| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for glasemballage 1999

3. Indsamling af glasemballage

I afsnit 3.1 omtales hvilke aktiviteter, der udføres i forbindelse med indsamlingen og i afsnit 3.2 illustreres indsamlingens omfang og fordeling i 1999 i en række tabeller. Afsnit 3.3 og 3.4 omhandler skår til henholdsvis omsmeltning og deponering.

3.1 Aktiviteter under indsamling af brugt glasemballage

3.1.1 Indsamlingsmængde

3.1.2 Indsamling af glasemballager

Glas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:

1. Kommunale indsamlinger
2. Detailhandel
3. Restauranter, værtshuse og caféer

Kommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning (husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere og genbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner har desuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, som forestår en del af indsamlingen for kommunen. Det glas, der indsamles kommunalt, vil bestå af blandede flasker og emballageglas.

Langt den største mængde skår stammer ligeledes fra de kommunale indsam-linger. Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling og håndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker.

Alle kiosker og levnedsmiddelforretninger, der sælger pantbelagte øl- og vandflasker tager også flaskerne retur. FDB og andre supermarkeder tager imidlertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fra De Danske Spritfabrikker som f.eks. Gl. Dansk, Pære Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der er dog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker.

Branchen vurderer, at omkring 80% af de pantbelagte vin- og spiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til 10% af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling.

Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. En del butikker har flaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager og genkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i nogle butikskæder men ikke i andre.

3.1.2.3 Restauranter

Restauranter, caféer, værtshuse o.l. sælger som regel de tomme vinflasker direkte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventuelt efter forudgående sortering.

Det indsamlede glas sorteres efterfølgende på genbrugscentre, hos flaskehandlere eller på et af de 4 flaskeskyllerier, der findes i Danmark. De genbrugelige flasker, der er afsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning. Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kan benyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter.

3.1.4 Skår

Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker, består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres.

Rexam Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark, der modtager og oparbejder større mængder glasskår. De danske virksomheder, der indsamler og sorterer brugte glasemballager afsætter normalt deres skår til Rexam Holmegaard, men der forekommer også en vis eksport af skår. Afsætning af skår til virksomheden sker efter særlige retningslinier.

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi.

3.1.4.3 Anden skåranvendelse

Enkelte glaspustere i Danmark benytter genbrugsglas til produktion af kunstglas, men den forbrugte mængde er ubetydelig i forhold til den samlede anvendte skårmængde på Rexam Holmegaard. Denne skåranvendelse indgår ikke i statistikken.

Der blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld, men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering af skårene er denne praksis stoppet.

3.2 Opgørelse af indsamlingen af genbrugelige flasker

I det følgende præsenteres hovedtal for indsamling i 1999 af brugte glasemballager i Danmark. Med undtagelse af skårmængden, der altid anføres i tons, indberettes flaskemængden i et absolut antal /6/.

Beregning af den totale indsamlede mængde glasemballage sker i tons. Omregning fra antal flasker til tons sker ved at anvende gennemsnitlige flaskevægte.

I følge de modtagne indberetninger fra kommuner, genbrugscentre, flaskehandlere og skyllerier havde disse sammenlagt indsamlet 129.031.626 flasker i 1999.

Tabel 3.1.
Indsamling af flasker i 1999. Fordeling på flasketyper og indsamlingskilde.

Anm.: I tabellen er mængden af indsamlede engangsøl og -vandflasker udeladt.

Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage 1999 /6/

En række kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber foretager en grovsortering, hvor hele genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker leveres til flaskehandlerne, der normalt finsorterer flaskerne. Ikke genbrugelige flasker og skår eksporteres eller afsættes til Rexam Holmegaard.

I 1999 modtog flaskehandlere og skyllerier knapt 45% af mængden fra kommunale indsamlinger, mens resten fordelte sig på 44% fra detailhandel og 12% fra restauranter.

3.3 Dobbeltregistreringer

Indsamlingen på 129.031.626 flasker dækker 105% af de i alt 122.660.095 flasker, der blev sorteret til genbrug i 1999 (jf. Tabel 4.1). Det betyder, at 6,4 mio. flasker er forsvundet ud af systemet efter indsamling og skylning.

I 1995, 1996 og 1998 blev der ligeledes registreret en større indsamlet flaskemængde end der efterfølgende blev sorteret til genbrug. Der kan være flere årsager til dette:

1. Der kan sker dobbeltregistrering af enkelte flaskepartier, hvis de er handlet flere gange, og det ikke er helt klart for de enkelte handlere, hvem der endeligt har sorteret flaskerne.
2. Flasker kan blive knust under skylning, og derefter være leveret direkte som skår til Rexam Holmegaard.
3. Indsamlede flasker kan efterfølgende være blevet eksporteret som uskyllede flasker, uden at eksporten er indberettet.

Blandt de ovenfor nævnte årsager forekommer den sidstnævnte at være den mindst sandsynlige, idet branchen har et ganske godt overblik over aktørerne på området.

Flasker kan blive knust under skylning og skyllerierne kalkulerer med et svind på ca. 5% af inputmængden. I 1999 overførtes ca. 84,7 mio. flasker til skylning, hvoraf svindet kunne opgøres til 3.939.077 stk. eller svarende til knapt 5%. Der er således en mængde på (6,4 - 3,9 mio.) = 2,5 mio. flasker, svarende til 1.171 tons, der betegnes som "forsvundne".

Krydscheck af indberetninger fra kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber med indberetninger fra flaskehandlerne viser, at der kan være tale om betydelige dobbeltregistreringer. En væsentlig del af nedgangen i antal forsvundne flasker fra 1998 (10,7 mio. flasker) til 1999 (2,5 mio. flasker) skyldes en reduktion af dobbeltregistreringer.

Den mængde, som flaskehandlerne sender til skyllerierne, skal svare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. Derfor sættes den indsamlede flaskemængde til 122.660.095 flasker svarende til 58.263 tons. Denne størrelse vil indgå i de efterfølgende beregninger.

3.4 Genpåfyldelige engangs øl- og vandflasker

Enkelte kommunale genbrugscentre oplyser, at der udsorteres engangs øl- og vandflasker. Det er oplyst /6/, der at der i 1999 er leveret ca. 2,5 mio. genpåfyldelige engangs øl- og vandflasker til bryggerierne svarende til 500 tons.

3.5 Skår til omsmeltning

I dette afsnit opgøres mængden af skår til omsmeltning på baggrund af indberetninger modtaget fra flaskehandlere og flaskeskyllerier /6/.

Hovedparten af den samlede mængde skår stammer fra kommunale indsamlinger. Det skyldes, at der i de kommunale indsamlinger i modsætning til indsamling hos detailhandlen eller på restauranter m.m. også indsamles andet emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem eller på anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår.

Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer som tidligere nævnt med et svind på ca. 5% af inputmængden.

Tabel 3.2.
Afsætning af skår i 1999. Tons

Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/

Afsætning af skår sker primært til Rexam Holmegaard, men enkelte flaskehandlere leverer også skår til andre virksomheder. Der findes i dag virksomheder, der indsamler og oparbejder skår med henblik på afsætning til eksport. Det viser sig, at den mængde som flaskehandlerne afsætter til andre virksomheder, eksporteres. Det gælder således også den mængde, der i Tabel 3.2 er anført som skår leveret til "Andre virksomheder".

Ifølge Danmarks Statistik /9/ bliver eksporterede skår registreret på positionsnummer 7001.00.10. Det er ikke muligt hverken via DS eller Told- og Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra emballageglas, eller om det også er andet glas, der er registreret under dette nummer. Det blev dog oplyst, at der også blev eksporteret brugt planglas til Tyskland på samme positionsnummer.

For året 1999 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængde glasaffald under dette positionsnummer udgør 12.417 tons. Der er i glasemballagestatistikken regnet med de 8.838 tons, som den eksporterede mængde skår fra glasemballager.

Det skal bemærkes, at skårmængden på 48.677 tons oplyst af flaskehandlere og skyllerier mv. ikke stemmer overens med Rexam Holmegaards egne oplysninger, jf. kapitel 5.

3.6 Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Inberetninger fra kommunale genbrugscentre, flaskehandlere og flaskeskyllerier viser, at en mængde på godt 1.800 tons deponeredes i 1999 /6,7/.

Tabel 3.3
Skår leveret til deponering 1999. Tons

Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/ og Kommunedatabasen /7/

Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum. Det fremgår nemlig af Kommunedatabasen /7/, at kommunerne har kørt ca. 360 tons direkte på deponi. Det har ikke været muligt at få denne størrelse bekræftet og mængden indgår ikke i Tabel 3.3.

3.7 Kort sammenfatning

Flasker

I 1999 indsamledes godt 129 mio. flasker vin- og spiritusflasker eller 61.290 tons gennem kommunale aktiviteter, flaskehandlere og skyllerier. I dette tal indgår ikke de ca. 2,5 mio. engangsøl og -vandflasker, der også indsamledes og genpåfyldtes /14/.

I alt blev der i 1999 sorteret godt 122,6 mio. flasker til genbrug eller 58.263 tons. Den konstaterede difference udgør 6,4 mio. flasker. Differencen dækker over et svind under skylleprocessen på knapt 4 mio. flasker, mens de resterende 2,5 mio. flasker formodes at være dobbeltregistreringer.

Skår

I 1999 indsamledes godt 57.515 tons gennem kommunale aktiviteter, flaskehandlere og skyllerier. Skårmængden opstår navnlig i forbindelse med indsamling af emballageglas og i 1999 udgjorde denne mængde 97% eller 55.773 tons.

Af skårmængden på 57.515 tons sendes 48.677 tons til Rexam Holmegaard. Denne mængde er mindre end hvad glasværket selv oplyser, de modtager fra indsamling jf. Tabel 5.1. Den resterende mængde på 8.838 tons eksporteres.

Skår der af forskellige grunde ikke kan genanvendes bliver kasseret og deponeret. Mængden er af branchen opgjort til 1.830 tons. Den må betragtes som et minimum, da der ikke er modtaget indberetninger om skår fra alle de kommunale aktiviteter, der sorterer flasker til genbrug.

Indsamlet mængde i alt

Kommunale genbrugscentre, affaldsselskaber, flaskehandlere og skyllerier har oplyst, at de i 1999 indsamlede i alt godt 121.000 tons fordelt næsten ligeligt mellem genbrugelige flasker og skår.

Tabel 3.4.
Indsamling af flasker og skår 1999. Indberetningsskemaer

Øl- og vandflasker i retursystemet indgår ikke, jf. bemærkningerne i afsnit 2.1.

Det kan ud fra indberetningsskemaerne beregnes, at den totale indsamlede mængde glas udgør 121.135 tons. Mængden skal imidlertid korrigeres for de forskelle i de indberettede oplysninger, der er konstateret mellem flaskehandlere og skyllerier samt for skårmængden oplyst af flaskehandlere og Rexam Holmegaard, jf. Tabel 3.5.

Tabel 3.5.
Indsamling af flasker og skår 1999. Korrigeret mængde

Den korrigerede indsamlingsmængde udgør således 125.634 tons i 1999.