Statistik for glasemballage 1999 2. Potentiale2.1 DefinitionerI dette kapitel bliver det danske forbrug af glasemballage i 1999 opgjort. Her medregnes vin- og spiritusflasker, konserves-, medicin- og fødevareglas samt engangs øl- og vandflasker. Flasker med etiketpant, der er en del af et retursystem i supermarkedsregi, er på trods af dette medregnet i forbruget. Etiketpant er et pantsystem for visse vin- og spiritusflasker, der alene tages retur i de butikskæder, hvor de er indkøbt. Pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medregnet, da de indgår i et lukket retursystem. Øl- og vandflasker bliver behandlet særskilt i kapitel 8 med henblik på den danske indberetning i henhold til EUs emballagedirektiv. 2.2 ForudsætningDet er forudsat i statistikken, at mængden af varer påfyldt glasemballager, der er indkøbt til forbrug i året, også er tømt og bortskaffet samme år. Denne mængde kan derfor betragtes som frembragt affald og vil udgøre glasemballagepotentialet, det vil sige den mængde glasemballage, der potentielt vil kunne indsamles via forskellige indsamlingsordninger. 2.3 Salg af vin- og spiritusForbruget af flasker til vin og spiritus beregnes på baggrund af den banderolerede mængde af vin og spiritus, der er solgt i Danmark i 1999, idet der modregnes for vin solgt i papemballage. I 1999 blev solgt 158.841.063 liter vin i Danmark mod 154.111.895 liter i 1998. Dette er en stigning på 3,1%. Opgørelsen er beregnet på baggrund af den beskattede mængde vin, og registreres først ved salg til forbruger. Af denne mængde blev 30,2% tappet i Danmark. /1/ Spiritusmængden er opgjort i 100% alkohol. I 1999 blev der solgt 5.962.726 liter alkohol mod 5.963.165 liter i 1998. Der er således tale om et uændret salg. /1/ Forbruget af spiritusflasker beregnes ud fra den forudsætning, at alkoholindholdet i den solgte spiritusmængde gennemsnitligt har været 40%. I 1999 udgjorde den beregnede mængde således 14.906.815 liter spiritus. 2.4 Vin- og spiritussalg i grænsehandelDer er ingen statistikker, der fuldt ud belyser omfanget af grænsehandel. Glasemballagestatistikken har i en længere årrække anvendt markedstal fra analyseinstituttet GfK som udgangspunkt for en vurdering af grænsehandelens omfang for så vidt angår salg af vin. Disse markedstal tager imidlertid ikke højde for den del af handelen, der omfatter salg med henblik på forbrug i udlandet. I den seneste rapport /3/ fra Skatteministeriet gives et meget præcist bud på omfanget af vin- og spiritussalg i grænsehandel for år 2000. Da Skatteministeriet oplyser, at det er hensigten årligt at vurdere grænsehandelen vil Glasemballagestatistikken fremover anvende ministeriets oplysninger i stedet for GfKs markedstal. I følge Skatteministeriet anslås grænsehandlen for vin og spiritus at have følgende omfang - Tabel 2.1 Tabel 2.1
Kilde: Skatteministeriet /3/ 2.5 Dansk forbrug af vin og spiritusI Tabel 2.1 er det danske forbrug af vin og spiritus sammenstillet og fordelt dels på køb af afgiftspligtigt vin og spiritus i Danmark og dels på køb i grænsehandel. Det er kun muligt at sammenligne forbruget af vin indkøbt i Danmark for 1998 og 1999. Købet af spiritus i grænsehandel for 1998 og 1999 er ikke sammenligneligt, fordi oplysningerne bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. Nedgangen i det danske forbrug af vin og spiritus fra 1998 til 1999 skyldes således alene ændret opgørelsespraksis for vin- og spiritussalg i grænsehandel. Hvis der i opgørelserne fra 1998 og tidligere var modregnet for udlændinges køb af vin og spiritus i grænsehandel havde den samlede grænsehandel i perioden frem til 1999 været mindre end hvad tidligere års statistikker viser. Tabel 2.2
Kilde: 1)VSOD og DS /1,2/, 2) 1998 GfK, 3) 1999 Skatteministeriet /3/ Det samlede vin- og spiritusforbrug i Danmark kan således opgøres til 192,4 mio. liter i 1999. Andelen af vin i papemballage udgør en lille del af det samlede vinsalg og branchen mener, at denne andel bliver stadig mindre. Der er stigende efterspørgsel efter bedre vinkvaliteter - herunder slotsaftapninger. Denne efterspørgsel sker på bekostning af billigere vin, som bl.a. markedsføres i papemballager. VSOD har tidligere vurderet, at vin solgt i andet end glasemballage udgjorde ca. 10% af den beskattede vinmængde og ca. 5% af den samlede indførte mængde. I mangel på mere præcise data anvendes ovennævnte skøn i de videre beregninger. Herved kan den papemballerede mængde vin beregnes til henholdsvis 15,9 mio. liter (10% indkøbt i Danmark) og 0,8 mio. liter (5% grænsehandel) eller i alt 16,7 mio. liter vin i 1999. 2.6 Forbrug af vin- og spiritusflaskerForbruget af vin i glasflasker beregnes som den samlede mængde solgt vin fratrukket mængden af vin emballeret i pap. I 1999 blev forbruget af glasemballeret vin beregnet til 142,9 mio. liter indkøbt i Danmark og 14,2 mio. liter fra grænsehandlen. Forudsat, at vinen emballeredes på flasker med en gennemsnitlig flaskestørrelse på 0,75 liter, fås et forbrug på 209,5 mio. vinflasker. Med en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram fås en samlet vægt på 99.390 tons i 1999. Det er forudsat, at al spiritus er emballeret i glas med en gennemsnitlig flaskestørrelse på 0,75 liter. Det samlede forbrug af spiritus blev opgjort til 18,6 mio. liter, hvilket giver et flaskeforbrug på 24,8 mio. spiritusflasker. Vægten af en spiritusflaske sættes til 650 gram, hvilket giver en samlet vægt på 16.120 tons. Tabel 2.3
Anm: Forskellig opgørelsesmetoder for grænsehandlen i henholdsvis 1998 og 1999 Der er således beregnet et samlet forbrug i 1999 på ca. 234,3 mio. vin- og spiritusflasker med en totalvægt på ca. 115.600 tons. Til sammenligning var der i 1998 et forbrug på ca. 258 mio. glasflasker med en samlet vægt på 127.395 tons. En del af ændringen fra 1998 til 1999 tilskrives ændret opgørelse af grænsehandlen. De samlede resultater fremgår af Tabel 2.3. 2.7 Andre glasemballagerHvis der ses bort fra pantbelagte øl- og vandflasker fra retursystemet, udgøres hovedparten af den samlede glasemballage i Danmark af vin- og spiritusflasker. For at finde det samlede potentiale af glasemballage, skal glasemballager fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren dog også opgøres. Det drejer sig bl.a. om fødevare-, konserves- og medicinglas samt engangsøl- og vandflasker købt i grænsehandel. Mængden er siden 1995 beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik /4/. Mængden af emballageglas er med baggrund i vare- og udenrigshandelsstatistikken fra DS udregnet af Logisys A/S, og opgøres som en kortlægning af den samlede emballageforsyning af tomme og fyldte glasemballager. En detaljeret beskrivelse af den anvendte fremgangsmåde fremgår af /4/. Resultatet af beregningerne fremgår af Tabel 2.4. Tabel 2.4.
Kilde: Rexam Holmegaard /5/ og "Emballageforsyningen i Danmark 1999" /4/ Mængden af konserves- og fødevareglas i 1999 udgjorde 51.675 tons og faldt med knapt 5.000 tons fra 1998 til 1999. Et tilsvarende fald konstateredes fra 1997 til 1998. Mængden af medicinglas virker som tidligere år stadig ikke sandsynlig. Et overslag fra Holmegaard viser fortsat et forbrug på omkring 2.000 - 3.000 tons. Forskellen kan skyldes de såkaldte bagatelgrænser hos DS, hvorefter små importerede partier af en vare ikke skal indberettes. 2.8 Det samlede forbrug af glasemballageDet samlede glasemballagepotentiale i 1999, ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker, er vist i Tabel 2.5. Tabel 2.5.
Kilde: Tabel 2.3 og Tabel 2.4 Forbruget af vin og spiritus solgt i Danmark har været stigende fra 1996-1999 /1/. Stigningen skyldtes alene et øget vinforbrug, idet salget af spiritus stagnerede. Det samlede forbrug af glasemballage for 1999 udgør således 167.295 tons, hvilket er en markant nedgang på 16.658 tons eller 9 pct. ifht. 1998. Et faldt der primært skyldtes en revurdering af grænsehandlens omfang.
|