| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Grøn elektronik i offentlige indkøb
En øget efterspørgsel efter mindre miljøbelastende elektronik vil have en positiv
virkning på udviklingen af renere produkter. Elektronikpanelet ønsker som udgangspunkt
at basere indsatsen på at fremme miljørigtige indkøb på informationer om produkternes
miljøegenskaber fx i form af miljødeklarationer eller miljømærker.
Der findes i dag redskaber og værktøjer, der kan hjælpe professionelle indkøbere
med at vælge mindre miljøbelastende elektronik. Dette indbefatter blandt andet
Miljøstyrelsens vejledninger til indkøbere samt eksisterende miljø- og
energimærkeordninger: Svanemærket, Blomsten og TCO (særligt TCOŽ99 indrager
miljøforhold), samt Energy Star. Brugen af Indkøbs Services rammekontrakter, hvor der er
stillet miljøkrav, udgør en anden genvej. Endelig har IT-Branceforeningen i Danmark
udviklet miljøvaredeklarationer til brug for danske IT-leverandører. På internationalt
plan, blandt andet i ISO-sammenhæng, arbejdes der med forskrifter for miljømærker,
livscyklusanalyser og miljødeklarationer.
På trods af de ovennævnte redskaber konstaterer Elektronikpanelet, at der ikke er
nogen mærkbar efterspørgsel efter miljørigtig elektronik, og at det er muligt, at ikke
blot manglende information, men også andre faktorer som tid og økonomi virker bremsende.
Det, til trods for, at en undersøgelse blandt de statslige indkøbere i 1998 (Sørensen,
1998) peger på, at "EDB" og "Kontormaskiner i øvrigt" er de to
oftest udpegede indsatsområder i de grønne indkøbspolitikker/handlingsplaner inden for
de statslige institutioner og virksomheder. Desuden er statens institutioner og
virksomheder underlagt et cirkulærekrav fra Miljø- og Energiministeriet, der påbyder
udformningen af en grøn indkøbspolitik. I den tidligere undersøgelse viste der sig en
stærk sammenhæng mellem udformningen af en grøn indkøbspolitik og de initiativer, som
indkøberne tog for at stille miljøkrav.
Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de offentlige IT-indkøbere.
Formålet er at give det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge en indsats til
styrkelse af de offentlige indkøbere i deres arbejde med at købe mindre miljøbelastende
elektronik.
Denne undersøgelse:
 | Identificerer og undersøger hvilke typer af barrierer, der optræder for indkøb af
mindre miljøbelastende elektronik produkter. |
 | Kortlægger behovet for information i forbindelse med indkøb af mindre miljøbelastende
elektronikprodukter. |
 | Kortlægger hvilken type information og hvilke redskaber, som indkøberne har brugt
eller ønsker at bruge. |
I undersøgelsen er den egentlig overordnede population offentligt ansatte, der køber
kontorelektronik. Det er blandt dem, vi ønsker et nærmere kendskab til barrierer, behov,
ønsker etc. Størstedelen af populationen kan forventes at være omfattet af Indkøbs
Services godt 6000 abonnenter. Desværre omfatter de 6000 abonnenter også mange
indkøbere, der ikke køber kontorelektronik, og det er ikke muligt at adskille de to
grupper af abonnenter på forhånd.
Derfor er det valgt i denne undersøgelse at koncentrere spørgeskemaerne til de
offentlige indkøbere, der er særligt interesserede i IT-udstyr - nemlig de indkøbere,
der abonnerer særskilt på Indkøbs Services IT-rammekontrakter. Den undersøgte
population er dermed reduceret til 386 danske, offentligt ansatte IT-indkøbere.
IT-rammekontrakten bliver sendt til alle 6000 abonnenter hos Indkøbs Service. Dermed er
en del af det offentlige indkøb af IT-udstyr og anden kontorelektronik ikke direkte
omfattet af undersøgelsen. Det er vores vurdering, at med de 386 danske, offentligt
ansatte IT-indkøbere har vi kontakt til de væsentligste offentlige IT-indkøbere, der
kan forventes at være trendsættene på grønne indkøb.
Antagelsen, at de 386 IT-indkøbere er den væsentligste population, holder. 86 af
respondenterne har angivet både den årlige indkøbssum og hvor stor en del af
indkøbssummen, der handles for gennem rammekontrakten. Det gennemsnitlige indkøb på
rammekontrakterne for de interviewede indkøbere er på ca. 1,3 millioner kroner. Dermed
kan det antages, at de 386 indkøbere tilsammen køber ind for mere end 0,5 mia. kroner om
året. Det svarer til omkring en tredjedel af omsætningen på de 1,6 mia. kroner, der i
1998 blev omsat for på Indkøbs Services IT-rammekon-trakt. Indkøbs Service vurderer
selv, at godt halvdelen af omsætningen på IT-udstyr i det offentlige går gennem
Indkøbs Services rammekontrakter. Det stemmer overens med nærværende undersøgelse,
hvor indkøberne i gennemsnit angiver, at 47% af deres indkøbssum går gennem
IT-rammekontrakten.
Spørgeskemaet er sendt til samtlige 386 IT-indkøbere i foråret 2000. Spørgeskemaet
var ledsaget af et introducerende brev, som forklarede baggrunden for undersøgelsen.
Desuden var der vedlagt en svarkuvert. Efter svarfristens udløb den 11. maj 2000 blev
indkøbere, der endnu ikke havde returneret et udfyldt skema, kontaktet telefonisk, og i
nogle tilfælde blev skemaet udsendt på ny. CASA har i alt modtaget 107 udfyldte
spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 28%.
Det er en forholdsvis lav svarprocent. En høj svarprocent giver sikkerhed for, at
svarene er repræsentative for populationen. En lavere svarprocent kan være
repræsentativ for populationen, hvis der ikke er systematiske afvigelser mellem dem, der
har svaret og dem, der ikke har svaret. Det er vores vurdering, at der kan være en vis
overvægt af miljøpositive IT-indkøbere blandt dem, der har svaret. Denne formodning kan
i hvert fald ikke afvises. Det giver en systematisk afvigelse, hvilket skal holdes in
mente ved fortolkningen af undersøgelsens resultater.
De fleste interviewede indkøbere er placeret i centrale IT-afdelinger, og køber ind
til store arbejdspladser. Deres indkøbsbudget er i gennemsnit på 2,5-3,5 millioner
kroner, hvoraf 47 % gennemsnitligt anvendes igennem IT-rammekontrakten. På trods af de
store budgetter og centralt organiserede indkøb er der ikke mere end 27% af
IT-indkøberne, der angiver, at de har en nedskreven generel indkøbspolitik. 26% af
indkøberne angiver, at de har en nedskreven grøn indkøbspolitik - og
yderligere 15% angiver, at de er ved at udarbejde en grøn
indkøbspolitik.
Det er en hovedkonklusion, at en nedskreven grøn indkøbspolitik er af stor betydning
for IT-indkøberne. I mange analyser er svarene opdelt i de 59% af IT-indkøberne, der
ikke har en grøn indkøbspolitik og de 41% af IT-indkøberne, der har eller er ved at
udarbejde en grøn indkøbspolitik.
IT- indkøbere, der har en nedskreven indkøbspolitik, stiller markant flere
miljøkrav, kender flere redskaber, prioriterer miljø højere, føler mindre behov for
efteruddannelse, føler stærkere ledelsesopbakning, er mindre forbeholden over for
miljøvenlige produkter etc. Denne konklusion ligger i forlængelse af tidligere
undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem en nedskreven indkøbspolitik og
miljøkrav.
Statens institutioner og virksomheder har siden 1996 været underlagt Cirkulære om
miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, som blandt andet bestemmer, at der skal
være en grøn indkøbspolitik. Der er endnu et stykke vej at gå på dette område, før
alle IT-indkøbere kender til de nedskrevne politikker - og uden kendskabet kan der ikke
forventes nogen konkret effekt.
Indkøbs Service spiller en stor rolle for IT-indkøberne. 65% bruger rammekontrakterne
- og heraf bruger knap halvdelen rammekontrakterne i mere end 3 af 4 indkøb. Der skal
naturligvis tages det forbehold, at populationen af IT-indkøbere er defineret som
indkøbere, der abonnerer på Indkøbs Services rammekontrakter. Men for det første er
abonnementet ikke nogen garanti for, at rammekontrakten bruges, og for det andet er
vurderingen fra Indkøbs Service, at størstedelen af de offentlige IT-indkøbere har
abonnement.
Drifts- og leveringssikkerhed bliver prioriteret højt af indkøberne, når det gælder
kontorelektronik. Arbejdsmiljøet er også en vigtig faktor, der ofte overgår pris. Det
mest anvendte miljøkrav er krav til energiforbruget. Det har direkte driftsøkonomiske
konsekvenser, det er let at få oplyst, der er mærkningsordninger, og der har været en
årelang fokus på energiforbrug. Med andre ord spiller en række incitamenter flot sammen
på energiområdet.
IT-indkøberne lægger stor vægt på, at den miljøinformation, de skal bruge ved
indkøb, er sammenlignelig, enkel og eksternt/uafhængigt kontrolleret. Præferencerne ses
i redskaber, som indkøberne kender og bruger. Svanemærket og Energy Star er de
redskaber, som indkøberne kender bedst. IT-indkøberne kender dog kun et relativt
snævert udvalg af redskaber: Blauer Engel og GEA kender de færreste.
IT-branchens miljødeklarationer er kendt af en ud af 3 IT-indkøbere. 46% af
IT-indkøberne kender ikke miljøstyrelsens vejledninger til trods for, at den er sendt
direkte til alle Indkøbs Service abonnenter.
Viden og kvalifikationer tegner sig som den væsentligste barriere i nærværende
undersøgelse. Viden er tæt knyttet til tid, fordi det koster tid at opnå større viden.
Indkøberne er i høj grad enige om, at de mangler tid og kvalifikationer til at indsamle,
vægte og fortolke oplysningerne fra leverandørerne. Det er dog værd at bemærke, at
behovet for efteruddannelse angives som væsentligt mindre blandt de indkøbere, der er
omfattet af en grøn indkøbspolitik, end blandt de indkøbere der ikke er. Forklaringen
kan være, at indkøbere, der stiller miljøkrav, allerede har fået en efteruddannelse
på området - men forklaringen kan også være den, at indkøbere, der stiller
miljøkrav, har sat sig ind i de eksisterende redskaber, og vurderer behovet for
efteruddannelse som mindre.
Holdningen til de miljøvenlige produkter kan ikke i sig selv siges at være en
barriere. Der er udbredt enighed om, at service og kvalitet er ens på miljøvenlige og
traditionelle produkter. Holdningen er lidt mere blandet, når det gælder prisen - men
det er dog kun 19% af IT-indkøberne, der erklærer sig uenige i udsagnet om, at der ikke
er prisforskel mellem miljøvenlige og traditionelle produkter.
EUs udbudsregler har været meget diskuteret i forhold til grønne indkøb, men kun få
IT-indkøbere er enige i, at EUs udbudsregler udgør en væsentlig barriere.
I forhold til undersøgelsens overordnede spørgsmål kan det konkluderes, at:
- De væsentligste barrierer for indkøb af mindre miljøbelastende produkter er: Manglen
på nedskrevne indkøbspolitikker, manglende kendskab til eksisterende redskaber og
manglende viden og kvalifikationer om miljøforhold.
- IT-indkøberne lægger stor vægt på, at den miljøinformation, de skal bruge ved
indkøb er sammenlignelig, enkel og eksternt/uafhængigt kontrolleret.
- Langt de fleste IT-indkøbere kender et redskab, de kan komme i gang med, hvis de vil
stille miljøkrav. Blandt 8 listede redskaber kender eller bruger IT-indkøberne i
gennemsnit 3-4 redskaber. IT-indkøberne giver høje "anvendelighedskarakterer"
til mærker som Svanemærket, TCO og Energy Star. Blauer Engel, GEA og IT-branchens
miljødeklarationer placerer sig i den nederste ende. Miljøstyrelsens Miljøvejledninger
placerer sig i midten.
Gennemgang af undersøgelsens resultater er disponeret som følger:
 | Karakteristik af de offentlige IT-indkøbere |
 | Organisering af IT-området og IT-indkøbet |
 | Erfaringer med miljøbevidste IT-indkøb |
 | IT-indkøbernes informationskilder |
 | Holdninger, barrierer og behov. |
Undersøgelsen har omfattet en bredt spektrum af offentlige institutioner,
virksomheder, styrelser og ministerier m.m. I det følgende vil "offentlige
institutioner" blive anvendt som fællesbetegnelse for disse.
De interviewede IT-indkøbere er primært kommet fra statslige enheder. Knap halvdelen
af amterne er repræsenteret i undersøgelsen, mens kun ca. 5% af landets kommuner
indgår. Et meget begrænset antal kommunale eller amtslige institutioner indgår. Det kan
forklares med, at indkøbet på IT-området sammenlignet med andre indkøbsområder, er
mere centralt organiseret.
I undersøgelsen er der spurgt både til den generelle organisering af indkøbene
(tabel 4.1) og til organiseringen af indkøbet af kontorelektronik (tabel 4.2).
Tabel 4.1
Organisering af det generelle indkøb (i procent)
Indkøbets generelle
organisering |
Stat |
Amt |
Kommune |
Andet |
Total |
Overvejende centralt af
indkøbsafdeling |
36% |
40% |
48% |
50% |
41% |
Decentralt, men centralt koordineret |
14% |
40% |
14% |
14% |
17% |
Overvejende decentralt |
19% |
10% |
14% |
21% |
18% |
Både centralt og decentralt |
31% |
10% |
24% |
14% |
25% |
Total procent |
100% |
100% |
100% |
99% |
101% |
Total antal svar |
58 |
10 |
21 |
14 |
103 |
Ikke alle har svaret på spørgsmålet
om organisering. Derfor er det samlede antal svar på 103. Kategorien "Andet"
dækker over eksempelvis boligselskaber eller selvejende institutioner. |
Centrale indkøbsfunktioner kan opbygge indkøbsekspertise og opnå gode rabatter
gennem større volumen. Desuden er det en fordel at indkøbsfunktionerne er centrale, hvis
der skal opføres uddannelses- eller oplysningsaktiviteter. Det giver en mindre og mere
veldefineret målgruppe end organisationer, der har decentraliseret indkøbskompetencen.
Decentrale indkøbsfunktioner betyder, at indkøbet foregår tættere på brugeren og på
behovet. Desværre er decentraliserede indkøbere således også en vanskeligere og mere
diffus målgruppe for en eventuel informationsindsats.
Tabel 4.2
Organisering af indkøbet af kontorelektronik (i procent)
IT-indkøbets organisering |
Stat |
Amt |
Kommune |
Andet |
Total |
Overvejende centralt af
indkøbsafdelingen eller IT-afdelingen |
68% |
70% |
67% |
79% |
70% |
Overvejende decentralt i de enkelte
afdelinger og kontorer |
10% |
10% |
5% |
21% |
11% |
Både centralt og decentralt |
17% |
10% |
29% |
- |
16% |
Decentralt, men centralt koordineret |
5% |
10% |
- |
- |
4% |
Total procent |
100% |
100% |
101% |
100% |
101% |
Total antal svar |
60 |
10 |
21 |
14 |
105 |
Ikke alle har svaret på
spørgsmålet om organisering. Derfor er det samlede antal svar på 105. Afrunding
betyder, at nogle procenter sumerer til 101%. |
IT-indkøberne er typisk placeret i offentlige institutioner, der har en centraliseret
indkøbsfunktion. Kun 18% af IT-indkøberne betegner den generelle organisering af
indkøbene som "overvejende decentral". Indkøbet af kontorelektronik er oven i
købet væsentligt mere centraliseret end de generelle indkøb ifølge IT-indkøberne: Kun
11% af institutioner og virksomheder handler helt decentralt i de enkelte kontorer eller
afdelinger.
Det generelle billede af indkøbsorganiseringen i det offentlige er modsat - de fleste
indkøb er decentralt besluttet. I undersøgelsen af de statslige indkøbere generelt27 var det 79% af indkøbsorganiseringen, der kunne
karakteriseres som decentral. Et tilsvarende indtryk får man af KLs undersøgelse fra
199928.
Forskellen kan sandsynligvis forklares med, at der for det første er store
driftsmæssige fordele i et samlet indkøb af IT-udstyr, så det samme udstyr bruges i
hele organisationen, og for det andet kræver indkøb af IT-udstyr oftest en teknisk
IT-kompetence. Derfor findes de større IT-indkøbere primært i organisationer, der er
centralt organiserede enten med indkøb eller med en central IT-afdeling. Endelig skal det
understreges, at det er blandt disse IT-indkøbere, man må forvente at finde de primært
interesserede IT-indkøbere, der er tilstrækkeligt interesserede til både at have et
særligt abonnement hos Indkøbs Service og svare på et spørgeskema fra
Elektronikpanelet. Naturligvis findes der også indkøbere af IT-udstyr og anden
kontorelektronik i decentrale organisationer og uden om en eventuel IT-afdeling. Det kan
antages, at disse indkøbere primært skal findes blandt de 6000 Indkøbs Service
abonnenter.
I denne undersøgelse er der en stærk overrepræsentation af større offentlige
arbejdssteder. Danmarks Statistik har opgjort de offentlige arbejdssteder efter antallet
af jobs. Ifølge denne statistik har 45% af de offentlige arbejdssteder mindre end 10
ansatte - og 14% af de offentlige arbejdssteder har mere end 50 jobs. De offentlige
IT-indkøbere i denne undersøgelse arbejder i de større organisationer (tabel 4.3). Kun
2% af de interviewede køber ind til organisationer med mindre end 10 ansatte, og 85% af
de interviewede køber ind til organisationer med mere end 50 ansatte.
Tabel 4.3
Størrelse på organisationer, hvor IT-indkøberne er ansat - samt det gennemsnitlige
indkøbsbudget til kontorelektronik
Antal ansatte |
Stat |
Amt |
Kom- mune |
Andet |
Total |
Gns. indkøbs-
budget i tusind kroner |
0-4 |
|
|
|
7% |
1% |
20 |
5-9 |
|
|
|
7% |
1% |
600 |
10-19 |
|
|
5% |
21% |
4% |
73 |
20-49 |
12% |
10% |
5% |
|
9% |
353 |
50-99 |
17% |
10% |
5% |
14% |
13% |
473 |
100-249 |
27% |
|
24% |
21% |
23% |
1.027 |
250-499 |
13% |
|
24% |
7% |
13% |
3.645 |
500-999 |
13% |
20% |
14% |
21% |
15% |
5.695 |
1000-4999 |
18% |
|
19% |
|
14% |
5.080 |
5000 eller flere |
|
60% |
5% |
|
7% |
6.173 |
Total procent |
100% |
100% |
101% |
98% |
100% |
2.596 |
Total antal svar |
60 |
10 |
21 |
14 |
105 |
|
Gns. Indkøbs- budget i tusind
kroner |
2.473 |
3.780 |
2.825 |
2.596 |
|
|
Det gennemsnitlige
indkøbsbudget er beregnet på få antal svar i hver kategori, og resultatet skal derfor
tolkes med forsigtighed. Ved beregningen af det gennemsnitlige indkøbsbudget er et enkelt
svar på 50 mio. kroner holdt ude fra beregningen. Det gennemsnitlige indkøbsbudget er
beregnet på 80 svar, fordi alle ikke har besvaret spørgsmålet. |
Det gennemsnitlige, årlige indkøbsbudget for kontorelektronik ligger omkring 2,5-3,5
millioner kroner for de interviewede indkøbere, hvoraf 1,3 mill. kr. anvendes igennem
IndkøbsServices rammekontrakter. En enkelt selvstændig institution har dog et
budget omkring 50 millioner kroner. De store budgetter med et gennemsnit over 2,5
millioner kroner ligger hos de centralt organiserede indkøbere - mens det gennemsnitlige
indkøbsbeløb hos de overvejende decentralt organiserede er under 0,5 millioner kroner om
året. I den tidligere undersøgelse (Sørensen, 1998) havde 40% af alle indkøbere i
staten et budget på under 500.000 kroner.
På trods af de store budgetter og centrale indkøb er det ikke mere end 27% af
IT-indkøberne, der angiver, at de har en nedskrevet generel indkøbspolitik. 26% af
IT-indkøberne angiver, at de har en nedskrevet, grøn indkøbspolitik - og yderligere 15%
angiver, at de er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik. Begge dele fremgår af tabel
4.4 og tabel 4.5, hvor henholdsvis antallet af institutioner med en generel og en grøn
indkøbspolitik er vist.
For statens indkøbere har der siden 1995 gennem Cirkulære om miljø- og
energihensyn ved statslige indkøb (Miljø- og energiministeriets cirkulære nr. 26 af
7. februar 1995) været påbud om at tage miljøhensyn på lige fod med andre
hensyn (§2), samt at der for energiforbrugende apparater skal foretages energiøkonomisk
vurdering (§3). Desuden var det forventningen, at alle statslige institutioner og
virksomheder skulle være omfattet af en grøn indkøbspolitik allerede i 1996.
Institutionerne kan formelt set godt være omfattet af en grøn indkøbspolitik, uden at
den enkelte IT-indkøber kender til den. Reelt set er en indkøbspolitik, som indkøberne
ikke kender til, knap det papir værd, den er skrevet på.
Tabel 4.4
Har institutionen nedskrevet en generel indkøbspolitik?
Indkøbspolitik |
Stat |
Amt |
Kommune |
Andet |
Total |
Ja |
28% |
20% |
33% |
14% |
27% |
Nej |
52% |
70% |
52% |
71% |
56% |
Ved ikke/ingen svar |
20% |
10% |
14% |
14% |
17% |
Total procent |
100% |
100% |
99% |
99% |
100% |
Total antal svar |
60 |
10 |
21 |
14 |
105 |
Tabel 4.5
Er institutionen omfattet af en nedskrevet, grøn indkøbspolitik?
Grøn indkøbspolitik |
Stat |
Amt |
Kommune |
Andet |
Total |
Ja |
28% |
50% |
24% |
7% |
27% |
Under udarbejdelse |
17% |
10% |
38% |
14% |
14% |
Nej |
30% |
20% |
10% |
57% |
34% |
Ved ikke/ingen svar |
25% |
20% |
29% |
21% |
25% |
Total procent |
100% |
100% |
101% |
99% |
100% |
Total antal svar |
60 |
10 |
21 |
14 |
105 |
Procent af de nedskrevne grønne
indkøbspolitikker, hvor det er præciseret, at elektronikområdet er omfattet |
82% |
60% |
60% |
100% |
72% |
Et forholdsvis stort antal af de grønne indkøbspolitikker forholder sig eksplicit til
netop elektronikudstyr. Nederste række i tabel 4.5 viser, at knap 3 ud af 4 af de grønne
indkøbspolitikker præciserer at den grønne indkøbspolitik også omfatter
elektronikområdet.
4.4.2 Organisering
af IT-området og IT-indkøbet
Den typiske IT-indkøber er organisatorisk placeret i en IT-afdeling. For manges
vedkommende omfatter arbejdet: Indkøb, installation, support, drift og administration.
Tabel 4.6
Står du/din afdeling for indkøb på andre områder end elektronik?
Områder |
Ja |
Nej |
Kontorelektronik |
74% |
26% |
Anden elektronik |
44% |
56% |
Kontorforsyning |
34% |
66% |
Møbler |
33% |
67% |
Belysning |
20% |
80% |
Transport |
16% |
84% |
Beklædning |
14% |
86% |
Rengøringsartikler |
11% |
89% |
Andet |
11% |
89% |
Fødevarer |
4% |
96% |
Under andet nævnes bl.a. software,
laboratorieudstyr, bygninger, forbrugsstoffer, IT-udstyr og maskinkomponenter. 15% svarer
ikke ja til noget hvilket kan forklares med usikkerhed omkring hensigten med
spørgsmålet. |
Svarene i tabel 4.6 giver et indtryk af, hvor bredt et område/sortiment indkøberen er
ansvarlig over for. Den typiske IT-indkøber er kun indkøbsansvarlig på få områder.
50% af indkøberne har kun fundet 2 relevante kategorier på spørgsmålet "Står
du/din afdeling for indkøb på andre områder end elektronik?" (Tabel 4.6). Nogle
få indkøbere (5%) angiver, at de køber ind på 7 eller flere områder. Det kan antages,
at disse indkøbere er placeret i mere generelle indkøbsfunktioner.
Tabel 4.7
Hvilke opgaver varetager du/din afdeling?
Områder |
Ja |
Nej |
Indkøb på kontorelektronikområdet |
73% |
29% |
Koordination af institutionens /
virksomhedens indkøb på kontorelektronikområdet |
51% |
49% |
Installation af IT-udstyr |
77% |
23% |
IT-support af medarbejdere |
77% |
23% |
IT-drift og administration |
79% |
21% |
Andet |
8% |
92% |
Under "andet" nævnes ledelse,
konsulentfunktioner - andet fagligt arbejde. |
Tabel 4.7 bekræfter indtrykket af indkøbere fra IT-afdelinger, hvor mindst 3 ud af 4
interviewede indkøbere er beskæftigede med installation af IT-udstyr, IT-support af
medarbejdere og IT-drift og administration.
Stort set alle køber computerrelateret elektronikprodukter: Computere, skærme,
printere etc. Andre former for kontorelektronik som faxmaskiner eller AV-udstyr er ikke
nødvendigvis placeret her (tabel 4.8).
Tabel 4.8
Hvilke af følgende kontorelektronikprodukter køber du/din afdeling?
Områder |
Ja |
Computere |
94% |
Skærme |
94% |
Kopimaskiner |
40% |
Printere |
90% |
Faxmaskiner |
41% |
Multifunktionsapparater |
35% |
Tilbehør (toner, papir, o.l.) |
61% |
AV-udstyr |
51% |
IT-indkøberne er blevet spurgt, hvordan institutionernes/virksomhedernes indkøb af
kontorelektronik er foregået inden for det seneste år.
|
% af
indkøbere |
Gns. % af
indkøbssum |
Indkøbet går gennem: |
|
|
Indkøbs Services rammekontrakter |
65% |
47% |
Egne EU-udbud |
9% |
5% |
Egne rammekontrakter eller faste
leverandøraftaler |
37% |
19% |
Vurdering af marked og produkter fra gang
til gang |
78% |
30% |
Det umiddelbare indtryk er, at ad hoc indkøb er meget udbredt. Tallene bliver lidt
mere nuancerede, når IT-indkøberne får lejlighed til at anslå en procentandel af
indkøbssummen på de forskellige indkøbsformer. Det viser sig, at 78% af indkøberne
indkøber produkter ad hoc, men 30% af indkøbssummen er brugt på denne måde. Tabel 4.9
viser, at 67% af indkøberne har brugt under en fjerdedel af indkøbssummen på denne
måde.
Indkøbs Services kontrakter er et nøgleredskab for IT-indkøberne og bliver brugt af
65% af indkøberne - her bruges gennemsnitligt 47% af den samlede indkøbssum.
Rammekontrakterne fra Indkøbs Service bliver brugt flittigt som udgangspunkt for
indkøberne og tabel 4.9 viser, at 35% af indkøberne har brugt kontrakterne som grundlag
hver gang eller næsten hver gang (76-100% af indkøbene). Desuden kan det antages, at
Indkøbs Services rammekontrakter giver inspiration til indkøbernes egne rammekontrakter
og EU-udbud. I hvert fald hvad angår en indikation på pris og kvalitets niveau - men
muligvis også på miljøområdet.
Tabel 4.9
Hvor meget af institutionernes/virksomhedernes indkøb af kontorelektronik er inden
for det seneste år foregået på følgende måder
|
Anslået
procentandel af indkøbssummen |
Indkøbsmetode |
0-25 |
26-50 |
51-75 |
76-100 |
I alt |
Indkøb gennem Indkøbs Services
rammekontrakter |
43% |
10% |
12% |
35% |
100% |
Indkøb gennem egne EU-udbud |
94% |
2% |
1% |
2% |
99% |
Indkøb gennem egne rammekontrakter
eller faste leverandøraftaler |
78% |
6% |
5% |
11% |
100% |
Indkøb efter vurdering af marked og
produkter fra gang til gang |
67% |
10% |
7% |
17% |
101% |
4.4.3 Erfaringer med
miljøbevidste IT-indkøb
IT-indkøberne er blevet bedt om at tage stilling til betydningen af forskellige
indkøbskriterier såsom sikkerhed, pris, miljø etc. I tabel 4.10 er prioriteringerne ved
indkøb fra indkøberne opgjort, og der tegner sig et billede af to grupper af
prioriteringer. Grupperne afslører sig klart i tabellen, hvis der sættes fokus på
procentsatser over 40%.
Den vigtigste gruppe af prioriteringer for IT-indkøberne er drifts- og
leveringssikkerhed ved indkøb på elektronikområdet. Den anden gruppe af prioriteringer
tegnes af prioriteringerne arbejdsmiljø og pris i toppen af gruppen og energi/miljø i
bunden af gruppen. Sagt på en anden måde, så prioriterer IT-indkøberne først
miljøforhold efter sikkerhed, arbejdsmiljø og pris. Blandt miljøkriterierne sættes
energiforbruget højere end andre miljøforhold og bortskaffelse/returordning. Faste
systemleverandører, nyeste modeller og installation af udstyret er de mindst vigtige
kriterier for IT-indkøberne.
Tabel 4.10
Hvor stor betydning har følgende forhold for institutionens/virksomhedens indkøb på
elektronikområdet
|
Stor betyd-
ning |
En del betyd-
ning |
Lille betyd-
ning |
Ingen betyd-
ning |
Ved ikke/ ikke
svaret |
I alt |
Driftssikkerhed |
87% |
13% |
0% |
0% |
0% |
100% |
Leverings- sikkerhed |
60% |
31% |
8% |
0% |
1% |
99% |
Service efter installation |
47% |
33% |
13% |
6% |
1% |
100% |
Arbejdsmiljø under brug |
38% |
51% |
9% |
1% |
1% |
100% |
Installation af udstyret |
27% |
28% |
26% |
16% |
3% |
100% |
Energiforbrug* |
25% |
52% |
19% |
2% |
3% |
101% |
Lav pris |
23% |
64% |
13% |
0% |
0% |
100% |
Andre miljøforhold* |
22% |
45% |
26% |
2% |
5% |
100% |
Fast system- leverandør |
17% |
44% |
29% |
8% |
3% |
101% |
Bortskaffelse/ retur-
ordning* |
17% |
46% |
27% |
5% |
5% |
100% |
Nyeste model |
12% |
42% |
40% |
6% |
1% |
101% |
Andet |
2% |
1% |
0% |
0% |
97% |
100% |
*markeret er
miljøprioriteringer. Procentsatser over 40% er markeret med fed, da det giver en tydelig
fornemmelse af 2 grupper af prioriteringer. Udover kategorien "andet" har en
enkelt respondent nævnt "Svanemærket". |
Det er stadig et pænt stykke vej, før alle statens indkøbere kan leve op til
cirkulæret om de grønne indkøb. Kravet om en nedskreven, grøn indkøbspolitik har
positiv effekt - det viste evalueringen af de miljøbevidste indkøb i staten (Sørensen,
1998), og det samme mønster ses hos IT-indkøberne.
I tabel 4.11 er der beregnet en gennemsnitlig score for hvert indkøbskriterium på
baggrund af svarene i tabel 4.10. Jo lavere score, des højere prioritering for det
enkelte kriterium. Tabel 4.11 viser, at der opstår en statistisk betydende forskel på
prioriteringen af miljørelevante indkøbskriterier, når de offentlige institutioner er
omfattet af en grøn indkøbspolitik.
Tabel 4.11
Den gennemsnitlige prioritering af indkøbskriterier i offentlige institutioner med og
uden en grøn indkøbspolitik
Kriterium |
Gns.
prioritering |
Prioritering
gns. uden grøn indkøbspolitik |
Prioritering
gns. med grøn indkøbspolitik |
Driftssikkerhed |
1,13 |
1,11 |
1,07 |
Leveringssikkerhed |
1,51 |
1,53 |
1,49 |
Service efter installation |
1,80 |
1,71 |
1,93 |
Arbejdsmiljø under brug* |
1,79 |
2,05 |
1,44 |
Installation af udstyret |
2,40 |
2,39 |
2,41 |
Energiforbrug* |
2,07 |
2,31 |
1,75 |
Lav pris |
1,90 |
1,91 |
1,88 |
Andre miljøforhold* |
2,23 |
2,53 |
1,84 |
Fast systemleverandør |
2,37 |
2,44 |
2,26 |
Bortskaffelse/returordning* |
2,35 |
2,69 |
1,88 |
Nyeste model |
2,43 |
2,47 |
2,37 |
Tabellen angiver den
gennemsnitlige score på prioriteringerne. Jo lavere score, des højere prioritering.
Kriterier markeret med * angiver kriterier, hvor der er statistisk betydelig forskel
mellem scoren for institutioner uden en grøn indkøbspolitik og institutioner med.
Institutioner med en grøn indkøbspolitik under udarbejdelse er talt sammen med
institutioner, der allerede har en skriftlig indkøbspolitik. |
Indkøberne er blevet spurgt meget detaljeret om, hvilke miljøkrav
institutionen/virksomheden har stillet inden for det seneste år til produktgrupperne
computere, skærme, kopimaskiner, printere og multifunktionsapparater samt faxmaskiner. I
spørgeskemaet blev de mulige miljøkrav detaljeret opdelt på energiforbrug, indhold af
farlige stoffer, genanvendelse og andet - i alt blev der opstillet 50 forskellige
miljøkrav. De kan alle ses i tabel 4.12.
Tabel 4.12 viser, at det primært er energiforbruget ved computere og skærme, som
indkøberne har stillet miljøkrav til. En mindre andel af indkøberne har stillet krav
omkring genanvendelsesmulighederne, og kun få indkøbere har været opmærksomme på
indholdet af farlige/uønskede stoffer og materialer. Miljøkravene til computere og
skærme er de mest hyppige - og forklaringen kan blandt andet være, at det også er de
typer produkter, som IT-indkøberne hyppigst køber ind.
Det er ikke overraskende, at energiforbruget er mere anvendt end andre miljøkrav ved
indkøb. Energiforbruget har direkte økonomiske konsekvenser, det er let at få oplyst,
der er udbredte mærkningsordninger, og der har været et langvarigt fokus på
energiforbruget. Med andre ord er der på "energiforbrug" både økonomiske
incitamenter, holdninger, viden, information og redskaber som arbejder sammen. Det
overraskende er måske, at der alligevel kun er en ud af 3 indkøbere, der stiller krav.
Tabel 4.12
Hvilke miljøkrav har institutionen/virksomheden inden for det seneste år stillet til
følgende produktgrupper
|
Produktgruppe |
|
Compu- tere |
Skærme |
Kopi- maskiner |
Printere og
multi- funktions- apparater |
Fax- maskiner |
Energiforbrug |
|
|
|
|
|
- Drift |
32% |
34% |
17% |
22% |
7% |
- Standby |
27% |
30% |
18% |
22% |
5% |
Indhold af
farlige/uønskede stoffer |
|
|
|
|
|
- Reduktion af tungmetaller
(bly, kviksølv, cadmium) |
8% |
6% |
6% |
7% |
0% |
- Ingen PVC |
8% |
8% |
4% |
2% |
0% |
- Ingen bromerede flamme-
hæmmere |
9% |
8% |
3% |
2% |
0% |
- Ingen kræftfremkaldende
stoffer |
8% |
8% |
7% |
7% |
4% |
Genanvendelse |
|
|
|
|
|
- Plastdele skal være lette
at adskille |
15% |
11% |
3% |
8% |
3% |
- Miljøfarlige dele skal
være lette at udtage ved bortskaffelse |
12% |
11% |
8% |
12% |
5% |
- Leverandøren skal have en
tilbagetag- ningsordning |
12% |
11% |
10% |
15% |
7% |
Andet |
3% |
5% |
2% |
2% |
1% |
Ikke alle IT-indkøberne har stillet konkrete miljøkrav det seneste år: 43% af
IT-indkøberne har ikke stillet nogen af de 50 mulige miljøkrav, der er vist i tabel
4.12. Nogle har gjort en del erfaringer - eksempelvis har 14% af indkøberne stillet mere
end 10 af de 50 forskellige krav det seneste år. En enkelt indkøber har stillet 35
forskellige miljøkrav.
En opdeling af indkøberne, alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik,
viser, at indkøbere, der arbejder under en nedskreven grøn indkøbspolitik i gennemsnit,
har stillet godt 7 af miljøkravene i tabel 4.13. Indkøbere, der ikke arbejder under en
grøn indkøbspolitik, har i gennemsnit stillet 2 af miljøkravene i tabel 4.12.
Spørger man IT-indkøberne direkte, hvilken rolle de mener miljøhensyn spiller i
praksis, når der købes kontorelektronik, svarer flertallet, at miljøhensynet
prioriteres på ligefod med andre hensyn (tabel 4.13). 11% eller færre mener ikke, at det
i praksis spiller nogen rolle. En opdeling af indkøberne alt efter om de er omfattet af
en grøn indkøbspolitik viser, at indkøbere, der arbejder under grøn indkøbspolitik, i
gennemsnit prioriterer miljøhensynet lidt højere.
Tabel 4.13
Hvilken rolle, mener du, miljøhensyn spiller i praksis, når institutionen/virksomheden
køber kontorelektronik
|
Produktgruppe |
|
Compu- tere |
Skærme |
Kopi- mas-
kiner |
Prin- tere |
Fax- mas-
kiner |
Anden elek-
tronik |
Prioritering |
|
|
|
|
|
|
Som det vigtigste hensyn |
|
7% |
6% |
3% |
|
4% |
På lige fod med andre hensyn |
58% |
60% |
50% |
69% |
48% |
43% |
Som et mindre vigtigt hensyn |
30% |
22% |
24% |
22% |
24% |
22% |
I praksis slet ikke |
11% |
11% |
7% |
6% |
10% |
11% |
Ved ikke |
1% |
1% |
13% |
1% |
18% |
21% |
Svar i alt |
107 |
107 |
86 |
102 |
83 |
82 |
4.4.4 IT-indkøbernes
informationskilder
IT-indkøberne er blevet spurgt til deres kendskab og anvendelse af 8 forskellige
redskaber til indkøb af miljøvenlige kontorelektronikprodukter - se tabel 4.14. Tabellen
viser, at der er et meget fint kendskab til nogle redskaber, mens andre er mere ukendte.
Det nordiske Svanemærke er det mest kendte redskab - her svarer kun 6%, at de ikke
kender mærket. Det store kendskab til Svanen viser, at den generelle indsats for at
udbrede kendskabet nytter. Meget få kontorelektronik produkter har mærket, så det kan
ikke være herfra kendskabet stammer.
Halvdelen af indkøberne kender ikke EUs miljømærke Blomsten, og Blauer Engel fra
Tyskland er heller ikke velkendt. Det er ikke så overraskende, da kun et enkelt produkt
har Blomsten og Blauer Engel ikke markedsføres systematisk i Danmark - om end mærket
næsten altid er med i oversigtsbeskrivelser.
Energy Star er udbredt i IT-verdenen og er sammen med den nordiske Svane genkendelig
for IT-indkøberne. Energy Star er det suverænt mest anvendte mærke blandt
IT-indkøberne og det harmonerer med, at det er energiområdet, der prioriteres højst
blandt miljøkravene. Desuden er mærket udbredt på en lang række
kontorelektronikprodukter. Det nyere GEA-mærke er i sammenligning med de andre redskaber
nærmest ukendt,- hvilket må forventes at ændre sig på mellemlang sigt med en øget
markedsføring af mærket og udbredelse på produkterne.
Det er overraskende, at 45% af IT-indkøberne ikke kender TCO-mærket, når det tages i
betragtning at 94% af indkøberne kan betragtes som involveret i indkøb af skærme.
TCO-mærket er meget udbredt på computerskærme.
IT-branchens miljødeklarationer er kendt af en ud af 3 IT-indkøbere. Dette skal
sammenholdes med, at miljødeklarationerne har godt et år på bagen og endnu kun kan
skaffes hos få producenter.
Kendskabet til Miljøstyrelsens Miljøvejledninger er overraskende lavt. Samtlige
miljøvejledninger er sendt til alle abonnenter hos Indkøbs Service, som også omfatter
populationen af IT-indkøbere i denne undersøgelse. På trods af den direkte udsendelse
angiver 46% af IT-indkøberne, at de ikke kender vejledningerne. Undersøgelsen blandt de
statslige indkøbere i 1998 (Sørensen, 1998) viste, at 80% af de offentlige indkøbere
kendte Miljøstyrelsens Miljøvejledninger.
Det samlede billede er, at langt de fleste IT-indkøbere kender et redskab, de kan
komme i gang med, hvis de vil stille miljøkrav. Det er kun 6% at IT-indkøberne, der ikke
kender nogen af redskaberne. 49% angiver at kende til 3 eller flere redskaber. En opdeling
af indkøberne, alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik, viser, at
indkøbere, der arbejder under grøn indkøbspolitik, i gennemsnit kender eller anvender
4,5 redskaber. Andre indkøbere kender eller anvender i gennemsnit 3,3 redskaber.
Tabel 4.14
Kendskab og anvendelse af redskaber til indkøb af miljøvenlige
kontorelektronikprodukter (procent)
Redskaber |
Har anvendt |
Kender det |
Kender det ikke |
Svar i alt |
Det nordiske Svanemærke |
25% |
70% |
6% |
101 |
EUs miljømærke Blomsten |
2% |
44% |
54% |
89 |
Det tyske miljømærke Blauer Engel |
8% |
24% |
69% |
92 |
Miljø- og arbejdsmiljømærket TCO |
25% |
30% |
45% |
100 |
Energimærket Energy Star |
60% |
30% |
11% |
102 |
Energimærket GEA (det samme som GED og
Energie 2000 |
|
22% |
78% |
85 |
IT-branchens miljødeklarationer |
4% |
31% |
66% |
84 |
Miljøstyrelsens miljøvejledninger |
17% |
37% |
46% |
87 |
Andet |
|
|
100% |
2 |
For hvert redskab kunne angives enten
"har anvendt", "kender det" eller "kender det ikke". Der
skal tolkes med forsigtighed på forskellen mellem kategorierne "har anvendt" og
"kender det". Kategorien "har anvendt" er ikke nødvendigvis et udtryk
for, at indkøberen har brugt redskabet konkret i en kravspecifikation i et udbud.
Kvalitative interview med indkøbere viser, at kategorien "har anvendt" også
kan bruges, hvis der - mere tilfældigt måske er blevet indkøbt mærkede
produkter. |
Det er afgørende, at de redskaber, der findes, også positivt hjælper IT-indkøberne
ved deres valg af produkter. IT-indkøberne er blevet bedt om at vurdere de 8 redskabers
anvendelighed, og svarene ses i tabel 4.15. Energy Star er sammen med de andre
mærkningsordninger TCO og Svanen de mest anvendelige. Den nederste ende udgøres af
Blauer Engel, GEA-mærket og IT-branchens miljødeklarationer. Miljøstyrelsens
Miljøvejledninger placerer sig et sted i midten af feltet.
Det er dog vigtigt at notere sig, at udover for Energy Star og Svanen har en meget stor
del af respondenterne angivet "Ved ikke". Dette bunder bl.a. i at indkøberne,
som det fremgår på foregående side, ikke kender til redskaberne og derfor ikke kan
vurdere deres anvendelighed
Tabel 4.15
IT-indkøbernes vurdering af redskabernes anvendelighed som hjælp til valg af mindre
miljøbelastende produkter
Redskaber |
Meget anven- deligt |
Anven- deligt |
Lidt anven- deligt |
Ikke anven- deligt |
Ved ikke |
Svar i alt |
Det nordiske Svanemærke |
17% |
31% |
11% |
3% |
37% |
99 |
EUs miljømærke Blomsten |
2% |
15% |
9% |
3% |
71% |
92 |
Blauer Engel |
2% |
9% |
10% |
|
79% |
91 |
TCO |
14% |
22% |
9% |
3% |
52% |
96 |
Energy Star |
25% |
33% |
10% |
2% |
30% |
100 |
GEA |
2% |
9% |
6% |
1% |
82% |
88 |
IT-branchens miljødeklarationer |
2% |
15% |
8% |
|
75% |
92 |
Miljøstyrelsens Miljøvejledninger |
11% |
20% |
11% |
|
57% |
93 |
Andet |
|
|
|
|
100% |
3 |
Et er at bruge de redskaber, der findes i form af mærker, deklarationer og
vejledninger. Det er vigtige genveje. Mange bruger i lige så høj grad - eller mere - at
hente gode råd og hjælp hos andre. Det kan være kollegaer eller vidende personer i det
personlige netværk - eller ressourcer internt i organisationen.
Tabel 4.16 viser, hvem inden for institutionen, der medvirker til at stille miljøkrav.
Resultatet illustrerer i høj grad den type institutionen, den enkelte IT-indkøber er
ansat i. Ikke alle har en miljøafdeling, miljøkoordinator eller agenda 21-medhjælper.
De lave tal er nok mere udtryk for, at funktionerne ikke findes i huset - mere end at der
eksisterer en uvilje til at inddrage dem. 49% angiver, at ledelsen medvirker og 44% at
brugerne medvirker til at stille miljøkrav.
Tabel 4.16
Hvem inden for institutionen/virksomheden medvirker til at stille miljøkrav til
kontorelektronik?
Interne kilder til hjælp |
Ja |
IT-afdelingen |
60% |
Ledelsen |
49% |
Brugerne |
44% |
Den centrale indkøbsfunktion |
30% |
Miljøafdelingen |
9% |
Agenda 21-medhjælperen |
4% |
Miljøkoordinatoren |
6% |
Andre |
6% |
Ingen, der stilles ikke miljøkrav |
14% |
Enkelte nævner sikkerhedsorganisationen
under punktet "andre". |
Tabel 4.17 viser, hvem man spørger uden for huset. Forklaringen på de lavere
procenter i forhold til de interne "hjælpere" skal muligvis findes i de
personlige netværk. Det er simpelthen lettere lige at ringe, til en man kender i huset
end at finde ud af, hvem det er relevant at henvende sig til i Miljøstyrelsen eller
IT-Brancheforeningen. 24% henter hjælp hos Indkøbs Service - det fremgår ikke om det er
teefonisk eller gennem rammekontrakterne. En stor del af de 24% betragter uden tvivl
brugen af rammekontrakterne som en hjælp. Under alle omstændigheder illustrerer
tabellen, at Indkøbs Service er central for den enkelte IT-indkøber.
Tabel 4.17
Henter institutionen/virksomheden hjælp udefra til at stille miljøkrav til
kontorelektronik hos nogen af de følgende?
Eksterne kilder til hjælp |
Ja |
Miljøstyrelsen |
7% |
Indkøbs Service A/S |
24% |
Konsulenter |
15% |
Andre offentlige institutioner med
erfaring |
9% |
IT-Brancheforeningen |
4% |
Ingen steder, der stilles ikke miljøkrav |
17% |
Miljøinformationen kommer ofte fra leverandørerne. IT-indkøberne er blevet spurgt,
hvad de lægger vægt på i den miljøinformation, som de modtager fra leverandørerne.
Svarene er opgjort i tabel 4.18, og det er tydeligt, at der bliver lagt stor vægt på, at
informationen er sammenlignelig, enkel og eksternt kontrolleret. Det er knapt så vigtigt,
at alle miljøforhold er beskrevet og forklaret.
Tabel 4.18
Forestil dig, at du/din institution skal foretage et indkøb af kontorelektronik, og
der skal stilles miljøkrav. Hvad lægger du så vægt på i den miljøinformation, som
du/din afdeling får fra leverandørerne?
|
Betydning |
|
Stor |
Nogen |
Lille |
Ingen |
Ved ikke |
Total |
At miljøinformationen er
enkel |
50% |
36% |
10% |
2% |
2% |
107 |
At alle miljøforhold er
beskrevet |
33% |
51% |
11% |
3% |
2% |
106 |
At miljøinformationen er
eksternt kontrolleret |
40% |
37% |
18% |
2% |
3% |
107 |
At informationen fortæller,
hvordan produktet er miljømæssigt bedre end andre tilsvarende produkter |
17% |
34% |
31% |
14% |
5% |
106 |
At miljøinformationen fra de
forskellige leverandører let kan sammenlignes |
62% |
25% |
9% |
1% |
3% |
106 |
At miljøinformationen
fortæller, om produktet er blandt de miljømæssigt bedste. |
28% |
37% |
22% |
9% |
4% |
107 |
Note: Total angiver det totale antal svar
4.4.5 Holdninger, barrierer og
behov
Undersøgelsen har kortlagt barrierer i forhold til de grønne indkøb. Der er stillet
spørgsmål inden for 3 hovedområder:
 | Viden og kvalifikationer. Indkøberne blev bedt om at tage stilling til 5 udsagn,
der belyser vidensaspekter (se tabel 4.20). Har indkøberne den nødvendige viden, kan
indkøberne vægte miljøproblemerne, er der tid nok til at stille krav og fortolke
svarene, spiller leverandørerne med, og kender indkøberne redskaberne? |
 | Interne forhold. Barriererne knytter sig ikke kun til viden og
kvalifikationer, fordi IT-indkøberne også kan føle manglende opbakning, at eksisterende
IT-system begrænser valgmulighederne, at udbudet af miljøvenlige produkter ikke matcher
behovene eller at indkøbsregler sætter en bremse for kravene (se tabel 4.21). |
 | Holdninger til miljøvenlige produkter. Det er svært at overbevise
indkøbere om, at det er en fordel at købe miljøvenlige produkter, hvis deres oplevelse
er, at miljøvenlige produkter koster mere end traditionelle produkter, samt at der er
forskel på kvalitet og service (se tabel 4.22). |
Barriererne er undersøgt ved at bede indkøberne tage stilling til en række udsagn.
For hvert udsagn kunne de på en skala fra 1 til 5 erklære sig fra helt enig til helt
uenig. Samtlige svar er vist i tabel 4.20-4.22, men for at lette overskueligheden er det
gennemsnitlige svar beregnet som en score for hvert udsagn i nedenstående oversigt (Tabel
4.19). En score på 1 ville betyde, at alle har erklæret sig helt enige, og en score på
5 ville betyde, at alle var helt uenige i udsagnet. Listen er sorteret efter score - eller
med andre ord: De udsagn, der er størst enighed om, står først.
Resultatet af undersøgelsen er, at det ikke er holdningen til de miljøvenlige
produkter, der er den væsentligste barriere. Der er udbredt enighed om, at service og
kvalitet er ens på miljøvenlige og traditionelle produkter. Holdningerne er lidt mere
blandet, når det gælder prisen - men det er dog kun 19% af IT-indkøberne, der erklærer
sig uenige i udsagnet om, at der ikke er prisforskel mellem miljøvenlige og traditionelle
produkter. Endelig er IT-indkøberne meget uenige i udsagnet om, at miljøvenlige
produkter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter.
Der lægges forholdsvis stor vægt på at miljøinformationen er eksternt kontrolleret.
Det står i et vist modsætningsforhold til indkøbernes tilkendegivelse af at Energy
Star, som ikke er eksternt kontrolleret, vurderes som det mest anvendelige mærke (se
tabel 4.15). Modsætningen kan bl.a. forklares med, at indkøberne principielt godt kan
lægge vægt på en ekstern kontrol, og at de ikke er klar over hvordan Energy Star
kontrolleres29.
Tabel 4.19
Beregnet gennemsnit for udsagn vedrørende barrierer
|
Gennemsnitsscore |
|
Total |
Med
Grøn IP |
Uden grøn IP |
Der er samme service for miljøvenlige
produkter som for traditionelle produkter |
1,62 |
1,48 |
1,74 |
Miljøvenlige produkter er af samme
kvalitet som tilsvarende traditionelle produkter* |
1,92 |
1,59 |
2,17 |
Jeg/vi mangler tid til at samle og
fortolke alle oplysningerne fra leverandørerne* |
2,27 |
2,63 |
2,02 |
Jeg/vi mangler viden om miljøproblemer
for elektronikprodukter* |
2,33 |
2,67 |
2,08 |
Jeg/vi mangler viden om, hvilke redskaber
der er tilgængelige til miljørigtige indkøb* |
2,37 |
2,67 |
2,15 |
Miljøvenlige produkter koster det samme
som tilsvarende traditionelle produkter* |
2,58 |
2,53 |
2,63 |
Jeg/vi har svært ved at vægte
forskellige miljøproblemer i forhold til hinanden* |
2,59 |
2,88 |
2,38 |
Jeg/vi mangler tid til at stille
miljøkrav* |
2,66 |
3,14 |
2,33 |
Jeg har svært ved at få de nødvendige
oplysninger fra leverandørerne |
2,79 |
2,83 |
2,75 |
Jeg/vi mangler en ledelsesmæssig
prioritering af grønne indkøb på elektronikområdet* |
2,91 |
3,40 |
2,57 |
Vores IT-systemer begrænser valget af
leverandører* |
3,32 |
3,61 |
3,11 |
Miljøvenlige produkter lever ikke op til
vores specifikationsbehov |
3,56 |
3,65 |
3,50 |
"Miljøvenlige"
elektronikprodukter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter |
3,61 |
3,67 |
3,56 |
Jeg/vi har svært ved at inddrage miljø
på grund af EUs udbudsregler |
3,77 |
3,86 |
3,77 |
Udsagn markeret med * angiver, at der er
statistisk betydende forskel på gennemsnittet mellem indkøbere, der er omfattet af en
grøn indkøbspolitik og indkøbere, der ikke er. Gennemsnittet er beregnet ud fra svar
på en skala fra 1 (meget enig) til 5 (meget uenig). Jo lavere gennemsnit, des større
enighed er der blandt indkøberne i udsagnet. Udsagnene er sorteret efter enighed. |
Viden og kvalifikationer bliver den væsentligste barriere i denne sammenstilling.
Viden er tæt knyttet til tid, da det koster tid at opnå større viden. Indkøberne er i
høj grad enige i, at de mangler tid og kvalifikationer til at indsamle, vægte og
fortolke oplysninger fra leverandørerne.
De interne forhold giver ikke nogen stor begrænsning. EUs udbudsregler har været
meget diskuteret i forhold til grønne indkøb - men kun få af IT-indkøberne er enige i,
at EUs udbudsregler udgør en væsentlig barriere. En forklaring kan være, at det også
kun er et fåtal af IT-indkøberne, der selv laver EU-udbud. Der er heller ikke større
tekniske begrænsninger for de grønne krav - indkøberne er ikke enige i udsagnet om, at
"vores IT-systemer begrænser valget af leverandører".
Denne analyse understreger samtidig, at en nedskreven, grøn indkøbspolitik er et
vigtigt værktøj. På en række områder er der statistisk betydende forskel på
indkøbernes svar - alt efter om institutionen har en indkøbspolitik. IT-indkøberne, der
handler på en grøn indkøbspolitik føler således markant bedre ledelsesopbakning - og
det afspejler sig i svarerne på en række udsagn. Analysen antyder, at indkøbere, der
arbejder under en grøn indkøbspolitik, ikke har så skarp en mening om barriererne: De
er i højere grad uenige i, at miljøvenlige produkter er dyrere, at IT-systemerne
begrænser valg af leverandører, eller at service og kvalitet for miljøvenlige produkter
skulle være ringere.
Undersøgelsen kan ikke bevise, at der er en direkte årsagssammenhæng, således at
det er den nedskrevne politik, der er årsag til at barriererne sænkes. Det er den mest
sandsynlige forklaring, fordi en politik er synlig ledelsesopbakning, klar prioritering og
en god lejlighed til at diskutere principperne for indkøb. Det omvendte kan dog også
være en forklaring - således at på arbejdspladser, hvor der er en positiv indstilling
til miljøet, øges sandsynligheden for en nedskreven miljøpolitik.
Tabel 4.20
Det er nødvendigt med viden og kvalifikationer på miljøområdet, for at
du/afdelingen kan stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. I hvor høj grad er
du/din afdeling enig i følgende udsagn
|
Helt Enig |
Delvist enig |
Hverken enig
eller uenig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Jeg/vi mangler viden om
miljøproblemer for elektronikprodukter* |
26% |
38% |
14% |
15% |
5% |
2% |
Jeg/vi har svært ved at
vægte forskellige miljøproblemer i forhold til hinanden* |
13% |
38% |
24% |
16% |
5% |
4% |
Jeg/vi mangler tid til at
stille miljøkrav* |
17% |
31% |
26% |
15% |
9% |
3% |
Jeg/vi mangler tid til at
samle og fortolke alle oplysningerne fra leverandørerne* |
23% |
40% |
20% |
9% |
4% |
4% |
Jeg/vi har svært ved at få
de nødvendige oplysninger fra leverandørerne |
8% |
23% |
41% |
12% |
4% |
12% |
Jeg/vi mangler viden om,
hvilke redskaber der er tilgængelige til miljørigtige indkøb* |
22% |
39% |
22% |
12% |
4% |
2% |
Procenter beregnet på 107
eller 106 svar. Udsagn markeret med * betyder, at indkøbere i organisationer med en grøn
indkøbspolitik er mere uenige i udsagnet end indkøbere uden en indkøbspolitik.
Forskellen er statistisk betydende. |
Tabel 4.21
Interne forhold i virksomheden/institutionen kan også gøre det svært at stille
miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. Angiv i hvor høj grad du/din afdeling er enig
i følgende udsagn
|
Helt enig |
Delvist enig |
Hverken enig
eller uenig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Jeg/vi mangler en
ledelsesmæssig prioritering af grønne indkøb på elektronikområdet* |
8% |
28% |
36% |
10% |
13% |
5% |
Vores IT-systemer
begrænser valget af leverandører* |
9% |
26% |
17% |
15% |
31% |
2% |
Miljøvenlige produkter
lever ikke op til vores specifikationsbehov |
- |
5% |
40% |
22% |
14% |
19% |
Jeg/vi har svært ved at
inddrage miljø på grund af EUs udbudsregler |
2% |
4% |
31% |
13% |
26% |
24% |
Procenter beregnet på 107
eller 106 svar. Udsagn markeret med * betyder, at indkøbere i organisationer med en grøn
indkøbspolitik er mere uenige i udsagnet end indkøbere uden en indkøbspolitik.
Forskellen er statistisk betydende. |
Tabel 4.22
Hvordan vil du karakterisere miljøvenlige elektronikprodukter i forhold til
tilsvarende, traditionelle produkter (hvor der ikke er tænkt særligt på miljøforhold)?
Angiv i hvor høj grad du/din afdeling er enig i følgende udsagn
|
Helt enig |
Delvist enig |
Hverken enig
eller uenig |
Delvist uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Miljøvenlige produkter
koster det samme som tilsvarende traditionelle produkter* |
11% |
36% |
20% |
15% |
4% |
15% |
Miljøvenlige produkter er af
samme kvalitet som tilsvarende traditionelle produkter* |
36% |
30% |
18% |
3% |
2% |
11% |
Der er samme service for
miljøvenlige produkter som for traditionelle produkter |
44% |
28% |
12% |
- |
- |
15% |
Miljøvenlige
elektronikprodukter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter |
- |
9% |
34% |
21% |
19% |
18% |
Alle procenter er beregnet
på 107 eller 106 besvarelser. Udsagn markeret med * betyder, at indkøbere i
organisationer med en grøn indkøbspolitik er mere uenige i udsagnet end indkøbere uden
en indkøbspolitik. Forskellen er statistisk betydende. |
Med viden og kvalifikationer som en væsentlig barriere bliver efteruddannelse til at
håndtere miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik vigtig. 16% af IT-indkøberne giver
udtryk for, at de i høj grad har behov for efteruddannelse og yderligere 51%, at de i
nogen grad har behov for efteruddannelse. Igen viser det sig, at det har stor betydning om
man har en grøn indkøbspolitik eller ej (tabel 4.23).
Indkøbere på institutioner med en indkøbspolitik føler mindre behov for
efteruddannelse. Forklaringen kan være, at de har gjort sig flere erfaringer, ved hvad
det handler om, og har derfor en mere realistisk forestilling om, hvad der er nødvendigt
for at komme i gang med de grønne indkøb.
Tabel 4.23
Har du behov for efteruddannelse til at håndtere miljøkrav ved indkøb af
kontorelektronik (i procent)
Behov for
efteruddannelse |
Er
institutionen omfattet af en grøn indkøbspolitik |
|
Samlet
fordeling |
Grøn
indkøbspolitik |
Ingen grøn
Indkøbspolitik |
Total |
I høj grad |
16% |
29% |
71% |
100% |
I nogen grad |
51% |
38% |
62% |
100% |
I lille grad |
22% |
56% |
44% |
100% |
Slet ikke |
6% |
50% |
50% |
100% |
Ved ikke |
6% |
33% |
67% |
100% |
Total |
100% |
41% |
59% |
100% |
Alle procenter
beregnet på 107 besvarelser. |
I den produktorienterede miljøstrategi lægges der vægt på miljøforbedringer i alle
led i produktionskæden. Der er nedsat produktpaneler, hvor aktører fra alle led har
mulighed for at diskutere og iværksætte initiativer. Den grønne indkøbspolitik spiller
en væsentlig rolle i den produktorienterede miljøstrategi, fordi det i sidste ende er
markedskræfterne, der bestemmer hvad og hvordan der produceres. Det offentlige indkøb er
en mulighed for at gøre strategien markedsnær og påvirke konkret, hvor der købes og
sælges. Det giver de offentlige indkøbere en nøgleposition.
Hvis de grønne indkøb i det offentlige skal lykkes, er det vigtigt, at de offentlige
indkøbere også oplever, at de selv har en nøgleposition. I undersøgelsen er
IT-indkøberne blevet spurgt om deres syn på hvem, der har nøglepositionen. Indkøberne
kunne svare på en skala fra 1-4, hvor 1 betød stort ansvar og 4 betød intet ansvar.
I besvarelserne tildeler indkøberne alle et ansvar for reduktion af miljøbelastningen
i alle faser af produktledene: Myndighederne, producenten, leverandøren, offentlige
indkøbere samt private forbrugere og virksomheder. I tabel 4.24 er de gennemsnitlige
besvarelser vist.
Det er særligt på anvendelsessiden at de offentlige indkøbere ser, at de selv, set i
forhold til de øvrige aktører, har en stor rolle for reduktion af miljøbelastningen. I
forhold til udvikling og fremstilling af IT står producenten klart med det største
ansvar for at reducere miljøbelastningen efter indkøbernes mening.
Der skal dog vurderes med forsigtighed på svarene, idet begrebet "ansvar"
kan være svært at tolke for indkøberne i dette tilfælde: Kan indkøberens ansvar for
at stille krav ligestilles med fabrikschefens ansvar for at indføre renere teknologi
eller med myndighedernes ansvar for at lovgive om affaldssortering? Indkøberne kan siges
i nogen grad at være bedt om at sammenligne æbler og pærer i dette tilfælde, og det
kan være forklaringen på det lidt uklare svar.
Tabel 4.24-4.27 viser fordelingen af svarene for de 3 spørgsmål.
Tabel 4.24
Hvem, mener du, har ansvaret for reduktion af miljøbelastningen
Aktør |
Hvem
har ansvaret for en reduktion af miljøbelastningen for kontorelektronikprodukter i
produktets faser |
|
Udvikling og
fremstilling |
Anvendelsen |
Bortskaffelsen |
Myndighederne |
1,60 |
1,75 |
1,57 |
Producenten |
1,28 |
1,85 |
1,66 |
Leverandøren |
2,01 |
2,16 |
1,88 |
Offentlige indkøbere |
2,11 |
1,75 |
1,82 |
Private forbrugere og
virksomheder |
2,18 |
1,75 |
1,78 |
Alle procenter
beregnet på 107, 106 eller 105 besvarelser. Score beregnet som gennemsnittet på svar fra
1-4, hvor 1= stort ansvar og 4= intet ansvar. |
Tabel 4.25
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med
udvikling og fremstilling af kontorelektronikprodukter
|
Stort Ansvar |
En del ansvar |
Lille ansvar |
Intet ansvar |
Ved ikke |
Total |
Myndighederne |
47% |
44% |
8% |
- |
1% |
100% |
Producenten |
74% |
23% |
1% |
1% |
1% |
100% |
Leverandøren |
23% |
54% |
20% |
2% |
2% |
101% |
Offentlige indkøbere |
25% |
47% |
18% |
9% |
2% |
101% |
Private forbrugere og
virksomheder |
21% |
46% |
19% |
10% |
4% |
100% |
Alle procenter beregnet på
107 eller 106 besvarelser. |
Tabel 4.26
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med
anvendelse af kontorelektronikprodukter
|
Stort ansvar |
En del ansvar |
Lille ansvar |
Intet ansvar |
Ved ikke |
Total |
Myndighederne |
42% |
42% |
15% |
1% |
1% |
101% |
Producenten |
39% |
40% |
15% |
5% |
1% |
100% |
Leverandøren |
23% |
44% |
26% |
7% |
1% |
101% |
Offentlige indkøbere |
44% |
40% |
10% |
5% |
1% |
100% |
Private forbrugere og
virksomheder |
43% |
39% |
11% |
4% |
4% |
101% |
Alle procenter
beregnet på 107, 106 eller 105 besvarelser. |
Tabel 4.27
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med
bortskaffelse af kontorelektronikprodukter
|
Stort ansvar |
En del ansvar |
Lille ansvar |
Intet ansvar |
Ved ikke |
Total |
Myndighederne |
49% |
45% |
6% |
- |
1% |
101% |
Producenten |
51% |
33% |
14% |
2% |
1% |
101% |
Leverandøren |
37% |
40% |
16% |
5% |
2% |
100% |
Offentlige indkøbere |
39% |
43% |
11% |
5% |
3% |
101% |
Private forbrugere og
virksomheder |
39% |
42% |
10% |
4% |
6% |
101% |
Alle procenter
beregnet på 107, 106 eller 105 besvarelser. |
Afslutningsvis i undersøgelsen er IT-indkøberne blevet spurgt om deres forventninger
til de kommende år (Tabel 4.28). Det store flertal (79%) forventer, at der bliver stillet
flere miljøkrav til kontorelektronik om 3 år, og der er ingen IT-indkøbere, der
forventer det bliver mindre. Forventningen til fremtiden har sammenhæng med, om
institutionen har en grøn indkøbspolitik eller ej. I undersøgelsen udgør indkøbere
der arbejder under en grøn indkøbspolitik en forholdsmæssigt større andel (46%) af dem
der forventer øgede krav, sammenlignet med dem der forventer samme eller som ikke ved.
Her udgør de henholdsvis 18% og 33%.
Tabel 4.28
Hvordan forventer du, at institutionens miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik vil
være om 3 år (i procent)
Forventning |
Er
institutionen omfattet af en grøn indkøbspolitik |
|
Samlet
fordeling |
Grøn
indkøbspolitik |
Ingen grøn
indkøbspolitik |
Total |
Mindre |
- |
- |
- |
- |
Samme |
16% |
18% |
82% |
100% |
Øget |
79% |
46% |
54% |
100% |
Ved ikke |
6% |
33% |
67% |
100% |
Total |
100% |
41% |
59% |
100% |
Alle procenter
beregnet på 107 besvarelser totalt. I tabellen er først den samlede fordeling opgjort.
Herefter er fordelingen indenfor dem der har angivet samme forventning opgjort på
indkøbere med og uden grøn indkøbspolitik. |
27. Stig Yding Sørensen,
Evaluering af miljøbevidst indkøbspolitik i staten, Miljøprojekt r. 437,
Miljøstyrelsen, 1998 [Tilbage]
28. Hanne Lylov Nielsen, Status for
grøn indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998, Miljøprojekt nr. 498,
Miljøstyrelsen 1999. [Tilbage]
29. Det skal samtidigt bemærkes,
at USEPA som administrerer ordningen påpeger at den har en høj troværdighed bl.a. i
kraft af at der producenterne imellem holdes øje med om konkurrerende produkter ikke
lever op til kravene, selvom de har mærket. [Tilbage]
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|