Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

5. Oliekvaliteter

5.1   Oliekvaliteter generelt
5.2  Fuelolie
5.3   Gasolie
5.4   Oliekvaliteter/skibstyper
5.5   Indkøb af bunkers
5.6  Priser

5.1 Oliekvaliteter generelt

Når der i denne rapport omtales oliekvaliteter, er det underforstået, hvis intet andet bemærkes, at der er tale om olie, der benyttes i skibets hoved- eller hjælpemotorer. Denne olie benævnes også brændselsolie eller bunkers.

Der er mange forskellige parametre, der bestemmer oliens kvalitet. Af disse kan nævnes:

Densitet
Farve
Viskositet
Uklarheds- og flydepunkt
Flammepunkt
Antændelsespunkt
Selvantændelsespunkt
Destillationskendingstal
Brændværdi
Svovl- og vanadiumindhold
Vand- og askeindhold
Cetantal

Der er rig mulighed for at få forskellige oliekvaliteter, da alle de ovennævnte parametre kan variere indenfor en bestilt handelskvalitet (specifikation). Endvidere har den benyttede råolie indflydelse på handelskvaliteten, ligesom raffinaderiets formåen omkring det at få en større andel af lette produkter, f.eks. benzin, ud af råolien.

Det er vanskeligt altid at få den samme kvalitet , selv om der fra gang til gang bestilles efter samme specifikation f.eks. RMH 45. Specifikationen er at forstå således, at de opstillede værdier er de minimumskrav, olien skal opfylde. Da de af køber opstillede krav ofte er laveste fællesnævner på grund af økonomiske hensyn, fås betydelige variationer i den leverede bunkers til skibene. Ombord er dette hverdagen, og mange maskinchefer ser med "spænding" på hvilken specifik kvalitet, der bliver pumpet i skibets tanke.

Ovenstående forstærkes af, at det leverede bunkers ofte består af en blanding af mange oliekvaliteter. Blandingen opfylder herefter de specifikationer, der bestilles efter, men det hænder, at blandingens stabilitet i nogle tilfælde lader noget tilbage at ønske. Dette kan give driftsproblemer ombord, og i værste tilfælde kan det blive nødvendigt at debunkre.

De tungere oliefraktioner, der bliver tilbage efter produktion af bl.a. gasolie, petroleum og benzin, kan benyttes som bunkers, eventuelt efter blanding i skibets hovedmotorer. Specielt er der i store langsomtgående motorer mulighed for forbrænding af lav kvalitetsolier.

5.2 Fuelolie

Fuelolie er en generel benævnelse for en lang række brændstofkvaliteter. Der er tale om tungere olier, d.v.s. olier med en høj eller højere viskositet. Disse brændstoffer har sædvanligvis et forholdsvis stort indhold af svovl (typisk 2-3% ).

5.3 Gasolie

Gasolie er en generel kvalitetsbetegnelse for de lettere brændselsolier. Der kan indenfor denne gruppe, i lighed med hvad der ses for fuelolierne, være store kvalitetsforskelle.

Det er indenfor gasolier, at de bedste oliekvaliteter findes. Gasolierne har typisk et lavt eller meget lavt svovlindhold. Miljødiesel har således et svovlindhold på maksimalt 0,05 % svovl.

5.4 Oliekvaliteter/skibstyper

Der ses i praksis en vis sammenhæng mellem benyttede oliekvaliteter og forskellige skibstyper.

Handelsskibe, der sejler mellem verdensdele og på lange strækninger, benytter som regel fuelolier af billig/lav kvalitet og med et forholdsvis stort indhold af svovl. Det samme gør sig gældende for nogle færger på længere/lange ruter.

De bedre og lettere oliekvaliteter benyttes i danske farvande af mange færgeruter. Svovlindholdet er her som oftest mindre end 0, 1%.

Hurtigfærgeruterne benytter bunkers af højeste kvalitet, da dette kræves af disse skibes højt ydende turbiner og motorer. Det samme er gældende for krigsskibe.

Hovedparten af coastere i dansk indenrigsfart benytter også gasolie, typisk med et svovlindhold på ca. 0,2%.

Hjælpemotorer kan benytte enten fuel- eller gasolie som brændstof. Det normale er, at skibe, der benytter gasolie til hovedmotoren, også benytter gasolie til hjælpemotorerne. Skibe, der benytter fuelolie til hovedmotoren, benytter enten gasolie eller fuelolie til hjælpemotorerne.

EU-direktiv 1999/32/EF fastlægger, at der maksimalt må være 0,2% S i den gasolie/dieselolie, der benyttes af skibe i fart mellem EU-havne. For fuelolie er der ingen begrænsninger.

5.5 Indkøb af bunkers

Baggrunden for at benytte brændselsolier af lav kvalitet er først og fremmest et spørgsmål om økonomi. Prisen på bunkers er en af de tungt vejende parametre, når der er tale om rederiernes konkurrenceevne.

Der er/kan være forskel på de kvaliteter, der kan leveres forskellige steder i verden. Handelskvaliteten er bl.a. afhængig af den kvalitet råolie (crude oil), der findes på stedet eller den kvalitet, der er leveret til raffinaderiet. Bunkers indkøbes normalt efter visse standardspecifikationer, hvor den leverede bunkers skal være bedre eller i det mindste opfylde de specifikationer, der er opstillet i standarden.

Forskellen på forskellige oliekvaliteter, der indhandles forskellige steder i verden, opstilles i nedenstående skema. Opmærksomheden skal henledes på, at en stor del af de skibe, der besejler dansk farvand, eller er i transit gennem danske farvande, kan have bunkret olie et vilkårligt sted i verden.

Spec.

r , 50 C
kg/m3

Visc.
CST

S
%

V
mg/kg

H2O
%

MJ/kg

APH 45

991

500

5,0

600

0,5

---

Bunkers specifikation APH45/RMH 45

Forskelle i bunkerskvaliteter, specifikation APH 45, 1996:

By

r , 50 C
kg/m3

Visc.
CST

S
%

V
mg/kg

H2O
%

MJ/kg

Marseille

989

354

2,81

89

0,1

40,3

Panama

986

373

2,27

243

0,5

40,3

Florida

984

372

2,57

299

0,3

40,3

New York

987

304

2,41

84

0,1

40,4

New York

983

326

2,48

318

0,2

40,4

Rotterdam

992

337

2,19

248

0,6

40,2

Rotterdam

990

357

2,78

366

0,4

40,1

Rotterdam

988

388

3,90

56

0,2

39,9

Santos

979

352

0,68

25

0,1

41,1

Singapore

989

326

3,65

55

0,1

40,0

Som det ses af ovenstående, kan der være ganske betydelige forskelle i leveret bunkers selv indenfor leverancer, der alle ligger indenfor standarden APH45. I år 2000 er dette handelsnavn ændret til RMH 45.

Forskellen i bunkerskvalitet kan have indflydelse på motordriften, ligesom den benyttede smøreoliekvalitet bør afpasses efter kvaliteten på den benyttet bunkers. Det optimale ville være, hvis smøreolien kunne afpasses til den enkelte brændselsolie, men dette er ikke muligt i praksis. Ved optimering af smøreolien forstås en smøreolie, hvis egenskaber i form af additiver er tilpasset den aktuelle brændselsolie.

5.6 Priser

Priser på bunkers kan ligesom kvaliteten variere efter bunkers havn og den øjeblikkelige situation på verdensmarkedet. I nedenstående tabel kan ses svingninger på Rotterdam-markedet for 1 ton fuelolie med et svovlindhold på 3,5%.

År

Ca. pris/ton, US $

1995

90

1997

92

1998

67

1999

91

2000

133

Fueloliepriser.

I tabellen ses de meget varierende priser på fuelolie på Rotterdam markedet.

Til sammenligning med ovenstående kan nævnes, at fuelolie med svovlindhold på 1% indkøbt i 2000 kostede ca. 130-160 US $/ton, eller ca. 20% mere end kvaliteten med 3,5% svovlindhold.

En højkvalitets gasolie (<0,05% svovl), der benyttes i f.eks. hurtigfærger, koster til sammenligning i Danmark i år 2000 ca. 300 US $/ton.

Katamaranen "Sjöbjörnen".
Færgen er en af mange passagerer katamaraner i drift mellem København og byer på den anden side af Sundet. Sjöbjörnen har en servicefart på 33.5 knob og bruger ca. 900 liter gasolie pr. time.