Statistik for plastemballage 1999
1. Metode
Formålet med statistikken er at følge den generelle udvikling på plastemballageområdet. Statistikken skal tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af myndigheder, genvindingsindustrien, plastindustrien og andre interesserede til vurdering af igangværende aktiviteter på genanvendelsesområdet.
Statistikken har også til formål at give de nødvendige oplysninger til overvågning af aftalen vedrørende genanvendelse af plastbaserede transportemballager, som er indgået mellem miljøministeren og Dansk Industri.
Endelig anvendes oplysninger i statistikken som grundlag for Miljøstyrelsens indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge direktivet skal Danmark – i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 30. juni 2001 genanvende mindst 15 procent af den markedsførte plastemballage.
1.1 Definitioner
Den danske definition af emballage, som er anført i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om visse krav til emballager, er identisk med definitionen i EU´s emballagedirektiv:
"Alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage".
Emballage omfatter kun:
| a) | Salgsemballage eller primær emballage, dvs. emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger. |
| b) | Multipack eller sekundær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen uden at dette ændrer varens salgsegenskaber. |
| c) | Transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage, udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipack emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs-og luftfragtcontainere". |
1.2 Kilder til emballageaffald
Emballage er en af de væsentligste materialestrømme for plast. På europæisk plan udgør emballage 41% af et samlede plastforbrug men hele 56% af plastaffaldet /APME, 1999/. I Danmark skønnes andelen af plastemballage at være noget lavere. Det vurderes, at ca. 30% af det samlede plastforbrug i Danmark er emballage /Plastindustrien i Danmark/. Udover emballage anvendes plast også til forbrugs- og investeringsgoder og landbrugs- og dyrkningsfolier.
Emballage består af både salgsemballage, der primært bliver til affald i husholdningerne, og transportemballage, der primært bliver til affald i detail- og engrosleddet. Det er i Danmark næsten udelukkende transportemballage, der bliver indsamlet til genanvendelse.
1.3 Plasttyper
Der findes overordnet set to former for plast: termoplast og hærdeplast. Hærdeplast anvendes så godt som aldrig til emballageformål og genanvendelsesmulighederne herfor er meget dårlige. Den emballageplast, der bliver genanvendt, er derfor altid termoplast.
Termoplast består af en kædestruktur med lange kædemolekyler, som bliver plastisk formbare under påvirkning af varme og tryk. Efter afkøling fastholdes den ønskede form. Plasten kan dog smeltes og formes på ny. Termoplast forandres ikke kemisk indenfor et stort temperaturområde. Dette gør den let at genanvende, såfremt det foreligger i ren form.
I Europa udgør termoplast ca. 90% af plastforbruget, mens hærdeplast tegner sig for de resterende ca. 10%.
Termoplast forefindes i mange typer. I denne statistik opereres med følgende:
 | LDPE (low density polyethylene) (f.eks. krympefolier og bæreposer) |
| HDPE (high density polyethylene) (f.eks. flasker, dunke og kasser) |
| EPS (ekspanderet polystyren) (f.eks. bakker og kasser til kød, frugt og grønt) |
| PP (polypropylen) (f.eks. låg, flasker, kapsler og æsker) |
| PET (polyethylentherephtalat) (f.eks. flasker og indlæg) |
| PS (polystyren) (f.eks. bakker og bægre til kød og mejeriprodukter) |
| Anden plast |
1.4 Beregning
Den oparbejdede mængde plastemballageaffald i Danmark er opgjort ved hjælp af forsyningsligningen:
Om = Oi - Os + Is
Om = Den oparbejdede mængde plastemballageaffald i Danmark
Oi = Oparbejdernes indkøb/import af plastemballageaffald
Os = Oparbejdernes salg/eksport af plastemballageaffald
Is = Indsamlings-/handelsvirksomhedernes salg af produkter.
Til illustration af beregningsmetoden er de teoretiske forsyningsstrømme for plastemballageaffald vist i Figur 1.
Figuren viser plastemballageaffaldet i Danmark, der enten går til forbrænding, til regenerering i Danmark eller bliver eksporteret til regenerering i udlandet. Samtidig sker der en import af plast til regenerering i Danmark. I figuren er med fed markeret de to bokse med indsamlingsvirksomheder og regenereringsvirksomheder. Disse er centrale i statistikken, da oplysninger om mængde, indsamlingskilder m.m. stammer fra indberetningsskemaer tilsendt disse virksomheder.
Figur 1. Se her!
Forsyningsstrømme for plastemballageaffald
1.4.1 Udsendelse af indberetningsskemaer
I alt er udsendt indberetningsskemaer til 46 virksomheder, heraf var 31 handelsvirksomheder og 15 var regenereringsvirksomheder.
Der er modtaget oplysninger fra alle virksomheder. To virksomheder var ophørt som handelsvirksomheder.
På de udsendte indberetningsskemaer har virksomhederne anført oplysninger om:
| størrelse af oparbejdningskapacitet, |
| den indsamlede/regenererede mængde plastmateriale, |
| hvem er plasten købt af, og |
| hvem er plasten videre solgt til |
I EU´s emballagedirektiv fra 20. december 1994 opstilles krav om, at hvert medlemsland inden år 2001, skal genanvende mindst 25% og højest 45% af den samlede emballageaffaldsmængde. Tallet er et gennemsnit for de forskellige materialetyper. F.eks. kan genanvendelsen af én emballagetype være lavere, hvis den så er tilsvarende højere for andre typer. Dog må genanvendelsen ikke være under 15% for nogen materialetype. Danmark kan nøjes med at genanvende 15% plast, da genanvendelsen af andre materialer er rigelig høj til, at nå op på de gennemsnitlige 25%. De 15% skal være nået inden 30. juni 2001.
1.5.2 Tilbagetagningsaftaler
Den 16. august 1994 indgik Dansk Industri og Miljøministeriet en frivillig aftale om genanvendelse af transportemballage.
Ved indgåelse af Transportemballageaftalen forelå der kun sporadisk viden om mængden af plast og om de realistiske muligheder for en økonomisk rimelig indsamling og genvinding. Det blev derfor besluttet, at anføre det samme procentmål for plast, som var fastsat for papir og pap, nemlig 80% i år 2000, idet det blev aftalt at fastlægge det endelig procentmål, når der var opnået større viden om området. Siden da er det besluttet, at den nationale forpligtelse om 15% materialegenvinding skal søges indfriet gennem Transportemballageaftalen.
Af Emballageforsyningen i Danmark i 1999 fremgår det, at transportemballage udgør ca. 42% af den samlede mængde plastemballage.
Ud fra denne forudsætning kan der sættes et mål om, at 36% af transportemballageplasten skal genanvendes, da dette vil give en samlet genanvendelse på 15% af den totale mængde plastemballage (42% x 36%).
1.5.3 Affaldsbekendtgørelsen
Indsamling af plastemballage var i Danmark i 1999 reguleret gennem bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald.
Her lyder det bl.a. i § 36 stk.2, at "Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt transportemballageaffald af plast fra virksomheder til genanvendelse."
For øvrig plast gælder, at Kommunalbestyrelsen kan etablere indsamlingsordning herfor (§ 43) eller i et anvisningsregulativ stille krav om, at virksomheden skal sortere dette med henblik på genanvendelse § 24.
Kommunerne skulle senest 1. januar 1998 vedtage regulativ om transportemballageplast og regulativet skulle senest træde i kraft 1. juli 1998.
1.5.4 Affald 21
Hidtil har den officielle danske holdning til genanvendelse af plastemballage været, at der udelukkende skal satses på transportemballageplast, da det er her man opnår størst renhedsgrad, højest miljøgevinst og laveste indsamlingsomkostninger.
Med Regeringens seneste affaldshandlingsplan, Affald 21, er denne holdning under opbrud, idet Affald 21 udmelder, at det vil blive igangsat undersøgelser omkring muligheden for at indsamle dunke og flasker af plast fra husholdninger. Indsamlingen vil sandsynligvis ske i form af bringeordninger til kuber eller genbrugsstationer.
I 1999 er der af Miljøstyrelsen igangsat et projekt "Indsamlingssystemer for plastflasker og -dunke fra private husstande". Projektet er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter. Forsøget afsluttes 1. april 2001 og vil blive afrapporteret medio 2001.