| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/96 og 1999/2000

8. Skibstrafikken på danske havne

8.1 Havne

Danmark er en kystnation, og som sådan findes i landet et stort antal havne. Havnene kan opdeles i 3 hovedgrupper:

Trafikhavne af hvilke der i 2000 findes ca. 80. Trafikhavne er havne, der er beregnet til erhvervsmæssig betjening af gods, køretøjer og passagerer.

Fiskerihavne er der 13 større af og et stort antal små.

Færgehavne uden for trafikhavnene er der ca. 55 af, og disse benyttes af store og små færger. Der findes et stort antal små færgehavne til de mange ø-færger, der betjener de mindre danske øer.

Coasteren "Vest".
De mindre coastere er på tilbagegang i indenrigsfarten. "Vest" er bygget i 1951 og kan laste 475 ton. Maskineriet udgøres af en B&W Alpha motor, der udvikler 280 kW, hvilket giver en fart på 9 knob.

8.2 Havneanløb

Anløb af skibe i danske havne kan opdeles i to hovedgrupper - færgeanløb og anløb af handelsskibe.

Færgeanløbene er langt den overvejende kategori i form af antal anløb. Danske havne blev i 1995 anløbet af 790.000 færger og i 2000 af ca. 690.000.

Antallet af handelsskibe > 500 ton, der anløb dansk havn, udgjorde i 1995 ca. 23.000 og i 1999 ca. 24.000 (Lloyds Information Services).

8.3 Lloyds Maritime Information Services

Lloyds Maritime Information Services (LMIS) er et datterselskab af Lloyds Register of Shipping og Lloyds of London Press. LMIS leverer databaseoplysninger vedrørende verdens skibsfart. LMIS råder over de mest omfattende og ajourførte databaser omkring skibsfart hos noget enkeltfirma. Informationerne til databaserne leveres fra de to moderselskabers mere end 100 kontorer, og mere end 1800 Lloyds agenturer over hele verden. Ministerier, rederier og værfter supplerer de af Lloyds indsamlede oplysninger.

Databaserne er inddelt efter emneområder og omfatter bl.a. følgende emner:

Bestilte skibe og skibe under bygning, Skibsdata, Skibsbevægelser, Skibsredere, Agenter og moderselskaber, Skibsforlis og ulykker.

LMIS inddeler skibene i 13 forskellige hovedgrupper, som fremgår af afsnit 8.5.

Ved beregning af energiforbrug og emissioner er handelsskibene samlet i 3 grupper (se afsnit 8.5).

8.4 Trafikken til og fra EU

Da det i mange sammenhænge kan være interessant at kende trafikken til og fra EU havne, er denne trafik opgjort.

For at foretage disse bestemmelser er der foretaget en databasesøgning hos LMIS i databasen omkring "skibsbevægelser" (Ship Movements).

Ved at søge i meget store datamængder fra databasen "skibsbevægelser" findes, at danske havne i 1995 anløbes af ca. 23.000 handelsskibe med en størrelse på mere end 500 tdw. og i år 1999 ca. 24.000.

Hvis der foretages en nærmere undersøgelse af de af Lloyds opgivne havneanløb, specielt med henblik på at bestemme trafikken til og fra EU, fås følgende.

I skemaet ses antal skibe, der ankommer dansk havn fra en EU havn, og antal skibe som afgår fra dansk havn til EU havn i 1994-95.

Årsagen til at der ses en stor forskel på antallet af havneanløb af skibe, der kommer fra en EU havn og antallet af skibe, der afgår til en EU-havn, kan måske skyldes, at der udfra databaseoplysninger ikke i alle tilfælde kan ses, om næste havn er en EU, idet mange angivelser er betegnet som "passerende" f.eks. Den Engelske Kanal eller Spanien, og hvad præcist den næste havn er, er ikke inkluderet i de oplysninger, der har været tilgængelige.

8.5 LMIS Skibstyper

I LMIS database er skibene inddelt i nedenstående hovedgrupper:

I beregninger af energiforbrug og emissioner er de ovenstående 13 grupper slået sammen i 3 hovedgrupper. Grupperne er sammensat på følgende måde:

B, C, L, O og T beregnes i princippet som bulk carrier.

G regnes som containerskibe, men med reduceret fart for de største størrelser.

D, F, G, M, P, R, U og X beregnes som containerskibe.