4. Resultat af spørgeskema til de offentlige IT-indkøbere Baggrund og formål med spørgeskemaet , Miljøstyrelsen

Grøn elektronik i offentlige indkøb

4. Resultat af spørgeskema til de offentlige IT-indkøbere

4.1	Baggrund og formål med spørgeskemaet
4.2	Metode
4.3	Konklusioner
4.4	Gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaet
4.4.1	Karakteristik af de offentlige IT-indkøbere
4.4.2	Organisering af IT-området og IT-indkøbet
4.4.3	Erfaringer med miljøbevidste IT-indkøb
4.4.4	IT-indkøbernes informationskilder
4.4.5	Holdninger, barrierer og behov

4.1 Baggrund og formål med spørgeskemaet

En øget efterspørgsel efter mindre miljøbelastende elektronik vil have en positiv virkning på udviklingen af renere produkter. Elektronikpanelet ønsker som udgangspunkt at basere indsatsen på at fremme miljørigtige indkøb på informationer om produkternes miljøegenskaber fx i form af miljødeklarationer eller miljømærker.

Der findes i dag redskaber og værktøjer, der kan hjælpe professionelle indkøbere med at vælge mindre miljøbelastende elektronik. Dette indbefatter blandt andet Miljøstyrelsens vejledninger til indkøbere samt eksisterende miljø- og energimærkeordninger: Svanemærket, Blomsten og TCO (særligt TCO´99 indrager miljøforhold), samt Energy Star. Brugen af Indkøbs Services rammekontrakter, hvor der er stillet miljøkrav, udgør en anden genvej. Endelig har IT-Branceforeningen i Danmark udviklet miljøvaredeklarationer til brug for danske IT-leverandører. På internationalt plan, blandt andet i ISO-sammenhæng, arbejdes der med forskrifter for miljømærker, livscyklusanalyser og miljødeklarationer.

På trods af de ovennævnte redskaber konstaterer Elektronikpanelet, at der ikke er nogen mærkbar efterspørgsel efter miljørigtig elektronik, og at det er muligt, at ikke blot manglende information, men også andre faktorer som tid og økonomi virker bremsende. Det, til trods for, at en undersøgelse blandt de statslige indkøbere i 1998 (Sørensen, 1998) peger på, at "EDB" og "Kontormaskiner i øvrigt" er de to oftest udpegede indsatsområder i de grønne indkøbspolitikker/handlingsplaner inden for de statslige institutioner og virksomheder. Desuden er statens institutioner og virksomheder underlagt et cirkulærekrav fra Miljø- og Energiministeriet, der påbyder udformningen af en grøn indkøbspolitik. I den tidligere undersøgelse viste der sig en stærk sammenhæng mellem udformningen af en grøn indkøbspolitik og de initiativer, som indkøberne tog for at stille miljøkrav.

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de offentlige IT-indkøbere. Formålet er at give det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge en indsats til styrkelse af de offentlige indkøbere i deres arbejde med at købe mindre miljøbelastende elektronik.

Denne undersøgelse:

Identificerer og undersøger hvilke typer af barrierer, der optræder for indkøb af mindre miljøbelastende elektronik produkter.

Kortlægger behovet for information i forbindelse med indkøb af mindre miljøbelastende elektronikprodukter.

Kortlægger hvilken type information og hvilke redskaber, som indkøberne har brugt eller ønsker at bruge.

4.2 Metode

I undersøgelsen er den egentlig overordnede population offentligt ansatte, der køber kontorelektronik. Det er blandt dem, vi ønsker et nærmere kendskab til barrierer, behov, ønsker etc. Størstedelen af populationen kan forventes at være omfattet af Indkøbs Services godt 6000 abonnenter. Desværre omfatter de 6000 abonnenter også mange indkøbere, der ikke køber kontorelektronik, og det er ikke muligt at adskille de to grupper af abonnenter på forhånd.

Derfor er det valgt i denne undersøgelse at koncentrere spørgeskemaerne til de offentlige indkøbere, der er særligt interesserede i IT-udstyr - nemlig de indkøbere, der abonnerer særskilt på Indkøbs Services IT-rammekontrakter. Den undersøgte population er dermed reduceret til 386 danske, offentligt ansatte IT-indkøbere. IT-rammekontrakten bliver sendt til alle 6000 abonnenter hos Indkøbs Service. Dermed er en del af det offentlige indkøb af IT-udstyr og anden kontorelektronik ikke direkte omfattet af undersøgelsen. Det er vores vurdering, at med de 386 danske, offentligt ansatte IT-indkøbere har vi kontakt til de væsentligste offentlige IT-indkøbere, der kan forventes at være trendsættene på grønne indkøb.

Antagelsen, at de 386 IT-indkøbere er den væsentligste population, holder. 86 af respondenterne har angivet både den årlige indkøbssum og hvor stor en del af indkøbssummen, der handles for gennem rammekontrakten. Det gennemsnitlige indkøb på rammekontrakterne for de interviewede indkøbere er på ca. 1,3 millioner kroner. Dermed kan det antages, at de 386 indkøbere tilsammen køber ind for mere end 0,5 mia. kroner om året. Det svarer til omkring en tredjedel af omsætningen på de 1,6 mia. kroner, der i 1998 blev omsat for på Indkøbs Services IT-rammekon-trakt. Indkøbs Service vurderer selv, at godt halvdelen af omsætningen på IT-udstyr i det offentlige går gennem Indkøbs Services rammekontrakter. Det stemmer overens med nærværende undersøgelse, hvor indkøberne i gennemsnit angiver, at 47% af deres indkøbssum går gennem IT-rammekontrakten.

Spørgeskemaet er sendt til samtlige 386 IT-indkøbere i foråret 2000. Spørgeskemaet var ledsaget af et introducerende brev, som forklarede baggrunden for undersøgelsen. Desuden var der vedlagt en svarkuvert. Efter svarfristens udløb den 11. maj 2000 blev indkøbere, der endnu ikke havde returneret et udfyldt skema, kontaktet telefonisk, og i nogle tilfælde blev skemaet udsendt på ny. CASA har i alt modtaget 107 udfyldte spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 28%.

Det er en forholdsvis lav svarprocent. En høj svarprocent giver sikkerhed for, at svarene er repræsentative for populationen. En lavere svarprocent kan være repræsentativ for populationen, hvis der ikke er systematiske afvigelser mellem dem, der har svaret og dem, der ikke har svaret. Det er vores vurdering, at der kan være en vis overvægt af miljøpositive IT-indkøbere blandt dem, der har svaret. Denne formodning kan i hvert fald ikke afvises. Det giver en systematisk afvigelse, hvilket skal holdes in mente ved fortolkningen af undersøgelsens resultater.

4.3 Konklusioner

De fleste interviewede indkøbere er placeret i centrale IT-afdelinger, og køber ind til store arbejdspladser. Deres indkøbsbudget er i gennemsnit på 2,5-3,5 millioner kroner, hvoraf 47 % gennemsnitligt anvendes igennem IT-rammekontrakten. På trods af de store budgetter og centralt organiserede indkøb er der ikke mere end 27% af IT-indkøberne, der angiver, at de har en nedskreven generel indkøbspolitik. 26% af indkøberne angiver, at de har en nedskreven grøn indkøbspolitik - og yderligere 15% angiver, at de er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik.

Det er en hovedkonklusion, at en nedskreven grøn indkøbspolitik er af stor betydning for IT-indkøberne. I mange analyser er svarene opdelt i de 59% af IT-indkøberne, der ikke har en grøn indkøbspolitik og de 41% af IT-indkøberne, der har eller er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik.

IT- indkøbere, der har en nedskreven indkøbspolitik, stiller markant flere miljøkrav, kender flere redskaber, prioriterer miljø højere, føler mindre behov for efteruddannelse, føler stærkere ledelsesopbakning, er mindre forbeholden over for miljøvenlige produkter etc. Denne konklusion ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der viser en positiv sammenhæng mellem en nedskreven indkøbspolitik og miljøkrav.

Statens institutioner og virksomheder har siden 1996 været underlagt Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, som blandt andet bestemmer, at der skal være en grøn indkøbspolitik. Der er endnu et stykke vej at gå på dette område, før alle IT-indkøbere kender til de nedskrevne politikker - og uden kendskabet kan der ikke forventes nogen konkret effekt.

Indkøbs Service spiller en stor rolle for IT-indkøberne. 65% bruger rammekontrakterne - og heraf bruger knap halvdelen rammekontrakterne i mere end 3 af 4 indkøb. Der skal naturligvis tages det forbehold, at populationen af IT-indkøbere er defineret som indkøbere, der abonnerer på Indkøbs Services rammekontrakter. Men for det første er abonnementet ikke nogen garanti for, at rammekontrakten bruges, og for det andet er vurderingen fra Indkøbs Service, at størstedelen af de offentlige IT-indkøbere har abonnement.

Drifts- og leveringssikkerhed bliver prioriteret højt af indkøberne, når det gælder kontorelektronik. Arbejdsmiljøet er også en vigtig faktor, der ofte overgår pris. Det mest anvendte miljøkrav er krav til energiforbruget. Det har direkte driftsøkonomiske konsekvenser, det er let at få oplyst, der er mærkningsordninger, og der har været en årelang fokus på energiforbrug. Med andre ord spiller en række incitamenter flot sammen på energiområdet.

IT-indkøberne lægger stor vægt på, at den miljøinformation, de skal bruge ved indkøb, er sammenlignelig, enkel og eksternt/uafhængigt kontrolleret. Præferencerne ses i redskaber, som indkøberne kender og bruger. Svanemærket og Energy Star er de redskaber, som indkøberne kender bedst. IT-indkøberne kender dog kun et relativt snævert udvalg af redskaber: Blauer Engel og GEA kender de færreste.

IT-branchens miljødeklarationer er kendt af en ud af 3 IT-indkøbere. 46% af IT-indkøberne kender ikke miljøstyrelsens vejledninger til trods for, at den er sendt direkte til alle Indkøbs Service abonnenter.

Viden og kvalifikationer tegner sig som den væsentligste barriere i nærværende undersøgelse. Viden er tæt knyttet til tid, fordi det koster tid at opnå større viden. Indkøberne er i høj grad enige om, at de mangler tid og kvalifikationer til at indsamle, vægte og fortolke oplysningerne fra leverandørerne. Det er dog værd at bemærke, at behovet for efteruddannelse angives som væsentligt mindre blandt de indkøbere, der er omfattet af en grøn indkøbspolitik, end blandt de indkøbere der ikke er. Forklaringen kan være, at indkøbere, der stiller miljøkrav, allerede har fået en efteruddannelse på området - men forklaringen kan også være den, at indkøbere, der stiller miljøkrav, har sat sig ind i de eksisterende redskaber, og vurderer behovet for efteruddannelse som mindre.

Holdningen til de miljøvenlige produkter kan ikke i sig selv siges at være en barriere. Der er udbredt enighed om, at service og kvalitet er ens på miljøvenlige og traditionelle produkter. Holdningen er lidt mere blandet, når det gælder prisen - men det er dog kun 19% af IT-indkøberne, der erklærer sig uenige i udsagnet om, at der ikke er prisforskel mellem miljøvenlige og traditionelle produkter.

EUs udbudsregler har været meget diskuteret i forhold til grønne indkøb, men kun få IT-indkøbere er enige i, at EUs udbudsregler udgør en væsentlig barriere.

I forhold til undersøgelsens overordnede spørgsmål kan det konkluderes, at:

De væsentligste barrierer for indkøb af mindre miljøbelastende produkter er: Manglen på nedskrevne indkøbspolitikker, manglende kendskab til eksisterende redskaber og manglende viden og kvalifikationer om miljøforhold.
IT-indkøberne lægger stor vægt på, at den miljøinformation, de skal bruge ved indkøb er sammenlignelig, enkel og eksternt/uafhængigt kontrolleret.
Langt de fleste IT-indkøbere kender et redskab, de kan komme i gang med, hvis de vil stille miljøkrav. Blandt 8 listede redskaber kender eller bruger IT-indkøberne i gennemsnit 3-4 redskaber. IT-indkøberne giver høje "anvendelighedskarakterer" til mærker som Svanemærket, TCO og Energy Star. Blauer Engel, GEA og IT-branchens miljødeklarationer placerer sig i den nederste ende. Miljøstyrelsens Miljøvejledninger placerer sig i midten.

4.4 Gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaet

Gennemgang af undersøgelsens resultater er disponeret som følger:

Karakteristik af de offentlige IT-indkøbere

Organisering af IT-området og IT-indkøbet

Erfaringer med miljøbevidste IT-indkøb

IT-indkøbernes informationskilder

Holdninger, barrierer og behov.

4.4.1 Karakteristik af de offentlige IT-indkøbere

Undersøgelsen har omfattet en bredt spektrum af offentlige institutioner, virksomheder, styrelser og ministerier m.m. I det følgende vil "offentlige institutioner" blive anvendt som fællesbetegnelse for disse.

De interviewede IT-indkøbere er primært kommet fra statslige enheder. Knap halvdelen af amterne er repræsenteret i undersøgelsen, mens kun ca. 5% af landets kommuner indgår. Et meget begrænset antal kommunale eller amtslige institutioner indgår. Det kan forklares med, at indkøbet på IT-området sammenlignet med andre indkøbsområder, er mere centralt organiseret.

I undersøgelsen er der spurgt både til den generelle organisering af indkøbene (tabel 4.1) og til organiseringen af indkøbet af kontorelektronik (tabel 4.2).

Tabel 4.1
Organisering af det generelle indkøb (i procent)

Indkøbets generelle organisering	Stat	Amt	Kommune	Andet	Total
Overvejende centralt af indkøbsafdeling	36%	40%	48%	50%	41%
Decentralt, men centralt koordineret	14%	40%	14%	14%	17%
Overvejende decentralt	19%	10%	14%	21%	18%
Både centralt og decentralt	31%	10%	24%	14%	25%
Total procent	100%	100%	100%	99%	101%
Total antal svar	58	10	21	14	103
Ikke alle har svaret på spørgsmålet om organisering. Derfor er det samlede antal svar på 103. Kategorien "Andet" dækker over eksempelvis boligselskaber eller selvejende institutioner.

Centrale indkøbsfunktioner kan opbygge indkøbsekspertise og opnå gode rabatter gennem større volumen. Desuden er det en fordel at indkøbsfunktionerne er centrale, hvis der skal opføres uddannelses- eller oplysningsaktiviteter. Det giver en mindre og mere veldefineret målgruppe end organisationer, der har decentraliseret indkøbskompetencen. Decentrale indkøbsfunktioner betyder, at indkøbet foregår tættere på brugeren og på behovet. Desværre er decentraliserede indkøbere således også en vanskeligere og mere diffus målgruppe for en eventuel informationsindsats.

Tabel 4.2
Organisering af indkøbet af kontorelektronik (i procent)

IT-indkøbets organisering	Stat	Amt	Kommune	Andet	Total
Overvejende centralt af indkøbsafdelingen eller IT-afdelingen	68%	70%	67%	79%	70%
Overvejende decentralt i de enkelte afdelinger og kontorer	10%	10%	5%	21%	11%
Både centralt og decentralt	17%	10%	29%	-	16%
Decentralt, men centralt koordineret	5%	10%	-	-	4%
Total procent	100%	100%	101%	100%	101%
Total antal svar	60	10	21	14	105
Ikke alle har svaret på spørgsmålet om organisering. Derfor er det samlede antal svar på 105. Afrunding betyder, at nogle procenter sumerer til 101%.

IT-indkøberne er typisk placeret i offentlige institutioner, der har en centraliseret indkøbsfunktion. Kun 18% af IT-indkøberne betegner den generelle organisering af indkøbene som "overvejende decentral". Indkøbet af kontorelektronik er oven i købet væsentligt mere centraliseret end de generelle indkøb ifølge IT-indkøberne: Kun 11% af institutioner og virksomheder handler helt decentralt i de enkelte kontorer eller afdelinger.

Det generelle billede af indkøbsorganiseringen i det offentlige er modsat - de fleste indkøb er decentralt besluttet. I undersøgelsen af de statslige indkøbere generelt²⁷ var det 79% af indkøbsorganiseringen, der kunne karakteriseres som decentral. Et tilsvarende indtryk får man af KLs undersøgelse fra 1999²⁸.

Forskellen kan sandsynligvis forklares med, at der for det første er store driftsmæssige fordele i et samlet indkøb af IT-udstyr, så det samme udstyr bruges i hele organisationen, og for det andet kræver indkøb af IT-udstyr oftest en teknisk IT-kompetence. Derfor findes de større IT-indkøbere primært i organisationer, der er centralt organiserede enten med indkøb eller med en central IT-afdeling. Endelig skal det understreges, at det er blandt disse IT-indkøbere, man må forvente at finde de primært interesserede IT-indkøbere, der er tilstrækkeligt interesserede til både at have et særligt abonnement hos Indkøbs Service og svare på et spørgeskema fra Elektronikpanelet. Naturligvis findes der også indkøbere af IT-udstyr og anden kontorelektronik i decentrale organisationer og uden om en eventuel IT-afdeling. Det kan antages, at disse indkøbere primært skal findes blandt de 6000 Indkøbs Service abonnenter.

I denne undersøgelse er der en stærk overrepræsentation af større offentlige arbejdssteder. Danmarks Statistik har opgjort de offentlige arbejdssteder efter antallet af jobs. Ifølge denne statistik har 45% af de offentlige arbejdssteder mindre end 10 ansatte - og 14% af de offentlige arbejdssteder har mere end 50 jobs. De offentlige IT-indkøbere i denne undersøgelse arbejder i de større organisationer (tabel 4.3). Kun 2% af de interviewede køber ind til organisationer med mindre end 10 ansatte, og 85% af de interviewede køber ind til organisationer med mere end 50 ansatte.

Tabel 4.3
Størrelse på organisationer, hvor IT-indkøberne er ansat - samt det gennemsnitlige indkøbsbudget til kontorelektronik

Antal ansatte	Stat	Amt	Kom- mune	Andet	Total	Gns. indkøbs- budget i tusind kroner
0-4				7%	1%	20
5-9				7%	1%	600
10-19			5%	21%	4%	73
20-49	12%	10%	5%		9%	353
50-99	17%	10%	5%	14%	13%	473
100-249	27%		24%	21%	23%	1.027
250-499	13%		24%	7%	13%	3.645
500-999	13%	20%	14%	21%	15%	5.695
1000-4999	18%		19%		14%	5.080
5000 eller flere		60%	5%		7%	6.173
Total procent	100%	100%	101%	98%	100%	2.596
Total antal svar	60	10	21	14	105
Gns. Indkøbs- budget i tusind kroner	2.473	3.780	2.825	2.596
Det gennemsnitlige indkøbsbudget er beregnet på få antal svar i hver kategori, og resultatet skal derfor tolkes med forsigtighed. Ved beregningen af det gennemsnitlige indkøbsbudget er et enkelt svar på 50 mio. kroner holdt ude fra beregningen. Det gennemsnitlige indkøbsbudget er beregnet på 80 svar, fordi alle ikke har besvaret spørgsmålet.

Det gennemsnitlige, årlige indkøbsbudget for kontorelektronik ligger omkring 2,5-3,5 millioner kroner for de interviewede indkøbere, hvoraf 1,3 mill. kr. anvendes igennem IndkøbsService’s rammekontrakter. En enkelt selvstændig institution har dog et budget omkring 50 millioner kroner. De store budgetter med et gennemsnit over 2,5 millioner kroner ligger hos de centralt organiserede indkøbere - mens det gennemsnitlige indkøbsbeløb hos de overvejende decentralt organiserede er under 0,5 millioner kroner om året. I den tidligere undersøgelse (Sørensen, 1998) havde 40% af alle indkøbere i staten et budget på under 500.000 kroner.

På trods af de store budgetter og centrale indkøb er det ikke mere end 27% af IT-indkøberne, der angiver, at de har en nedskrevet generel indkøbspolitik. 26% af IT-indkøberne angiver, at de har en nedskrevet, grøn indkøbspolitik - og yderligere 15% angiver, at de er ved at udarbejde en grøn indkøbspolitik. Begge dele fremgår af tabel 4.4 og tabel 4.5, hvor henholdsvis antallet af institutioner med en generel og en grøn indkøbspolitik er vist.

For statens indkøbere har der siden 1995 gennem Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb (Miljø- og energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995) været påbud om at tage miljøhensyn på lige fod med andre hensyn (§2), samt at der for energiforbrugende apparater skal foretages energiøkonomisk vurdering (§3). Desuden var det forventningen, at alle statslige institutioner og virksomheder skulle være omfattet af en grøn indkøbspolitik allerede i 1996. Institutionerne kan formelt set godt være omfattet af en grøn indkøbspolitik, uden at den enkelte IT-indkøber kender til den. Reelt set er en indkøbspolitik, som indkøberne ikke kender til, knap det papir værd, den er skrevet på.

Tabel 4.4
Har institutionen nedskrevet en generel indkøbspolitik?

Indkøbspolitik	Stat	Amt	Kommune	Andet	Total
Ja	28%	20%	33%	14%	27%
Nej	52%	70%	52%	71%	56%
Ved ikke/ingen svar	20%	10%	14%	14%	17%
Total procent	100%	100%	99%	99%	100%
Total antal svar	60	10	21	14	105

Tabel 4.5
Er institutionen omfattet af en nedskrevet, grøn indkøbspolitik?

Grøn indkøbspolitik	Stat	Amt	Kommune	Andet	Total
Ja	28%	50%	24%	7%	27%
Under udarbejdelse	17%	10%	38%	14%	14%
Nej	30%	20%	10%	57%	34%
Ved ikke/ingen svar	25%	20%	29%	21%	25%
Total procent	100%	100%	101%	99%	100%
Total antal svar	60	10	21	14	105
Procent af de nedskrevne grønne indkøbspolitikker, hvor det er præciseret, at elektronikområdet er omfattet	82%	60%	60%	100%	72%

Et forholdsvis stort antal af de grønne indkøbspolitikker forholder sig eksplicit til netop elektronikudstyr. Nederste række i tabel 4.5 viser, at knap 3 ud af 4 af de grønne indkøbspolitikker præciserer at den grønne indkøbspolitik også omfatter elektronikområdet.

4.4.2 Organisering af IT-området og IT-indkøbet

Den typiske IT-indkøber er organisatorisk placeret i en IT-afdeling. For manges vedkommende omfatter arbejdet: Indkøb, installation, support, drift og administration.

Tabel 4.6
Står du/din afdeling for indkøb på andre områder end elektronik?

Områder	Ja	Nej
Kontorelektronik	74%	26%
Anden elektronik	44%	56%
Kontorforsyning	34%	66%
Møbler	33%	67%
Belysning	20%	80%
Transport	16%	84%
Beklædning	14%	86%
Rengøringsartikler	11%	89%
Andet	11%	89%
Fødevarer	4%	96%
Under andet nævnes bl.a. software, laboratorieudstyr, bygninger, forbrugsstoffer, IT-udstyr og maskinkomponenter. 15% svarer ikke ja til noget – hvilket kan forklares med usikkerhed omkring hensigten med spørgsmålet.

Svarene i tabel 4.6 giver et indtryk af, hvor bredt et område/sortiment indkøberen er ansvarlig over for. Den typiske IT-indkøber er kun indkøbsansvarlig på få områder. 50% af indkøberne har kun fundet 2 relevante kategorier på spørgsmålet "Står du/din afdeling for indkøb på andre områder end elektronik?" (Tabel 4.6). Nogle få indkøbere (5%) angiver, at de køber ind på 7 eller flere områder. Det kan antages, at disse indkøbere er placeret i mere generelle indkøbsfunktioner.

Tabel 4.7
Hvilke opgaver varetager du/din afdeling?

Områder	Ja	Nej
Indkøb på kontorelektronikområdet	73%	29%
Koordination af institutionens / virksomhedens indkøb på kontorelektronikområdet	51%	49%
Installation af IT-udstyr	77%	23%
IT-support af medarbejdere	77%	23%
IT-drift og administration	79%	21%
Andet	8%	92%
Under "andet" nævnes ledelse, konsulentfunktioner - andet fagligt arbejde.

Tabel 4.7 bekræfter indtrykket af indkøbere fra IT-afdelinger, hvor mindst 3 ud af 4 interviewede indkøbere er beskæftigede med installation af IT-udstyr, IT-support af medarbejdere og IT-drift og administration.

Stort set alle køber computerrelateret elektronikprodukter: Computere, skærme, printere etc. Andre former for kontorelektronik som faxmaskiner eller AV-udstyr er ikke nødvendigvis placeret her (tabel 4.8).

Tabel 4.8
Hvilke af følgende kontorelektronikprodukter køber du/din afdeling?

Områder	Ja
Computere	94%
Skærme	94%
Kopimaskiner	40%
Printere	90%
Faxmaskiner	41%
Multifunktionsapparater	35%
Tilbehør (toner, papir, o.l.)	61%
AV-udstyr	51%

IT-indkøberne er blevet spurgt, hvordan institutionernes/virksomhedernes indkøb af kontorelektronik er foregået inden for det seneste år.

	% af indkøbere	Gns. % af indkøbssum
Indkøbet går gennem:
Indkøbs Services rammekontrakter	65%	47%
Egne EU-udbud	9%	5%
Egne rammekontrakter eller faste leverandøraftaler	37%	19%
Vurdering af marked og produkter fra gang til gang	78%	30%

Det umiddelbare indtryk er, at ad hoc indkøb er meget udbredt. Tallene bliver lidt mere nuancerede, når IT-indkøberne får lejlighed til at anslå en procentandel af indkøbssummen på de forskellige indkøbsformer. Det viser sig, at 78% af indkøberne indkøber produkter ad hoc, men 30% af indkøbssummen er brugt på denne måde. Tabel 4.9 viser, at 67% af indkøberne har brugt under en fjerdedel af indkøbssummen på denne måde.

Indkøbs Services kontrakter er et nøgleredskab for IT-indkøberne og bliver brugt af 65% af indkøberne - her bruges gennemsnitligt 47% af den samlede indkøbssum. Rammekontrakterne fra Indkøbs Service bliver brugt flittigt som udgangspunkt for indkøberne og tabel 4.9 viser, at 35% af indkøberne har brugt kontrakterne som grundlag hver gang eller næsten hver gang (76-100% af indkøbene). Desuden kan det antages, at Indkøbs Services rammekontrakter giver inspiration til indkøbernes egne rammekontrakter og EU-udbud. I hvert fald hvad angår en indikation på pris og kvalitets niveau - men muligvis også på miljøområdet.

Tabel 4.9
Hvor meget af institutionernes/virksomhedernes indkøb af kontorelektronik er inden for det seneste år foregået på følgende måder

	Anslået procentandel af indkøbssummen
Indkøbsmetode	0-25	26-50	51-75	76-100	I alt
Indkøb gennem Indkøbs Services rammekontrakter	43%	10%	12%	35%	100%
Indkøb gennem egne EU-udbud	94%	2%	1%	2%	99%
Indkøb gennem egne rammekontrakter eller faste leverandøraftaler	78%	6%	5%	11%	100%
Indkøb efter vurdering af marked og produkter fra gang til gang	67%	10%	7%	17%	101%

4.4.3 Erfaringer med miljøbevidste IT-indkøb

IT-indkøberne er blevet bedt om at tage stilling til betydningen af forskellige indkøbskriterier såsom sikkerhed, pris, miljø etc. I tabel 4.10 er prioriteringerne ved indkøb fra indkøberne opgjort, og der tegner sig et billede af to grupper af prioriteringer. Grupperne afslører sig klart i tabellen, hvis der sættes fokus på procentsatser over 40%.

Den vigtigste gruppe af prioriteringer for IT-indkøberne er drifts- og leveringssikkerhed ved indkøb på elektronikområdet. Den anden gruppe af prioriteringer tegnes af prioriteringerne arbejdsmiljø og pris i toppen af gruppen og energi/miljø i bunden af gruppen. Sagt på en anden måde, så prioriterer IT-indkøberne først miljøforhold efter sikkerhed, arbejdsmiljø og pris. Blandt miljøkriterierne sættes energiforbruget højere end andre miljøforhold og bortskaffelse/returordning. Faste systemleverandører, nyeste modeller og installation af udstyret er de mindst vigtige kriterier for IT-indkøberne.

Tabel 4.10
Hvor stor betydning har følgende forhold for institutionens/virksomhedens indkøb på elektronikområdet

	Stor betyd- ning	En del betyd- ning	Lille betyd- ning	Ingen betyd- ning	Ved ikke/ ikke svaret	I alt
Driftssikkerhed	87%	13%	0%	0%	0%	100%
Leverings- sikkerhed	60%	31%	8%	0%	1%	99%
Service efter installation	47%	33%	13%	6%	1%	100%
Arbejdsmiljø under brug	38%	51%	9%	1%	1%	100%
Installation af udstyret	27%	28%	26%	16%	3%	100%
Energiforbrug*	25%	52%	19%	2%	3%	101%
Lav pris	23%	64%	13%	0%	0%	100%
Andre miljøforhold*	22%	45%	26%	2%	5%	100%
Fast system- leverandør	17%	44%	29%	8%	3%	101%
Bortskaffelse/ retur- ordning*	17%	46%	27%	5%	5%	100%
Nyeste model	12%	42%	40%	6%	1%	101%
Andet	2%	1%	0%	0%	97%	100%
*markeret er miljøprioriteringer. Procentsatser over 40% er markeret med fed, da det giver en tydelig fornemmelse af 2 grupper af prioriteringer. Udover kategorien "andet" har en enkelt respondent nævnt "Svanemærket".

Det er stadig et pænt stykke vej, før alle statens indkøbere kan leve op til cirkulæret om de grønne indkøb. Kravet om en nedskreven, grøn indkøbspolitik har positiv effekt - det viste evalueringen af de miljøbevidste indkøb i staten (Sørensen, 1998), og det samme mønster ses hos IT-indkøberne.

I tabel 4.11 er der beregnet en gennemsnitlig score for hvert indkøbskriterium på baggrund af svarene i tabel 4.10. Jo lavere score, des højere prioritering for det enkelte kriterium. Tabel 4.11 viser, at der opstår en statistisk betydende forskel på prioriteringen af miljørelevante indkøbskriterier, når de offentlige institutioner er omfattet af en grøn indkøbspolitik.

Tabel 4.11
Den gennemsnitlige prioritering af indkøbskriterier i offentlige institutioner med og uden en grøn indkøbspolitik

Kriterium	Gns. prioritering	Prioritering gns. uden grøn indkøbspolitik	Prioritering gns. med grøn indkøbspolitik
Driftssikkerhed	1,13	1,11	1,07
Leveringssikkerhed	1,51	1,53	1,49
Service efter installation	1,80	1,71	1,93
Arbejdsmiljø under brug*	1,79	2,05	1,44
Installation af udstyret	2,40	2,39	2,41
Energiforbrug*	2,07	2,31	1,75
Lav pris	1,90	1,91	1,88
Andre miljøforhold*	2,23	2,53	1,84
Fast systemleverandør	2,37	2,44	2,26
Bortskaffelse/returordning*	2,35	2,69	1,88
Nyeste model	2,43	2,47	2,37
Tabellen angiver den gennemsnitlige score på prioriteringerne. Jo lavere score, des højere prioritering. Kriterier markeret med * angiver kriterier, hvor der er statistisk betydelig forskel mellem scoren for institutioner uden en grøn indkøbspolitik og institutioner med. Institutioner med en grøn indkøbspolitik under udarbejdelse er talt sammen med institutioner, der allerede har en skriftlig indkøbspolitik.

Indkøberne er blevet spurgt meget detaljeret om, hvilke miljøkrav institutionen/virksomheden har stillet inden for det seneste år til produktgrupperne computere, skærme, kopimaskiner, printere og multifunktionsapparater samt faxmaskiner. I spørgeskemaet blev de mulige miljøkrav detaljeret opdelt på energiforbrug, indhold af farlige stoffer, genanvendelse og andet - i alt blev der opstillet 50 forskellige miljøkrav. De kan alle ses i tabel 4.12.

Tabel 4.12 viser, at det primært er energiforbruget ved computere og skærme, som indkøberne har stillet miljøkrav til. En mindre andel af indkøberne har stillet krav omkring genanvendelsesmulighederne, og kun få indkøbere har været opmærksomme på indholdet af farlige/uønskede stoffer og materialer. Miljøkravene til computere og skærme er de mest hyppige - og forklaringen kan blandt andet være, at det også er de typer produkter, som IT-indkøberne hyppigst køber ind.

Det er ikke overraskende, at energiforbruget er mere anvendt end andre miljøkrav ved indkøb. Energiforbruget har direkte økonomiske konsekvenser, det er let at få oplyst, der er udbredte mærkningsordninger, og der har været et langvarigt fokus på energiforbruget. Med andre ord er der på "energiforbrug" både økonomiske incitamenter, holdninger, viden, information og redskaber som arbejder sammen. Det overraskende er måske, at der alligevel kun er en ud af 3 indkøbere, der stiller krav.

Tabel 4.12
Hvilke miljøkrav har institutionen/virksomheden inden for det seneste år stillet til følgende produktgrupper

	Produktgruppe
	Compu- tere	Skærme	Kopi- maskiner	Printere og multi- funktions- apparater	Fax- maskiner
Energiforbrug
- Drift	32%	34%	17%	22%	7%
- Standby	27%	30%	18%	22%	5%
Indhold af farlige/uønskede stoffer
- Reduktion af tungmetaller (bly, kviksølv, cadmium)	8%	6%	6%	7%	0%
- Ingen PVC	8%	8%	4%	2%	0%
- Ingen bromerede flamme- hæmmere	9%	8%	3%	2%	0%
- Ingen kræftfremkaldende stoffer	8%	8%	7%	7%	4%
Genanvendelse
- Plastdele skal være lette at adskille	15%	11%	3%	8%	3%
- Miljøfarlige dele skal være lette at udtage ved bortskaffelse	12%	11%	8%	12%	5%
- Leverandøren skal have en tilbagetag- ningsordning	12%	11%	10%	15%	7%
Andet	3%	5%	2%	2%	1%

Ikke alle IT-indkøberne har stillet konkrete miljøkrav det seneste år: 43% af IT-indkøberne har ikke stillet nogen af de 50 mulige miljøkrav, der er vist i tabel 4.12. Nogle har gjort en del erfaringer - eksempelvis har 14% af indkøberne stillet mere end 10 af de 50 forskellige krav det seneste år. En enkelt indkøber har stillet 35 forskellige miljøkrav.

En opdeling af indkøberne, alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik, viser, at indkøbere, der arbejder under en nedskreven grøn indkøbspolitik i gennemsnit, har stillet godt 7 af miljøkravene i tabel 4.13. Indkøbere, der ikke arbejder under en grøn indkøbspolitik, har i gennemsnit stillet 2 af miljøkravene i tabel 4.12.

Spørger man IT-indkøberne direkte, hvilken rolle de mener miljøhensyn spiller i praksis, når der købes kontorelektronik, svarer flertallet, at miljøhensynet prioriteres på ligefod med andre hensyn (tabel 4.13). 11% eller færre mener ikke, at det i praksis spiller nogen rolle. En opdeling af indkøberne alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik viser, at indkøbere, der arbejder under grøn indkøbspolitik, i gennemsnit prioriterer miljøhensynet lidt højere.

Tabel 4.13
Hvilken rolle, mener du, miljøhensyn spiller i praksis, når institutionen/virksomheden køber kontorelektronik

	Produktgruppe
	Compu- tere	Skærme	Kopi- mas- kiner	Prin- tere	Fax- mas- kiner	Anden elek- tronik
Prioritering
Som det vigtigste hensyn		7%	6%	3%		4%
På lige fod med andre hensyn	58%	60%	50%	69%	48%	43%
Som et mindre vigtigt hensyn	30%	22%	24%	22%	24%	22%
I praksis slet ikke	11%	11%	7%	6%	10%	11%
Ved ikke	1%	1%	13%	1%	18%	21%
Svar i alt	107	107	86	102	83	82

4.4.4 IT-indkøbernes informationskilder

IT-indkøberne er blevet spurgt til deres kendskab og anvendelse af 8 forskellige redskaber til indkøb af miljøvenlige kontorelektronikprodukter - se tabel 4.14. Tabellen viser, at der er et meget fint kendskab til nogle redskaber, mens andre er mere ukendte.

Det nordiske Svanemærke er det mest kendte redskab - her svarer kun 6%, at de ikke kender mærket. Det store kendskab til Svanen viser, at den generelle indsats for at udbrede kendskabet nytter. Meget få kontorelektronik produkter har mærket, så det kan ikke være herfra kendskabet stammer.

Halvdelen af indkøberne kender ikke EUs miljømærke Blomsten, og Blauer Engel fra Tyskland er heller ikke velkendt. Det er ikke så overraskende, da kun et enkelt produkt har Blomsten og Blauer Engel ikke markedsføres systematisk i Danmark - om end mærket næsten altid er med i oversigtsbeskrivelser.

Energy Star er udbredt i IT-verdenen og er sammen med den nordiske Svane genkendelig for IT-indkøberne. Energy Star er det suverænt mest anvendte mærke blandt IT-indkøberne og det harmonerer med, at det er energiområdet, der prioriteres højst blandt miljøkravene. Desuden er mærket udbredt på en lang række kontorelektronikprodukter. Det nyere GEA-mærke er i sammenligning med de andre redskaber nærmest ukendt,- hvilket må forventes at ændre sig på mellemlang sigt med en øget markedsføring af mærket og udbredelse på produkterne.

Det er overraskende, at 45% af IT-indkøberne ikke kender TCO-mærket, når det tages i betragtning at 94% af indkøberne kan betragtes som involveret i indkøb af skærme. TCO-mærket er meget udbredt på computerskærme.

IT-branchens miljødeklarationer er kendt af en ud af 3 IT-indkøbere. Dette skal sammenholdes med, at miljødeklarationerne har godt et år på bagen og endnu kun kan skaffes hos få producenter.

Kendskabet til Miljøstyrelsens Miljøvejledninger er overraskende lavt. Samtlige miljøvejledninger er sendt til alle abonnenter hos Indkøbs Service, som også omfatter populationen af IT-indkøbere i denne undersøgelse. På trods af den direkte udsendelse angiver 46% af IT-indkøberne, at de ikke kender vejledningerne. Undersøgelsen blandt de statslige indkøbere i 1998 (Sørensen, 1998) viste, at 80% af de offentlige indkøbere kendte Miljøstyrelsens Miljøvejledninger.

Det samlede billede er, at langt de fleste IT-indkøbere kender et redskab, de kan komme i gang med, hvis de vil stille miljøkrav. Det er kun 6% at IT-indkøberne, der ikke kender nogen af redskaberne. 49% angiver at kende til 3 eller flere redskaber. En opdeling af indkøberne, alt efter om de er omfattet af en grøn indkøbspolitik, viser, at indkøbere, der arbejder under grøn indkøbspolitik, i gennemsnit kender eller anvender 4,5 redskaber. Andre indkøbere kender eller anvender i gennemsnit 3,3 redskaber.

Tabel 4.14
Kendskab og anvendelse af redskaber til indkøb af miljøvenlige kontorelektronikprodukter (procent)

Redskaber	Har anvendt	Kender det	Kender det ikke	Svar i alt
Det nordiske Svanemærke	25%	70%	6%	101
EUs miljømærke Blomsten	2%	44%	54%	89
Det tyske miljømærke Blauer Engel	8%	24%	69%	92
Miljø- og arbejdsmiljømærket TCO	25%	30%	45%	100
Energimærket Energy Star	60%	30%	11%	102
Energimærket GEA (det samme som GED og Energie 2000		22%	78%	85
IT-branchens miljødeklarationer	4%	31%	66%	84
Miljøstyrelsens miljøvejledninger	17%	37%	46%	87
Andet			100%	2
For hvert redskab kunne angives enten "har anvendt", "kender det" eller "kender det ikke". Der skal tolkes med forsigtighed på forskellen mellem kategorierne "har anvendt" og "kender det". Kategorien "har anvendt" er ikke nødvendigvis et udtryk for, at indkøberen har brugt redskabet konkret i en kravspecifikation i et udbud. Kvalitative interview med indkøbere viser, at kategorien "har anvendt" også kan bruges, hvis der - mere tilfældigt måske – er blevet indkøbt mærkede produkter.

Det er afgørende, at de redskaber, der findes, også positivt hjælper IT-indkøberne ved deres valg af produkter. IT-indkøberne er blevet bedt om at vurdere de 8 redskabers anvendelighed, og svarene ses i tabel 4.15. Energy Star er sammen med de andre mærkningsordninger TCO og Svanen de mest anvendelige. Den nederste ende udgøres af Blauer Engel, GEA-mærket og IT-branchens miljødeklarationer. Miljøstyrelsens Miljøvejledninger placerer sig et sted i midten af feltet.

Det er dog vigtigt at notere sig, at udover for Energy Star og Svanen har en meget stor del af respondenterne angivet "Ved ikke". Dette bunder bl.a. i at indkøberne, som det fremgår på foregående side, ikke kender til redskaberne og derfor ikke kan vurdere deres anvendelighed

Tabel 4.15
IT-indkøbernes vurdering af redskabernes anvendelighed som hjælp til valg af mindre miljøbelastende produkter

Redskaber	Meget anven- deligt	Anven- deligt	Lidt anven- deligt	Ikke anven- deligt	Ved ikke	Svar i alt
Det nordiske Svanemærke	17%	31%	11%	3%	37%	99
EUs miljømærke Blomsten	2%	15%	9%	3%	71%	92
Blauer Engel	2%	9%	10%		79%	91
TCO	14%	22%	9%	3%	52%	96
Energy Star	25%	33%	10%	2%	30%	100
GEA	2%	9%	6%	1%	82%	88
IT-branchens miljødeklarationer	2%	15%	8%		75%	92
Miljøstyrelsens Miljøvejledninger	11%	20%	11%		57%	93
Andet					100%	3

Et er at bruge de redskaber, der findes i form af mærker, deklarationer og vejledninger. Det er vigtige genveje. Mange bruger i lige så høj grad - eller mere - at hente gode råd og hjælp hos andre. Det kan være kollegaer eller vidende personer i det personlige netværk - eller ressourcer internt i organisationen.

Tabel 4.16 viser, hvem inden for institutionen, der medvirker til at stille miljøkrav. Resultatet illustrerer i høj grad den type institutionen, den enkelte IT-indkøber er ansat i. Ikke alle har en miljøafdeling, miljøkoordinator eller agenda 21-medhjælper. De lave tal er nok mere udtryk for, at funktionerne ikke findes i huset - mere end at der eksisterer en uvilje til at inddrage dem. 49% angiver, at ledelsen medvirker og 44% at brugerne medvirker til at stille miljøkrav.

Tabel 4.16
Hvem inden for institutionen/virksomheden medvirker til at stille miljøkrav til kontorelektronik?

Interne kilder til hjælp	Ja
IT-afdelingen	60%
Ledelsen	49%
Brugerne	44%
Den centrale indkøbsfunktion	30%
Miljøafdelingen	9%
Agenda 21-medhjælperen	4%
Miljøkoordinatoren	6%
Andre	6%
Ingen, der stilles ikke miljøkrav	14%
Enkelte nævner sikkerhedsorganisationen under punktet "andre".

Tabel 4.17 viser, hvem man spørger uden for huset. Forklaringen på de lavere procenter i forhold til de interne "hjælpere" skal muligvis findes i de personlige netværk. Det er simpelthen lettere lige at ringe, til en man kender i huset end at finde ud af, hvem det er relevant at henvende sig til i Miljøstyrelsen eller IT-Brancheforeningen. 24% henter hjælp hos Indkøbs Service - det fremgår ikke om det er teefonisk eller gennem rammekontrakterne. En stor del af de 24% betragter uden tvivl brugen af rammekontrakterne som en hjælp. Under alle omstændigheder illustrerer tabellen, at Indkøbs Service er central for den enkelte IT-indkøber.

Tabel 4.17
Henter institutionen/virksomheden hjælp udefra til at stille miljøkrav til kontorelektronik hos nogen af de følgende?

Eksterne kilder til hjælp	Ja
Miljøstyrelsen	7%
Indkøbs Service A/S	24%
Konsulenter	15%
Andre offentlige institutioner med erfaring	9%
IT-Brancheforeningen	4%
Ingen steder, der stilles ikke miljøkrav	17%

Miljøinformationen kommer ofte fra leverandørerne. IT-indkøberne er blevet spurgt, hvad de lægger vægt på i den miljøinformation, som de modtager fra leverandørerne. Svarene er opgjort i tabel 4.18, og det er tydeligt, at der bliver lagt stor vægt på, at informationen er sammenlignelig, enkel og eksternt kontrolleret. Det er knapt så vigtigt, at alle miljøforhold er beskrevet og forklaret.

Tabel 4.18
Forestil dig, at du/din institution skal foretage et indkøb af kontorelektronik, og der skal stilles miljøkrav. Hvad lægger du så vægt på i den miljøinformation, som du/din afdeling får fra leverandørerne?

	Betydning
	Stor	Nogen	Lille	Ingen	Ved ikke	Total
At miljøinformationen er enkel	50%	36%	10%	2%	2%	107
At alle miljøforhold er beskrevet	33%	51%	11%	3%	2%	106
At miljøinformationen er eksternt kontrolleret	40%	37%	18%	2%	3%	107
At informationen fortæller, hvordan produktet er miljømæssigt bedre end andre tilsvarende produkter	17%	34%	31%	14%	5%	106
At miljøinformationen fra de forskellige leverandører let kan sammenlignes	62%	25%	9%	1%	3%	106
At miljøinformationen fortæller, om produktet er blandt de miljømæssigt bedste.	28%	37%	22%	9%	4%	107

Note: Total angiver det totale antal svar

4.4.5 Holdninger, barrierer og behov

Undersøgelsen har kortlagt barrierer i forhold til de grønne indkøb. Der er stillet spørgsmål inden for 3 hovedområder:

Viden og kvalifikationer. Indkøberne blev bedt om at tage stilling til 5 udsagn, der belyser vidensaspekter (se tabel 4.20). Har indkøberne den nødvendige viden, kan indkøberne vægte miljøproblemerne, er der tid nok til at stille krav og fortolke svarene, spiller leverandørerne med, og kender indkøberne redskaberne?

Interne forhold. Barriererne knytter sig ikke kun til viden og kvalifikationer, fordi IT-indkøberne også kan føle manglende opbakning, at eksisterende IT-system begrænser valgmulighederne, at udbudet af miljøvenlige produkter ikke matcher behovene eller at indkøbsregler sætter en bremse for kravene (se tabel 4.21).

Holdninger til miljøvenlige produkter. Det er svært at overbevise indkøbere om, at det er en fordel at købe miljøvenlige produkter, hvis deres oplevelse er, at miljøvenlige produkter koster mere end traditionelle produkter, samt at der er forskel på kvalitet og service (se tabel 4.22).

Barriererne er undersøgt ved at bede indkøberne tage stilling til en række udsagn. For hvert udsagn kunne de på en skala fra 1 til 5 erklære sig fra helt enig til helt uenig. Samtlige svar er vist i tabel 4.20-4.22, men for at lette overskueligheden er det gennemsnitlige svar beregnet som en score for hvert udsagn i nedenstående oversigt (Tabel 4.19). En score på 1 ville betyde, at alle har erklæret sig helt enige, og en score på 5 ville betyde, at alle var helt uenige i udsagnet. Listen er sorteret efter score - eller med andre ord: De udsagn, der er størst enighed om, står først.

Resultatet af undersøgelsen er, at det ikke er holdningen til de miljøvenlige produkter, der er den væsentligste barriere. Der er udbredt enighed om, at service og kvalitet er ens på miljøvenlige og traditionelle produkter. Holdningerne er lidt mere blandet, når det gælder prisen - men det er dog kun 19% af IT-indkøberne, der erklærer sig uenige i udsagnet om, at der ikke er prisforskel mellem miljøvenlige og traditionelle produkter. Endelig er IT-indkøberne meget uenige i udsagnet om, at miljøvenlige produkter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter.

Der lægges forholdsvis stor vægt på at miljøinformationen er eksternt kontrolleret. Det står i et vist modsætningsforhold til indkøbernes tilkendegivelse af at Energy Star, som ikke er eksternt kontrolleret, vurderes som det mest anvendelige mærke (se tabel 4.15). Modsætningen kan bl.a. forklares med, at indkøberne principielt godt kan lægge vægt på en ekstern kontrol, og at de ikke er klar over hvordan Energy Star kontrolleres²⁹.

Tabel 4.19
Beregnet gennemsnit for udsagn vedrørende barrierer

	Gennemsnitsscore
	Total	Med Grøn IP	Uden grøn IP
Der er samme service for miljøvenlige produkter som for traditionelle produkter	1,62	1,48	1,74
Miljøvenlige produkter er af samme kvalitet som tilsvarende traditionelle produkter*	1,92	1,59	2,17
Jeg/vi mangler tid til at samle og fortolke alle oplysningerne fra leverandørerne*	2,27	2,63	2,02
Jeg/vi mangler viden om miljøproblemer for elektronikprodukter*	2,33	2,67	2,08
Jeg/vi mangler viden om, hvilke redskaber der er tilgængelige til miljørigtige indkøb*	2,37	2,67	2,15
Miljøvenlige produkter koster det samme som tilsvarende traditionelle produkter*	2,58	2,53	2,63
Jeg/vi har svært ved at vægte forskellige miljøproblemer i forhold til hinanden*	2,59	2,88	2,38
Jeg/vi mangler tid til at stille miljøkrav*	2,66	3,14	2,33
Jeg har svært ved at få de nødvendige oplysninger fra leverandørerne	2,79	2,83	2,75
Jeg/vi mangler en ledelsesmæssig prioritering af grønne indkøb på elektronikområdet*	2,91	3,40	2,57
Vores IT-systemer begrænser valget af leverandører*	3,32	3,61	3,11
Miljøvenlige produkter lever ikke op til vores specifikationsbehov	3,56	3,65	3,50
"Miljøvenlige" elektronikprodukter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter	3,61	3,67	3,56
Jeg/vi har svært ved at inddrage miljø på grund af EUs udbudsregler	3,77	3,86	3,77
Udsagn markeret med * angiver, at der er statistisk betydende forskel på gennemsnittet mellem indkøbere, der er omfattet af en grøn indkøbspolitik og indkøbere, der ikke er. Gennemsnittet er beregnet ud fra svar på en skala fra 1 (meget enig) til 5 (meget uenig). Jo lavere gennemsnit, des større enighed er der blandt indkøberne i udsagnet. Udsagnene er sorteret efter enighed.

Viden og kvalifikationer bliver den væsentligste barriere i denne sammenstilling. Viden er tæt knyttet til tid, da det koster tid at opnå større viden. Indkøberne er i høj grad enige i, at de mangler tid og kvalifikationer til at indsamle, vægte og fortolke oplysninger fra leverandørerne.

De interne forhold giver ikke nogen stor begrænsning. EUs udbudsregler har været meget diskuteret i forhold til grønne indkøb - men kun få af IT-indkøberne er enige i, at EUs udbudsregler udgør en væsentlig barriere. En forklaring kan være, at det også kun er et fåtal af IT-indkøberne, der selv laver EU-udbud. Der er heller ikke større tekniske begrænsninger for de grønne krav - indkøberne er ikke enige i udsagnet om, at "vores IT-systemer begrænser valget af leverandører".

Denne analyse understreger samtidig, at en nedskreven, grøn indkøbspolitik er et vigtigt værktøj. På en række områder er der statistisk betydende forskel på indkøbernes svar - alt efter om institutionen har en indkøbspolitik. IT-indkøberne, der handler på en grøn indkøbspolitik føler således markant bedre ledelsesopbakning - og det afspejler sig i svarerne på en række udsagn. Analysen antyder, at indkøbere, der arbejder under en grøn indkøbspolitik, ikke har så skarp en mening om barriererne: De er i højere grad uenige i, at miljøvenlige produkter er dyrere, at IT-systemerne begrænser valg af leverandører, eller at service og kvalitet for miljøvenlige produkter skulle være ringere.

Undersøgelsen kan ikke bevise, at der er en direkte årsagssammenhæng, således at det er den nedskrevne politik, der er årsag til at barriererne sænkes. Det er den mest sandsynlige forklaring, fordi en politik er synlig ledelsesopbakning, klar prioritering og en god lejlighed til at diskutere principperne for indkøb. Det omvendte kan dog også være en forklaring - således at på arbejdspladser, hvor der er en positiv indstilling til miljøet, øges sandsynligheden for en nedskreven miljøpolitik.

Tabel 4.20
Det er nødvendigt med viden og kvalifikationer på miljøområdet, for at du/afdelingen kan stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. I hvor høj grad er du/din afdeling enig i følgende udsagn

	Helt Enig	Delvist enig	Hverken enig eller uenig	Delvist uenig	Helt uenig	Ved ikke
Jeg/vi mangler viden om miljøproblemer for elektronikprodukter*	26%	38%	14%	15%	5%	2%
Jeg/vi har svært ved at vægte forskellige miljøproblemer i forhold til hinanden*	13%	38%	24%	16%	5%	4%
Jeg/vi mangler tid til at stille miljøkrav*	17%	31%	26%	15%	9%	3%
Jeg/vi mangler tid til at samle og fortolke alle oplysningerne fra leverandørerne*	23%	40%	20%	9%	4%	4%
Jeg/vi har svært ved at få de nødvendige oplysninger fra leverandørerne	8%	23%	41%	12%	4%	12%
Jeg/vi mangler viden om, hvilke redskaber der er tilgængelige til miljørigtige indkøb*	22%	39%	22%	12%	4%	2%
Procenter beregnet på 107 eller 106 svar. Udsagn markeret med * betyder, at indkøbere i organisationer med en grøn indkøbspolitik er mere uenige i udsagnet end indkøbere uden en indkøbspolitik. Forskellen er statistisk betydende.

Tabel 4.21
Interne forhold i virksomheden/institutionen kan også gøre det svært at stille miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik. Angiv i hvor høj grad du/din afdeling er enig i følgende udsagn

	Helt enig	Delvist enig	Hverken enig eller uenig	Delvist uenig	Helt uenig	Ved ikke
Jeg/vi mangler en ledelsesmæssig prioritering af grønne indkøb på elektronikområdet*	8%	28%	36%	10%	13%	5%
Vores IT-systemer begrænser valget af leverandører*	9%	26%	17%	15%	31%	2%
Miljøvenlige produkter lever ikke op til vores specifikationsbehov	-	5%	40%	22%	14%	19%
Jeg/vi har svært ved at inddrage miljø på grund af EU’s udbudsregler	2%	4%	31%	13%	26%	24%
Procenter beregnet på 107 eller 106 svar. Udsagn markeret med * betyder, at indkøbere i organisationer med en grøn indkøbspolitik er mere uenige i udsagnet end indkøbere uden en indkøbspolitik. Forskellen er statistisk betydende.

Tabel 4.22
Hvordan vil du karakterisere miljøvenlige elektronikprodukter i forhold til tilsvarende, traditionelle produkter (hvor der ikke er tænkt særligt på miljøforhold)? Angiv i hvor høj grad du/din afdeling er enig i følgende udsagn

	Helt enig	Delvist enig	Hverken enig eller uenig	Delvist uenig	Helt uenig	Ved ikke
Miljøvenlige produkter koster det samme som tilsvarende traditionelle produkter*	11%	36%	20%	15%	4%	15%
Miljøvenlige produkter er af samme kvalitet som tilsvarende traditionelle produkter*	36%	30%	18%	3%	2%	11%
Der er samme service for miljøvenlige produkter som for traditionelle produkter	44%	28%	12%	-	-	15%
Miljøvenlige elektronikprodukter er lige så miljøbelastende som traditionelle produkter	-	9%	34%	21%	19%	18%
Alle procenter er beregnet på 107 eller 106 besvarelser. Udsagn markeret med * betyder, at indkøbere i organisationer med en grøn indkøbspolitik er mere uenige i udsagnet end indkøbere uden en indkøbspolitik. Forskellen er statistisk betydende.

Med viden og kvalifikationer som en væsentlig barriere bliver efteruddannelse til at håndtere miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik vigtig. 16% af IT-indkøberne giver udtryk for, at de i høj grad har behov for efteruddannelse og yderligere 51%, at de i nogen grad har behov for efteruddannelse. Igen viser det sig, at det har stor betydning om man har en grøn indkøbspolitik eller ej (tabel 4.23).

Indkøbere på institutioner med en indkøbspolitik føler mindre behov for efteruddannelse. Forklaringen kan være, at de har gjort sig flere erfaringer, ved hvad det handler om, og har derfor en mere realistisk forestilling om, hvad der er nødvendigt for at komme i gang med de grønne indkøb.

Tabel 4.23
Har du behov for efteruddannelse til at håndtere miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik (i procent)

Behov for efteruddannelse		Er institutionen omfattet af en grøn indkøbspolitik
	Samlet fordeling	Grøn indkøbspolitik	Ingen grøn Indkøbspolitik	Total
I høj grad	16%	29%	71%	100%
I nogen grad	51%	38%	62%	100%
I lille grad	22%	56%	44%	100%
Slet ikke	6%	50%	50%	100%
Ved ikke	6%	33%	67%	100%
Total	100%	41%	59%	100%
Alle procenter beregnet på 107 besvarelser.

I den produktorienterede miljøstrategi lægges der vægt på miljøforbedringer i alle led i produktionskæden. Der er nedsat produktpaneler, hvor aktører fra alle led har mulighed for at diskutere og iværksætte initiativer. Den grønne indkøbspolitik spiller en væsentlig rolle i den produktorienterede miljøstrategi, fordi det i sidste ende er markedskræfterne, der bestemmer hvad og hvordan der produceres. Det offentlige indkøb er en mulighed for at gøre strategien markedsnær og påvirke konkret, hvor der købes og sælges. Det giver de offentlige indkøbere en nøgleposition.

Hvis de grønne indkøb i det offentlige skal lykkes, er det vigtigt, at de offentlige indkøbere også oplever, at de selv har en nøgleposition. I undersøgelsen er IT-indkøberne blevet spurgt om deres syn på hvem, der har nøglepositionen. Indkøberne kunne svare på en skala fra 1-4, hvor 1 betød stort ansvar og 4 betød intet ansvar.

I besvarelserne tildeler indkøberne alle et ansvar for reduktion af miljøbelastningen i alle faser af produktledene: Myndighederne, producenten, leverandøren, offentlige indkøbere samt private forbrugere og virksomheder. I tabel 4.24 er de gennemsnitlige besvarelser vist.

Det er særligt på anvendelsessiden at de offentlige indkøbere ser, at de selv, set i forhold til de øvrige aktører, har en stor rolle for reduktion af miljøbelastningen. I forhold til udvikling og fremstilling af IT står producenten klart med det største ansvar for at reducere miljøbelastningen efter indkøbernes mening.

Der skal dog vurderes med forsigtighed på svarene, idet begrebet "ansvar" kan være svært at tolke for indkøberne i dette tilfælde: Kan indkøberens ansvar for at stille krav ligestilles med fabrikschefens ansvar for at indføre renere teknologi eller med myndighedernes ansvar for at lovgive om affaldssortering? Indkøberne kan siges i nogen grad at være bedt om at sammenligne æbler og pærer i dette tilfælde, og det kan være forklaringen på det lidt uklare svar.

Tabel 4.24-4.27 viser fordelingen af svarene for de 3 spørgsmål.

Tabel 4.24
Hvem, mener du, har ansvaret for reduktion af miljøbelastningen

Aktør	Hvem har ansvaret for en reduktion af miljøbelastningen for kontorelektronikprodukter i produktets faser
	Udvikling og fremstilling	Anvendelsen	Bortskaffelsen
Myndighederne	1,60	1,75	1,57
Producenten	1,28	1,85	1,66
Leverandøren	2,01	2,16	1,88
Offentlige indkøbere	2,11	1,75	1,82
Private forbrugere og virksomheder	2,18	1,75	1,78
Alle procenter beregnet på 107, 106 eller 105 besvarelser. Score beregnet som gennemsnittet på svar fra 1-4, hvor 1= stort ansvar og 4= intet ansvar.

Tabel 4.25
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med udvikling og fremstilling af kontorelektronikprodukter

	Stort Ansvar	En del ansvar	Lille ansvar	Intet ansvar	Ved ikke	Total
Myndighederne	47%	44%	8%	-	1%	100%
Producenten	74%	23%	1%	1%	1%	100%
Leverandøren	23%	54%	20%	2%	2%	101%
Offentlige indkøbere	25%	47%	18%	9%	2%	101%
Private forbrugere og virksomheder	21%	46%	19%	10%	4%	100%
Alle procenter beregnet på 107 eller 106 besvarelser.

Tabel 4.26
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med anvendelse af kontorelektronikprodukter

	Stort ansvar	En del ansvar	Lille ansvar	Intet ansvar	Ved ikke	Total
Myndighederne	42%	42%	15%	1%	1%	101%
Producenten	39%	40%	15%	5%	1%	100%
Leverandøren	23%	44%	26%	7%	1%	101%
Offentlige indkøbere	44%	40%	10%	5%	1%	100%
Private forbrugere og virksomheder	43%	39%	11%	4%	4%	101%
Alle procenter beregnet på 107, 106 eller 105 besvarelser.

Tabel 4.27
Hvem, mener du, har ansvar for en reduktion af miljøbelastningen i forbindelse med bortskaffelse af kontorelektronikprodukter

	Stort ansvar	En del ansvar	Lille ansvar	Intet ansvar	Ved ikke	Total
Myndighederne	49%	45%	6%	-	1%	101%
Producenten	51%	33%	14%	2%	1%	101%
Leverandøren	37%	40%	16%	5%	2%	100%
Offentlige indkøbere	39%	43%	11%	5%	3%	101%
Private forbrugere og virksomheder	39%	42%	10%	4%	6%	101%
Alle procenter beregnet på 107, 106 eller 105 besvarelser.

Afslutningsvis i undersøgelsen er IT-indkøberne blevet spurgt om deres forventninger til de kommende år (Tabel 4.28). Det store flertal (79%) forventer, at der bliver stillet flere miljøkrav til kontorelektronik om 3 år, og der er ingen IT-indkøbere, der forventer det bliver mindre. Forventningen til fremtiden har sammenhæng med, om institutionen har en grøn indkøbspolitik eller ej. I undersøgelsen udgør indkøbere der arbejder under en grøn indkøbspolitik en forholdsmæssigt større andel (46%) af dem der forventer øgede krav, sammenlignet med dem der forventer samme eller som ikke ved. Her udgør de henholdsvis 18% og 33%.

Tabel 4.28
Hvordan forventer du, at institutionens miljøkrav ved indkøb af kontorelektronik vil være om 3 år (i procent)

Forventning		Er institutionen omfattet af en grøn indkøbspolitik
	Samlet fordeling	Grøn indkøbspolitik	Ingen grøn indkøbspolitik	Total
Mindre	-	-	-	-
Samme	16%	18%	82%	100%
Øget	79%	46%	54%	100%
Ved ikke	6%	33%	67%	100%
Total	100%	41%	59%	100%
Alle procenter beregnet på 107 besvarelser totalt. I tabellen er først den samlede fordeling opgjort. Herefter er fordelingen indenfor dem der har angivet samme forventning opgjort på indkøbere med og uden grøn indkøbspolitik.

^{27. Stig Yding Sørensen,
Evaluering af miljøbevidst indkøbspolitik i staten, Miljøprojekt r. 437,
Miljøstyrelsen, 1998 [Tilbage]
28. Hanne Lylov Nielsen, Status for
grøn indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998, Miljøprojekt nr. 498,
Miljøstyrelsen 1999. [Tilbage]
^{29. Det skal samtidigt bemærkes,
at USEPA som administrerer ordningen påpeger at den har en høj troværdighed bl.a. i
kraft af at der producenterne imellem holdes øje med om konkurrerende produkter ikke
lever op til kravene, selvom de har mærket. [Tilbage]}}