Statistik for glasemballage 1999 4. Flasker til genbrug
4.1 FlaskemarkedetEn stadig stigende andel af skyllede såvel som uskyllede vinflasker bliver eksporteret til genpåfyldning i udlandet jf. Figur 1. Det skyldes, at størstedelen af den vin, der sælges i Danmark, bliver indført på flaske, mens en mindre del påfyldes flasker her i landet. Vin importeret på flaske udgør ca. 2/3 af det banderolerede salg og har mængdemæssigt været stigende gennem en lang årrække. Den generelle tendens er, at trods en fortsat stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansk tappede vin en stadig mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet. I følge lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober, 1998 om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /12/ betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede- samt importerede fulde og tomme flasker. Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid få godtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, der eksporteres til fornyet genbrug i udlandet. Der har gennem de sidste år været en stor stigning i denne eksport jf. Figur 1. Virksomheder kan indbyrdes handle med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport af tilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift. Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier taget som udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede som uskyllede flasker er den dansk-skyllede mængde ikke længere et dækkende udtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det er således ikke længere alene skyllerierne, der står for den samlede eksport. Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles med henblik på genpåfyldning og derfor skylles i Danmark. Engangsølflasker, der er afsat til genpåfyldning blev første gang medtaget i statistikken i 1994. 4.2 Genbrug af dansk indsamlede flaskerDet samlede genbrug af dansk indsamlede flasker fremgår af Tabel 4.1 og er oplyst af flaskehandlere og skyllerierne /6/. Tabel 4.1.
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/ Skylleriernes lagerbeholdning i forhold til 1998 steg med knap 7 mio. uskyllede flasker. Der blev genbrugt godt 125 mio. flasker i 1999, hvilket er en stigning på 3 mio. flasker ifht. 1998 der alene skyldtes en stigning i det udenlandske genbrug af flasker. Eksporten af flasker er steget fra ca. 10 mio. i 1992 til knap 61 mio. i 1999. Det er en stigning på 3 mio. flasker fra 1998. Figur 1.
Som det fremgår af Figur 1, er der siden 1994, hvor der første gang blev registeret en eksport af uskyllede flasker, sket en kraftig stigning i den eksporterede andel af uskyllede flasker.
|