| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik – fra viden til handling

5. Endeligt udkast til en simpel miljødeklaration og brugervejledninger

I dette kapitel foreslås en simpel miljødeklaration for forbrugerelektronik og tilhørende brugervejledningerne til forbruger og producent. Miljødeklarationen er en del af et beslutningsgrundlag for Elektronikpanelet om, hvorvidt der skal gennemføres en beta-test indenfor et egnet segment indenfor forbrugerelektronikområdet.

Der gives desuden anvisninger på, hvordan forbrugeren skal forstå miljødeklarationen og hvordan producenten skal udfylde den. Begge vejledningerne er indsat så de kan tages ud og forstås uafhængigt af rapporten.

Miljødeklarationen og vejledningerne blev sendt til høring (2. høring) hos forskellige interessenter bestående af følgegruppen samt producenter, brancheforeninger og forbrugerorganisationer. Disse var udover følgegruppen Compaq, FDB, en journalist, Hifiklubben, AudioNord og Dansk Varefakta.

Formålet med høringen var at få kommentarer til valg af parametre, miljødeklarationen og brugervejledningernes udformning. Til hjælp for Elektronikpanelets beslutningsgrundlag om, hvorvidt der skal gennemføres en beta-test indenfor et egnet segment indenfor forbrugerelektronikområdet bringes kommentarerne i dette kapitel efter figur 5.1.

5.1 Den simple miljødeklaration for forbrugerelektronik

Anden høringsrundes kommentarer var generelt positive, når det drejede sig om miljødeklarationens udformning. Den blev opfattet som logisk og overskueligt opbygget og med en informationsmængde, der er tilstrækkelig for forbrugeren. Valget af parametre blev opfattet som relevant. Der var dog både positive og negative kommentarer til deres indhold.

Nedenstående miljødeklaration for forbrugerelektronik viser det forslag, der blev sendt ud til 2. høringsrunde. Kun sproglige rettelser er medtaget, mens de mere substantielle kommentarer kan læses senere i kapitlet.

Figur 5.1.
Eksempel på miljødeklaration for forbrugerelektronik.

5.1.1 Kommentarer til deklarationen

Selve miljødeklarationen opfattes som let forståelig og med et præcist sprog af høringsgruppens medlemmer. Den er overskueligt opbygget og mængden af information virker tilstrækkelig, især når de gode råd nederst i miljødeklaration er taget med.

Produktets levetid bør angives i miljødeklarationen, da produktets miljøegenskaber afhænger af denne. Det er en mangel, at forslaget ikke medtager produktets brugsegenskaber. Dette kan blive en væsentlig barriere for brugen af miljødeklarationer. Forbrugeren vil prioritere dette langt højere end miljøspørgsmålet.

Energiforbrug oplyst som effektforbruget i drift og standby er overkommelige og relevante oplysninger at medtage i miljødeklarationen og er samtidig nemme at skaffe. Dog skal effektforbruget i drift og i standby defineres nærmere, da der ikke findes en fast standard for dette. F.eks. oplyser producenterne et driftforbrug for samme produkttyper ud fra, om det står tændt, eller når det spiller med forskellige udgangseffekter. Den samme PC kan have forskellige standby funktioner med forskellige effektforbrug.

Det skal fremhæves både i vejledningerne og i skemaet og brugsanvisningerne til skemaet, at hvis apparatet ikke kan afbrydes, så skal man se på standby (eller sleep) effektforbruget.

Forbrugerne vil finde parameteren Uønskede stoffer relevant og forståelig. At opgøre tilstedeværelsen af et indhold som JA eller NEJ kan medføre, at parameteren på sigt bliver noget forbrugeren overser i sit valg af produkt. I dag er der nogle af de nævnte uønskede stoffer i hjælpeskemaet, hvor der ikke er tekniske eller financielle alternativer, som kan medføre, at et JA ændres til et NEJ, hvilket vil resultere i et samlet JA i miljødeklarationen. Dette kan f.eks. medføre, at stort set alle TV apparater på markedet får prædikatet, at de indeholder uønskede stoffer, og at folk derfor ikke forholder sig til punktet i miljødeklarationen.

Enkelte af høringsgruppens medlemmer ønsker en miljødeklaration, hvor indholdet af tungmetaller og halogenerede forbindelser er vægtede, så forbrugeren får mulighed for at inddrage dette i deres valg.

Når affaldshåndteringen angives, er det nødvendigt at have nogle definitioner af, hvad der menes med materialets genanvendelighed, da alle produkter i princippet kan opnå et højt genanvendelsespotentiale, hvis der blot bruges nok ressourcer på det. Genanvendelsen bør vise det, der potentielt kan genanvendes i Danmark.

5.1.2 Sammenfatning

Kommentarerne fra høringsrunden viser overvejende, at de 3 valgte parametre er relevante at medtage i miljødeklarationen, og formatet blev opfattet som logisk og overskueligt opbygget og med en informationsmængde, der er tilstrækkelig for forbrugeren.

Dog fandt høringen det væsentligt, at den potentielle genanvendelse blev defineret nærmere.

Der er en risiko for, at parameteren Uønskede stoffer ikke vil tilgodese samtlige miljøtiltag foretaget i branchen. F.eks. medtages ikke brugen af organiske opløsningsmidler i produktionen af elektronik, hvorfor producenten ikke får kredit for at udskifte disse med mindre miljøskadelige stoffer, som ikke er baseret på organiske opløsningsmidler. Det kan være svært at medtage samtlige miljøaspekter i miljødeklarationen, da det prioriteres højt, at den bliver simpel. Uønskede stoffer blev ligeledes vurderet som "vanskelig" for producenterne. Det skyldes en risiko for, at der for nogle produktgrupper ikke findes tekniske eller finansielt overkommelige alternativer, som medfører, at et JA kan ændres til et NEJ i miljødeklarationen.

5.2 Vejledningerne

Vejledningerne er sat ind i bilag A (vejledning til producent) og i bilag B (vejledning til forbruger).

Bilag A: vejledning til producenten består af 4 særskilte sider:

1. Baggrund for valg af miljøparametre i miljødeklaration
2. Vejledning til at udfylde miljødeklaration
3. Hjælpeskema til at udfylde miljødeklaration
4. Miljødeklaration til udfyldning

5.2.1 Forbrugervejledningen

Det skal fremgå lidt tydeligere både i den allerførste sætning og i sprogbrugen, hvem de pågældende vejledninger henvender sig til.

Vejledningen skal være mere simpel og direkte i sproget. Sproget er for tungt og teksten for lang. Et gennemtænkt layout, sprog og design er meget vigtigt for at formidle det "tørre" stof ("tørt" set med en forbrugers øjne når han skal til at købe et stykke "legetøj"), hvis man skal have folk til at læse miljødeklarationen.

Der bør være færre gentagelser og bedre og mere uddybende forklaringer til f.eks. halogenerede forbindelser, som bør følges med en forklaring, så forbrugeren kan gennemskue, hvad der her er tale om. F.eks. skal det kort forklares, hvorfor de er i produkterne, f.eks. at ledninger er lavet af PVC for at give dem nogle egenskaber og, at der er flammehæmmende stoffer for at skærpe sikkerheden.

Vejledningen bør beskrive, hvordan forbrugeren kan eller evt. bør vægte de forskellige parametre i forhold til hinanden. Det er vigtigt, at forbrugeren oplever "hvad han kan gøre" i stedet for at komme med henstillinger, som man ikke bliver klogere af.

Det anbefales ikke at bruge ord som effektforbrug i vejledningen men i stedet energi-, strøm- eller elforbrug, som bedre kan relateres til husholdningen.

5.2.2 Producentvejledning og hjælpeskema

Hjælpeskemaet er som udgangspunkt godt og selvforklarende. De 10 miljøbelastninger, producent/importør skal forholde sig til i hjælpeskemaet, er alle relevante, men opløsningsmidler skal tilføjes. Mange fabrikanter har brugt penge på at udvikle vandbaserede lakker, som ikke afgiver opløsningsmidler hjemme hos forbrugeren. Nogle plastmaterialer afgiver også opløsningsmidler de første gange, de bliver driftsvarme.

Vedr. de uønskede stoffer, så var det jo hensigten, at spørgsmålene skulle rette sig mod de mest miljøbelastende/uønskede/farlige stoffer og, at spørgsmålene inden for en overskuelig horisont (1 - 2 år) skulle kunne besvares med "nej". Derfor skal spørgsmålet om PVC i kabler slettes; der er ikke udsigt til PVC-fri kabler lige med det første. Det er vigtigt, at forbrugerne også ser, hvordan de enkelte spørgsmål er besvaret; de skal have adgang til at se listen på én eller anden måde.

Hjælpeskemaet bør føre frem til, at genanvendeligheden opgives som det procentvise indhold af rene materialer og herefter udregnes ved hjælp af nøgletal for de materialer, der potentielt kan og bliver genanvendt i Danmark.

Det bør beskrives bedre i vejledningen, hvordan importøren skal forholde sig eller gøre, hvis han ikke kan få de fornødne oplysninger fra producenten.

5.3 Kontrol og troværdighed

Nødvendigheden og omfanget af kontrol blev diskuteret i følgegruppen og under høringsrunden. Diskussionen af dette aspekt blev betragtet som væsentlig for at opnå forbrugernes tillid til miljødeklarationen. En tilbundsgående vurdering og diskussion af kontrol er uden for projektets rammer men vil kort blive berørt i dette kapitel som følge af aspektets væsentlige betydning for miljødeklarationens markedssucces.

Det blev nævnt, at for at opnå en god troværdighed omkring miljødeklarationen skal oplysningerne fra producenten om indhold af halogenerede forbindelser kontrolleres. En sådan kontrol bør kunne foretages af importørerne eller endnu bedre ved en 3. parts certificering. Dog vil en 3. parts certificering gøre produkterne dyrere og medvirke til, at miljødeklarationernes udbredelse begrænses. Der bør foretages en afvejning af konsekvenserne af et fordyrende led og dets betydning for miljødeklarationens udbredelse. En 3. parts certificering vil give ekstra arbejde og dyrere produkter, som i sidste ende skal betales af forbrugerne.

For at opnå troværdighed over for forbrugeren vil det være nødvendigt med en "tro og love" erklæring fra enten producenten eller importøren således, at de kan hænges juridisk op på urigtige oplysninger. Hvis ikke vil mange fabrikanter og importører skrive usande oplysninger ind i miljødeklarationerne for at få en handelsfordel. Der skal være kontrol med mærkningen for at undgå, at den bliver utroværdig både blandt forbrugerne og producenterne.

Troværdigheden vil ikke være et problem, sålænge det kommer fra en officiel instans tydeliggjort med et logo. Derfor er det ikke nødvendigt med 3. parts certificering. Accepten falder ikke på, om folk tror på indholdet eller den institutionelle troværdighed etc., men et succeskriterium er i højere grad formen end indholdet. Et samlet koncept med et klart og præcist hovedbudskab på dette, gerne baseret mere på humor end på frygt, da folk er trætte af at blive prikket på deres dårlige samvittighed. Giv i stedet et regneeksempel på, hvad det koster at have et apparat stående på standby i et år.

5.4 Ordningen generelt

Det bør antydes, at miljødeklarations ordningen må forventes at have en form for administrativt ophæng. Det kan man gøre ved i forbrugervejledningen at skrive: "Oplysningernes troværdighed er sikret af XX", eller "Miljøoplysningerne er verificeret af XX". Og i vejledningen til producent/importør at skitsere oplysninger om: dataverifikation, godkendelse eller anerkendelse af miljødeklarationen, gebyr, kontrol med brug af miljødeklarationerne, hvilket organ der udvikler/specificerer målemetoder o.l.

Det er vigtigt, at forbrugeren opfatter, at miljødeklarationen er en frivillig ordning og ikke opfatter den som en godkendelse af produktet. Derfor bør miljødeklarationen være forsynet med en forklaring, hvoraf det fremgår, at der er tale om en frivillig ordning, og at der ikke er tale om et miljømærke.

Ordningen bør gælde fremtidige produkter efter starten på mærknings ordningen. Mærkningen kan foregå som en standard for en gruppe af ens produkter, f.eks. desktops med samme effektforbrug.

Det væsentligste for producenten er, at ordningen bliver mindst Nordisk og helst Europæisk, for at den skal få den fornødne gennemslagskraft. En lokal ordning vil ikke være attraktiv nok i forhold til de forøgede udgifter, og effekten af en ordning vil være tvivlsom og få en begrænset udbredelse. Producenterne vil have meget lidt forståelse for en ren dansk ordning.

Miljødeklarationerne er mest velegnet til professionelle indkøbere. Er miljødeklarationerne rettet mod forbrugerne, bør der være tale om varige forbrugsgoder, som kræver en vis økonomisk investering, og hvor forbrugerne typisk sætter sig ind i produkterne på markedet før, de træffer deres valg.