| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grøn elektronik i offentlige indkøb

5. Interview med offentlige indkøbere

Denne del af undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med 10 offentlige indkøbere af kontorelektronik. Interviewene med indkøberne er et supplement til spørgeskemaundersøgelsen. Det har gennem interviewene været muligt at få indkøbernes egne ord for hvilke barrierer, der opleves for grønne indkøb, hvordan de forskellige redskaber til miljøbevidste indkøb anvendes og holdningen til dem, samt hvilken holdning indkøberne har til at inddrage miljøspørgsmål i indkøbet. Forhold der kan præciseres og uddybes gennem et kvalitativt interview.

Interviewene er blevet gennemført som telefoninterview, efter en semistruktureret spørgeguide. Således har der været mulighed for at spørge dybere ind til interessante forhold eller holdninger i det enkelte interview.

I dette kapitel foretages en samlet analyse af interviewene, og hovedtrækkene bliver præsenterede. Analysens omdrejningspunkter er:

1) Organisering af IT-indkøbene
2) Erfaringer med miljøbevidste indkøb af kontorelektronik
3) Information og kilder til miljøviden på IT-området
4) Holdninger, barrierer og behov

Derudover er alle interviewene enkeltvis beskrevet som casehistorier, og findes i bilag A.

5.1 Udvælgelse af institutioner

Interviewpersonerne har generelt været villige til at deltage i interviewene, og har haft interessante ting at fortælle. De havde kort tid inden interviewet forholdt sig til miljøbevidste indkøb, da de udfyldte spørgeskemaet, hvilket kan have betydning for deres tilgang til interviewet.

Når der i det efterfølgende anvendes benævnelsen indkøbere, refereres der til de 10 interviewede indkøbere i denne delundersøgelse, og ikke indkøbere generelt. For nemheds skyld anvendes den fælles jobtitel "indkøbere" for de interviewede på trods af, at det for de færreste er deres formelle jobtitel.

5.2 Konklusioner

Langt størstedelen af de interviewede IT-indkøbere varetager indkøbsfunktionen parallelt med øvrige IT-opgaver/administrative opgaver, så som support af medarbejdere, teknisk assistance, installation af udstyr, ledelse og uddannelse af medarbejdere. Med andre ord er indkøberne tættere på det IT-faglige end på det indkøbsfaglige. Det positive ved denne organisering er, at de er meget tæt på brugerne, lytter til deres ønsker og behov, og følger udstyret under brug. Barrieren i en miljømæssig sammenhæng er, at det indkøbsmæssige fylder så lidt i deres arbejdsdag, og arbejdet med miljøbevidste indkøb endnu mindre. Det er vanskeligt at prioritere tiden til det, især hvis arbejdspladsen ikke har en grøn indkøbspolitik.

Den ledelsesmæssige opbakning til miljøbevidste indkøb er til stede på halvdelen af de interviewede arbejdspladser. 5 af de 10 interviewede har en grøn indkøbspolitik, heraf indeholder 3 formuleringer om at kontorelektronik er indbefattet. Indkøbere med en grøn indkøbspolitik i ryggen er kommet længere med miljøhensyn ved indkøb af kontorelektronik, end indkøberne uden en grøn indkøbspolitik.

Indkøbernes erfaringer med at stille miljøkrav omhandler primært energiforbrug og bortskaffelsen af kontorelektronikken. De energimæssige krav har gennem mange år været på dagsordenen, og kan relativt let håndteres af indkøberne gennem energimærker og energideklarationer på produkterne. Derudover er der en direkte økonomisk gevinst, som motiverer energihensynet.

Bortskaffelse af gammelt IT-udstyr er blevet et synligt problem for mange IT-indkøbere. De har oplevet store affaldsmængder ved udskiftning til nyere udstyr, hvilket har fået dem til at integrere krav om bortskaffelse eller adskillelse af produkterne allerede i en indkøbsfase.

Ingen af de interviewede har egne formulerede retningslinier for hvordan miljøhensyn prioriteres og integreres i indkøbet i praksis fx i form af miljøspørgeskemaer, pointskemaer eller lignende. Procedurerne bag integration af miljøhensyn i indkøbene ligger i indkøbernes hoveder, og miljøkrav stilles ad hoc.

Indkøbernes brug af redskaber til miljøbevidste indkøb omhandler primært brug af energi- og miljømærker og brug af miljøvejledninger. Med hensyn til miljø og energimærker kender mange TCO og Energy Star, på grund af deres store udbredelse. Færre synes at møde det nordiske Svanemærke på kontorelektronik, men kender det dog fra andre produktgrupper. De efterlyser en større udbredelse af Svanemærket, og ville bruge det, hvis det fandtes.

Miljøvejledningerne kendes kun af 4 ud af de 10 interviewede indkøbere. Dette på trods af at de alle burde have modtaget dem gennem deres abonnement hos Indkøbs Service. Der efterlyses en bedre markedsføring af miljøvejledningerne.

De fleste indkøbere (med erfaring med miljøbevidste indkøb) får miljøinformationer fra leverandørerne. Den generelle oplevelse er, at leverandørerne er forberedt på miljøspørgsmål, og kan redegøre for produkterne miljøforhold. Det er dog primært kvalitetsleverandørerne, der opleves som seriøse på miljøområdet. Indkøberne giver udtryk for, at de er i stand til at vurdere seriøsiteten og kvaliteten af leverandørernes miljøindsats og miljøinformationer.

Flere indkøbere lægger vægt på, at leverandørernes oplysninger suppleres med uvildige oplysninger. IT-Brancheforeningens miljødeklarationer kendes af 3 informanter, men anvendes ikke i større udstrækning. Igen peges der på, at man ønsker uvildigt udarbejdede værktøjer.

På baggrund af interviewene med de 10 indkøbere peges der i kapitlet på betydende barrierer for gennemførsel af miljøbevidste indkøb. En væsentlig barriere for at gennemføre miljøbevidste indkøb er manglende viden. Det er dels viden om, hvordan arbejdet startes op, struktureres og organiseres. Dels om hvordan miljøoplysningerne findes og vurderes, samt hvilke hjælpeværktøjer der findes til dette arbejde. Flere af de interviewede efterlyser opslagsmaterialer samt kortere seminarer om miljøbevidste indkøb af IT-udstyr.

En tidsmæssig barriere er et problem for nogen informanter, der ikke kan afsætte tid til kompetenceudvikling inden for miljøbevidste indkøb. Med hensyn til den konkrete inddragelse af miljøkrav i indkøbet oplever flertallet af de interviewede ikke et tidsmæssigt problem.

En organisatorisk barriere er central for de indkøbere, der ikke har en grøn indkøbspolitik (halvdelen af de interviewede). Her er der ledelsesmæssigt ikke taget ansvar for at placere miljøhensyn på indkøberens dagsorden. Et par af de interviewede ved ikke, om arbejdspladsen har en grøn indkøbspolitik, hvilket vidner om manglende handling og organisation bag ordene.

En økonomisk barriere nævnes af enkelte indkøbere, men det er tilsyneladende primært indkøbere uden erfaring med miljøbevidste indkøb, der ser prisen som en barriere. Indkøbere, der har erfaring med indkøb af miljøvenlige produkter, oplever dem ikke væsentligt dyrere end andre. Der påpeges, at der er så mange andre forhold, der influerer på prisen, at miljøvenlighed ikke er afgørende for den samlede udgift.

5.3 Organisering af IT-indkøbet

Organiseringen af IT-indkøb er blandt 9 ud af 10 interviewede karakteriseret ved, at det er skilt ud fra det øvrige indkøb til arbejdspladsen, det vil sige, at IT-indkøberne refererer til en IT-afdeling og ikke en indkøbsafdeling. Det er gældende for alle, at det er IT-faglige personer der står for indkøbene, og at indkøbene af IT-udstyr på arbejdspladsen ikke foretages af andre end den IT-ansvarlige.

Denne organisering af indkøbene har betydning for at:

1. IT-indkøberne har meget tæt kontakt til brugerne og produkterne i brugsforløbet
2. IT-indkøberne har en anden primær faglighed end indkøb, og har dermed vanskeligere ved at prioritere miljø i indkøbet

Ovenstående forhold vil blive uddybet i det følgende

Den tætte kontakt til brugerne og produkterne i brugsforløbet har de interviewede i kraft af, at de ud over indkøb af IT-udstyr er IT-ansvarlige og typisk står for support af medarbejdere, IT-drift og administration og eventuelt uddannelse af medarbejdere.

Den tætte kontakt til brugerne betyder, at de interviewede føler et stort ansvar over for brugerne, og gør meget for at tilfredsstille brugernes ønsker. I flere interview er givet eksempler på, hvordan der nedsættes brugergrupper forud for et stort IT-indkøb, fx ved indkøb af nye Pc’ere på arbejdspladsen. Her kan medarbejderne/brugerne teste maskinerne og skærmene og udtrykke ønsker, om hvilke de foretrækker. Medarbejdernes krav er ofte arbejdsmiljørelaterede, og de typiske forhold, der prioriteres, er støj og stråling. Et par af de interviewede nævner direkte, at arbejdsmiljøforhold har større betydning end miljøforhold.

Den høje grad af brugerkontakt har således betydning for, at arbejdsmiljøforhold kommer på indkøberens dagsorden, men ingen af de interviewede fortæller, at brugerkontakten styrker miljøbevidstheden i indkøbet, da det ikke er et område brugerne forholder sig til. Det er altså indkøberen alene, der i planlægningen af indkøbet skal være opmærksom på at stille miljøkrav til produkterne.

At de interviewede indkøbere ikke har indkøb som deres primære faglighed, kommer blandt andet til udtryk ved, at de typisk kun bruger et mindre antal timer om ugen på IT-indkøb (i gennemsnit ca. 7 timer hvilket inkluderer 2 halvtidsbeskæftigede indkøbere), Derved er indkøb i sig selv en mindre del af arbejdet, og miljøhensyn i indkøbet er for mange et marginalt arbejdsområde. Når indkøbere er fuldtidsbeskæftiget med indkøb, kan de lettere definere miljø som et område de prioriterer i deres arbejde samt udvikle generelle metoder og kriterier, der anvendes til at stille miljøkrav ved indkøb af alle produktgrupper.

At IT-indkøberne jobmæssigt er tættere på IT end på indkøb, kommer i nogle tilfælde til udtryk ved, at de ikke er vidende om, hvorvidt der findes en grøn indkøbspolitik på arbejdspladsen.

8 af de 10 interviewede anvender en eller anden udstrækning Indkøbs Services rammekontrakter. De 8 indkøbere lader mellem 30% og 95% af indkøbene foregå gennem rammekontrakterne.

5.4 Erfaringer med miljøbevidste indkøb af kontorelektronik

3 af de interviewede har ingen erfaringer med miljøbevidst indkøb af kontorelektronik. De fortæller, at deres opmærksomhed på miljøområdet endnu ikke er udvidet til også at dække indkøb af kontorelektronik. De tager til gengæld miljøhensyn ved indkøb af kontorartikler og rengøring, og forestiller sig, at miljøhensyn ved indkøb af IT-udstyr vil spille en større rolle i fremtiden.

5 af de interviewede har grønne indkøbspolitikker, heraf præciseres det i 3 af dem, at de grønne indkøb også omfatter kontorelektronik. 3 af indkøberne har ingen grøn indkøbspolitik, og 2 indkøbere ved ikke, om deres arbejdsplads her en grøn indkøbspolitik.

De, der har en grøn indkøbspolitik, er typisk nået længere i deres miljøbevidste indkøb inden for kontorelektronik. Det gælder i særdeleshed dem, der har kontorelektronikområdet formuleret ind i deres indkøbspolitik.

Den praktiske del omkring hvordan der konkret stilles miljøkrav ved indkøb, og hvad der prioriteres, har ingen af de interviewede indkøbere nedskrevne retningslinier for. Deres praksis omkring at stille miljøkrav i indkøbet er ikke formaliseret eller standardiseret. Fremgangsmåden ligger i deres hoveder, og formuleringen af miljøkrav ved indkøb er tilsyneladende meget ad hoc præget.

De 7 indkøbere, der har erfaring med miljøbevidste indkøb, nævner at de tidligere har stillet følgende typer af miljøkrav:

1. Krav om energiforbrug, genanvendelse af udstyr/returordninger
2. Brug af energimærker og Svanemærket
3. Energiforbrug, adskillelse af udstyr, mærkning af plasttyper
4. Energiforbrug, TCO-mærket, ingen bromerede flammehæmmere, mulighed for genanvendelse
5. Energiforbrug og bortskaffelse af Pc’ere.
6. Energiforbrug, adskillelse af Pc’ere, krav om tilbagetagning
7. Adskillelse af Pc’ere

Heraf ses det, at langt de fleste krav vedrører energiforbrug og bortskaffelsesfasen.

At der stilles krav til energiforbruget er ikke overraskende, da det er et område, der har været fokus på i mange år, samt at det er et område, der er relativt let at stille krav til. Der opnås samtidigt også en direkte besparelse for indkøberen.

Opmærksomheden på bortskaffelsen er måske mere overraskende. Flere af de interviewede fortæller, hvordan erfaringen med enorme mængder affald har lært dem at tage højde for det allerede ved indkøbet. Det vil sige, at de store mængder affald er med til at synliggøre og markere problemet for indkøberne, hvorimod andre miljømæssige problemstillinger er mere diffuse for dem fx brug af PVC.

Et par af de interviewede, der slet ikke har erfaring med at stille miljøkrav ved indkøb, gør opmærksom på, at de sørger for på at bortskaffe udstyret korrekt. Man kan forestille sig, at det næste skridt for dem i den retning bliver at stille krav om bortskaffelsen allerede i indkøbsfasen.

Erkendelsen af at miljøproblemer kan løses allerede i indkøbsfasen, tager tid for indkøberne. Nogle gode og lette succeser fx på affaldsområdet kan være med til at åbne op for deres forståelse af de miljømæssige muligheder på andre områder.

Nogle af de interviewede indkøbere, der ikke har så megen erfaring med miljøbevidste indkøb, tænker primært på arbejdsmiljø (stråling og støj), når talen falder på miljø. Det ydre miljø er endnu ikke i samme grad på dagsordenen, som de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med kontorarbejde.

5.5 Information og kilder til miljøviden på IT-området

Der er i interviewene blevet spurgt til 2 typer af redskaber og deres holdning til redskabernes anvendelighed. Det drejer sig om:

1. Miljø og energimærker
2. Informationsværktøjer (Miljøstyrelsens Miljøvejledninger og IT-Brancheforeningens miljøvaredeklaration).

5.5.1 Miljø og energimærker

Mange af de interviewede kender TCO- og Energy Star-mærkerne, hvilket formentlig skyldes deres store udbredelse. At informanterne kender mærkerne er ikke altid ensbetydende med, at de stiller krav om at mærkerne skal være på produkterne, når der indhentes tilbud. Nogle gange er det en tilfældighed, at de er på produkterne, i andre tilfælde bruges mærkerne aktivt ved indkøb.

En indkøber fortæller, hvordan hun har stor tillid til TCO-mærket, da hun ved, at Sverige stiller større krav til det miljømæssige og ergonomiske område. Hun beskriver mærket som et holdepunkt i hendes miljøbevidste indkøb. Det letter arbejdet for hende, når hun har et fast redskab at forholde sig til. Derudover har udbredelsen stor betydning, idet der er forskellige mærkede produkter at vælge imellem.

Mange af indkøberne kender Svanemærket, men synes ikke, de ser det på kontorelektronik. I flere tilfælde stammer deres viden fra deres private forbrugererfaringer. En indkøber peger direkte på, at Svanemærket kunne være et godt redskab, hvis det blot var mere udbredt. Oplevelsen af en manglende udbredelse af Svanemærket stemmer overens med, hvordan markedet ser ud. På interviewtidspunktet havde ingen leverandører på det danske marked licens til Blomsten eller Svanen på Pc’ere, på trods af at kriterierne var blevet udviklede.

At indkøberne kender mærkerne, er ikke ensbetydende med, at de ved, hvad mærkerne er en garanti for. En af de interviewede udtrykker ønske, om at kende mere til hvad mærkerne står for. En anden informant fortæller tilsvarende, at leverandøren ofte blot refererer til standarder, og så er det op til indkøberen selv at finde ud af, hvad der ligger bag.

5.5.2 Informationsværktøjer

4 af de 10 interviewede kender Miljøstyrelsen Miljøvejledninger. En indkøber har hørt om dem, men kender dem ikke selv. Tilbage er 5 indkøbere, der aldrig har hørt om eller anvendt Miljøvejledningerne.

5.5.3 Miljøoplysninger fra leverandører

Stort set alle de interviewede med erfaring med miljøbevidste indkøb anvender leverandørerne til at give miljøoplysninger om deres produkter, når de planlægger et indkøb. Flere påpeger, at en del leverandører har svar parat, når de spørger til miljøsiden. Dog nævnes det, at der en tydelig forskel, og at nogen leverandører er mere seriøse på det miljømæssige område. Det nævnes, at det oftere er leverandører af kvalitetsprodukter, der er miljøbevidste.

Nogen leverandører anvender selv det miljømæssige som et salgsargument, hvilket opleves positivt af flere indkøbere. Visse af indkøberne nævner, at de lægger stor vægt på, at leverandørernes oplysninger suppleres med uvildige oplysninger.

En indkøber beskriver, hvordan miljøinformationer fra leverandørerne ofte er noget der refererer til forskellige typer af godkendelser. Det er så op til indkøberen selv at søge mere viden om, hvad godkendelserne står for.

5.5.4 Øvrige kilder til miljøinformation

Flere af de interviewede anvender Internettet til at søge efter miljømæssige oplysninger om kontorelektronik. De mener, at det har den fordel, at oplysningerne er helt friske.

Desuden anvendes Forbrugerstyrelsen til at få uvildige tests om IT-udstyr. En indkøber nævner, at Miljøstyrelsens hjemmeside er et af de steder, han vil starte med at finde oplysninger vedrørende miljøvurderinger af produkter. En informant nævner Kommunernes IT-forening som et sted, hvor han får informationer om miljø og indkøb. Endelig er der en indkøber, der bruger det pågældende amts miljøvejledninger. Han har tidligere deltaget i en miljøgruppe nedsat af amtet, hvor man diskuterede grønne indkøb generelt.

5.5.5 Kvalitet og miljø

Indkøberne, der har erfaring med brug af miljøvenlig kontorelektronik, er blevet spurgt deres opfattelse af kvaliteten. En arbejdsplads har forsøgt sig med indkøb af en Svanemærket kopimaskine. Den måtte leveres tilbage, da kvaliteten ikke var tilfredsstillende. En anden informant fortæller til gengæld, at han ikke oplever nogen forskel i kvaliteten inden for Pc’ere, når der er tale om miljøvenlige Pc’ere.

Inden for salg af Pc’ere fremhæves det, at det er de seriøse og kvalitetsbevidste leverandører, der har satset på miljø. Her er der ingen uoverensstemmelser mellem kvalitet og miljø, tværtimod følges de ad.

Kvalitet er et kompliceret begreb på IT-området, da mange forhold er afgørende for, hvordan produktets kvalitet opleves, fx leveringssikkerhed og hastighed, driftssikkerhed, funktionalitet, teknisk support under brug, kapacitetsforhold etc. Miljø er på den ene side i konkurrence med alle disse kvalitetsparametre, når indkøberen skal træffe et produktvalg. På den anden side udelukker miljøhensyn sjældent de øvrige kvalitetsparametre og kan derfor integreres parallelt med de øvrige hensyn.

5.6 Holdninger, barrierer og behov

Et karakteristika, der kendetegner hovedparten af interviewene med offentlige indkøbere, er en generel positiv indstilling til at integrere miljøkrav i indkøbet. De oplever, at deres miljøkrav nytter, og gør en forskel.

Mange af de interviewede mener, at de har et ansvar for at stille miljøkrav som offentlige indkøbere. De ser det både som et ansvar over for deres kolleger og som et generelt samfundsmæssigt ansvar for, at det offentlige går foran, og fejer for egen dør. En indkøber beskriver det med, at hvis ikke man i det offentlige kan stille miljøkrav, så kan andre heller ikke.

På trods af den grundlæggende positive indstilling blandt indkøberne kan der spores flere barrierer for miljøbevidste indkøb.

5.6.1 Barrierer for miljøbevidste indkøb

Derudover mangler der viden om mulige redskaber til miljøbevidste indkøb. Det er fx viden om eksistensen af Miljøvejledningerne. (Som nævnt tidligere kendes de kun af halvdelen af de interviewede på trods af, at det er relativt miljøpositive indkøbere der har deltaget i interviewene). Det er viden om metoder til at finde miljøoplysninger, det er viden om metoder til at prioritere indsatsen, det er viden om hvilke vidensinstanser/personer, der kan hjælpe med miljøbevidste indkøb (internt som eksternt), og det er viden om hvad, der ligger bag de forskellige mærkningsordninger og standardiseringsordninger.

Den vidensmæssige barriere er for nogen af de interviewede erkendt. De udtrykker, at de savner oplysninger om miljøbevidste IT-indkøb. Nogle vil gerne deltage i et kortere kursus, og undrer sig over, at de ikke tidligere har set nogen kurser inden for emnet. Andre efterlyser skriftligt materiale, da de oplever det som vanskeligt selv at indsamle de nødvendige oplysninger og metoder.

Den økonomiske barriere opfattes som en særlig stor barriere for indkøbere, som ikke har erfaring med miljøbevidste indkøb. De mener, at den miljøvenlige kontorelektronik er dyrere, og begrunder blandt andet deres manglende miljøhensyn med et økonomisk argument. Modsat oplever indkøberne, der har erfaringer med miljøbevidste indkøb, ikke en stor prisforskel. De forklarer, at der er så mange andre forhold, der spiller ind på udgifterne til IT-udstyr, at miljøhensyn eller ej ikke er afgørende.

Visse af de organisatoriske barrierer er allerede beskrevet tidligere i dette kapitel under 5.3 Organisering af IT-indkøbet. Derudover ligger der en organisatorisk barriere i, at der ikke er politisk og ledelsesmæssig opbakning til miljøbevidste indkøb på 5 af de interviewede arbejdspladser. Disse 5 arbejdspladser har ikke en grøn indkøbspolitik.

Organiseringen af IT-indkøbene er ydermere karakteriseret ved, at indkøberne ikke anvender den miljømæssige kompetence, som findes i organisationen, fx i kommunernes tilfælde i deres miljøafdeling. De mangler samarbejde på tværs mellem indkøbere og miljøfagligt personale. Endelig efterlyses, som allerede beskrevet, en intern organisatorisk opbakning til at formulere miljøkrav. Den pågældende indkøber savner en tilsvarende faglig sparring, som hun får fra sikkerhedsorganisationen, når der skal defineres arbejdsmiljømæssige krav ved indkøb af kontorelektronik.

Arbejdet med grønne indkøb kan oplagt integreres i sikkerhedsorganisationen, da der i mange tilfælde er sammenfald mellem arbejdsmiljø og miljøkrav på IT-området.

Den tidsmæssige barriere er ikke central ifølge indkøberne. Størstedelen giver udtryk for, at de selv kan tilrettelægge deres arbejde, og selv kan prioritere at bruge tid til miljøkrav, hvis de ønsker det.

Til gengæld påpeges et tidsmæssigt problem i forhold til kompetenceudvikling. En fortæller, at han ikke kan tage sig tid til læse om miljøbevidste indkøb en halv dag, da miljø har så lav prioritet på arbejdspladsen. En anden fortæller, at hun vanskeligt kan afsætte tid til at tage på kurser/seminarer om miljøbevidste indkøb. Den manglende prioritering af tid til kompetenceudvikling inden for miljøbevidste indkøb har ofte rod i en manglende ledelsesmæssig prioritering af miljøbevidste indkøb.

Den tidsmæssige barriere kommer altså mere til udtryk i forhold til kompetenceudvikling og mere tidskrævende aktiviteter, end den gør for den praktiske integration af miljøhensyn i indkøbene.

Endelig kan det tilføjes, at 2 informanter oplever indkøb af specialprodukter som en barriere. Det drejer sig om Forsvaret og på en specialskole for handicappede børn. Der stilles henholdsvis særlige sikkerhedsmæssige og tekniske anvendelseskrav, hvilket betyder, at miljøhensyn bliver tilsidesat.

5.6.2 Behov for kompetenceudvikling inden for miljøbevidste kontorelektronikindkøb

Mindst halvdelen af de interviewede er positive indstillet over for at modtage et kort kursus eller seminar om miljøbevidste indkøb. Dog påpeges det, at der er mange andre arbejdsopgaver, der skal passes, og derfor kan der ikke afsættes for lang tid til et kursus.

Flere af de interviewede savner skriftligt materiale at slå op i. En formidling og information om Miljøvejledningerne vil formentlig kunne dække en del af dette behov, da halvdelen af indkøberne ikke kender Miljøvejledningerne. Dog skal det nævnes at efterlysningen af materiale også kommer fra indkøbere, der i forvejen anvender Miljøvejledningerne.

En udtrykker ønske om at modtage information om miljøbevidste indkøb i en samlet form. Holdningen er, at det er en kunst at få opsamlet information, og det vil indkøberen gerne have hjælp til.

5.6.3 Indkøbernes oplevelse af leverandørerne

Som tidligere nævnt oplever indkøberne, at der er forskellige grader af miljøbevidsthed blandt leverandørerne. Det er primært leverandørerne af kvalitetsprodukter, der tager det miljømæssige seriøst.

Flere af de interviewede oplever, at leverandørerne anvender miljø som en konkurrenceparameter, dog oplever en enkelt det modsatte.

Tilsyneladende afhænger opfattelsen af miljø som en konkurrenceparameter også af, hvor miljøinteresseret indkøberen er. Således er der en tendens til at indkøberne, der stiller miljøkrav, i højere grad oplever miljø som en konkurrenceparameter.

5.6.4 Centralisering af miljøvurderingerne

Flere af de interviewede, der anvender Indkøbs Services rammekontrakter, er positive over for Indkøbs Services arbejde med miljø. Der udtrykkes en holdning til, at det er fornuftigt at centralisere miljøarbejdet hos Indkøbs Service, da alle IT-indkøbere ikke kan være miljøspecialister.

En fortæller hvordan de kigger på miljøforhold, når de skal vælge en af Indkøbs Services leverandører. Indkøberen oplever det som en stor fordel, at forarbejdet med at stille miljøkrav er gjort af Indkøbs Service.

En indkøber udtrykker utilfredshed med, at rammeaftalerne ikke fornys oftere. Rammeaftaler inden for det IT-tekniske område skal være helt friske, for at hun har tillid til dem.

5.6.5 Forventninger til fremtiden

Mange af de interviewede indkøbere forventer, at miljøudviklingen inden for kontorelektronik vil fortsætte i en positiv retning. Forventningerne omhandler både deres egen indsats med at stille miljøkrav, men også at leverandørerne vil blive bedre til at imødekomme kravene. Et par af de interviewede udtrykker en forventning om, at miljøkrav er noget producenter og leverandører i fremtiden, automatisk vil tage hensyn til som en naturlig del af produktionen.

Der udtrykkes forventning om, at konkurrencen på miljø vil øges med tiden. Miljøhensyn er kommet for at blive, og den miljømæssige udvikling på området der allerede er sket, vil fortsætte.

En informant supplerer med et ønske om stærkere EU-regulering på området, fx gennem brug af afgifter så det ikke kan betale sig at producere de miljøbelastende produkter.