag omfatter aktiviteter, som sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis. Endelig gives der støtte til at inddrage de oprindelige folks organisationer i det arktisk miljøsamarbejde og støtte til konkrete projekter med relation til oprindelige folk og miljø. Under delprogrammet afholdes endvidere udgifter til drift af De oprindelige Folks Sekretariat i København.
I år 2000 blev 43% af bevillingen anvendt til overvågning og vurderingen af den grænseoverskridende forurening til Arktis, mens 29% blev anvendt til Det Arktisk Miljøprogram, jf. figur 9. De resterende 26% af bevillingerne blev givet til støtte til de oprindelige folks organisationer samt til øvrige aktiviteter, såsom årsrapporter og lign. (2%). I 2000 blev der ikke givet støtte til konkrete tiltag, da midler blev anvendt til et sektorprogram vedrørende miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland (se nedenstående).
Figur 9.
Tilsagn fordelt på delprogrammer. Procentvis fordeling. 2000.
Indsatsen for det arktiske miljø omfatter et bredt spekter af indsatsområder, jf. figur10.
Figur 10.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Indsatsen mod den grænseoverskridende forurening er fortsat hjørnestenen i Arktisk Råds miljøarbejde.
Indsatsen under Dancea programmet har til formål at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser i forbindelse hermed. Projekterne under Det Arktiske Miljøprogram vedrører især emner som vidensopbygning, information og lokal vidensformidling samt fremme af bio diversitet og iværksættelse af løsninger på konkrete problemer i relation til energi. Projekterne er bl.a. med til at styrke opbygningen af Grønlands Naturinstitut samt styrke hjemmestyreadministrationen i Grønland. Støtten til de oprindelige folk har resulteret i fortsat drift af de oprindelige folks sekretariat i København (IPS) og en styrkelse af især de oprindelige folks organisation i Rusland (Raipon).
Udmøntningen af Dancea programmet sker i et tæt internationalt samarbejde med de øvrige 8 arktiske lande, Grønlands hjemmestyre og den danske ressourcebase.
Projekterne har skabt en række konkrete resultater inden for den forholdsvis brede vifte af aktiviteter, og er del af en langsigtet indsats frem mod bæredygtig udvikling, især i den danske del af Arktis. Aktiviteterne er således et vigtigt element i den fortsatte styrkelse af Hjemmestyreadministrationen m.h.p., at den i fremtiden kan tage hånd om egne miljøproblemer.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af de gennemførte aktiviteter henvises til årsberetningen for 2000, som forventes udsendt medio 2001 16 .
Der er i 2000 gennemført en uafhængig evaluering af støtten til De Oprindelige Folks Sekretariat i København.
6.4.1 Sektorprogram vedrørende miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland.
Den danske regering og Grønlands Hjemmestyre har besluttet at iværksætte et sektorprogram, som skal forbedre boligområdet i Grønland. Tilskuddet ydes i overensstemmelse med erklæring af 2. juni 1999 fra regeringen og Grønlands Hjemmestyre til et sektorprogram for perioden 2000-2003 inden for Grønlands bolig-, institutions- og forsyningsområde. I følge erklæringen har Grønlands Hjemmestyre til hensigt i perioden at anvende 275 mill. kr. om året til sektorprogrammet, heraf 200 mill. kr. til egentlige renoveringsopgaver.
Administrationen af programmet varetages af Grønlands Hjemmestyre, som udarbejder et program for indsatsen. Programmet skal godkendes af Miljø- og Energiministeriet efter inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis.
1. Jf. Betænkning 1252/1993 om Danmarks internationale indsats. [Tilbage]
2. MIFRESTA-redegørelsen (januar 1999) til Folketinget redegør for grundlaget for de forskellige indsatser. [Tilbage]
3. Dette program har indtil 1999 været administreret af Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. I 2000 er administrationen af bevillingen overført til Energistyrelsen. [Tilbage]
4. Den samlede bevilling til miljøbistand er faldet fra 958 mill. kr. i 1999 til 945 mill. kr. primært pga. overflytningen af; den sektorintegrerede miljøindsats på energiområdet til Energistyrelsen. [Tilbage]
5. For oplysninger om regnskabstal henvises til bilag 3. Generelle oplysninger om miljøbistandsordningerne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på adressen: www.mst.dk/bistand [Tilbage]
8. Ifølge Nordisk Ministerråds beslutning af 20.10.95 om etablering af en nordisk blødgørringsfacilitet, samt beslutning af 19.02.99 om forsættelse af faciliteten 1999-2003 skal Miljøstyrelsen indbetale et årligt bidrag. [Tilbage]
9. Der har p.t. været afholdt 4 PAN-europæiske miljøministerkonferencer. [Tilbage]
11. Strategi for dansk regional miljøbistand til Sydøstsasien (1997) og Strategi for dansk regional miljøbistand til det sydlige Afrika (1996). [Tilbage]
12. Opgørelsen omfatter alene tilsagnsgivning på kontiene 23.26.12.10. og 23.26.12.20. [Tilbage]
13. Evaluation of Danced Supported Capacity Development Projects in the Republic of South Africa (2000). [Tilbage]
15. Delstrategi vedr. indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø (1994), jf i øvrigt indledningen. [Tilbage]
16. Jf. endvidere beretningen for perioden 1994-1997 samt for 1998. [Tilbage]