Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000 5. Oliekvaliteter
5.1 Oliekvaliteter genereltNår der i denne rapport omtales oliekvaliteter, er det underforstået, hvis intet andet bemærkes, at der er tale om olie, der benyttes i skibets hoved- eller hjælpemotorer. Denne olie benævnes også brændselsolie eller bunkers. Der er mange forskellige parametre, der bestemmer oliens kvalitet. Af disse kan nævnes:
Der er rig mulighed for at få forskellige oliekvaliteter, da alle de ovennævnte parametre kan variere indenfor en bestilt handelskvalitet (specifikation). Endvidere har den benyttede råolie indflydelse på handelskvaliteten, ligesom raffinaderiets formåen omkring det at få en større andel af lette produkter, f.eks. benzin, ud af råolien. Det er vanskeligt altid at få den samme kvalitet , selv om der fra gang til gang bestilles efter samme specifikation f.eks. RMH 45. Specifikationen er at forstå således, at de opstillede værdier er de minimumskrav, olien skal opfylde. Da de af køber opstillede krav ofte er laveste fællesnævner på grund af økonomiske hensyn, fås betydelige variationer i den leverede bunkers til skibene. Ombord er dette hverdagen, og mange maskinchefer ser med "spænding" på hvilken specifik kvalitet, der bliver pumpet i skibets tanke. Ovenstående forstærkes af, at det leverede bunkers ofte består af en blanding af mange oliekvaliteter. Blandingen opfylder herefter de specifikationer, der bestilles efter, men det hænder, at blandingens stabilitet i nogle tilfælde lader noget tilbage at ønske. Dette kan give driftsproblemer ombord, og i værste tilfælde kan det blive nødvendigt at debunkre. De tungere oliefraktioner, der bliver tilbage efter produktion af bl.a. gasolie, petroleum og benzin, kan benyttes som bunkers, eventuelt efter blanding i skibets hovedmotorer. Specielt er der i store langsomtgående motorer mulighed for forbrænding af lav kvalitetsolier. 5.2 FuelolieFuelolie er en generel benævnelse for en lang række brændstofkvaliteter. Der er tale om tungere olier, d.v.s. olier med en høj eller højere viskositet. Disse brændstoffer har sædvanligvis et forholdsvis stort indhold af svovl (typisk 2-3% ). 5.3 GasolieGasolie er en generel kvalitetsbetegnelse for de lettere brændselsolier. Der kan indenfor denne gruppe, i lighed med hvad der ses for fuelolierne, være store kvalitetsforskelle. Det er indenfor gasolier, at de bedste oliekvaliteter findes. Gasolierne har typisk et lavt eller meget lavt svovlindhold. Miljødiesel har således et svovlindhold på maksimalt 0,05 % svovl. 5.4 Oliekvaliteter/skibstyperDer ses i praksis en vis sammenhæng mellem benyttede oliekvaliteter og forskellige skibstyper. Handelsskibe, der sejler mellem verdensdele og på lange strækninger, benytter som regel fuelolier af billig/lav kvalitet og med et forholdsvis stort indhold af svovl. Det samme gør sig gældende for nogle færger på længere/lange ruter. De bedre og lettere oliekvaliteter benyttes i danske farvande af mange færgeruter. Svovlindholdet er her som oftest mindre end 0, 1%. Hurtigfærgeruterne benytter bunkers af højeste kvalitet, da dette kræves af disse skibes højt ydende turbiner og motorer. Det samme er gældende for krigsskibe. Hovedparten af coastere i dansk indenrigsfart benytter også gasolie, typisk med et svovlindhold på ca. 0,2%. Hjælpemotorer kan benytte enten fuel- eller gasolie som brændstof. Det normale er, at skibe, der benytter gasolie til hovedmotoren, også benytter gasolie til hjælpemotorerne. Skibe, der benytter fuelolie til hovedmotoren, benytter enten gasolie eller fuelolie til hjælpemotorerne. EU-direktiv 1999/32/EF fastlægger, at der maksimalt må være 0,2% S i den gasolie/dieselolie, der benyttes af skibe i fart mellem EU-havne. For fuelolie er der ingen begrænsninger. 5.5 Indkøb af bunkersBaggrunden for at benytte brændselsolier af lav kvalitet er først og fremmest et spørgsmål om økonomi. Prisen på bunkers er en af de tungt vejende parametre, når der er tale om rederiernes konkurrenceevne. Der er/kan være forskel på de kvaliteter, der kan leveres forskellige steder i verden. Handelskvaliteten er bl.a. afhængig af den kvalitet råolie (crude oil), der findes på stedet eller den kvalitet, der er leveret til raffinaderiet. Bunkers indkøbes normalt efter visse standardspecifikationer, hvor den leverede bunkers skal være bedre eller i det mindste opfylde de specifikationer, der er opstillet i standarden. Forskellen på forskellige oliekvaliteter, der indhandles forskellige steder i verden, opstilles i nedenstående skema. Opmærksomheden skal henledes på, at en stor del af de skibe, der besejler dansk farvand, eller er i transit gennem danske farvande, kan have bunkret olie et vilkårligt sted i verden.
Bunkers specifikation APH45/RMH 45 Forskelle i bunkerskvaliteter, specifikation APH 45, 1996:
Som det ses af ovenstående, kan der være ganske betydelige forskelle i leveret bunkers selv indenfor leverancer, der alle ligger indenfor standarden APH45. I år 2000 er dette handelsnavn ændret til RMH 45. Forskellen i bunkerskvalitet kan have indflydelse på motordriften, ligesom den benyttede smøreoliekvalitet bør afpasses efter kvaliteten på den benyttet bunkers. Det optimale ville være, hvis smøreolien kunne afpasses til den enkelte brændselsolie, men dette er ikke muligt i praksis. Ved optimering af smøreolien forstås en smøreolie, hvis egenskaber i form af additiver er tilpasset den aktuelle brændselsolie. 5.6 PriserPriser på bunkers kan ligesom kvaliteten variere efter bunkers havn og den øjeblikkelige situation på verdensmarkedet. I nedenstående tabel kan ses svingninger på Rotterdam-markedet for 1 ton fuelolie med et svovlindhold på 3,5%.
Fueloliepriser. I tabellen ses de meget varierende priser på fuelolie på Rotterdam markedet. Til sammenligning med ovenstående kan nævnes, at fuelolie med svovlindhold på 1% indkøbt i 2000 kostede ca. 130-160 US $/ton, eller ca. 20% mere end kvaliteten med 3,5% svovlindhold. En højkvalitets gasolie (<0,05% svovl), der benyttes i f.eks. hurtigfærger, koster til sammenligning i Danmark i år 2000 ca. 300 US $/ton. Katamaranen "Sjöbjörnen".
|