|
Grøn elektronik i offentlige indkøb 1. Resumé
De offentlige indkøbere stiller kun i begrænset omfang miljø- og energikrav, når der købes elektronik. Der er behov for en styrket organisatorisk opbakning i form af fungerende grønne indkøbspolitikker, efteruddannelse og et øget kendskab hos indkøberne til Miljøstyrelsens miljøvejledninger til indkøbere. Miljøvejledningerne er i dag det mest anvendelige redskab, når der skal vælges mindre miljøbelastende produkter. Selvom Svanemærket er godt kendt af indkøberne, så findes det på meget få produkter. Prisen er for høj og behandlingstiden for lang, siger leverandørerne. Det er efter konsulenternes opfattelse værd at forsøge imødekommet ved i en introperiode at reducere behandlingstid og pris. 1.1 Baggrund og formålUndersøgelsen "Miljø, elektronik og offentlige indkøb" er gennemført for at afdække barrierer for indkøb af mindre miljøbelastende produkter samt at afdække behovet for information og vurderingsværktøjer hos de offentlige indkøbere. Det offentlige køber årligt kontorelektronik og IT for ca. 3,2 mia. kroner. Hvis det offentlige i stigende grad stiller miljøkrav ved købet af disse produkter, bidrages der til at reducere miljøbelastningen knyttet til både fremstilling, brug og bortskaffelse af produkterne. Det offentlige kan fungere som lokomotiv og bidrage til at udvikle markedet for mere miljøvenlige elektronikprodukter. Men leverandørerne oplever i dag ikke nogen mærkbar efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter. Undersøgelsen belyser, i hvilken grad de offentlige indkøbere stiller miljøkrav, når der skal købes kontorelektronik og som en central del af dette, hvilken type information og hvilke redskaber indkøberne har brugt. Herudover afdækker undersøgelsen, hvilke barrierer der optræder hos indkøberne med særlig vægt på, om de redskaber, som er tilgængelige, modsvarer indkøbernes behov. Indkøberne udgør dog kun den ene side af købsrelationen. Undersøgelsen vurderer derfor også, om der hos leverandørerne optræder barrierer for at markedsføre, levere samt informere om renere produkter på kontorelektronikområdet. Afdækningen af barrierer hos både leverandører og indkøbere munder ud i anbefalinger til, hvordan Elektronikpanelet, brancheorganisationerne og Miljøstyrelsen kan understøtte indkøbernes behov, således at de offentlige grønne indkøb på kontorelektronikområdet styrkes. Projektet er gennemført på baggrund af anbefalingerne fra Elektronikpanelet, der er et af 3 produktpaneler etableret af Miljøstyrelsen i 1998. Elektronikpanelets opgave er at tage initiativer til og gennemføre aktiviteter, der kan bidrage til at reducere elektronikprodukternes miljøbelastning. 1.2 UndersøgelsenUndersøgelsen er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2000 og omfatter 4 delundersøgelser:
Projektet gennemgår, hvilke redskaber der i dag i praksis er tilgængelige ved offentlige indkøb af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Redskaberne kan opdeles i henholdsvis miljømærker, energimærker og informationsværktøjer. Miljømærkerne omfatter: Det nordiske Svanemærke, EU-Blomsten, det svenske TCO-mærke og det tyske Blauer Engel. Energimærkerne er: Det amerikanske Energy Star, som har fået en international udbredelse, samt det nye europæiske GEA-mærke. Endelig er IT-brancheforeningens miljødeklarationer og Miljøstyrelsens vejledninger til offentlige indkøbere de centrale informationsværktøjer. Selvom der eksisterer miljømærkekriterier for både Svanen og Blomsten og for en række af produktgrupperne inden for kontorelektronik, er der for flere af disse ingen eller meget få produkter med mærket på markedet. I praksis er antallet af redskaber derfor mere begrænset.
Spørgeskemaundersøgelsen af de offentlige indkøbere giver et kvantitativt billede af de centrale forhold ved det offentlige indkøb af kontorelektronik. Det er ikke muligt at identificere alle de offentlige indkøbere af IT- og kontorelektronik. Derfor blev de knap 400 offentlige indkøbere, som har særabonnent på Indkøbsservices IT-rammekontrakter, udvalgt som population. Abonnenterne har et årligt indkøb på ca. 0,5 mia. kr. og dækker hermed en god del af de årlige offentlige indkøb af IT på ca. 3,2 mia. kr. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 28, hvilket udgør et rimeligt grundlag for analysen, men der formodes at være en vis overvægt af indkøbere med miljøinteresse.
For at opnå en kvalitativ uddybning af de centrale spørgsmål og problemstillinger blev der gennemført 10 interview med offentlige IT-indkøbere. De interviewede repræsenterede et bredt spektrum af de offentlige indkøbere, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen.
Spørgeskemaundersøgelsen rettet mod leverandører af IT og kontorelektronik til det offentlige, undersøger leverandørernes muligheder for at levere renere produkter, de anvendte informationsredskaber m.m. Undersøgelsen har opnået et tilstrækkeligt antal besvarelser til at opnå et dækkende billede af branchen, idet svarprocent på 28% dækker de mest toneangivende virksomheder og mest udbredte produkter på markedet. I analysen er resultaterne fra undersøgelsen af indkøberne og leverandørerne blevet vurderet i forhold til hinanden. 1.3 HovedkonklusionerDe offentlige indkøbere stiller i dag kun i begrænset omfang miljøkrav, når der skal købes kontorelektronik. En af hovedårsagerne til det er, at der mangler organisatorisk opbakning til dette i form af virksomme grønne indkøbspolitikker, men generelt er der et manglende samspil mellem indkøbere og leverandører.
Indkøberne selv mangler kvalifikationer, viden og tid til at stille miljøkrav, fordi indkøbsfunktionen kun udgør en lille del af deres opgaver og i højere grad omfatter systemadministration, support m.m. Indkøberne mangler kendskab til de redskaber, der er tilgængelige, hvis der skal stilles miljøkrav. Svanemærket foretrækkes som redskab. Leverandørerne kan levere mere miljøvenlige produkter og har miljøinformation, men Svanemærket anvendes ikke. Det er det redskab, som indkøberne bedst kender i dag, men det er for dyrt at få licens og behandlingstiden er for lang, siger leverandørerne. Endelig oplever nogle leverandører, at deres egne sælgere mangler viden om miljøforhold, når produkterne skal markedsføres. Der foreslås forskellige tiltag til at fremme Svanemærket inden for elektronikprodukter. Der er behov for en styrket indsats, for at udarbejde grønne indkøbspolitikker, som har en gennemslagskraft i de offentlige organisationer. Samtidig er der behov for en informationsindsats, der sikrer et øget kendskab til de informationsredskaber, som kan anvendes. Især Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere bør markedsføres overfor indkøberne, når Svanemærket ikke er på markedet. Miljøvejledningene kendes dårligt af indkøberne, men er et forholdsvist enkelt redskab til at indhente miljøinformation og prioritere mellem produkter, uanset leverandørens brug af miljømærker, IT-brancheforeningens miljødeklaration eller andre former at levere miljøinformation på. Undersøgelsen peger på, at det offentlige grønne indkøb kan styrkes, hvis det i højere grad varetages af centraliserede koordinerende indkøbsfunktioner i institutionerne. Her vil der i højere grad være ressourcer til og mulighed for at opbygge erfaringer og kendskab til redskaber. Endelig kan det være værd at overveje, hvordan leverandørernes kritik af licenspriser og behandlingstid kan imødekommes. Rapportens forfattere peger på muligheden for at nedsætte behandlingstiden samt i en forsøgsperiode fx 3-5 år at reducere licensprisen. 1.4 ProjektresultaterDer stilles i dag kun i begrænset omfang krav til miljøforhold fra det offentliges side, når der skal købes elektronikudstyr. Næsten halvdelen (43%) af de offentlige IT-indkøbere har ikke stillet nogen typer af miljøkrav. Af de miljøkrav der stilles, er krav til energiforbrug samt krav til bortskaffelse de oftest forekommende. Drift- og leveringssikkerhed udgør derimod de centrale parametre, når de offentlige indkøbere skal købe kontorelektronik, men indkøberne oplever ikke, at det står i et modsætningsforhold til miljøkrav. Manglende tid og miljøkvalifikationer De centrale barrierer hos indkøberne omfatter primært manglende tid og miljøkvalifikationer samt manglende kendskab til de redskaber, der er tilgængelige, når der skal stilles miljøkrav. Gruppen af offentlige indkøbere på IT-området er generelt karakteriseret ved ikke at have indkøb som deres primære funktion. Systemdrift, support af medarbejdere og ledelse udgør i højere grad medarbejdernes hovedopgaver, og tiden, der er afsat til indkøb, er begrænset. Det betyder, at det er meget letanvendelige redskaber, der skal i brug, hvis miljøkrav skal indgå, og her er indkøbernes kendskab begrænset. Energy Star er det eneste redskab, som både anvendes og kendes af en stor del af de offentlige indkøbere. Af miljømærker er Svanen det mest kendte, men kendskabet stammer fra andre sammenhænge end elektronikområdet, idet der fra leverandørernes side kun findes mærkede produkter indenfor kopimaskiner. De øvrige mærker og informationsredskaber er alle dårligt kendt af de offentlige indkøbere. Blauer Engel er det dårligst kendte og mindst anvendte miljømærke, hvilket springer i øjnene, når en række leverandører forhandler produkter med mærket. IT-branceforeningens miljødeklaration, som nogle leverandører anvender til at præsentere produkternes miljødata, kendes også dårligt af indkøberne. At hovedparten af leverandørerne har produkter med Blauer Engel og Energy Star, samt at nogle anvender IT-Brancheforeningens miljødeklarationer, er et udtryk for, at leverandørerne kan levere mere miljøvenlige produkter og har miljøinformationer om produkterne. Flere leverandører er miljøcerficerede og har aktiviteter som fx efteruddannelse på miljøområdet. Leverandørerne oplyser desuden, at der arbejdes på at udvikle mindre miljøbelastende elektronikprodukter. Leverandørerne ønsker dog ikke at forsøge at opnå licens til Svanen, bl.a. fordi markedet er for begrænset i forhold til omkostningerne forbundet med opnåelse af mærket, og tiden, fra man har indsendt sin ansøgning, til man opnår licensen, er for lang. Hos nogle indkøbere er der en forventning om, at det er dyrere at købe mindre mil-jøbelastende elektronik. En forventning som dog ikke er baseret på egentlige erfaringer fra elektronikindkøb. Manglende fungerende indkøbspolitikker Organisatorisk mangler der en styrket opbakning til de grønne indkøb igennem fungerende grønne indkøbspolitikker. Undersøgelsen viser, at indkøbere i organisationer med en grøn indkøbspolitik stiller gennemgående flere miljøkrav, føler højere grad af lederopbakning og har mindre behov for efteruddannelse. En konklusion der ligger i forlængelse af andre undersøgelser af det offentlige grønne indkøb. AnbefalingerIndsatser rettet mod indkøbere
Det overordnede grundlag for grønne indkøbspolitikker er på plads, idet de statslige institutioner og virksomheder er pålagt at have en grøn indkøbspolitik, og der er indgået en aftale mellem regeringen og KL/Amtsrådsforeningen om en indsats for aktivt at styrke udarbejdelsen af grønne indkøbspolitikker i kommuner og amter1. Men en grøn indkøbspolitik, som ikke kendes af dem, der køber ind i praksis, er uden funktion. Derfor er der behov for at styrke indsatsen for, at der udarbejdes grønne indkøbspolitikker, som udmøntes i konkrete målsætninger ved indkøbet af IT og kontorelektronik. Dette bør følges af en øget indsats for at gøre indkøbspolitikken kendt og realiserbar i organisationen generelt.
Gruppen af IT-indkøbere er ofte IT-administratorer/-ansvarlige og har kun indkøbsfunktionen som en mindre del af deres arbejdsopgaver. De mangler tid og miljøviden til at håndtere miljøkrav. Der er behov for efteruddannelse, som bør gennemføres i sammenhæng med andre IT-faglige aspekter og –sammenhænge. Initiativer kunne omfatte: Korte (gå hjem) møder, artikler i fagtidsskrifter, seminarer i tilknytning til IT-messer/-konferencer, erfa-grupper el.lign.
Med en centraliseret evt. koordinerende indkøbsfunktion i organisationen, som håndterer indkøbet af både elektronik og institutionens andre indkøb, styrkes mulighederne for at miljøkrav indgår. I en centraliseret indkøbsfunktion er hovedopgaven indkøb, den grønne indkøbspolitik kendes, og opbygning af erfaringer med miljøkrav er mulig. Der er derfor behov for at støtte og styrke etableringen af centrale enheder i de offentlige institutioner, som koordinerer eller står for indkøbet. En central koordination som ikke alene omfatter kontorelektronik, men hovedparten af institutionens indkøb.
Der er behov for et øget kendskab til Miljøstyrelsens miljøvejledninger hos de offentlige indkøbere af IT og kontorelektronik. Metoder og kommunikationsveje til markedsføring af miljøvejledningerne skal være tilpasset målgruppen og kan f.eks. ske igennem fagtidsskrifter, på fagmesser el.lign. En del af grunden til det manglende kendskab kan være, at miljøvejledningerne umiddelbart kan virke svært tilgængelige. Ved en revision af miljøvejledningerne til offentlige indkøbere bør der derfor gennemføres en vurdering af, om de kan udformes på en mere indbydende måde.
I salgssituationen kan leverandørerne bidrage til at styrke indkøbernes og de offentlige organisationers fokus på miljø ved en aktiv markedsføring af produkternes miljøaspekter. Leverandørerne har mindre miljøbelastende produkter, og når Miljøstyrelsen, Elektronikpanelet, KL og ARF m.fl. arbejder på at styrke det offentlige grønne indkøb på IT-området, så er grundlaget i orden for at styrke en markedsføringsindsats omkring miljøaspekterne.
Der er behov for at forbedre salgs- og markedsføringspersonalet hos leverandørerne, hvis de skal kunne markedsføre produkternes miljøaspekter.
På længere sigt er det nødvendigt, at miljømærker bliver de dominerende redskaber til at håndtere og levere miljøinformation til køberne. Selvom en større andel af de offentlige indkøbere kan kvalificeres til at anvende Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere og IT-brancheforeningens miljødeklaration, så vil der fortsat være en stor gruppe af mindre offentlige indkøbere, som kun vil have tilstrækkelig tid og viden om miljø til at anvende miljømærker. Det samme gælder de private forbrugere. Den danske regering har valgt at satse på Blomsten og Svanen som de primære miljømærker i Danmark. Men på nuværende tidspunkt er hverken EU-Blomsten eller Svanen udbredt på elektronikprodukter.
Hvis leverandørerne skal motiveres til at anvende Svanen, finder konsulenterne følgende initiativer værd at overveje:
Der er behov for en undersøgelse af forskelle og ligheder i krav mellem eksisterende miljømærker og særlig Blauer Engel, Svanen, Blomsten og TCO ’99. Den vil vise, hvor forskellene ligger, og vise om en opnåelse af andre mærker kun indebærer få yderligere miljøkrav, hvis leverandøren har f.eks. Blauer Engel. Samtidigt udgør dette et godt grundlag for, at leverandøren kan give en præcis information om, hvor og hvordan et produkt, som har licens til ét mærke, lever op til alternative mærkekrav, som evt. måtte efterspørges af indkøberen. 1. Frivillig aftale om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter. Aftalen blev indgået den 3. november 1998 mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt miljø- og energiministeren. [Tilbage]
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
