| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grøn elektronik i offentlige indkøb

6. Leverandørernes muligheder for at levere renere produkter

6.1 Baggrund og formål med spørgeskemaundersøgelsen

Forholdene hos leverandørerne og deres synspunkter er inddraget i denne undersøgelse af barriererne for indkøb af mindre miljøbelastende elektronik for at få et kendskab til i hvilken grad forhold på leverandørsiden bidrager til disse barrierer.

På leverandørsiden er der ligeledes foretaget en spørgeskemaundersøgelse med det formål at undersøge leverandørernes muligheder for at levere renere produkter, samt at undersøge indkøbernes efterspørgsel efter mindre miljøbelastende elektronik. Formålet er desuden at undersøge, om leverandører og indkøbere har forskellige opfattelser vedrørende indkøb og leverance af mere miljøvenlige kontorelektronikprodukter - opfattelser, der skaber barrierer for et indkøb.

I projektbeskrivelsen var der lagt op til, at spørgeskemaet til leverandørerne skulle udarbejdes ud fra informationer fra interview med enkelte leverandører. Der blev imidlertid valgt en fremgangsmåde med et samarbejde med IT-Brancheforeningen i stedet, da vi forventede en større svarprocent ved at samarbejde med branchen om selve udarbejdelsen af spørgeskemaet. IT-Brancheforeningen samt en leverandør fra IT-Brancheforeningens miljøudvalg deltog aktivt i udarbejdelsen af spørgeskemaet, og ITEKs miljøudvalg kommenterede spørgeskemaet.

Spørgeskemaet blev sendt ud til i alt 34 virksomheder, hvoraf 6 virksomheder svarede tilbage, at de ikke leverede til det offentlige, hvorfor spørgeskemaet ikke blev besvaret. Fra de resterende 28 leverandører indkom der i alt 8 spørgeskemabesvarelser retur - en svarprocent på ca. 28%. Der blev rykket telefonisk hos en del leverandører, men de meddelte, at de ikke havde tid til at besvare spørgeskemaet.

Der er derfor ikke foretaget statistikberegninger på de 8 indkomne spørgeskemaer, eller forsøgt at finde nogen korrelationer mellem eksempelvis leverandørens miljøarbejde og opfattelser af miljøforhold. Det er besvarelserne for få til. Der er dog alligevel forsøgt at udtrække nogle oplysninger og drage nogle konklusioner på baggrund af de indkomne spørgeskemaer. Det betyder imidlertid, at konklusionerne på spørgeskemaundersøgelsen ikke er dækkende for alle leverandører, men kun for et udsnit af markedet.

De indkomne besvarelser repræsenterer imidlertid både mindre og større virksomheder, samt både kendte og mindre kendte virksomheder på miljøområdet, hvorfor besvarelserne ser ud til at dække et forholdsvist bredt udsnit af markedet. Besvarelserne dækker også over både producenter, der leverer deres egne produkter, samt leverandører, der leverer flere forskellige produktmærker.

IT-Brancheforeningen har vurderet, at de leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer de mest toneangivende leverandører på markedet. Det viser sig også, at de indkomne besvarelser dækker over et salg af de mest udbredte elektronikmærker på markedet såsom: COMPAQ, Fujitsu-Siemens, IBM, Toshiba, HP, Océ, Canon, Kodak, Konica m.fl. Besvarelserne må således i nogen grad beskrive forholdene for disse elektronikmærker.

Dette betyder, at besvarelserne på nogle af de mere beskrivende punkter vil dække et forholdsvist bredt udsnit af markedet på trods af de kun 8 indkomne besvarelser. Det forventes således, at besvarelserne fra de 8 leverandører angående kendskabet til og brugen af de præsenterede værktøjer, samt kommunikationen med indkøberne, også vil være dækkende for et bredere udsnit af markedet. Derimod kan besvarelserne vedrørende de mere holdningsprægede spørgsmål, såsom holdningen til hvem der har ansvaret for miljøhensyn, ikke nødvendigvis forventes at være repræsentative for et større udsnit af markedet.

Ifølge spørgeskemaet til de offentlige IT-indkøbere (se kapitel 4) har en fast systemleverandør en betydning for indkøbet af elektronik hos 61% af indkøberne. 17% af indkøberne svarer, at en fast systemleverandør har en stor betydning, og 44% at en fast systemleverandør har en del betydning for deres indkøb. Idet de otte leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer en stor del af de mest udbredte elektronikmærker, forventes det også, at indkøbere køber ind hos disse leverandører. Da en stor del af indkøberne holder fast ved samme systemleverandør, må det således også forventes, at de otte leverandører repræsenterer et forholdsvist fast marked, og således har en god føling med indkøbernes krav til elektronikprodukter.

6.2 Konklusion

De i alt otte leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer både mindre og større virksomheder. Tilsammen sælger de otte virksomheder alle de i spørgeskemaet nævnte produktgrupper, dog med undtagelse af AV-udstyr. De fleste virksomheder sælger: printere, kopimaskiner, faxmaskiner, multifunktionsmaskiner og software. Tre virksomheder sælger også Pc'ere og skærme.

Hovedparten af leverandørerne sælger både til offentlige institutioner og private virksomheder, og halvdelen af leverandørerne har offentlige institutioner som deres største kunde. Kun en enkelt af de større leverandører har ikke nedskrevet en miljøpolitik, og halvdelen af leverandørerne har et certificeret miljøledelsessystem, eller er i gang med at etablere et. En enkelt af leverandørerne har ikke ladet deres personale uddanne i miljø, men er til gengæld i gang med at få deres virksomhed miljøcertificeret.

Der er en forholdsvis høj grad af fokus på miljø hos næsten alle de otte leverandører, der har besvaret spørgeskemaet. Af besvarelserne ses, at stort set alle leverandører arbejder med at reducere de i spørgeskemaet nævnte miljøbelastninger for deres kontorelektronikprodukter, det vil sige reduktion af energiforbrug, reduktion af materialeforbrug, reduktion af indhold af farlige/uønskede stoffer og at fremme genanvendelsesmuligheder. På et enkelt punkt skiller nogle leverandører sig ud, da det kun er halvdelen af leverandørerne, der har en tilbagetagningsordning, hvor kunderne kan levere brugt udstyr tilbage.

Leverandørerne er blevet spurgt om, hvor de mener ansvaret er placeret i forhold til at reducer miljøbelastningen i forbindelse med udvikling og fremstilling af kontorelektronik, ved indkøb og brug af kontorelektronik, samt ved tilbagetagning og bortskaffelse af kontorelektronik. De otte leverandørerne er enige om, at det er producenterne og deres underleverandører, der har det største ansvar i forbindelse med udvikling og fremstilling. Leverandørerne mener også, at både indkøbere og offentlige myndigheder har et ansvar for udvikling og fremstilling af miljøvenlig kontorelektronik. Vedrørende det at tage miljøhensyn ved indkøb og brug af kontorelektronik indikerer leverandørernes svar, at det største ansvar bør ligge hos indkøberne, men også sælgerne og de offentlige myndigheder har en del af ansvaret. Ansvaret for, at der tages miljøhensyn ved bortskaffelse, ligger hovedsageligt hos producenterne, men også hos de offentlige myndigheder og brugeren selv. Holdningerne hos disse otte leverandører er ikke nødvendigvis dækkende for holdningerne for de øvrige leverandører.

Generelt kender alle de adspurgte leverandører til miljømærkerne: Svanen, Blomsten og Blauer Engel. En leverandør bruger Svanen, og hele seks leverandører bruger Blauer Engel. Spørgsmålet er, hvorfor brugen af Svanen og Blomsten ikke er større, når alle leverandører sælger produkter, hvor der arbejdes på at forbedre miljøforhold så som: energiforbrug, materialforbrug, brug af uønskede stoffer og genanvendelsesmuligheder.

Enkelte leverandører blev kontaktet telefonisk for at få uddybet deres holdninger til miljømærkerne. Holdningen er, at et europæisk miljømærke foretrækkes, da det når et større marked. Da det for Blomsten i dag (medio 2000) kun er muligt at få miljømærkede Pc'ere og bærbare Pc'ere, er der således begrænsede muligheder for at bruge Blomsten på elektronikprodukter. Generelt oplyser leverandørerne, at et europæisk miljømærke efterspørges. Miljømærket Svanen kan derimod fås på langt flere elektronikprodukter (kopimaskiner, Pc'ere, printere og telefaxmaskiner), men Blauer Engel når i dag et større marked end Svanen, hvorfor leverandørerne foretrækker dette mærke fremfor Svanen. En leverandør oplyser desuden, at mange af deres produkter testes i Tyskland, hvorfor det er oplagt at gå efter Blauer Engel. En anden leverandør udtrykker sin bekymring mht. den lange behandlingstid for at opnå Svanen. Når markedsføringsperioden for elektronikprodukter ofte kun er seks måneder, er tre måneders behandlingstid alt for meget. En selvdeklaration som IT-Brancheforeningens miljødeklaration foretrækkes derfor generelt frem for miljømærkerne.

Stort set alle de otte leverandører anvender energimærket Energy Star, der har et stort marked. Kun en enkelt af de otte leverandører anvender energimærket GEA, men de fleste kender til det. En leverandør tilføjer, at hele miljøområdet bør vendes om, så det ikke er dem, der kan levere produkter, som lever op til miljømærkekravene, der skal betale for mærkningen. Der bør i stedet være en "straf" til dem, som ikke kan leve op til kravene.

Et par af leverandørerne tilføjer, at det er let at skaffe informationer fra modervirksomhed og underleverandører, når det vedrører internationale standarder, hvorimod det er meget sværere at skaffe informationer, der vedrører nationale krav. En leverandør angiver, at dette bl.a. er en af årsagerne til, at de hellere vil tilslutte sig en europæisk miljømærkningsordning frem for nationale ordninger.

Leverandørerne giver udtryk for, at de foretrækker miljødeklarationer frem for miljømærker. Dels fordi miljødeklarationerne efter leverandørernes mening giver mere brugbare oplysninger end miljømærker, og dels fordi der er færre omkostninger forbundet med at udarbejde miljødeklarationer for et produkt, end der er med at opnå miljømærkning for det. Næsten alle leverandører kan da også tilbyde IT-Brancheforeningens miljødeklaration for deres produkter.

Ifølge de otte leverandører efterspørger indkøberne imidlertid kun en gang imellem miljødeklarationer, hvorimod indkøberne ofte efterspørger både miljø- og energimærkede produkter.

Hovedparten af leverandørerne angiver, at de kender Miljøstyrelsens miljøvejledninger og enkelte angiver, at de også bruger dem i deres udviklingsarbejde. Leverandørerne finder dem også anvendelige, men oplever kun en gang imellem, at indkøberne anvender miljøvejledningerne i forbindelse med indkøb. Tre leverandører har aldrig set et spørgeskema fra Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Leverandørerne ser derimod ofte andre typer af spørgeskemaer fra indkøberne. Et generelt ønske fra leverandørerne er derfor, at indkøberne skal formulere deres krav så ensartede som muligt, så de også sparer tid ved behandlingen af spørgsmålene. En leverandør foreslår, at der kan tages udgangspunkt i IT-Brancheforeningens miljødeklarationer eller i de største internationale deklarationer og mærker.

Svarene fra de otte leverandører viser, at indkøberne giver miljøforhold samme vægt som andre forhold ved indkøb af skærme og kopimaskiner, hvorimod der for andre produkttyper lægges mindre vægt på miljø fra indkøbernes side. Til gengæld stiller de offentlige indkøbere, ifølge leverandørerne, både flere og strengere miljøkrav end private indkøbere, og de gør det oftere end private indkøbere.

Halvdelen af leverandørerne mener, at de har for lidt dialog med kunderne om bl.a. miljøspørgsmål ved tilbudsgivning. Dette kan muligvis hænge sammen med, at leverandørerne mener, at deres sælgere mangler både interesse for miljøaspekter og mangler kvalifikationer til at informere om miljø.

Om fremtiden skriver de otte leverandører, at de forventer flere og strengere miljøkrav til kontorelektronik. Enkelte leverandører forventer, at kravene bliver mere standardiserede, eksempelvis via IT-Brancheforeningens miljødeklarationer. Standardiserede krav vil gøre produkterne mere sammenlignelige, hvorved der opnås en øget konkurrence, der kan fremme udviklingen af mere miljøvenlige elektronikprodukter.

6.3 Gennemgang af resultater af spørgeskemaundersøgelsen

6.3.1 Karakteristik af leverandørerne og deres produkter

De otte leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, er alle store eller mellemstore virksomheder, der har fra 50 til mere end 500 ansatte. Virksomhederne, der har besvaret spørgeskemaet, er jævnt fordelt med hensyn til størrelse inden for dette interval. Besvarelserne dækker også over både producenter, der leverer deres egne produkter (5 besvarelser), samt leverandører, der leverer flere forskellige produktmærker (3 besvarelser).

Tabel 6.1
Antal fuldtidsansatte i virksomheden

Spørgeskemaet har været sendt til den miljøansvarlige i virksomheden, så det er typisk miljøchefen, kvalitetschefen eller den logistikansvarlige, der har besvaret spørgeskemaet.

Tabel 6.2
Produkter/produktgrupper, der sælges af virksomheden

Tilsammen sælger de otte virksomheder alle de i spørgeskemaet nævnte produktgrupper (Pc’er, skærme, kopimaskiner, printere, faxmaskiner, multifunktionsmaskiner, tilbehør, software og andre elektronikprodukter), dog med undtagelse af AV-udstyr. De fleste virksomheder sælger printere, kopimaskiner, faxmaskiner, multifunktionsmaskiner og software. Tre virksomheder sælger også Pc’er og skærme. De indkomne besvarelser dækker over et salg af de mest udbredte elektronikmærker på markedet såsom: COMPAQ, Fujitsu-Siemens, IBM, Toshiba, HP, Océ, Canon, Kodak, Konica m.fl.

Hovedparten af de leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, sælger både til offentlige institutioner og private virksomheder. Halvdelen har offentlige institutioner som deres største kunde, og den anden halvdel har private virksomheder som deres største kunde.

For tre af leverandørernes vedkommende foregår salget bl.a. via IndkøbsService’s rammekontrakter, men dog ikke udelukkende herigennem. For de resterende leverandører er det kun en meget lille procentdel af salget, der foregår via Indkøbs Services rammekontrakter, hvis der overhovedet foregår et salg herigennem.

Tabel 6.3
Hvor godt passer følgende udsagn om forskellige kundetyper på Jeres virksomhed?

6.3.2 Leverandørernes generelle miljøforhold

Af de otte leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, er det kun en enkelt virksomhed, der ikke har nedskrevet en miljøpolitik. Dette er en af de største virksomheder.

Tabel 6.4
Har virksomheden nedskrevet en miljøpolitik?

Af de syv leverandører, der har nedskrevet en miljøpolitik, er tre virksomheder miljøcertificeret efter EMAS eller ISO14001. En virksomhed arbejder desuden på at blive miljøcertificeret.

Tabel 6.5
Er virksomheden miljøcertificeret efter EMAS eller ISO 14001?

Det er således halvdelen af leverandørerne, der gennem deres miljøledelsessystem viser, at de arbejder aktivt med miljøforhold. Stort set alle leverandører har haft en del af virksomhedens personale på forskellige kurser om miljø eller anden form for miljøuddannelse. De fleste virksomheder har benyttet sig af interne kurser, miljøkonferencer og seminarer, samt temadage omkring relevante miljøemner. Det er kun en enkelt af de mindste virksomheder, der generelt svarer nej til spørgsmålet om uddannelse inden for miljø. I denne virksomhed har ingen deltaget i kurser inden for miljøområdet, men de er til gengæld i gang med at få virksomheden miljøcertificeret.

Tabel 6.6
Har en del af virksomhedens personale deltaget i nogen af de følgende typer miljøuddannelse?

Det ser således ud til, at alle otte leverandører arbejder med miljøforhold på en eller anden måde. Halvdelen af leverandørerne arbejder måske lidt mere aktivt med miljøforhold, hvis man anser en miljøcertificering for at være ensbetydende med et aktivt miljøarbejde.

6.3.3 Kendskab til og brug af værktøjer til vurdering af produkters miljøforhold

6.3.3.1 Kendskab til værktøjerne

Leverandørerne er blevet spurgt om deres kendskab til forskellige værktøjer til vurdering af produkters miljøforhold, såsom miljø- og energimærker. Generelt kender alle otte leverandører de to miljømærker Svanen og Blomsten, men hovedparten af leverandørerne svarer også, at de bruger miljømærket Blauer Engel. Der er flere af leverandørerne, der har Blauer Engel, på de produkter de sælger, og en enkelt leverandør har et Svanemærket produkt. En af de mindste virksomheder har derimod ikke kendskab til det europæiske miljømærke Blomsten, og en enkelt virksomhed kender ikke til Blauer Engel.

Energimærket Energy Star kender alle otte leverandører, og hovedparten af dem sælger også produkter, der er mærket med Energy Star. Energimærket GEA er der derimod ikke den samme anvendelse af, selvom de fleste af leverandører dog kender det.

Tabel 6.7
Hvilket kendskab har virksomheden til følgende værktøjer?

Med hensyn til det svenske TCO-mærke er der en blandet besvarelse. To virksomheder bruger det, tre virksomheder kender til det, og to virksomheder kender ikke mærket. Det samme gælder for Miljøstyrens miljøvejledninger, hvor to virksomheder ikke kender til dem. De to virksomheder er henholdsvis en af de små og en af de store virksomheder. De resterende seks leverandører kender til miljøvejledningerne, og tre svarer desuden, at de bruger kravene i værktøjet i forbindelse med fremstilling og udvikling af virksomhedens egne produkter.

Alle otte leverandører kender IT-Brancheforeningens miljødeklarationer og halvdelen af leverandørerne svarer, at de bruger dem i forbindelse med fremstilling og udvikling af deres produkter.

6.3.3.2 Holdning til værktøjernes anvendelighed

Af de listede værktøjer mener de otte leverandører, at de mest anvendelige værktøjer, det vil sige værktøjer, der reelt medvirker til at reducere miljøbelastningen i forbindelse med fremstilling og brug af kontorelektronik, er energimærket Energy Star, miljømærket Blauer Engel, og IT-Brancheforeningens miljødeklarationer. Her har halvdelen af leverandørerne svaret, at værktøjerne er "meget anvendelige". Dette hænger selvfølgelig også sammen med, at det er de værktøjer som leverandørerne benytter sig af.

Med hensyn til miljømærkerne Svanen og Blomsten er cirka halvdelen af leverandørerne enige om, at disse miljømærker er anvendelige. En enkelt virksomhed mener, at begge mærker er meget anvendelige. En enkelt leverandør mener ikke, at Svanen er anvendelig. Dette skyldes, at leverandøren er fortaler for et mere fælles miljømærke som det europæiske miljømærke Blomsten.

Enkelte leverandører blev kontaktet telefonisk for at få uddybet deres holdninger til miljømærkerne. Holdningen er, at et europæisk miljømærke foretrækkes, da det når et større marked. Da det for Blomsten i dag (medio 2000) kun er muligt at få miljømærket Pc'ere og bærbare Pc'ere, er der således begrænsede muligheder for at bruge Blomsten på elektronikprodukter. Miljømærket Svanen kan derimod fås på langt flere elektronikprodukter (kopimaskiner, Pc'ere, printere og telefaxmaskiner). Blauer Engel når imidlertid i dag et større marked end Svanen, hvorfor leverandørerne foretrækker dette mærke fremfor Svanen. En leverandør oplyser desuden, at mange af deres produkter testes i Tyskland, hvorfor det er oplagt at gå efter Blauer Engel. En anden leverandør udtrykker sin bekymring mht. den lange behandlingstid for at opnå Svanen. Når markedsføringsperioden for elektronikprodukter ofte kun er seks måneder, er tre måneders behandlingstid alt for meget.

Hovedparten af besvarelserne viser, at Energimærket GEA anses for anvendeligt. Der er imidlertid også nogle leverandører, der ikke havde kendskab til det, og derfor heller ikke har besvaret spørgsmålet vedrørende anvendelighed.

Tabel 6.8
Hvad er virksomhedens holdning til anvendeligheden af disse værktøjer?

Med hensyn til det svenske TCO-mærke er der meget blandede besvarelser. Fem af leverandørerne har kendskab til mærket, men holdninger om mærket strækker sig fra "meget anvendeligt" og "anvendeligt" for de leverandører, der har mærket på deres produkter til "kun lidt anvendeligt" for den leverandør, der ikke har mærket på produkterne.

Hovedparten af leverandørerne mener, at Miljøstyrelsens miljøvejledninger er anvendelige i forbindelse med at reducere miljøbelastningen ved fremstilling og brug af kontorelektronik, og tre leverandører anvender da også vejledningerne.

6.3.3.3 Leverandørernes salg af mærkede produkter

Som det ses af tabel 6.9 er Blauer Engel meget udbredt blandt de otte leverandører. For alle produktgrupper er der leverandører, der sælger produkter mærket med Blauer Engel, og for en del af produktgrupperne er det op mod halvdelen af leverandørerne, der sælger produkter med Blauer Engel.

Kun en enkelt leverandør sælger Svanemærkede Pc'er og tre leverandører sælger TCO-mærkede skærme.

Tabel 6.9
Tilbyder virksomheden nogen af de følgende produkter med et eller flere af de nævnte miljømærker?

For energimærker gælder ligeledes, at der for alle produktgrupper er leverandører, der sælger produkter med ét energimærke. Energimærket er i alle tilfælde Energy Star. For en stor del af produktgrupperne er der også her op imod halvdelen af leverandørerne, der sælger energimærkede produkter.

Tabel 6.10
Tilbyder virksomheden nogen af de følgende produkter med et eller flere af de nævnte energimærker?

Besvarelserne viser således, at leverandørerne stort set kun bruger energimærket Energy Star og miljømærket Blauer Engel. Leverandørerne er mere positive overfor Blauer Engels anvendelighed end Svanens og Blomstens. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at der er et større marked for Blauer Engel end for eksempel Svanen.

Man kan undre sig over, hvorfor der ikke er flere leverandører, der også har miljømærket Svanen, når de har Blauer Engel. For printere stilles der for eksempel de samme krav til udledninger fra maskinen i Blauer Engel og i Svanen. For kopimaskiner stilles der derimod lidt skrappere krav i Svanen end i Blauer Engel. En sandsynlig årsag til at Blauer Engel foretrækkes kan være, at udgiften ved at opnå licens til brug af Svanen efter leverandørernes mening ikke opvejes af den potentielle indtjening.

Ved telefonisk kontakt til enkelte af leverandørerne viser det sig, at Blauer Engel foretrækkes fremfor Svanen primært på grund af det større marked, der kan nås med Blauer Engel, men også fordi behandlingstiden for at opnå Svanen er for lang. En leverandør oplyser, at der er for store omkostninger forbundet med at skulle gå efter flere miljømærker (både mht. pris og tid), hvorfor der prioriteres. Generelt er de adspurgte leverandører enige om, at hvis det europæiske miljømærke var et reelt alternativ, ville dette blive brugt.

6.3.3.4 Tilbudte ydelser ved salg af produkter

Tabel 6.11
Tilbyder virksomheden produkter med miljødeklarationer i henhold til IT-Brancheforeningens standard?

Af besvarelserne (Tabel 6.11) ses det, at stort set alle leverandører tilbyder IT-Brancheforeningens miljødeklaration, for de produkter de sælger. Kun for skærme og faxmaskiner er der en enkelt leverandør (dog ikke den samme), der ikke tilbyder IT-Brancheforeningens miljødeklaration.

Af spørgeskemaet fremgår det generelt, at de otte leverandører foretrækker miljødeklarationer fremfor eksempelvis miljømærker. Enkelte leverandører blev kontaktet telefonisk for at få uddybet dette spørgsmål. En leverandør oplyser, at miljødeklarationerne foretrækkes fremfor miljømærker, da det er langt hurtigere og billigere med en selvdeklaration.

Tabel 6.12
Tilbyder virksomheden nogen af de følgende ydelser i forbindelse med køb af virksomhedens produkter?

Langt størstedelen af leverandørerne tilbyder også andre ydelser i forbindelse med salg af deres produkter. De fleste tilbyder rådgivning om miljørigtig brug af produkterne, herunder rigtig indstilling af energisparefunktioner ved levering af produkterne. Seks leverandører tilbyder oparbejdning af udtjente produkter, og fem leverandører tilbyder tilbagetagning af produkter uanset mærke, returordning for brugte komponenter, samt vejledning om hvordan kontormaskinerne skal placeres af hensyn til arbejdsmiljøet. Der er en enkelt af de meget store virksomheder, der ikke tilbyder nogen af de nævnte ydelser i forbindelse med køb.

6.3.4 Leverandørernes holdninger til miljø

Leverandørerne er blevet spurgt om, hvor de mener ansvaret for forskellige aktører er placeret i forhold til at udvikle og fremstille miljøvenlig kontorelektronik, at indkøbe og bruge kontorelektronik samt at tilbagetage og bortskaffe kontorelektronik. Svarene på disse spørgsmål er noteret i Tabel 6.13 til Tabel 6.15.

Tabel 6.13
1 Hvor stort et ansvar mener du, at de følgende aktører har i forhold til at udvikle og fremstille mere miljøvenlig kontorelektronik?

Tabel 6.14
Hvor stort et ansvar mener du, at de følgende aktører har for, at der tages miljøhensyn ved indkøb og brug af kontorelektronik?

Tabel 6.15
Hvor stort et ansvar mener du, at de følgende aktører har, for at der tages miljøhensyn ved tilbagetagning og bortskaffelse af kontorelektronik?

De otte leverandører er enige om, at producenterne har det største ansvar i forbindelse med udvikling og fremstilling af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Halvdelen af leverandørerne mener også, at underleverandøren har et stort ansvar i forbindelse med udvikling og fremstilling af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Tre leverandører mener imidlertid, at det ikke er underleverandøren, men producenten alene, der har det overordnede ansvar for udvikling og fremstilling.

Det er værd at bemærke, at de otte leverandører mener, at både indkøbere og offentlige myndigheder har et ansvar i forbindelse med udvikling og fremstilling af mindre miljøbelastende kontorelektronik. Svarene indikerer, at de offentlige myndigheder har et større ansvar end indkøberen. Leverandørerne udpeger formentlig indkøbere i kraft af, at de skal efterspørge mindre miljøbelastende elektronik, så producenterne også bliver nødt til at fremstille det, og de offentlige myndigheder fordi de skal udstikke retningslinjer for, hvad der er "god og dårlig" produktion/produkter.

Enkelte leverandører mener også, at producenterne har et stort ansvar for at tage miljøhensyn ved indkøb og brug af kontorelektronik. Hovedparten af leverandørerne mener imidlertid, at det største ansvar ligger hos indkøberne, og en del af ansvaret ligger hos sælgerne. Brugere og offentlige myndigheder har også et stort ansvar for, at der tages miljøhensyn ved indkøb af kontorelektronik.

Ansvaret for, at der tages miljøhensyn ved tilbagetagning og bortskaffelse af kontorelektronik, mener leverandørerne hovedsageligt ligger hos producenterne, men også hos de offentlige myndigheder. Stort set alle leverandører mener dog også, at brugerne selv har noget af ansvaret for miljøhensyn ved bortskaffelse af produkterne.

Tabel 6.16
Arbejder virksomheden (evt. dens leverandører) med nogen/nogle af de følgende målsætninger i Jeres produktudvikling?

Leverandørerne blev spurgt om, indenfor hvilke specifikke miljøforhold de arbejder med at reducere miljøbelastningen fra kontorelektronikprodukterne. Af svarene i Tabel 6.16 ses, at stort set alle de otte leverandører arbejder med de nævnte målsætninger. Der er kun et enkelt forhold, der skiller sig ud. Det er kun halvdelen af leverandørerne, der har en tilbagetagningsordning, hvor kunderne skal kunne levere brugt udstyr tilbage. Det vil sige, at leverandører/producenter generelt arbejder på at forbedre miljøforholdene ved deres produkter.

Når så mange af de adspurgte leverandører arbejder på at forbedre miljøforholdene ved deres produkter, bør det også være muligt for leverandørerne at leve op til kravene til miljømærkerne. Der må derfor være andre årsager til, at der er så få leverandører, der anvender miljømærkerne Svanen og Blomsten. For Blomsten er det i dag (medio 2000) blot muligt at miljømærke Pc'ere og bærbare Pc'ere, og der er således begrænsede muligheder for at få Blomsten på elektronikprodukter. Svanen kan derimod opnås på langt flere elektronikprodukter (kopimaskiner, Pc'ere, printere og faxmaskiner), men er stadig ikke særlig udbredt. Ved telefonisk kontakt til enkelte leverandører oplyser disse, at Blauer Engel foretrækkes i dag fremfor Svanen, da den når et større marked. Desuden foretrækkes Blauer Engel fremfor Svanen på grund af den forholdsvis lange behandlingstid for Svanen.

6.3.4.1 Leverandørernes holdninger til miljøinformation

De otte leverandører har forskellige holdninger til, om den miljøinformation, de oplyser om et produkt, skal være kontrolleret af uafhængig instans. To leverandører svarer helt klart ja til kontrol fra uafhængig instans, to leverandører er mest enige i dette, hvorimod andre leverandører er mest uenige i dette udsagn. Leverandørerne er dog enige om, at miljøinformationerne skal være så enkle som mulige.

Selvom besvarelserne viser, at leverandørerne er mere positive over for miljødeklarationer, mener halvdelen dog stadig, at kriterierne for miljømærkerne sikrer et højt miljømæssigt niveau for produkterne. Der er dog uenighed på dette punkt, da tre leverandører ikke er helt enige i dette. Leverandørerne er dog generelt enige i, at kravene til miljømærkerne ikke er for lempelige.

En leverandør tilføjer, at hele miljøområdet bør vendes om, så det ikke er dem, der kan levere produkter, der lever op til miljømærkekravene, der skal betale for mærkningen. Der bør i stedet være en "straf" til dem, der ikke kan leve op til kravene.

Tabel 6.17
Hvor enig er du som leverandør i følgende udsagn?

Det er kun få af de otte leverandører, der har svaret på spørgsmålene vedrørende behandlingstid og arbejdstiden i forbindelse med udarbejdelse af miljømærkeansøgning. Dette kan hænge sammen med, at kun en enkelt af leverandørerne sælger produkter, der er miljømærket med Svanen. For de to til tre leverandører, der har svaret, er tendensen ikke klar, da der er både positive og negative tilkendegivelser.

6.3.5 Kommunikation mellem producent/leverandør og offentlige indkøbere

6.3.5.1 Relevans af miljøspørgsmål ved udbud

Leverandørerne blev i spørgeskemaet bedt om at svare på, hvilke spørgsmål om miljøforhold, de mener, der er relevante for indkøberne at stille til leverandørerne i forbindelse med et udbud. Spørgsmålene vedrører bl.a. leverandørernes miljøpolitik, miljøarbejde og om der kan leveres mærkede produkter (miljø-, energi- eller TCO-mærke eller ITBs miljødeklaration).

De otte leverandører er generelt uenige. Nogen leverandører mener, at alle de listede spørgsmål er meget relevante at stille i forbindelse med udbud, hvorimod andre leverandører har mere nuancerede holdninger, og anser enkelte spørgsmål for irrelevante i forbindelse med udbud.

Tabel 6.18
Hvor relevant synes, du det er at inddrage disse spørgsmål i et udbud?

De spørgsmål der er størst enighed om, er spørgsmålene vedrørende leverandørens miljøpolitik, og om leverandøren kan tilbyde miljømæssig rådgivning ved køb, installation og brug af produkterne. Her er leverandørerne stort set enige om, at disse spørgsmål er relevante eller meget relevante i forbindelse med udbud.

Vedrørende spørgsmålene om, hvorvidt leverandørerne kan levere miljø- og energimærkede produkter, mener de fleste leverandører, at det er meget relevante eller relevante spørgsmål. En enkelt leverandør anser dem dog kun for lidt relevante i forbindelse med udbud. Denne leverandør mener i stedet, at det er meget relevant at spørge til IT-Brancheforeningens Miljødeklarationer.

Svarene skal ses i forhold til udbudet af miljø- og energimærker hos leverandørerne. Stort set alle leverandører tilbyder produkter med Energy Star, og de fleste leverandører kan også tilbyde produkter med mærket Blauer Engel. Der er derimod kun en enkelt leverandør, der tilbyder produkter med Svanen, og ingen, der tilbyder produkter med Blomsten.

Man kan undre sig over, hvorfor der ikke er flere af de otte leverandører, der anvender miljømærkerne Svanen og Blomsten, når de mener, at det er relevant at spørge til miljømærker i et udbud. Blomsten er naturligt begrænset i de begrænsede muligheder for at miljømærke elektronikprodukter. Svanen giver derimod langt større muligheder for elektronikprodukter. Ved telefonisk kontakt til enkelte leverandører oplyser disse, at Blauer Engel i dag foretrækkes fremfor Svanen primært pga. det større marked for Blauer Engel. Nogle af leverandørerne har således haft Blauer Engel i tankerne, når de har svaret, at det er meget relevant eller relevant for indkøberne at spørge til miljømærker. En leverandør har dog også haft Blomsten i tankerne, i håb om at dette mærke bliver mere udbredt (udvikles flere kriteriesæt).

Der er delte meninger om IT-Brancheforeningens miljødeklarationer, da svarene er både "meget relevant", "relevant" og "lidt relevant". Dette gælder også for TCO-mærket, da enkelte anser det for meget relevant at spørge om ved et køb, hvorimod andre finder det irrelevant.

6.3.5.2 Miljøkrav fra offentlige indkøbere

Besvarelserne viser, at leverandørerne ofte oplever, at offentlige indkøbere stiller miljøkrav i forbindelse med indkøb af forskellige produkttyper. Der er kun en enkelt leverandør, der har svaret, at indkøberne stiller miljøkrav "en gang i mellem" for en enkelt produktgruppe. Ellers er svaret, at der som regel eller ofte stilles krav om miljøforhold fra de offentlige inkøberes side. For de otte leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, er de produkttyper, der oftest stilles miljøkrav til,: kopimaskiner, printere, multifunktionsmaskiner, faxmaskiner, skærme og tilbehør.

Tabel 6.19
Hvor ofte oplever I, at offentlige indkøbere stiller miljøkrav i forbindelse med køb af de følgende produkttyper?

Besvarelserne viser, at de miljøkrav, leverandørerne støder på fra indkøbernes side, oftest er krav til energimærker, miljømærker og krav til livscyklusvurdering af produktet. Kun en gang i mellem oplever leverandørerne, at der bliver stillet krav vedrørende miljødeklaration for produktet. Med hensyn til krav om miljøcertificering eller krav om miljørigtig installation ved køb er der meget blandede besvarelser.

En væsentlig information er, at seks af leverandørerne kun en gang i mellem eller aldrig ser et spørgeskema fra Miljøstyrelsens miljøvejledninger til offentlige indkøbere. Kun en enkelt leverandør svarer, at de ofte ser et spørgeskema fra Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Dette kan give en indikation af hvor ofte (eller hvor sjældent), de offentlige indkøbere anvender Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Svarene fra de otte leverandører er kun en indikation, da de kun repræsenterer en mindre del af markedet (ca. 25%), selvom de mest toneangivende leverandører er repræsenteret blandt besvarelserne. Besvarelserne her matcher dog nogenlunde med spørgeskemaundersøgelsen for de offentlige indkøbere (se kapitel 4), der viser, at 46% af indkøberne ikke kender til Miljøstyrelsens Miljøvejledninger. Af de resterende 54% er det kun 17% af indkøberne, der har anvendt Miljøvejledningerne, hvorimod 37% kender til Miljøvejledningerne uden at anvende dem.

Tabel 6.20
Hvor ofte oplever I, at offentlige indkøbere fremsætter krav eller ønske om de følgende miljømærker og miljødokumentation?

En enkelt leverandør angiver, at de ofte ser spørgeskemaerne fra Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Tre leverandører angiver, at de en gang i mellem ser spørgeskemaerne fra indkøberne, og tre leverandører angiver, at de aldrig ser spørgeskemaerne fra Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Der er ingen sammenhæng med størrelsen af virksomheden, da to af de større leverandører på markedet har forskellige oplevelser af indkøbernes brug af Miljøstyrelsens miljøvejledninger. En leverandør ser spørgeskemaerne ofte, hvorimod den anden aldrig har set spørgeskemaerne. Leverandørerne ser derimod oftere andre typer af spørgeskemaer.

Selvom indkøberne ofte stiller miljøkrav, oplever fire til fem af leverandørerne, at indkøberne enten lægger samme eller mindre vægt på miljøforhold ved indkøb sammenlignet med andre forhold som pris, ydelse eller service. Der er dog forskelle afhængig af produkttype. For kopimaskiner oplever leverandørerne den største vægt på miljøforhold. Her har fire leverandører oplevet, at miljøforhold har samme vægt som andre forhold, og en enkelt leverandør har oplevet, at der er størst vægt på miljøforhold. For skærme opleves ligeledes, at der oftest er samme vægt på miljøforhold som andre forhold ved indkøb.

For Pc’er opleves både, at der er samme vægt på miljøforhold som andre parametre, og at der slet ingen vægt er på miljøforhold ved indkøb. For de øvrige produkttyper oplever leverandørerne hyppigst, at indkøberne lægger mindre vægt på miljø i forhold til andre parametre i forbindelse med indkøb. Disse besvarelser er imidlertid usikre, da det kun er tre til fem af de otte leverandører, der har besvaret disse spørgsmål.

Tabel 6.21
Hvordan oplever virksomheden, at offentlige indkøbere vægter miljøforhold overfor andre forhold ved køb af de følgende produkter?

De otte leverandører er enige i, at de offentlige indkøbere oftere stiller miljøkrav end private indkøbere, og at de offentlige indkøbere stiller flere miljøkrav end private indkøbere. Hovedparten af leverandørerne mener også, at de offentlige indkøbere stiller strengere krav end private indkøbere. Der er dog to leverandører, der ikke oplever dette.

De otte leverandører er klart enige i, at forskellige offentlige indkøbere stiller forskellige miljøkrav, hvilket også udmønter sig i, at hovedparten af leverandørerne mener, at der mangler metoder til at foretage en nem og overskuelig miljøvurdering af kontorelektronik. Et ønske fra leverandørerne er således, at indkøberne skal formulere deres spørgsmål så ensartet som muligt, også for at spare tid ved behandlingen af spørgsmålene. Eventuelt ved at tage udgangspunkt i IT-Brancheforeningens miljødeklarationer eller ved at relatere spørgsmålene til de største (og internationale) deklarationer og mærker. Et ønske er desuden, at indkøberne bliver udstyret med en kort og præcis vejledning om, hvilke spørgsmål, der bør stilles i forbindelse med indkøb.

Man skulle mene, at brug af Miljøstyrelsens miljøvejledninger vil sikre, at indkøberne stiller ensartede miljøspørgsmål. Besvarelserne viser imidlertid, at leverandørerne oplever, at indkøberne oftere anvender andre former for spørgeskemaer end Miljøstyrelsens miljøvejledninger, hvorfor det er forståeligt, at leverandørerne ønsker mere ensartede spørgsmål.

Tabel 6.22
I hvor høj grad passer de følgende udsagn om offentlige indkøberes miljøkrav på erfaringer i Jeres virksomhed?

Fire leverandører mener, at de offentlige indkøbere stiller miljøkrav, der er svære at opfylde. Fem leverandører mener, at de offentlige indkøbere stiller upræcise miljøkrav. Nogle få af leverandørerne mener, at indkøberne har svært ved at vurdere miljøinformationen fra leverandørerne.

Besvarelserne viser dog generelt, at leverandørerne mener, at indkøberne stiller nogle væsentlige miljøkrav, og at de miljøkrav der stilles, er et udtryk for hele institutionens holdning. Enkelte leverandører oplever derimod, at de offentlige indkøberes krav er mere personlige end et udtryk for hele institutionens holdning.

6.3.5.3 Leverandørernes muligheder for at levere miljøinformation

En væsentlig parameter er, om leverandørerne mener, at de har tid nok til at besvare spørgsmål fra indkøbere vedrørende produkternes miljøforhold. Her er der forskellige meninger, da tre af leverandørerne mener, at de mangler tid til at besvare miljøspørgsmål, hvorimod fem leverandører mener, at de har den tid, der skal til. Virksomhedens størrelse viser sig ikke at have nogen sammenhæng med besvarelsen. Halvdelen af leverandørerne siger desuden, at de har for lidt dialog med kunderne om bl.a. miljøspørgsmål ved tilbudsgivning. Dette kan hænge sammen med, at nogle indkøbere vægter miljø lavere end andre forhold såsom pris og leveringsbetingelser, men det hænger også helt klart sammen med, at nogle af leverandørerne mener, at deres sælgere både mangler interesse for miljøaspekter og kvalifikationer til at informere om miljø.

Generelt mener leverandørerne ikke, at der er de store problemer med at skaffe miljøinformationer fra hverken modervirksomheden eller fra underleverandører. Det afhænger imidlertid af typen af informationer. Et par leverandører tilføjer, at det er let at skaffe informationer, der vedrører internationale standarder, hvorimod det er meget vanskeligere at skaffe informationer, der vedrører nationale krav. En leverandør angiver, at dette bl.a. er en af årsagerne til, at de hellere vil tilslutte sig en europæisk miljømærkeordning fremfor nationale ordninger.

Tabel 6.23
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn, der kan gøre det svært at levere den miljøinformation de offentlige indkøbere ønsker?

Besvarelserne viser, at hovedparten af leverandørerne mener, der mangler metoder til at foretage en nem og overskuelig miljøvurdering af kontorelektronik. De fleste leverandører mener også, at der mangler simple standardiserede dataformater eller edb-programmer til at håndtere miljøinformationerne om produkterne. En leverandør uddyber dette svar med en bemærkning om, at Indkøbs Service har været godt på vej med standardiserede metoder til vurdering af miljøbelastning ved tilbudte produkter, men metoden skal indeholde et bredere spektrum af krav. Andre leverandører mener, at der bør være større ensartethed dels ved tilbud men også ved feedback fra kunderne til leverandørerne.

Mange af leverandørerne kan også tilslutte sig holdningen om, at der mangler standardiserede betingelser for brug af materialer i kontorelektronikprodukterne. En leverandør efterspørger flere EU-godkendte metoder inden for eksempelvis produktudvikling med fokus på miljø.

Et ønske fra en af leverandørerne er, at det ved udbud er tydeligt, hvilke krav der vil blive prioriteret. Årsagen er, at det er dyrt som leverandør at byde på et udbud, hvor man tror at miljøet er i fokus, og så blive droppet på grund af vægtningen af miljøforholdene.

Om fremtiden skriver de otte leverandører, at de i fremtiden forventer flere og strengere miljøkrav til kontorelektronik. Enkelte leverandører forventer, at kravene bliver mere standardiserede, eksempelvis via IT-Brancheforeningens miljødeklarationer. Standardiserede krav vil gøre produkterne mere sammenlignelige, hvorved der opnås en øget konkurrence, der kan fremme udviklingen af mere miljøvenlige elektronikprodukter.

En enkelt leverandør fremhæver, at det offentliges pres på priserne er en af de væsentligste årsager til, at der ikke bliver nok penge til forskning og udvikling i miljø og dermed mere miljøvenlige produkter.