| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier

1. Indledning

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har gennem de sidste ti år støttet en lang række renere teknologi- og energibesparelsesprojekter inden for kødbranchen, primært på svine- og kreaturslagterier. Der har været tale om udredningsprojekter, demonstrationsprojekter og konsulentordninger. Projekterne har resulteret i en række rapporter, nogle udkommet i Miljøstyrelsens serier, miljøprojekter eller arbejdsrapporter. Arbejdet har både dækket mere generelle aspekter og en række specifikke områder. Det har medført store vand- og energibesparelser inden for slagteribranchen.

Det er imidlertid vanskeligt at danne sig et samlet overblik over renere teknologiløsninger på slagterier, og Miljøstyrelsen har derfor opfordret til og støttet udarbejdelsen af en resumérapport. Denne skal samle alle de vigtige resultater på et sted ved at uddrage essensen af de mange rapporter og give en kortfattet, samlet fremstilling af dagens viden om forbrug af ressourcer, forurening og renere teknologi i forbindelse med slagteprocesser for svin og kreaturer.

Målgruppen for rapporten er slagteriernes tekniske personale og dets konsulenter til brug ved implementering af renere teknologi og ombygninger/udvidelser samt miljøsagsbehandlere i amter og kommuner, som beskæftiger sig med slagterier.

Resumérapporten indledes med en generel gennemgang af branchen og dennes opbygning samt slagteprocesserne og deres ressourceforbrug og forurening. Derefter følger et kapitel om renere teknologi i almindelighed på slagterier, hvorpå RT i enkeltprocesser gennemgås. Endelig findes der kapitler om rengøring og forsyningsanlæg/tekniske installationer på slagterier.

I hver afsnit er der givet tal for normale vand- og energiforbrug samt for forurening, for så vidt disse tal er kendte. Ligeledes er der henvisninger til, hvor i baggrundsmaterialet mere detaljerede oplysninger kan søges.

Alle investeringer, besparelser og tilbagebetalingstider er omregnet til prisniveau primo 1998.

Ved værdisætning af besparelser er der regnet med følgende enhedspriser:

Investeringerne er opdateret på baggrund af Danmarks Statistiks reguleringsindeks for byggeri (bolig), hvor primo 1998 svarer til indeks 147.

Detaljer om de enkelte forsøg, konsulentordninger og udredninger m.m. vil kunne findes i de enkelte rapporter, hvortil der gives henvisninger. En række af disse er udsendt af hhv. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, hvorfra de kan rekvireres. Andre findes kun i form af rapporter udsendt af Slagteriernes Forskningsinstitut, hvorfra de om fornødent kan bestilles, så længe oplag haves.

Nærværende samlerapport må ikke betragtes som en fuldstændig "lærebog"/manual for RT dækkende et hvert hjørne af slagteprocesserne og deraf afledte aktiviteter. Den behandler stort set kun de områder, som har været nærmere undersøgt, og de erfaringer som herigennem er opnået. Der vil således være en række områder, som kun er sporadisk dækket. Eksempelvis er kun svine- og kreaturslagtning omtalt, medens forædlingssektorens forhold vil blive behandlet på et senere tidspunkt. Anden slagtning (f.eks. kyllinger, får) er ikke omtalt.

Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke hhv. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen for den store finansielle støtte, som vi har modtaget gennem perioden 1988-1997 til gennemførelse af de mange projekter på de danske slagterier om renere teknologi og energibesparelser. Ligeledes vil vi gerne takke Miljøstyrelsen for den finansielle støtte, som har muliggjort udarbejdelsen af nærværende resumérapport om RT på slagterier.