| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danske pileanlæg

6. Tørstofproduktion og anvendelse af høsten

6.1 Tørstofproduktion

Der er en høj grad af sammenhæng mellem vækst og fordampning fra træer (Larcher 1995). Derfor er det sandsynligt, at valget af højtydende kloner vil have en positiv indflydelse på fordampningsevnen fra pileanlæg, så længe de valgte kloner tåler det miljø, de bliver plantet i.

I anlæg 1, 2 og 3 er klonerne Tora (S. schwerinii x S.viminalis), Jorr (S.viminalis) og Bjørn (S. schwerinii x S.viminalis) fra Svalöf Weibull anvendt (ejernes oplysninger og Larsson 1998). Der foreligger ingen dokumentation om valget af kloner til anlæg 4, men anlægget er etableret, før klonerne Tora, Bjørn og Jorr kom på markedet. I anlæg 5 er der Tora, Bjørn og Jorr. De kloner, der er anvendt i anlæg 6, er af en tidligere generation i forædlingsprocessen og benævnes L 78-082 og L 78-195 (S.viminalis).

De kloner af pil, der er anvendt i anlæg 1, 2 og 3, vil normalt producere ca. 10 tons tørstof pr. hektar om året i pileplantager fra og med 4. vækstsæson (Danfors et al. 1998, Svalöf Weibull 1997). Der er tale om høst af stokke om vinteren, hvor der ikke er blade på pilene. Klonerne i anlæg 6 vurderes at kunne producere 40-50% mindre (Baklund 1999). Lindroth og Bath 1999 når dog frem til, at der er en tæt sammenhæng mellem udbytte og tilgængelighed til vand, således at svingninger i udbyttet i svenske pileplantager fra 8 til 17 tons ts/ha*år kan forklares med tilgængeligheden til vand.

Høstudbyttet fra pileanlæg er opgjort i vinteren 1999/2000, se Figur 6.1.

Figur 6.1:
Høstudbyttet i 5 pileanlæg vinteren 1999/2000 og eksempler på tidligere opgørelser. Kilder: 1999/2000: Egne analyser. Anlæg 1-3 tidligere: Gregersen 1999. Anlæg 6 tidligere: Morsing og Nielsen 1995. Alle data er for stokke uden blade.

Det ses af Figur 6.1, at høstudbyttet ligger på omkring 3 tons ts/ha*år i anlæg 3 og 4, mens udbyttet er omkring 8 tons i anlæg 1, 2 og 6 tons ts/ha*år i nævnte sæson. Det lave høstudbytte i anlæg 3 kan forklares med, at anlæg 3 er konstant vandlidende#, fordi det ligger i fysisk kontakt med anlæg 1 og 2, men gennemsnitligt 15 cm lavere end anlæg 1 og 2, hvorved der flyder vand derned fra anlæg 1 og 2. Det lave høstudbytte i anlæg 4 kan skyldes, at det ligger i læ og skygge til 3 sider.

Udbyttet i anlæg 1 og 2 ligger lavere end det udbytte, klonerne vurderes normalt at producere. Det skyldes sandsynligvis, at stokkene er høstet efter 2 års vækst i stedet for efter 4 års vækst, idet tilvæksten er stigende hvert år ved høst med 4 års cyklus, se Figur 6.2.

Figur 6.2:
Typisk eksempel på årlig tilvækst i pileplantager i Sverige. Kilde: Danfors et al. 1998.

Det er således sandsynligt, at høstudbyttet vil stige i anlæg 1 og 2, evt. også i anlæg 3, efterhånden som alderen er tiltagende og rodsystemet veludbygget.

Stokkene i anlæg 6 er meget ældre end i anlæg 1 og 2. De har på høsttidspunktet overstået 8. vækstsæson. Det er vurderet, at udbyttet under ens vækstbetingelser ville være 40-50% lavere end de 10 tons ts/ha*år, der normalt produceres årligt i plantager med klonerne Tora, Jorr og Bjørn, d.v.s. 5-6 tons ts/ha*år. Alligevel produceres der 8,5 tons ts/ha*år. Dette kan skyldes, at der er tilgang til vand gennem hele vækstsæsonen (hvilket ikke kan forventes i en pileplantage), at næringssaltmængderne er fordelagtige for væksten, samt at klimaet omkring anlæg 6 er bedre, end det generelt er i Sverige. Tørstofproduktionen i anlæg 6 er tidligere målt som værende over 14 tons (Morsing og Nielsen 1995).

I øjeblikket høstes der 1/3 af anlægget hvert tredje år i alle de undersøgte anlæg. Hvis vækstmønsteret i pileanlæg er som beskrevet i Figur 6.2, og hvis der er en tæt sammenhæng mellem fordampning og vækst, ville fordampningseffektiviteten være højere, hvis der blev høstet ¼ hvert fjerde år. Dette ville dog indebære, at stokkene ofte blev for tykke til at kunne høstes med ørnenæb.

Det tilsyneladende faktum, at der er fordampet 1600 mm fra anlæg 1 og 2, mens der er fordampet 1200 mm fra anlæg 6, samtidig med at alle 3 anlæg har produceret ca. 8 tons ts/ha*år, taler dog imod, at der er en tæt sammenhæng mellem fordampning og tilvækst. Problematikken bliver ikke behandlet yderligere her, da datagrundlaget er spinkelt.

6.2 Anvendelse af høsten

Den primære udnyttelse af høsten er hugning af grenene til flis, der anvendes til kompostering eller ukrudtsforebyggende bunddække. En mindre del er brugt til pilehytter og hegn. Der er et enkelt eksempel på anvendelse til Skt. Hansbål.

Der er ikke registreret anvendelse af høsten som brændsel til dækning af energiforbruget i husstanden. Der er givet 3 grunde til dette:

1. Det høstede areal er så lille, at udbyttet ikke modsvarer de nødvendige arbejdsgange og det nødvendige udstyr til udnyttelse af brændselsværdien (personlige udtalelser fra de anlægsansvarlige).

2. Betænkelighed ved risikoen for problemer med håndtering af metalholdig aske (personlige udtalelser fra de anlægsansvarlige). Denne problemstilling behandles i afsnittet om metaller.

3. Ved høst er vandindholdet højt, ca. 50%, og næringsstofindholdet er relativt stort pga. forholdsvis megen bark (i forhold til halm og tykkere ved). Dette besværliggør opbevaring/tørring uden kompostering eller svampeangreb med betydelig reduktion i brændselsværdien som følge (Kofman og Spinelli 1997b)

I Sverige, hvor der i 1998 dyrkedes 16000 hektar pileplantager (Svalöf Weibull 1998), blev det meste af høsten kørt direkte til et varmeværk, og brændt hurtigt derefter. Således blev behov for lagerkapacitet samt risikoen for reduktion i brændselsværdien undgået. (Danfos et al. 1998). Dette kræver ovne, der kan klare fugtigt brændsel (Rosenqvist 2000). I Danmark begrænses forbrændingen således til affaldsforbrændingsanlæg.

For at optimere tids- og maskin-forbruget til høst, transport og afbrænding af pil, kunne det overvejes at udnytte høsten samlet fra flere tæt placerede anlæg. Der vil dog sjældent være en sådan sammenhæng mellem de landskabsplanmæssige muligheder og afstanden mellem anlæggene, at der vil være et produktionsøkonomisk incitament for at anvende høsten fra flere anlæg til energiformål, idet pileanlæg skal placeres tæt på husholdningen for at mindske udgifter til rør og transport af spildevand, samtidig med at det er at foretrække, at anlæggene placeres i åbent landskab for at optimere fordampningen.