Der er en høj grad af sammenhæng mellem vækst og fordampning fra træer (Larcher
1995). Derfor er det sandsynligt, at valget af højtydende kloner vil have en positiv
indflydelse på fordampningsevnen fra pileanlæg, så længe de valgte kloner tåler det
miljø, de bliver plantet i.
I anlæg 1, 2 og 3 er klonerne Tora (S. schwerinii x S.viminalis), Jorr (S.viminalis)
og Bjørn (S. schwerinii x S.viminalis) fra Svalöf Weibull anvendt (ejernes
oplysninger og Larsson 1998). Der foreligger ingen dokumentation om valget af kloner til
anlæg 4, men anlægget er etableret, før klonerne Tora, Bjørn og Jorr kom på markedet.
I anlæg 5 er der Tora, Bjørn og Jorr. De kloner, der er anvendt i anlæg 6, er af en
tidligere generation i forædlingsprocessen og benævnes L 78-082 og L 78-195 (S.viminalis).
De kloner af pil, der er anvendt i anlæg 1, 2 og 3, vil normalt producere ca. 10 tons
tørstof pr. hektar om året i pileplantager fra og med 4. vækstsæson (Danfors et al.
1998, Svalöf Weibull 1997). Der er tale om høst af stokke om vinteren, hvor der ikke er
blade på pilene. Klonerne i anlæg 6 vurderes at kunne producere 40-50% mindre (Baklund
1999). Lindroth og Bath 1999 når dog frem til, at der er en tæt sammenhæng mellem
udbytte og tilgængelighed til vand, således at svingninger i udbyttet i svenske
pileplantager fra 8 til 17 tons ts/ha*år kan forklares med tilgængeligheden til vand.
Høstudbyttet fra pileanlæg er opgjort i vinteren 1999/2000, se Figur 6.1.

Figur 6.1:
Høstudbyttet i 5 pileanlæg vinteren 1999/2000 og eksempler på tidligere
opgørelser. Kilder: 1999/2000: Egne analyser. Anlæg 1-3 tidligere: Gregersen 1999.
Anlæg 6 tidligere: Morsing og Nielsen 1995. Alle data er for stokke uden blade.
Det ses af Figur 6.1, at høstudbyttet ligger på omkring 3 tons ts/ha*år i anlæg 3
og 4, mens udbyttet er omkring 8 tons i anlæg 1, 2 og 6 tons ts/ha*år i nævnte sæson.
Det lave høstudbytte i anlæg 3 kan forklares med, at anlæg 3 er konstant vandlidende#,
fordi det ligger i fysisk kontakt med anlæg 1 og 2, men gennemsnitligt 15 cm lavere end
anlæg 1 og 2, hvorved der flyder vand derned fra anlæg 1 og 2. Det lave høstudbytte i
anlæg 4 kan skyldes, at det ligger i læ og skygge til 3 sider.
Udbyttet i anlæg 1 og 2 ligger lavere end det udbytte, klonerne vurderes normalt at
producere. Det skyldes sandsynligvis, at stokkene er høstet efter 2 års vækst i stedet
for efter 4 års vækst, idet tilvæksten er stigende hvert år ved høst med 4 års
cyklus, se Figur 6.2.

Figur 6.2:
Typisk eksempel på årlig tilvækst i pileplantager i Sverige. Kilde:
Danfors et al. 1998.
Det er således sandsynligt, at høstudbyttet vil stige i anlæg 1 og 2, evt. også i
anlæg 3, efterhånden som alderen er tiltagende og rodsystemet veludbygget.
Stokkene i anlæg 6 er meget ældre end i anlæg 1 og 2. De har på høsttidspunktet
overstået 8. vækstsæson. Det er vurderet, at udbyttet under ens vækstbetingelser ville
være 40-50% lavere end de 10 tons ts/ha*år, der normalt produceres årligt i plantager
med klonerne Tora, Jorr og Bjørn, d.v.s. 5-6 tons ts/ha*år. Alligevel produceres der 8,5
tons ts/ha*år. Dette kan skyldes, at der er tilgang til vand gennem hele vækstsæsonen
(hvilket ikke kan forventes i en pileplantage), at næringssaltmængderne er fordelagtige
for væksten, samt at klimaet omkring anlæg 6 er bedre, end det generelt er i Sverige.
Tørstofproduktionen i anlæg 6 er tidligere målt som værende over 14 tons (Morsing og
Nielsen 1995).
I øjeblikket høstes der 1/3 af anlægget hvert tredje år i alle de undersøgte
anlæg. Hvis vækstmønsteret i pileanlæg er som beskrevet i Figur 6.2, og hvis der er en
tæt sammenhæng mellem fordampning og vækst, ville fordampningseffektiviteten være
højere, hvis der blev høstet ¼ hvert fjerde år. Dette ville dog indebære, at stokkene
ofte blev for tykke til at kunne høstes med ørnenæb.
Det tilsyneladende faktum, at der er fordampet 1600 mm fra anlæg 1 og 2, mens der er
fordampet 1200 mm fra anlæg 6, samtidig med at alle 3 anlæg har produceret ca. 8 tons
ts/ha*år, taler dog imod, at der er en tæt sammenhæng mellem fordampning og tilvækst.
Problematikken bliver ikke behandlet yderligere her, da datagrundlaget er spinkelt.
Den primære udnyttelse af høsten er hugning af grenene til flis, der anvendes til
kompostering eller ukrudtsforebyggende bunddække. En mindre del er brugt til pilehytter
og hegn. Der er et enkelt eksempel på anvendelse til Skt. Hansbål.
Der er ikke registreret anvendelse af høsten som brændsel til dækning af
energiforbruget i husstanden. Der er givet 3 grunde til dette:
- Det høstede areal er så lille, at udbyttet ikke modsvarer de nødvendige arbejdsgange
og det nødvendige udstyr til udnyttelse af brændselsværdien (personlige udtalelser fra
de anlægsansvarlige).
- Betænkelighed ved risikoen for problemer med håndtering af metalholdig aske
(personlige udtalelser fra de anlægsansvarlige). Denne problemstilling behandles i
afsnittet om metaller.
- Ved høst er vandindholdet højt, ca. 50%, og næringsstofindholdet er relativt stort
pga. forholdsvis megen bark (i forhold til halm og tykkere ved). Dette besværliggør
opbevaring/tørring uden kompostering eller svampeangreb med betydelig reduktion i
brændselsværdien som følge (Kofman og Spinelli 1997b)
I Sverige, hvor der i 1998 dyrkedes 16000 hektar pileplantager (Svalöf Weibull 1998),
blev det meste af høsten kørt direkte til et varmeværk, og brændt hurtigt derefter.
Således blev behov for lagerkapacitet samt risikoen for reduktion i brændselsværdien
undgået. (Danfos et al. 1998). Dette kræver ovne, der kan klare fugtigt brændsel
(Rosenqvist 2000). I Danmark begrænses forbrændingen således til
affaldsforbrændingsanlæg.
For at optimere tids- og maskin-forbruget til høst, transport og afbrænding af pil,
kunne det overvejes at udnytte høsten samlet fra flere tæt placerede anlæg. Der vil dog
sjældent være en sådan sammenhæng mellem de landskabsplanmæssige muligheder og
afstanden mellem anlæggene, at der vil være et produktionsøkonomisk incitament for at
anvende høsten fra flere anlæg til energiformål, idet pileanlæg skal placeres tæt på
husholdningen for at mindske udgifter til rør og transport af spildevand, samtidig med at
det er at foretrække, at anlæggene placeres i åbent landskab for at optimere
fordampningen.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|