Virksomhedsregnskab 2000
5. Tilskudsordninger
5.1. Indledning 1
Miljøstyrelsen administrerer en bred vifte af tilskudsordninger på miljøområdet.Tilskudsordningerne er især koncentreret om 4 større områder: Jordforurening, affald, produktorienteret miljøpolitik samt Grøn Jobpulje/Grøn Fond. Derudover ydes i mindre omfang tilskud indenfor områderne: Bekæmpelsesmidler, vandforsyning, spildevand og transport, jf. figur 1. Der er i 2000 samlet udbetalt tilskud for knap 430 mill. kr.
Figur 1.
Udgifter til tilskud fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 2000.
I det følgende gøres nærmere rede for anvendelsen af tilskudsmidlerne og for de opnåede resultater 2 .
5.2. Jordforurening
Jordforureningsområdet har siden 1. januar 2000 været reguleret af Lov om forurenet jord, der erstatter Affaldsdepotloven, værditabsloven og dele af Miljøbeskyttelsesloven.
Den offentlige indsats på jordforureningsområdet beløber sig til i alt 207 mill. kr. og samler sig særligt om tre aktiviteter: Amternes indsats samt de to statslige tilskudsordninger; Værditabsordningen og Teknologipuljen, jf. figur 2. Dertil kommer mindre udgifter til øvrige opgaver, herunder dækning af kommuner og amters udgifter til oprydning på kommunale gasværksgrunde 3 .
Figur 2.
Statslige tilskudsbevillinger til jordforurening. Procentvis fordeling. 2000.
I 1996 skete der en økonomisk og administrativ uddelegering af den offentligt finansierede oprydningsindsats fra Miljøstyrelsen til amterne. Den decentrale struktur i den offentlige indsats er bevaret i Lov om jordforurening. I konsekvens heraf overføres årligt i størrelsesordenen 150 mill. kr. som bloktilskud til amterne til delvis finansiering af amternes kortlægnings- og oprydningsindsats. Amternes oprydningsindsats bliver gennemført på grundlag af en miljømæssig prioritering inden for særlige indsatsområder, herunder områder med drikkevandsinteresser, boliger og børneinstitutioner.
I forbindelse med uddelegeringen i 1996 fik Miljøstyrelsen ansvaret for at igangsætte et teknologiudviklingsprogram for afprøvning af rensnings og afværgeteknologier på området jord- og grundvandsforurening, jf. afsnit 5.2.1.
Værditabsordningen, som blev etableret i 1993, indebærer, at boligejere kan få fremrykket en offentligt finansieret oprydning af forurenet jord mod at yde en egenbetaling, jf. afsnit 5.2.2.
Udover den offentlige indsats gennemføres et stort antal oprydninger af private grundejere. Der gennemføres også mange oprydninger på tidligere benzinstationgrunde som led i ordningen om Olie branchens Miljøpulje, ligesom både DSB/Banestyrelsen og Forsvaret gennemfører oprydning af egne arealer.
5.2.1. Teknologipulje 4
Teknologipuljen er en tilskudsordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Formålet med ordningen er at identificere oprydningsteknologier overfor jordog grundvandsforureninger, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de pågældende lokaliteter. Ordningen administreres af Miljøstyrelsen i samråd med Depotrådet, som består af repræsentanter for de kommunale parter, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Danske Entreprenører, vandværksforeninger samt landbrugets organisationer.
Der er i 2000 igangsat nye aktiviteter for 15 mill. kr. og afholdt udgifter, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 11 mill. kr., jf. figur 3.
Figur 3.
Tilsagn samt udgifter. Mill. kr. 1997-2000.
Der er fra 1999 til 2000 et mindre fald i afgivne tilsagn, som følge af et mindre fald i bevillingerne. Udgifterne i 2000 er også faldet i forhold til 1999, hvor antallet af afsluttede projekter var meget højt.
Administrationen af ordningen er baseret på en programbeskrivelse samt på Depotrådets anbefa linger af principper og programområder 5 og i "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000". Der lægges vægt på, at puljen anvendes til udvikling og dokumentation af teknologier, der under danske forhold kan anvendes på typiske forureningskomponenter samt til projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige indenfor bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologi, billiggørelse og dokumentation. Endvidere lægges vægt på formidling af de opnåede resultater til alle interesserede parter, herunder særligt til de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekter.
2/3 af tilsagnsbeløbet - 10 mill. kr. - er i 2000 bevilget til 12 feltprojekter, jf. figur 4.
Figur 4. 6
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Mill. kr. 1997-2000.
Samlet vurderes det, at Teknologipuljen opfylder formålet. I de forløbne 4 år har Teknologipuljen således primært fokuseret på udvikling af afværgeteknologier overfor klorerede opløsningsmidler og olie/benzinforureninger, som udgør to af de væsentligste kilder til jord- og grundvandsforurening. Puljen har således medvirket til udvikling af flere nye teknologier til håndtering af forurening med klorerede opløsningsmidler. Desuden er der via puljen udviklet en billig metode til rensning af grundvand forurenet med krom. Endelig er der i den forløbne periode fremkommet et godt overblik over metoder til håndtering af bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. Specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning og naturlig nedbrydning er nærmere beskrevet og vurderet. Ordningen skal evalueres ved årsskiftet 2001/2002.
5.2.2. Værditabsordning 7
Med Værditabsordningen, der trådte i kraft i 1993, fik boligejere, der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, mulighed for at få foretaget en fremrykket offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling, som udgangspunkt på ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på grunden stadig er en restforurening, vil boligejeren normalt få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.
I 2000 blev der givet tilsagn om finansiering af nye undersøgelser og oprydninger for 76 mill. kr., hvoraf 34 mill. kr. vedrører mindreforbrug fra tidligere bevilgede projekter, der ikke er gennemført. Udgifterne til tidligere bevilgede oprydninger m.v. androg 38 mill. kr., jf. figur 5. I gennemsnit er ca. 10 pct. af de samlede udgifter anvendt til undersøgelsesudgifter forud for oprensningen.
Figur 5.
Tilsagn og udgifter under Værditabsordningen. Mill. kr. 1997-2000.
Værditabsordningen administreres efter et "først til mølle" princip. Dette indebærer, at amterne, efter at have vurderet ansøgningerne, videresender disse til Finansstyrelsen, hvor de skrives på en venteliste. Herefter imødekommes ansøgningerne i takt med, at der er bevillinger hertil. I 2000 androg efterspørgslen på ordningen fra årets ansøgninger samt ansøgninger på venteliste i starten af året ca. 212 undersøgelses- og oprydningsprojekter. Der er givet tilsagn til 132 projekter fordelt på 89 oprydningssprojekter og 43 undersøgelsesprojekter, jf. tabel 1.
Tabel 1.
Ansøgninger og igangsatte undersøgelser og oprydninger. 1997-2000.
Søgningen på ordningen viser en stigende tendens i specielt de seneste to år, jf. tabel 1. Det har været muligt i 2000 at imødekomme 62 pct. af ansøgningerne.
Der er iværksat en evaluering af ordningen i 2000/2001. Evalueringen skal blandt andet vurdere ordningens resultater, samt om ordningen bliver administreret tilfredsstillende. Evalueringen er ved at blive færdiggjort, og vil blive forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i foråret 2001.
5.3. Affald
I Regeringens affaldsplan for perioden 1998-2004, Affald 21, tager de overordnede målsætninger udgangspunkt i at forebygge affaldsproduktionen og at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. Det skal dels ske ved at reducere miljøpåvirkninger fra de miljøbelastende stoffer og materialer i affaldet, dels at udnytte affaldets ressourcer bedre, først og fremmest med hensyn til materialer, dernæst energiindholdet.
For nogle genanvendelige fraktioner er der indført indsamlingssystemer med kildesortering, som borgere og virksomheder deltager i. Kildesortering af affaldet er et centralt element i den danske affaldsmodel.
Der er indført indsamlingsordninger for brugte dæk, blyakkumulatorer, biler og NiCd-batterier, jf. afsnit 5.3.1-5.3.4., hvor der via gebyr- og afgiftsfinansierede tilskud er skabt økonomisk incitament til indsamling. Endvidere ydes under Renere Produktordningen tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter vedr. genanvendelse, jf. afsnit 5.3.5.
Der er indtil 1. juli 2000 ydet tilskud til indsamling af spildolie, som er indsamlet og anvendt som brændsel på fjernvarmeværker. Ordningen ophørte 1. juli 2000, idet Mineraloliebranchen fra denne dato har etableret en tilsvarende ordning, som finansieres af branchen.
5.3.1. Indsamling af dæk 9
Der ydes tilskud til virksomheder, der indsamler og leverer dæk med henblik på at anvende dækkene til fremstilling af genanvendeligt gummipulver eller forbrænde dækkene for at udnytte energien. Fra 1. april 2000 er ordningen udvidet fra alene at omfatte dæk fra person-, varebiler og motorcykler til at omfatte dæk fra alle motordrevne køretøjer. Formålet er at sikre en effektiv indsamling og genanvendelse af kasserede dæk og herved undgå, at kasserede dæk tilføres lossepladser. Tilskuddet finansieres ved opkrævning af gebyr for dæk. Ordningen trådte i kraft medio 1995 og administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Dækbranchens Miljøfond og Told- og Skattestyrelsen.
Der har i 2000 været udgifter til indsamling m.v. for 40 mill. kr. og indtægter fra gebyrer på dæk på knap 30 mill. kr. jf. tabel 2. De større udgifter i forhold til indtægterne skyldes, dels at der i år 2000 er indsamlet større mængder end forventet, og dels at tilskudsbeløbet i 1998 blev forhøjet fra 1.200 kr. pr. tons til 1.500 kr. pr. tons. Der er derfor i 2000 brugt af opsparingen fra tidligere år. Det forventes, at der også i de kommende år vil være et underskud, og at de akkumulerede midler fra perioden 1995-1999 vil være forbrugt i løbet af de kommende 2-3 år.
Tabel 2.
Indtægter og udgifter vedr. indsamling af dæk. 1997-2000.
Målsætningen var i 2000, at der skulle indsamles og anvendes 23.500 tons dæk svarende til 80 pct. af den samlede affaldsmængde. Der blev indsamlet og leveret 27.700 tons dæk til videre anvendelse. Dette udgør næsten 20 pct. mere end forventet, og resultat betragtes som yderst tilfredsstillende, jf. figur 6. Stigningen i forhold til 1999 er ca. 100 pct., og skyldes primært, at ordningen er udvidet til at omfatte dæk fra alle typer motordrevne køretøjer. Endvidere indebærer de nye regler om affaldshåndtering af motordrevne køretøjer bl.a., at dæk skal afmonteres som led i affaldsbehandlingen. Det har betydet en stigning i de indsamlede mængder på 2-3.000 tons. Samtidig kan der konstateres et fald i mængden af dæk, der afsættes til genbrug.
Figur 6.
Indsamlede dæk til genanvendelse. 1000 tons. 1997-2000.
5.3.2. Indsamling af blyakkumulatorer 10
Der ydes tilskud til indsamlere af blyakkumulatorer. Formålet er at sikre effektiv genanvendelse af bly og herved undgå, at det tilføres lossepladser og affaldsforbrændingsanlæg til skade for miljøet. Tilskuddet finansieres af et gebyr på blyakkumulatorer.Ordningen administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen og Returbat (Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark).
Der har i 2000 været udgifter til indsamling m.v. for knap 7 mill. kr. og indtægter fra gebyrer på blyakkumulatorer for 13 mill. kr. Den forholdsvis store forskel mellem indtægter og udgifter har været kendetegnende fra ordningens start i 1996. Udgifterne har således været væsentligt mindre end forventet, jf. tabel 3.
Tabel 3.
Indtægter og udgifter ved indsamling af blyakkumulatorer. 1000 kr. 1997-2000.
Tilskuddet er fastsat som et maksimumsbeløb, hvor indsamlernes indtægt ved salg af bly fra akkumulatorerne fraregnes ved udbetaling af tilskud. Når der i perioden ikke er udbetalt de forventede tilskudsmidler skyldes det bl. a., at indsamlerne har fået højere priser for blyet end forventet. Der er i 2000 udarbejdet en ændring af bekendtgørelsen med henblik på at skabe større overensstemmelse mellem tilskud og gebyrindtægter. Ændringen betyder, at gebyrerne halveres, og at tilskudssatsen reguleres, så det indregnes, dels at tilskuddet er momspligtigt, dels at omkostningerne for indsamlerne er steget.
Det var målsætningen, at der i 2000 skulle indsamles 14.800 tons blyakkumulatorer. Der er i 2000 indsamlet og afleveret 15.665 tons blyakkumulatorer. Resultatet er en forbedring i forhold til 1999, jf. figur 7.
Figur 7.
Indsamlede mængder blyakkumulatorer. 1000 tons. 1997-2000.
Returbat udarbejder en årsberetning for ordningen, som forventes offentliggjort i foråret 2001.
5.3.3. Indsamling af biler 11
Fra 1. juli 2000 udbetales godtgørelse til bilejere, der har afleveret en udtjent person- eller varebil til en registreret ophugningsvirksomhed. Godtgørelsen udgør 1.200 kr. for biler, der er afmeldt fra motorregisteret i perioden 1. juli - 31. december 2000. Fra 1. januar 2001 udgør godtgørelsen 1.500 kr.
Der blev i 2000 overført 55 mill. kr. til Miljøordning for Biler til administration og udbetaling af godtgørelse til godt 40.000 bilejere. Det var forventet, at der i år 2000 ville blive udbetalt godtgørelse til ca. 85.000 bilejere. Årsagen til den betydelige afvigelse skyldes, dels at der var en forventning om at bilejere, der stod for at skulle skrotte en bil i foråret inden ordningen trådte i kraft, ville udskyde skrotningstidspunktet til efter ordningens ikrafttræden. Denne effekt er udeblevet. Endvidere kan det konstateres, at et betydeligt antal brugte biler udføres af Danmark med henblik på istandsættelse og fortsat anvendelse i modtagerlandet. Antallet af kasserede biler, der vil blive omfattet af ordningen i de kommende år, forventes på baggrund heraf at være ca. 20.000 mindre end oprindeligt forudsat.
5.3.4. Indsamling af NiCd-batterier 12
Der udbetales godtgørelse til private og offentlige virksomheder og foreninger m.v., der indsamler brugte nikkel-cadmium batterier og afleverer dem til genanvendelse og oparbejdning. Formålet med tilskuddet er at tilskynde til indsamling og genanvendelse af disse tungmetalholdige batterier.
Godtgørelsen skal ses i sammenhæng med afgiften på hermetisk forseglede nikkel-cadmiumbatterier. Det er tilstræbt, at indtægterne fra afgiftsprovenuet og udgifterne til godtgørelsesordningen stort set svarer til hinanden.
Der har i 2000 været udgifter til indsamling m.v. for knap 9 mill. kr. ud af en udbetalingsbevilling på godt 26 mill. kr. jf. tabel 4. Mindreforbruget skyldes, at der er indsamlet færre batterier end forventet.
Tabel 4.
Bevilling og udgifter til indsamling af NICD batterier. Mill. kr. 1997-2000.
Det er fortsat væsentligt sværere end forventet at få de brugte batterier samlet ind hos forbrugerne. Forbrugerne opbevarer de udslidte batterier længere end forventet, før de kasseres. Det formodes således, at der er lagre hos forbrugeren, som det endnu ikke er lykkedes at få indsamlet.
Der blev i 2000 indsamlet 58 tons brugte nikkel cadmium batterier.
Figur 8.
Indsamlede mængder nikkel-cadmium batterier. Tons. 1997-2000.
Det formodes endvidere, at de lave indsamlede mængder kan skyldes, dels at batterierne holder længere end forventet, dels at mange nikkel-cadmiumbatterier er indbygget i elektroniske produkter og indsamles via denne affaldsstrøm. Da der først skal ske en demontage af elektronikaffaldet, opstår der en tidsmæssig forsinkelse i indsamlingen af batterier.
Der er i 2000 gennemført et udredningsarbejde for at få bedre overblik over de kommende års affaldsmængder og afgiftens indvirkning på forbrugsmønstret. Rapporten viser, at affaldsmængderne vil stige i de kommende år. Der har også i 2000 været gennemført en informationskampagne for at forsøge at øge de indsamlede mængder.
5.3.5. Udviklings- og demonstrationsprojekter om affald og genanvendelse 13
Som en del af Udviklingsordningen under Program for renere produkter m.v. ydes der tilskud til udrednings- , udviklings- , demonstrations- og informationsprojekter om affald og genanvendelse. Det drejer sig om projekter, der ikke er direkte produktrelaterede, men som i højere grad er relaterede til specifikke affaldsfraktioner samt indsamlings og behandlingssystemer.
Formålet med at yde tilskud til projekterne er at støtte opfyldelsen af målsætninger og strategier på affalds- og genanvendelsesområdet. Målsætningerne fremgår af Affald 21.
Tilskudsordningen til renere produkter m.v. blev fra og med 2000 udvidet med 60 mill. kr. årligt i forbindelse med en omlægning af tilbageførelsen af CO2-afgifter til erhvervslivet. Anvendelsen af disse midler skal helt overvejende målrettes mod fremstillingsvirksomheder. Udviklingsordningen for affalds- og genanvendelsessystemer fik tilført 7 mill. kr. af CO2-midlerne.
Der er i 2000 givet tilskud for knap 20 mill. kr. til 27 projekter indenfor de forskellige indsatsområder, jf. figur 9.
Figur 9.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 2000.
Indenfor området Virkemidler var målet at iværksætte og gennemføre projekter, der bidrager til at udvikle og implementere hensigtsmæssige udformninger af virkemidler og initiativer inden for udvalgte områder. Der blev bl.a. igangsat et projekt om barrierer for genanvendelse af ren og forurenet jord for herigennem at afdække hvilke virkemidler, som kan anvendes for at sikre en mere optimal håndtering.
På området Affaldsmængder og datagrundlag blev der bl.a. fokuseret på kortlægning af de danske affaldsstrømme og deres sammensætning samt på materialestrømsstatistikker og massestrømsanalyser for returpapir, plast- og metalemballage, glas, emballageforsyning og organisk affald/kompost.
Affaldsforebyggelse er en overordnet målsætning i Affald 21, og målet for 2000 var at iværksætte og gennemføre projekter, der bidrager til en faktisk implementering af affaldsforebyggende initiativer. Til fremme af affaldsforebyggelsen blev der bl.a. igangsat kortlægning af 3 affaldstunge brancher, samt en analyse af potentialet for affaldsforebyggelse ved renovering fremfor nybyggeri.
Affald 21 lægger op til en øget sortering af affaldet i flere fraktioner med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af affaldets ressourcer gennem genanvendelse og særskilt behandling.
Indenfor indsatsområdet Genanvendelse af specifikke fraktioner - indsamling, behandling, formidling og information var målsætningen at iværksætte og gennemføre projekter vedr. udvalgte fraktioner, med henblik på at udvikle teknikker til sortering og indsamling.Tilskudsområderne var særligt møntet på fremstillingsvirksomheder, dvs. at der i disse projekter udelukkende blev disponeret CO2-midler, i alt 5 mill.kr, jf boks 1.
Derudover var der på Finansloven i 1999 afsat knap 17 mill. kr. til fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation. Der blev i 1999 igangsat 3 fuldskalaforsøg, og for de resterende midler blev der i 2000 givet tilskud til 2 supplerende projekter.
Der vil først foreligge resultater fra de 3 fuldskalaforsøg, når alle 3 forsøg er fuldført ved udgangen af 2002.
Boks 1. Projekter under indsatsområdet genanvendelse af specifikke fraktioner • Informationskampagne om elektriske og elektroniske produkters indhold af miljøbelastende stoffer, og om indsamlingsordningen for NICd batterier i form af TVspot samt trykt informationsmateriale. • Virkemiddel analyse for øget genanvendelse af farligt affald med kortlægning af affaldsmængder, analyse af behandlingsmetoder og vurdering af barrierer for genanvendelse. • Evaluering og udvikling af kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger. • Evaluering og kortlægning af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald. • Informationskampagne om miljøfordele ved genanvendelse af papir og pap fra virksomheder og private husstande. • Belysning af muligheder for at øge genanvendelsen af aske fra biobrændsel til jordbrugsformål. • Udvikling af bedre behandlingsmetoder indenfor områderne PVC, elektronikaffald,
shredderaffald, imprægneret træ og batterier. |
Den tidligere tilskudsordning under Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, "Udviklings- og demonstrationsprojekter", stoppede med udgangen af 1998. Der er dog stadig igangværende projekter på ordningen. I 2000 blev der afsluttet 12 projekter, og der resterer herefter 4 projekter, som forventes afsluttet i 2001.
Boks 2. Afsluttede affald- og genanvendelsesprojekter. 2000. • Genbrug af danske vinflasker (MP556).14 • Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor (AR 21/2000) • Informationskampagne om elektriske og elektroniske produkters indhold af miljøbelastende stoffer (TVspots samt diverse trykt materiale). • Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger (MP 563). • Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald (MP 576). • Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og
affaldsselskaber (MP 583). |
5.4. Renere produkter
Udvikling af renere produkter er en af hjørnestenene i at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling såvel nationalt som internationalt. Målet er at styrke udvikling og afsætning af renere produkter, så den samlede miljøbelastning i produkternes levetid fra produktion til bortskaffelse bliver nedbragt. Indsatsen skal ses i sammenhæng med, at det bærende element i miljøbeskyttelsesloven er at forebygge, at forurening opstår.
Målet søges opfyldt gennem en bred vifte af virkemidler, herunder bl.a. tilskudsprogrammet for Renere Produkter, jf. afsnit 5.4.1.
For at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter, ydes tilskud til miljømærkeordningerne "Blomsten" og "Svanen". Miljømærkeordningerne, som er delvist gebyrfinansieret har til formål at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, jf. afsnit 5.4.2.
Derudover ydes under Aktionsplan for Økologisk Omstilling tilskud til udvikling af økologiske byggematerialer og konstruktioner for at forebygge, at byggeriet giver anledning til en række belastninger af arbejdsmiljø, indeklima og ydre miljø.15
5.4.1. Program for Renere produkter 16
Det overordnede formål med tilskudsordningen for Renere Produkter er at nedsætte miljøbelastningen fra produkter i forbindelse med udvikling, produktion, markedsføring, afsætning og anvendelse, herunder håndtering af det affald, der opstår i produkternes livscyklus. Dette sker ved at tilskynde til, at produkternes miljøegenskaber bliver en del af markeds- og konkurrencebetingelserne, og at de enkelte aktørgrupper medvirker til at reducere miljøbelastningen ved fremstilling og brug af produkter samt ved affaldshåndtering.
Tilskudsordningen administreres af Miljøstyrelsen efter retningslinier, der er fastsat i samspil med Miljørådet for Renere Produkter. Miljørådet er udpeget af miljø- og energiministeren og er sammensat af repræsentanter for de kommunale parter, ministerier, grønne organisationer, forbrugere, arbejdsmarked og erhvervsliv samt affaldsområdet. Miljørådet har til opgave at rådgive om aktiviteter, der har til formål at styrke den produktorienterede miljøindsats og fremme den tekniske udvikling vedr. affaldshåndtering.
Miljørådet for renere produkter vedtager desuden hvert år en plan for prioriteringen af årets midler. Miljøstyrelsen udmelder en plan for ansøgningsfrister og -former for de enkelte emner i den årlige prioriteringsplan. Sammen med ansøgningsfristerne meddeles det, hvordan der kan ansøges inden for de forskellige emner. Der kan være tale om enten udbud, eller indkaldelse af ansøgninger ved annoncering. Hvis der er tale om mindre projekter, kan Miljøstyrelsen henvende sig direkte til én eller flere rådgivere/virksomheder for at få indsendt projektforslag. Procedurerne er ændret for at sikre en sund konkurrence om midlerne.
Ordningen er beskrevet i en programbeskrivelse, der fastlægger de overordnede rammer. Indsatsen er opdelt i delprogrammer for affald/genanvendelse, miljøkompetence, fremme af miljømærkeordninger samt udvikling af renere produkter. Endvidere støttes informationsformidling samt i mindre omfang særligt perspektivrige enkeltprojekter.
Tilskudsprogrammet blev i 2000 suppleret med 60 mill. kr. fra erhvervslivets CO2-afgifter, som skal tilbageføres som tilskud til fremstillingsvirksomheder.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til projekter for et samlet beløb på 121 mill. kr., og udgifter på 73 mill. kr. til udbetalinger til projekter igangsat i 2000 og tidligere, jf. figur 10.
Figur 10.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Der har i 2000 i lighed med tidligere år været stor interesse for tilskudsprogrammet. I 2000 nåede antallet af ansøgninger således op på 453. Heraf modtog 363 tilsagn om tilskud svarende til 80 pct. af de modtagne ansøgninger. Der er givet i alt 243 tilsagn til projekter målrettet fremstillingsvirksomheder under CO2-puljen, og 120 tilsagn til øvrige projekter, jf. tabel 5.
Tabel 5.
Ansøgninger og igangsatte projekter. 1997-2000.
I overensstemmelse med prioriteringsplanen har indsatsen i 2000 været fordelt på en række delområder, jf. figur 11.
Figur 11.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 2000.
Under udviklingsordningen er der givet støtte til 110 projekter, som alle bidrager til udvikling, markedsføring og afsætning af renere produkter. Bl.a. er der inden for kemikalieområdet ydet en indsats rettet mod stoffer fra Listen over uønskede stoffer, herunder PVC, Phtalater, kraftige drivhusgasser. Desuden er ydet en målrettet indsats inden for de tre produktområder elektronik, tekstiler og godstransport. Endelig er der iværksat metodeudvikling i forhold til livscyklusvurderinger samt en indsats rettet mod offentlige grønne indkøb. Der er som noget nyt i 2000 igangsat 8 brancheindsatser på områderne kølemøbler, belysning, vaske, rengørings- og rensemiddelområdet, møbelbranchen, plastindustrien, jern- og metalstøberier samt emballageindustrien.
Tilskud til miljøkompetence har givet ca. 350 virksomheder, myndigheder og institutioner mulighed for at arbejde med kompetenceopbygning indenfor miljøledelse, produktorienteret miljøarbejde samt grønne indkøb.
Miljømærkefremmeordningen har ydet tilskud til 6 nye miljømærkelicencer på områderne møbler, industrielle afvaskere og sko i 2000.
Der er endvidere givet tilsagn til Affald og Genanvendelse og fuldskalaforsøg med bioforgasning, jf. afsnit 5.3.5.
Der skulle i 2000 have været igangsat en samlet evaluering af Renere Teknologiordningen fra 1993-1997, men den er udskudt til 2001.
5.4.2. Miljømærkeordninger 18
Der ydes tilskud til EU-miljømærket "Blomsten" og det nordiske miljømærke "Svanen". Formålet med miljømærkeordningerne er at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter gennem vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst. Administrationen af miljømærkeordningerne varetages i samarbejde med Miljømærkenævnet og Miljømærkesekretariatet.
Udgifterne modsvares delvis af indtægter fra ansøgnings- og anvendelsesgebyrer på de to ordninger.
Der har i 2000 været udgifter og indtægter for hhv. 15 og 8 mill. kr., jf. tabel 6. Stigningen i såvel indtægter som udgifter er et udtryk for, at miljømærkeordningerne vinder stadig større udbredelse. Især det nordiske miljømærke Svanen er, hurtigere end forventet, blevet en succes.
Tabel 6.
Indtægter og udgifter. Mill. kr. 1997-2000.
Miljømærkesekretariatet tildelte i 2000 106 nye licenser på Svanen og 5 på Blomsten. Sekretariatet behandlede 73 ansøgninger om fornyelser og udvidelser af Svanelicenser. Desuden blev 36 miljø-mærkede produkter fra andre nordiske lande registreret til markedsføring i Danmark.
I 2000 var det målsætningen, at der inden ud gangen af år 2000 skulle være mere end 1.200 miljømærkede produkter på det danske marked.Ved udgangen af 2000 var antallet steget til ca. 2.500 miljømærkede produkter, hvilket vurderes at være særdeles tilfredsstillende.
5.5. Den Grønne Jobpulje 19
Formålet med Den Grønne Jobpulje er at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Jobpuljen administreres af Miljøstyrelsen og ledes af en bestyrelse, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Ved etableringen af Jobpuljen i 1997 blev der afsat en samlet ramme på ca. 295 mill. kr. til iværksættelse af projekter i perioden 1997-2000.
Ved forvaltningen af Jobpuljen lægges der bl.a. vægt på at skabe varige arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourceindhold. Det sker bl.a. gennem delvis finansiering fra ansøgerne og/eller andre bidragydere, projekternes demonstrationseffekt og den jobskabelse, som er afledt af projekterne. 20
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 165 projekter for i alt knap 79 mill. kr., jf. figur 12. Der er i 2000 udbetalt tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter for knap 63 mill. kr.
Figur 12.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Udbetalinger af tilskud steg i perioden 1997-1999 i takt med at stadig flere projekter blev igangsat. I 1999 og 2000 har udbetalingerne ligget på samme niveau, fordi der nu er balance mellem antallet af projekter, der igangsættes og projekter der afsluttes.
Der er i 2000 især sket en stigning i tilskud til projekter indenfor området "Vand, energi og affald", jf. figur 13. Dette har ikke mindst drejet sig om affaldsmedarbejdere, dels erhvervsaffaldskonsulenter hos affaldsselskaberne, dels affaldsmedarbejdere i lokale boligområder.
Figur 13.
Tilsagn om tilskud fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Der er også igangsat forholdsvis mange projekter med sigte på jobskabelse indenfor det rummelige arbejdsmarked, dvs. projekter, som har til formål at skabe grønne jobs for dem, som har sværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Opprioriteringen af dette indsatsområde skal ses i lyset af midtvejsevalueringen fra 1999, der anbefalede, at Jobpuljen forsøgte at få flere projekter med personer, der har vanskeligt ved at finde fodfæste på det almindelige arbejdsmarked.
Tabel 7.
Ansøgninger samt igangsatte projekter. 1997-2000.
Der er i 2000 modtaget flere ansøgninger og afgivet flere tilsagn end i 1999, jf. tabel 7. Samlet vurderes det, at resultatet for 2000 er i overensstemmelse med målsætningerne og succeskriterierne for ordningen. Der er skabt et rimeligt antal job i forhold til de disponerede midler, og de igangsatte aktiviteter forbedrer miljøet.
En afsluttende evalueringsrapport vil foreligge ved udgangen af 2001. Der henvises i øvrigt til Jobpuljens årsberetning, der forventes at foreligge i april 2001.
5.6. Den Grønne Fond 22
Den Grønne Fond blev etableret i 1994 og har til formål at fremme befolkningens engagement i en miljøvenlig og økologisk udvikling. Fonden administreres af Miljøstyrelsen og ledes af en bestyrelse, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Den Grønne Fond yder støtte til enkeltpersoner, foreninger og organisationer samt i begrænset omfang til offentlige institutioner. Fonden må ikke støtte erhvervsvirksomheder.
Der ydes støtte til en mangfoldighed af projekter. En stor del af projekterne handler om, hvordan den enkelte borger kan tage flere miljøhensyn i sin hverdag. Fonden støtter også ideudvikling og eksperimenter med mere miljøvenlig levevis. Endelig støttes den kritiske offentlige debat om den statslige miljøpolitik. Fra 1996-98 er ca. halvdelen af fondens midler blevet anvendt som løntilskud til et netværk af lokale miljøvejledere - de grønne guider. I 1999 og 2000 fik fonden tilført yderligere 20 mill. kr. årligt til forlængelse af Grøn Guide-ordningen.
Tabel 8.
Ansøgninger samt igangsatte projekter. 1997-2000.
Antallet af ansøgninger og tilsagn var i 2000 på nogenlunde samme niveau som i 1999, jf. tabel 8.
Der er i 2000 givet tilsagn om tilskud til 202 projekter for et samlet beløb på 46 mill. kr. incl. rekvirerede opgaver. Der er foretaget udbetaling af tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter for 46 mill. kr., jf. figur 14.
Figur 14.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1997-2000.
Ca. 12 mill. kr. er anvendt som tilskud til en række uafhængige organisationer herunder Grøn Information, Det Økologiske Råd og De Grønne Familier. Til Grøn Guide-ordningen er anvendt 15 mill. kr., mens 14 mill. kr. er anvendt til øvrige initiativer jf. figur 15.
Figur 15.
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling. 1997-2000.
Øvrige initiativer omfatter hovedsageligt formidlingsprojekter herunder konferencer, udstillinger, kampagner, debatbøger og film, undervisning mv.
Fonden har på denne måde understøttet mulighederne for lokal folkelig deltagelse i miljøarbejdet og kvalificeret det folkelige miljøarbejde generelt.
Der pågår en løbende evaluering af de gennemførte projekter, og fondens bestyrelse har på baggrund heraf løbende justeret bevillingspolitikkken senest i april 2000.
Der henvises i øvrigt til fondens årsberetning, der forventes at foreligge i april 2001.
5.7. Øvrige tilskudsordninger
Udover de ovenfor nævnte tilskudsordninger ydes tilskud indenfor vandforsyning, ligesom der afholdes udgifter til industri og håndværk samt trafik/miljø, jf. afsnit 5.7.1.5.7.3.
Derudover administrerer Miljøstyrelsen en bevilling til aktiviteter på bekæmpelsesmiddelområdet 24 . Bevillingen er finansieret af en afgift på bekæmpelsesmidler, og har bl.a. til formål at understøtte Miljøstyrelsens administration af bekæmpelsesmiddelområdet. Der afholdes bl.a. udgifter til information om bekæmpelsesmidler samt forskning med henblik på at udvikle metoder, der kan nedbringe den samlede miljø- og sundhedsmæssige belastning fra brugen af bekæmpelsesmidler.
Endelig er Miljøstyrelsen i samarbejde med Byog Boligministeriet ansvarlig for en Aktionsplan for økologisk omstilling 25 . I forbindelse hermed ydes bl.a. tilskud til fremme af økologiske spildevandsløsninger, jf. afsnit 5.4.
5.7.1. Industri og håndværk m.v.26
Sammen med Erhvervsfremmestyrelsen har Miljøstyrelsen i perioden 1995-2000 administreret en tilskudsordning vedrørende miljøstyring m.v. Ordningen retter sig især mod små og mellemstore virksomheder, og har til formål at fremme miljøstyring og -revision og derigennem styrke virksomhedernes muligheder for at deltage i en EUordning om miljøstyring og -revision (EMAS).
Tilskudsordningen udløb med udgangen af 1999. Der er derfor ikke givet nye tilsagn i 2000, men alene været afholdt udgifter til tidligere igangsatte projekter for 9,4 mill. kr.
5.7.2. Trafik 27
I september 2000 blev der afholdt en national miljøtrafikuge, som var koordineret og planlagt af Miljøstyrelsen i samarbejde med bl.a. Trafikministeriet. Miljøtrafikugen var det danske bidrag til den europæiske bilfri dag den 22. september 2000, hvor over 700 europæiske byer deltog. Formålet med ugen var at synliggøre og skabe debat om mere bæredygtige transportmuligheder med særlig fokus på nye muligheder i byerne. Miljøtrafikugen vurderes at være en succes. Det lykkedes således at involvere langt flere deltagere, at skabe større opmærksomhed og gennemføre flere aktiviteter end forventet. 18 af de største 20 kommuner, mange amter og landsdækkende organisationer bidrog med aktiviteter. En måling fra Gallup, som blev foretaget som led i evalueringen viste, at 53 pct. af befolkningen havde kendskab til ugen, mens 78 pct. fandt, at det er en god ide at gennemføre en kampagne som miljøtrafikugen 28 .
De samlede statslige udgifter til de eksterne aktiviteter i miljøtrafikugen var 5 mill. kr. som fordel te sig med 59 pct. til kampagnesekretariatet, 12 pct. til kampagnematerialer og 29 pct. som tilskud til de kommunale aktiviteter, jf. figur 16.
Figur 16.
Statslige udgifter til Miljøtrafikugen. Procentvis fordeling. 2000.
En væsentlig årsag til den store opbakning fra mange af de største kommuner kan bl.a. tilskrives statens samarbejde gennem flere år med kommuner om at fremme miljøhensyn i den kommunale planlægning.
Gennem de seneste ca. 10 år er der således arbejdet med at udvikle og realisere mere bæredygtige trafikløsninger, især i kommunerne, men også i visse amter. Gennem de seneste år har en lang række kommuner udarbejdet lokale trafik- og miljøhandlingsplaner og udviklet nye trafikløsninger. Kommunernes Landsforening har i slutningen af 2000 udgivet en oversigt over en række aktuelle kommunale virkemidler, og giver i publikationen et bud på hvilken potentiel miljøeffekt, de forskellige virkemidler har.29
5.7.3. Vandforsyning 30
I 1997 blev etableret en tilskudsordning vedr. vandforsyning 31 , Vandfonden. Den har til formål at yde tilskud til mindre vandværker og enkeltindvindere, der rammes eller trues af forurening samt at iværksætte udredningsprojekter m.v. på vandforsyningsområdet.
Der er nedsat et Vandråd, der har det overordnede ansvar for ordningen.Vandrådet består af repræsentanter fra De kommunale organisationer, vandværksforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening samt landbrugsorganisationerne. Miljøstyrelsen er sekretariat for Vandrådet og varetager administrationen af ordningen.
Der er i 2000 givet tilsagn til 1.095 projekter for et samlet beløb på knap 29 mill. kr. Til sammenligning blev der i 1999 givet 926 tilsagn for et samlet beløb på 16 mill. kr., jf. tabel 9 og figur 17. Selvom der således har været tale om et væsentligt større aktivitetsniveau fra 1999 til 2000, ligger forbruget dog stadig en del under den samlede bevilling. Årsagen er et mere beskedent antal ansøgninger end oprindeligt forventet.
Tabel 9.
Tilsagn om tilskud og udbetalinger. 1997-2000.
Der er i 2000 udbetalt tilskud, herunder til tidligere igangsatte projekter, for i alt 21 mill. kr., jf. figur 17.
Figur 17.
Tilsagn og udbetalinger. Mill. kr. 1998-2000.
Udover tilskud til konkrete projekter blev der i 2000 givet tilsagn på godt 2 mill. kr. til generelle demonstrations- og udviklingsprojekter til støtte for den decentrale vandforsyning, hvoraf størstedelen er tilskud til projekter, som vedrører tekniske undersøgelser. Ligeledes er en del af de afsatte midler brugt til evaluering af Vandfonden samt til diverse informationsmateriale.
Som følge af at antallet af ansøgninger har været mindre end forventet igangsatte Vandrådet en større informationskampagne i 2000 for at øge opmærksomheden om tilskudsordningen.
Da Vandfonden blev oprettet i 1997, blev det besluttet, at fonden og administrationen heraf skulle evalueres efter at have fungeret i to år. Evalueringen, som blev færdigbehandlet i efteråret 2000, er udarbejdet af Økonomistyrelsen og indeholder alle relevante oplysninger vedrørende Vandfondens tilblivelse, nuværende virke og de fremtidige muligheder. Evalueringen har taget udgangspunkt i følgende fire fokusområder:
• Ordningens effekt.
• Ordningens afløb/brugte midler.
• Administration af ordningen.
• Organisering af ordningen.
Evalueringen lægger op til ændringer af kravene til den udpumpede vandmængde, grundfradraget m.v. Nogle af ændringerne kan ordnes administrativt, mens andre kræver en ændring af bekendtgørelsen. Administrative ændringer kan i praksis ske, så snart Vandrådet vedtager forslagene til ændringerne, hvorimod eventuelle ændringer i bekendtgørelsen nok tidligst kan forventes i foråret 2002. De endelige konklusioner og forslag for optimering af Vandfonden, fremgår af Vandrådets årsberetning for 2000.
1. Den internationale miljøbistand beskrives i Kapitel 6. [Tilbage]
2. For oplysninger om regnskabstal henvises til bilag 3. [Tilbage]
3. Jf. konto 23.22.05. og konto 23.22.09. [Tilbage]
5. Se Depotredegørelse for 1996. [Tilbage]
6. Et feltprojekt er et tilskudsprojekt til en virksomhed eller lign., som selv står for den fysiske jordrensning. Et udredningsprojekt er en teoretisk sammenstilling af viden. [Tilbage]
8. Behovsdækning er beregnet som antal oprydninger og undersøgelser i pct. af ansøgninger. [Tilbage]
9. Konto 23.23.04.10. [Tilbage]
10. konto 23.23.04.30 [Tilbage]
11. konto 23.23.04.40 [Tilbage]
12. Konto 23.23.05.10 [Tilbage]
13. Konto 23.23.11.10. [Tilbage]
14. MP er forkortelse for Miljøprojekt og AR er forkortelse for Arbejdsrapport. [Tilbage]
15. Konto 23.28.02.20. [Tilbage]
16. Konto 23.23.11.10. [Tilbage]
17. Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger. [Tilbage]
18. Konto 23.23.11.20. [Tilbage]
20. "Programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje 1999 -2000". [Tilbage]
21. Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger. [Tilbage]
23. Gennemførelsesprocenten viser igangsatte projekter i pct. af ansøgninger. [Tilbage]
28. Evaluering af miljøtrafikugen 2000. Miljønyt nr.57, 2001. [Tilbage]
29. Angår trafikkens miljøproblemer os? Muligheder for en lokal transportpolitik [Tilbage]