| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grøn elektronik i offentlige indkøb

2. Konklusioner og anbefalinger

Denne udredning af den offentlige sektors indkøbsfunktion på IT-området har følgende formål:

Udredningen skal identificere og undersøge, hvilke typer af barrierer der optræder for indkøb og udbud af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.

Resultater og anbefalinger er baseret på projektets 4 delundersøgelser:

1. En gennemgang af hvilke redskaber der er tilgængelige ved offentlige indkøb af mindre miljøbelastende kontorelektronik
2. En spørgeskemaundersøgelse rettet mod offentlige IT-indkøbere
3. 10 kvalitative interview med offentlige IT-indkøbere
4. En spørgeskemaundersøgelse rettet mod leverandører af IT-udstyr til det offentlige.

De 4 delundersøgelser er hver for sig gennemgået mere uddybende i de efterfølgende kapitler.

2.1 Overordnede indtryk

Der købes i begrænset grad miljøvenlig kontorelektronik i det offentlige. En central del af grunden til dette er, at der på flere områder er en manglende sammenhæng mellem på den ene side indkøbernes miljøkvalifikationer og de redskaber, som de offentlige indkøbere kender og vurderer som anvendelige, og på anden side den information som er tilgængelig fra leverandørernes side.

I skemaet herunder er nogle af de mest centrale relationer mellem leverandører og indkøbere præsenteret i oversigtsform. I midtersøjlen er der med henholdsvis "+" og "-" angivet, om leverandører og indkøbere matcher eller ikke matcher hinanden.

Leverandører og offentlige indkøbere matcher hinanden dårligt, når det handler om miljømærker. Det kan forekomme overraskende, at de offentlige indkøbere ikke kender Blauer Engel, da flere leverandører kan tilbyde produkter med mærket. Tilsvarende kan alle leverandører tilbyde produkter med Energy Star. Halvdelen af leverandørerne vurderer da også Blauer Engel som meget anvendeligt, på lige fod med Energy Star og IT-brancheforeningens miljødeklarationer, og det vurderes fra hovedparten af leverandørerne som "meget relevant" at stille krav om miljø- og energimærker i et udbud. Det kan dog konstateres, at man fra branchens side ikke har markedsført Blauer Engel, således at det kan ses afspejlet i et kendskab hos indkøberne. Her er det fortrinsvis Svanen, som man kender.

Der er således ikke en principiel modvilje mod miljømærker fra leverandørernes side. Det begrænsede antal Svanemærkede produkter må i højere grad skyldes forhold specifikt knyttet til Svanemærket, hvilket bl.a. omfatter, at det er et begrænset marked, som Svanemærket kan bruges inden for - set i forhold til afgifterne for brug af mærket, samt sagsbehandlingstiden ved ansøgning om mærket.

I en fase, hvor der er behov for redskaber til at bygge bro mellem leverandørernes information og indkøbernes viden og kvalifikationer, kan det konstateres, at kendskabet til Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere er forholdsvis begrænset hos indkøberne.

Miljøvejledningernes opbygning med enkle standardiserede spørgsmål baseret på miljømærkernes kriterier betyder, at de relevante spørgsmål stilles, og der er hjælp til prioritering af forskellige miljøparametre. Redskabet er samtidigt mere åbent for den måde, hvorpå leverandørerne præsenterer informationen. Her igennem sikres i rimelig grad et kompromis imellem indkøbernes krav til brugervenlighed og fleksibilitet hos leverandørerne med hensyn til den bagvedliggende dokumentationsform, som både kan være IT-brancheforeningens miljødeklarationer eller andre miljømærker. De offentlige indkøberes ønsker om en uafhængig kontrol/verificering af oplysninger tilgodeses dog ikke.

Knap halvdelen af de offentlige indkøbere kender ikke indkøbsvejledningerne, selv om alle abonnenter hos Indkøbs Service har modtaget dem, og der er derudover gjort en aktiv indsats for at udbrede kendskabet til dem blandt offentlige IT- indkøbere.

Med hensyn til energimærker er samspillet mellem indkøbere og leverandører langt bedre. Energy Star anvendes af mange leverandører, og det er også et redskab, som kendes af hovedparten af de offentlige indkøbere.

2.2 Offentlige indkøberes miljøkrav

Der stilles i dag kun i begrænset omfang krav til miljøforhold fra det offentliges side, når der skal købes elektronikudstyr. Næsten halvdelen (43%) af de offentlige IT-indkøbere har ikke stillet nogen typer af miljøkrav.

Af de krav der stilles, er krav til energiforbrug det mest udbredte. De stilles af cirka hver tredje indkøber. Baggrunden for dette skal bl.a. findes i, at energi har været på dagsordenen i en årrække. Energiforbruget er en enkelt parameter, som er forholdsvis nem at forholde sig til. Det giver en økonomisk gevinst, og der findes forskellige redskaber i form af energimærker til at foretage valget af produkter.

Bortskaffelse/genanvendelse af elektronikprodukterne kommer ind som den næst mest stillede gruppe af miljøkrav. De stilles af ca. hver sjette indkøber. Årsagen til dette skal bl.a. findes i, at problemet med bortskaffelse af elektronikudstyr er meget synligt: Ved nyanskaffelser konfronteres IT-indkøberne og medarbejdere med bortskaffelsen af de gamle produkter. Dette giver anledning til at sætte fokus på, at de udtjente produkter genanvendes eller bortskaffes på en kontrolleret måde.

Produkternes indhold af farlige og uønskede stoffer indgår sjældent, når de offentlige indkøbere skal stille krav til IT-produkterne.

De højest prioriterede forhold ved det offentliges indkøb af kontorelektronik er drifts- og leveringssikkerhed, med krav til arbejdsmiljøforhold som en tredje central parameter. Indkøberne giver dog også klart til kende, at de ikke mener, at miljø står i et modsætningsforhold til drift, kvalitet og leveringssikkerhed, men disse aspekter skal være i orden, før miljø kan blive afgørende ved valget af produkter.

2.3 Barrierer hos indkøberne

Der kan peges på en række centrale forhold, der optræder som barrierer for at styrke det offentliges miljøkrav ved indkøb af IT-udstyr. Flere af disse forhold spiller sammen i praksis – også med den information og de redskaber som er tilgængelige fra leverandørernes side.

De offentlige indkøbere mener, at der er miljømæssig forskel på elektronikprodukter. Nogen offentlige indkøbere mener, at man kommer til at betale en højere pris for produkterne, hvis man vælger de mindre miljøbelastende produkter, men myten om, at der ikke er forskel på "traditionelle" og mindre miljøbelastende produkter, er ikke udbredt.

De kvalitative interview peger på, at forestillingen om en højere pris ikke nødvendigvis bygger på konkrete erfaringer, men en generel opfattelse af, at miljøkrav "koster".

2.3.2 Manglende fungerende grønne indkøbspolitikker

Undersøgelsen viser, at offentlige institutioner med en grøn indkøbspolitik i højere grad arbejder med at stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. 27% af de offentlige indkøbere på IT- og kontorelektronikområdet tilkendegiver, at organisationen/institutionen, de arbejder i, har en grøn indkøbspolitik.

Det skal pointeres, at det naturligvis ikke er den grønne indkøbspolitik i sig selv, der alene gør forskellen, men at processen med udarbejdelsen af den grønne indkøbspolitik i høj grad også bidrager til at styrke organisationens fokus på området. Det kan konstateres, at IT-indkøbere, der har en nedskreven indkøbspolitik, stiller markant flere miljøkrav, kender flere redskaber, prioriterer miljø højere, føler mindre behov for efteruddannelse, føler stærkere ledelsesopbakning, er mindre forbeholdne over for miljøvenlige produkter etc. En konklusion som ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem en nedskreven indkøbspolitik og miljøkrav.

Det er sandsynligt, at andelen af offentlige institutioner og organisationer med en grøn indkøbspolitik reelt er større, men det manglende kendskab til den grønne indkøbspolitik hos den IT-indkøbsansvarlige betyder, at den i praksis er uden funktion ved indkøbet af IT og kontorelektronik.

2.3.3 Manglende kendskab til redskaber

En væsentlig barriere for styrkede miljøbevidste indkøb på elektronikområdet er indkøbernes manglende viden om redskaber, som i praksis kan anvendes ved indkøbet af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Mere end 6 ud af 10 indkøbere mener selv, at de mangler viden om hvilke redskaber, der er tilgængelige ved miljøvenlige indkøb.

Af redskaberne kan kun Svanemærket og energimærket Energy Star siges at have opnået et udbredt kendskab. Svanemærket er det mest kendte redskab hos de offentlige IT-indkøbere, idet det anvendes eller kendes af i alt 95% af indkøberne. Kendskabet bunder dog primært i erfaringer fra andre sammenhænge end indkøb på elektronikområdet, da kun et meget begrænset antal produkter (kopimaskiner) i dag er mærket. Svanen fungerer derfor i dag heller ikke som et redskab til at vælge miljøvenligt for andre produktgrupper end kopimaskiner. Energimærket Energy Star kommer ind på en klar 1. plads, når det gælder anvendelse, idet 60% af de offentlige indkøbere har anvendt det, mens yderligere 30% kender det. Mærket har en international udbredelse inden for en lang række elektronikproduktgrupper.

Miljø- og arbejdsmiljømærket TCO er anvendt af hver 4. indkøber og yderligere kendt af hver 4. og vurderes som anvendeligt af hovedparten af dem, der kender det. Men det kan samtidigt konstateres, at halvdelen af indkøberne ikke kender det. Mærket optræder kun på skærme, Pc’er samt tastaturer.

De øvrige redskaber, som omfatter Miljøstyrelsens miljøvejledninger, IT-brancheforeningens miljødeklarationer, GEA-mærket, EU-Blomsten og det tyske miljømærke Blauer Engel, har alle kun været anvendt af et meget begrænset antal indkøbere, og de fleste af mærkerne kendes ikke af 2/3 af indkøberne.

Med hensyn til kendskabet af Miljøstyrelsens miljøvejledninger til indkøbere er det overraskende, at kendskabet er så lille, idet alle respondenter i undersøgelsen igennem deres abonnement hos Indkøbsservice har fået tilsendt dem.

2.3.4 Manglende tid og kvalifikationer

Kvalifikationer, viden og tid er tæt knyttede, idet det koster tid at skaffe sig den nødvendige viden, når man ikke har kvalifikationerne. Manglende tid betyder også, at man som indkøber ikke får sat sig ind i hvilke redskaber, der er tilgængelige, når der skal stilles miljøkrav - selvom redskaberne i flere tilfælde er lette at anvende. Indkøberne oplever selv, at de har et behov for efteruddannelse, hvis de skal løfte opgaven. Dette billede bekræftes af nogle leverandører, der oplever, at indkøberne ikke altid har kvalifikationer til at vurdere miljøforholdene.

De manglende kvalifikationer – og den manglende tid - skyldes blandt andet , at dem, der køber ind på IT- og kontorelektronikområdet, langt overvejende er ansat til at håndtere egentlige IT-opgaver som support af medarbejdere, systemdrift, ledelse m.m. Indkøb indgår som en af opgaverne, men fylder sjældent særligt meget. Det kan konstateres, at det ikke er en udbredt praksis at samarbejde med miljøafdelingen eller andre med miljøkompetence indenfor huset, når der skal stilles miljøkrav ved indkøb.

I organisationer med en centraliseret indkøbsfunktion, som også håndterer indkøbet af kontorelektronik, er der bedre muligheder for at sikre, at miljøkrav indgår. Hvis der i organisationen er udarbejdet en grøn indkøbspolitik, kendes den med sikkerhed her. Det er ligeledes sandsynligt, at der i højere grad er opbygget erfaringer med at stille miljøkrav, og at der er ressourcer til at sikre, at miljøkrav indgår ved indkøbet.

Det er interessant at bemærke, at selv i institutioner, hvor der arbejdes med miljøkrav til produkterne, ligger der ofte ingen klare retningslinier eller fremgangsmåder for, hvordan der skal stilles krav, eller hvilke forhold der skal stilles krav til. Det bidrager til, at leverandørerne i nogen grad oplever, at miljøkravene fra det offentliges side er uklart formulerede og upræcise og dermed svære at dokumentere.

2.3.5 Redskaber og information – de offentlige indkøberes behov og ønsker

Ekstern kontrol af miljøoplysningerne opleves som central, hvis de skal have en stor troværdighed.

Samlet peger dette på miljø- og energimærkerne som de foretrukne redskaber, hvilket de offentlige indkøbere også oplever som de mest anvendelige. Miljøvejledningerne udgør også et tilbud om en model til miljømæssig sammenligning af produkter – dog uden ekstern kontrol.

2.4 Barrierer hos leverandørerne

Fra leverandørerne af kontorelektronik er der generelt en positiv holdning til at reducere miljøbelastningen forbundet med kontorelektronik og IT.

De leverandører af kontorelektronik og IT til det offentlige, som har deltaget i undersøgelsen², mener gennemgående, at branchen selv har det største ansvar for at udvikle, producere og tilbyde miljøvenlige produkter. Og det kan da også konstateres, at alle leverandørerne igennem produktudvikling arbejder med at reducere flere aspekter af produkternes miljøbelastning. En række af leverandørerne arbejder med miljøcertificering af deres virksomheder, og der gennemføres kurser og efteruddannelse på miljøområdet for medarbejderne.

2.4.1 Manglende dialog og kvalifikationer

Fra leverandørernes side mener man, at en af de væsentlige barrierer er, at der er manglende dialog med indkøberne i forbindelse med tilbudsgivningen. En manglende dialog om miljøaspekter som både må tilskrives indkøbernes manglende tid og miljøkvalifikationer, men også at sælgerne selv ofte mangler interesse og kvalifikationer i forhold til at inddrage miljøaspekter.

Leverandørerne mener dog, at der generelt mangler metoder og redskaber til at foretage nemme og overskuelige miljøvurderinger af kontorelektronik, således at man som leverandør kan levere den ønskede information til indkøberne.

2.4.2 Bruger Blauer Engel og Energy Star

Af de tilgængelige redskaber til at præsentere miljøinformation er Blauer Engel sammen med Energy Star langt de mest udbredte mærker, men IT-Brancheforeningens miljødeklaration anvendes også i ret udbredt grad af leverandørerne som deltager i undersøgelsen. Leverandørernes manglende anvendelse af Svanen skyldes bl.a. omkostningerne forbundet med at få licensen samt, at leverandørerne mener, at der er en lang sagsbehandlingstid i forhold til, at produkterne har en kort levetid på markedet.

Udredningen omfatter ikke en egentlig sammenligning af kriterierne for de forskellige miljømærker, og det er derfor ikke muligt at pege præcist på, hvor Blauer Engel adskiller sig fra andre miljømærker. Den forholdsvis store udbredelse af Blauer Engel viser dog, at der findes produkter indenfor alle produktkategorier, der lever op til høje miljøkrav. Samtidigt kan det konstateres, at leverandørerne igennem den forholdsvis udbredte anvendelse af Blauer Engel og IT-brancheforeningens miljødeklaration har den nødvendige detaljerede produktinformation til rådighed for at kunne besvare miljøspørgsmål fra indkøberne.

2.5 Anbefalinger

I forlængelse af den ovenstående gennemgang af barrierer hos henholdsvis indkøbere og leverandører samt i kommunikationen mellem disse præsenteres her en række forslag til indsatser, som kan styrke det offentlige indkøb på IT-området.

Anbefalingerne er CASA og dk-TEKNIK’s, og de er diskuteret og videreudviklet med repræsentanter fra indkøberne og leverandørerne på en mindre workshop som afslutning på projektforløbet.

Gruppen af IT-indkøbere er ofte IT-administratorer/-ansvarlige og har kun indkøbsfunktionen som en mindre del af deres arbejdsopgaver - og her er miljø kun ét af aspekterne ved indkøbet. Hvis interessen fra indkøbernes side skal opnås, er det derfor vigtigt, at efteruddannelsesindsatsen på miljøsiden gennemføres i sammenhæng med andre IT-faglige aspekter og –sammenhænge, samt at den ikke er meget tidskrævende.

Det er dog vigtigt at pointere, at en centraliseret koordination af indkøbet ikke udelukker, at de IT-ansvarlige bidrager med IT-faglige krav, samt at brugerne og andre relevante grupper bidrager med deres ønsker. Det er typisk en fordel at nedsætte arbejds- eller brugergrupper i forbindelse med kravspecifikationerne.

Der er derfor behov for at støtte og styrke etableringen af centrale enheder i de offentlige institutioner som koordinerer eller står for indkøbet. En central koordination som ikke alene omfatter kontorelektronik, men hovedparten af institutionens indkøb.

Metoder og kommunikationsveje til markedsføring af miljøvejledningerne skal være tilpasset målgruppen og kan f.eks. ske igennem fagtidsskrifter, på fagmesser el. lign.

Ved gennemførelse af en efteruddannelsesindsats overfor indkøberne bør miljøvejledningerne naturligvis indgå som et centralt redskab.

En del af grunden til det manglende kendskab kan være, at miljøvejledningerne umiddelbart kan virke svært tilgængelige. Ved en revision af miljøvejledningerne til offentlige indkøbere bør der derfor gennemføres en vurdering af, om de kan udformes på en mere indbydende måde. Måske handler det blot om en ændring af layout og format. Ved denne vurdering bør en brugergruppe af offentlige indkøbere og professionelle formidlere indgå.

2.5.2 Indsatser på leverandørsiden

Det kan konstateres, at der på leverandørsiden findes mindre miljøbelastende produkter, og at der er opnået licens til anvendelse af både miljø- og energimærker. Når det samtidigt tages i betragtning, at man fra Miljøstyrelsen, Elektronikpanelet, Kommnernes Landsforening og Amtsrådsforeningen m.fl. arbejder på at styrke det offentlige grønne indkøb på IT-området, så er grundlaget i orden for at styrke en markedsføringsindsats omkring miljøaspekterne.

Halvdelen af leverandørerne i undersøgelsen mener, at deres sælgere mangler interesse for miljø og kvalifikationer til at informere om miljø. Det skal ses i lyset af, at det er meget sandsynligt, at netop gruppen som har deltaget i undersøgelsen er mere miljøpositive end gennemsnittet.

2.5.3 Indsatser vedrørende miljømærker

På længere sigt er det nødvendigt at miljømærker blive de dominerende redskaber til at håndtere og levere miljøinformation til køberne. Selvom en større andel af de offentlige indkøbere kan kvalificeres til at anvende Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere og IT-brancheforeningens miljødeklaration, så vil der fortsat være en stor gruppe af mindre offentlige indkøbere, som kun vil have tilstrækkelig tid og viden om miljø til at anvende miljømærker.

Hvis vi yderligere udvider køberne til også at omfatte almindelige private forbrugere, så bliver det endnu tydeligere, at det kun er miljømærker, som kan imødekomme kundernes behov for enkelhed og brugervenlighed, hvis de skal vælge miljøbevidst.

Producenterne kan dog også selv medvirke til at reducere behandlingstiden, ved aktivt at bruge miljømærkekriterierne i produktudviklingen. Indledningsvis vil opfyldelse af krav og dokumentation givetvis kræve ressourcer og tage tid. Behandlingstiden kan ofte også trække ud som følge af, at der er behov for at eftersende dokumentation til Miljømærkesekretariatet. Hvis - og når - efterlevelse af kriterierne indarbejdes som rutine hos producenterne vil både ressourceanvendelse og behandlingstid blive reduceret

Udgifterne til at opnå licens til anvendelse af Svanemærket er 4 promille af omsætningen på produktet og kan løbe op i 250.000,- kr. udover de udgifter, der er knyttet til produktions- og produktudviklingen. Det opleves af leverandørerne som for dyrt. Det skal dog hertil bemærkes, at for at nå op på de 250.000,- kr. i afgift kræver det en omsætning på mindst 62.500.000 kr.

Processen med udvikling af kriterier for forskellige produkter har været meget langsom, og det er i dag kun muligt at få certificeret bærbare og stationære Pc’er. Samtidig er det tydeligt, at kendskabet til Blomsten hos de offentlige indkøbere i Danmark fortsat er meget lille. Det er også usikkert, hvilket kendskab der er til Blomsten hos private og professionelle indkøbere i de øvrige Europæiske lande.

Der er derfor behov for en styrket indsats for at udvikle Blomsten-kriterier for alle elektronikproduktgrupper. Dette må følges af en indsats for at der skabes et kendskab hos forbrugerne og en efterspørgsel efter mærkede varer, ikke blot i Danmark, men også i de øvrige europæiske lande.