Kulbrinter i mellemstore køleanlæg

Forord

Kulbrinter vil fremover i stigende grad blive anvendt som kølemiddel i mellemstore køleanlæg. Årsagen til den stigende anvendelse er, at Miljøministeriets Handlingsplan sætter som mål, at alle HFC og CFC kølemidler skal udfases inden år 2006.

Kulbrinter er ikke tidligere blevet benyttet i ret stor udstrækning, hvilket skyldes, at det er et brandfarligt kølemiddel. Dette er også den eneste negative egenskab ved kulbrinter. I forhold til HFC og CFC har kulbrinter mange fortræffelige egenskaber: De miljømæssige påvirkninger er minimale, de termofysiske egenskaber er gode og fuldt på højde og sammenlignelige med både de traditionelle kølemidler som R134A, R22, og R407C.

Arbejdsmiljømæssigt giver de på trods af brandfarligheden også en række forbedringer. De er ikke til gene for luftveje og medfører ikke lungesygdomme. Risikoen for allergi i forbindelse med kølemidlet er også minimal.

At kulbrinter som mange andre gasser er brandfarligt, skal man tage højde for både ved konstruktionen, opstillingen og driften af anlægget. Tager man højde for disse forhold, og opføres anlæggene af fagfolk med den rette kompetence og omhu, kan man minimere risikoen for uheld til en meget lav værdi.

Vores mål med vejledningen er at afdække de lovgivningsmæssige krav til opførelsen af køleanlæg med kulbrinter. Disse krav kan umiddelbart virke som en skærpelse af tidligere krav, hvilket de egentligt ikke er. Grunden til, at kravene kan virke som en skærpelse og fuldstændigt nye er, at vi har søgt at fremtidssikre denne vejledning. Dette har vi gjort ved at benytte kravene beskrevet i Trykudstyrs-direktivet, som er gældende lov for alle nyopførte køleanlæg uanset kølemiddel efter 29. maj 2002. Det skal her bemærkes at de nuværende krav beskrevet i AT-bekendtgørelse nummer 746 stadigt kan benyttes indtil d. 29. maj 2002.

På den elektriske side er valgt at benytte kravene, som er beskrevet i det nye ATEX-direktiv, som indføres fra juni 2003.

Vores målgruppe for vejledningen er køleinstallationsfirmaer, som konstruerer, installerer og udfører vedligeholdelse. Dele af vejledningen kan også benyttes af produktionsvirksomheder, men dette er ikke den egentlige målgruppe, da sikkerhedsforhold med hensyn til produktion skal være godkendt af det lokale arbejdstilsyn.

Vejledningen vil også omfatte forskellige køletekniske løsninger, herunder chillers, kølerum og splitsystemer.

Denne vejledning har til formål at afdække hvilke særlige forhold, der skal foretages i forbindelse med opstilling af mellemstore køleanlæg med kulbrinter som kølemiddel.

Slutteligt vil projektgruppen gerne give en tak til de personer og firmaer, der har været medlæsere på vejledningen.

Det drejer sig om følgende:

Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening: Teddy Hansen
Danfoss: Niels Peter Vestergård
Anders Bach Petersen
Skaneks: Poul Erik Schreiber
Tempcold: Christian Heerup
Superkøl: Evald Bjerregård
Den Jydske Håndværkerskole: Finn Juhl Pedersen

Århus i april 2001

 

Teknologisk Institut, Energi

Alex Cohr Pachai og Svend V. Pedersen