Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

2. Skibstrafikken i danske farvande

2.1  Udvikling i færgefarten

Skibstrafikken i farvandene omkring Danmark er meget intens. Der er heftig trafik af handelsskibe, og der er megen trafik til og fra den østlige Østersø. Udover handelsskibene er der et stort antal færger i fart mellem havne i Danmark og havne i omliggende lande.

Danmark har også en stor fiskeflåde, der opererer såvel i de indre farvande som langt fra Danmarks kyster. I sommerhalvåret er der endvidere livlig trafik af danske og udenlandske lystfartøjer.

Med hensyn til trafikken igennem de danske stræder Store Bælt, Lille Bælt og Øresund har der i perioden 1995 til 1998 været en vis udvikling, idet trafikken i Øresund er øget med ca. 20%, trafikken i Store Bælt er ens i de 2 perioder, og trafikken i Lille Bælt er lidt reduceret.

Sted

Antal passager
nord og sydgående
1995

Antal passager
nord og sydgående
1999

Øresund

33.000

41.000

Store Bælt

18.000

18.000

Lille Bælt

4.300

3.200

Trafikken igennem de danske stræder.

Der har i perioden været en forøgelse på ca. 20% af trafikken igennem Øresund og en reduktion på ca. 25% af trafikken gennem Lille Bælt. Trafikken igennem Store Bælt er ens i de 2 perioder.

2.1 Udviklingen i færgefarten 1995-2000

Den største forandring i skibstrafikken har fundet sted indenfor færgefarten på grund af åbningen af broerne over Store Bælt og Øresund. Dette har betydet, at de meget væsentlige overfarter på Store Bælt er blevet nedlagt. Der var tale om færgeruter, der havde stor betydning for det samlede energiforbrug og den udledte mængde af emissioner. På Store Bælt var der 3 færgeruter, Scandlines togfærger, Vognmandsruten og Scandlines bilfærger, hvor alle 3 ruter blev betjent af store færger med ca. 60.000 årlige afgange.

På Øresund er trafikken ikke ændret på samme måde som på Store Bælt, idet Øresundsbroen hovedsageligt har påvirket bilfærgerne mellem Dragør og Sverige samt flyvebådsruterne imellem København og Sverige. Disse ruter har slet ikke samme tyngde som ruterne på Store Bælt.

Med hensyn til hurtigfærger er der sket justeringer, idet farten på Kattegat er ændret fra 4-5 færger i drift imellem Odden-Ebeltoft og Kalundborg-Århus til 3 færger imellem Odden-Ebeltoft og Odden-Århus.

Hurtigruten mellem Gedser-Rostock er nedlagt, og denne rute besejles i 2000 af konventionelle færger.

I år 2000 er der åbnet en ny hurtigfærgerute imellem Rønne-Ystad.

Udover de nævnte ændringer af ruter er der i perioden sket en væsentlig modernisering af meget af tonnagen af ø-færger. Der er kommet nye færger på bl.a. følgende ruter: Esbjerg-Fanø, ruterne til Samsø, flere ruter til Ærø, til Aarø, til Femø og til Læsø for blot at nævne nogle.

Som det ser ud i efteråret 2000, er færgefarten ved at komme ind i en stabil periode, og markedet er ved at falde til ro efter de væsentlige ændringer i forbindelse med åbningen af Store Bælts- og Øresundsbroen.

Heavylift skibet "Annegret"
Mangfoldigheden af skibstyper i danske farvande er stor. Annegret er beregnet til transport af tungt og omfangsrigt gods. På billedet her kunne et se ud til, at lasten udgøres af en sending vindmølletårne.