Krav til permanente samlinger

Samling af kobberrør

Der skal ved kobberrørssamlinger benyttes hårdlodning som samlingsmetode.

Materiale for samling af kobberrør

Tilsatsmaterialet skal leveres med et EN 10204 type 2.1 B certifikat. Kobberfosfor er at foretrække til rørstrækninger, hvor temperaturen er høj.

Metode og kompetencekrav

Ved rørsystemer i sikkerhedskategori I og artikel 3 stk.3 skal metoder og personale ikke godkendes af et trediepartsorgan. Metoder og personale skal for trykbærende udstyr i kategori II, III og IV godkendes af et bemyndiget organ eller et trediepartsorgan. Ved opbygning i rørsystemet i kobberrør kan følgende standarder, som er nævnt i bilag B, benyttes til beskrivelse af metode og kompetence krav: EN 13134 og EN 13133.

Opbygges rørsystemet i stålrør skal procedurer og kompetencer for svejsningen beskrives.

De nævnte standarder beskrevet i bilag B kan benyttes; EN 287-1, EN 288 del 2 til 8, EN 473 og EN 729 del 1 til 3.

Overensstemmelsesvurdering

For udstyr som bærer CE-mærkning kræves det, at udstyret er underkastet en overensstemmelsesvurdering. Ifølge overenstemmelsesvurderingen er det krævet, at udstyret er underkastet én af de procedurer, som er gældende for den sikkerhedskategori, udstyret er klassificeret i. Man kan også vælge at benytte en procedure tilhørende en højere sikkerhedskategori. Hver procedure består af en eller to moduler, som skal opfyldes. Modulerne er beskrevet i Trykudstyrsdirektivets bilag III.

Følgende procedurer kan benyttes under hver sikkerhedskategori:

Bestemmelse af kontrol og kvalitetsstyringsomfang

Efter at køleanlæggets sikkerhedskategori er bestemt, skal omfanget for kontrol og kvalitetsstyring for konstruktion, fremstilling og produktion af produktet undersøges for, om det konkrete omfang er givet ved procedurerne, som er beskrevet i de enkelte moduler.

En oversigt over de enkelte modulers omfang er beskrevet i bilag G. For godkendelse i overensstemmelse med de enkelte moduler skal der indsendes en del dokumentation til det bemyndigede organ. Se skemaet i bilag F.

Ved valget af procedure og moduler er det fornuftigt at lave en vurdering af, om der er tale om enkeltstyksfremstillede kølemaskiner, eller om man serieproducerer kølemaskiner, og om der findes et godkendt kvalitetsstyringssystem i firmaet.

Følgende skema kan være en hjælp, når man skal vælge, hvilke moduler man skal vælge:

Tekniske dokumentation

For hver sikkerhedskategori er der i de tilhørende overensstemmelsesmoduler beskrevet omfanget af den tekniske dokumentation.

Da en del af den tekniske dokumentation gentages i mange af overensstemmelsesmodulerne, kan man for at få et overblik over omfanget benytte følgende skemaer i bilag E ved udarbejdelsen af den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal dække det trykbærende udstyrs konstruktion, fremstilling og funktion.

Afsluttende afprøvning og verifikation

Trykprøvning

Der foretages en lækagetest til sikring af, at udstyret er tæt. Dette kan foretages på mange måder, blandt andet ved vakuum i kredsen eller ved overtryk og lækagesøgning med en aktiv gas.

Trykbegrænsende sikkerhedsanordninger må tillade et kortvarigt overtryk på maksimalt 10% af det tilladte maksimaltryk.

Godkendelsesprocedure

Ved opstilling skal anmeldelse af anlægget til myndighederne skal ske efter opstillingslandets gældende regler for Danmark, jf. AT Bekendtgørelse 746/87.

Regelsæt for brandsikkerhed

Reglerne for brandsikkerhed er fastsat af Beredskabsstyrelsen og omfatter primært opstillingen af anlægget. Inden opstillingen af anlægget skal der laves en zoneklassificering af det område, hvor anlægget skal opstilles. Til dette formål kan man benytte brandteknisk vejledning nr. 19 udgivet af Brand-Sikringsteknisk Institut. Denne vejledning beskriver zoneklassificering og er lavet i overensstemmelse med EN 60079-10, og det er den samme klassificering, der benyttes i ATEX-direktivet.

Klassifikation af brand og eksplosionsfarlige områder

Definition af eksplosions- og brandfarlige områder

Eksplosions- og brandfarlige områder er områder, hvor der forekommer eller forventes at kunne forekomme eksplosionsfare, enten fordi der findes en blanding af luft eller brændbare dampe, gasser eller i tåger i koncentrationer, der overstiger den nedre eksplosionsgrænse (LEL).

Inddeling af eksplosionsfarlige områder

Eksplosionsfarlige områder med væske, gas eller tåge inddeles i følgende zoner:

Klassifikation

Klassifikation omfatter stillingtagen til områdets afgrænsning og zonebetegnelse. Desuden stillingtagen til, hvilken overfladetemperatur, der kan tillades i området, og dermed for de elektriske installationers vedkommende til angivelse af temperaturklassebetegnelsen.

Dette beskrives i afsnittet om konstruktion af det elektriske materiel.

Zonebetegnelse

Zonebetegnelsen bestemmes ved hjælp af følgende beslutningsskema.

Områdeafgrænsning

Områderne vurderes og afgrænses efter indhold af brand- og eksplosionsfarlige materialer samt efter forholdene, hvorunder de anvendes. Som eksempler kan nævnes: Det indre af et maskinkabinet, et maskinrum, et lokale eller en del deraf, en bygning, et område i det fri, etc.

Områdeafgrænsningen kan også benyttes som afgrænsning af forskellige zoner.

Tilstrækkelig ventilation

Tilstrækklig ventilation menes at være opnået, når koncentrationen af dampe eller gasser kan holdes under 25 % af nedre eksplosionsgrænse. Ventilationen kan laves enten ved mekanisk eller ved naturlig ventilation. For at sikre fortsat udsugning ved eventuelt udslip, skal ventilationsanlæg og udstyr i ventilationskanalen være egnet til anvendelse i eksplosionsfarligt område, zone 1.

Som vejledende regler kan følgende benyttes ved dimensioneringen af ventilationsanlægget:

Det er vigtigt at notere sig, at kulbrinterne er tungere end luft, hvorfor der skal suges fra gulvniveau ved mekanisk ventilation

Særlige sikkerhedsforanstaltninger:

En særlig sikkerhedsforanstaltning kan være, at rummet/kabinettet forsynes med tilstrækkelig ventilation for at sikre, at der er undertryk i rummet. Rummet/kabinettet forsynes med en trykvagt, som ved registrering af manglende ventilation udkobler de installationer, der er i rummet/kassen, som ikke er sikret til anvendelse i eksplosionsfarligt område zone 1.

En anden mulighed er at forsyne rummet/kassen med en gasdetektor, som ved 1. alarm aktiverer ventilationen, og som ved 2. alarm 25 % af nedre eksplosionsgrænse udkobler de installationer i rummet/kassen, som ikke er sikret til anvendelse i eksplosionsfarligt område zone 1.

Opstillingsrummet skal have en dør til det fri eller være forsynet med mekanisk ventilation, som har en kapacitet der sikrer, at rummet tømmes for gas indenfor 10 minutter.

Skiltning

Ved døren til maskinrummet skal der være placeret skilte, som advarer mod brandfare og at brug af åben ild er forbudt i rummet. Desuden skal der opsættes et forbudsskilt med teksten "Adgang forbudt for Uvedkommende"

På køleanlægget eller kabinettet skal der placeres skilte, som advarer mod brandfare, og at brug af åben ild er forbudt. Typeskiltet skal desuden følge kravene beskrevet i EN 378-2 : 2000 og angiver dermed kølemiddeltypen samt fyldningsmængden.

Ventilationskanalen skal ved udgangen til det fri mærkes med et advarselsskilt, der advarer mod brandfare og som angiver, at der er risiko for en brandfarlig gas.

Brandslukningsudstyr

Der bør ved indgangen til rummet være placeret en håndbrandslukker. Hvis der ønskes opstillet en CO₂ håndslukker kræver det, at de, der kommer i rummet er specielt trænede i håndteringen af denne slukker type.

Konstruktion af det elektriske anlæg

Lovgivningsmæssige krav til konstruktionen:

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (Maskindirektivet) er indført som dansk lov ved Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994. Det indbærer, at der med maskinen skal foreligge en overensstemmelseserklæring, bl.a. med angivelse af, hvilke standarder kølekompressor og elanlægget er udført efter.

For den væsentligste del af det elektriske materiel vil de grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav være opfyldt i maskindirektivet, såfremt dette konstrueres efter den Europæiske standard EN 60204-1. Denne standard er oversat til dansk i afsnit 204-1 i Stærkstrømsbekendtgørelsen, Maskinsikkerhed, elektrisk materiel på maskiner.

Desuden gælder Rådets direktiv nr. 73/23/EF (lavspændingsdirektivet) indført som dansk lovgivning ved Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994.

For elektrisk materiel, der anvendes i eksplosionsfarlig atmosfære, skal der foreligge et overensstemmelsescertifikat fra en godkendt prøvningsanstalt om, at materiellet er konstrueret i overensstemmelse med de harmoniserede normer, der er offentliggjort i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Hvis materiellet afviger fra disse normer, skal der foreligge et kontrolcertifikat fra en godkendt prøvningsanstalt om, at konstruktionen yder mindst samme sikkerhed, som materiel, der opfylder normerne.

I den kommende udgave af Stærkstrømsbekendtgørelsen vil det nuværende afsnit 704 "Eksplosionsfarlige områder" ikke blive medtaget. Dette skyldes, at tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære fra det eksplosionsfarlige områder (ATEX-direktivet) vil være omfattet af dette direktiv, der er indført som dansk lovgivning ved Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995: "Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære". Efter d. 30. juni 2003 skal tekniske hjælpemidler, der markedsføres eller leveres til brug og som er omfattet af dette direktiv, opfylde denne bekendtgørelse. Men indtil denne dato kan direktivet også benyttes.

Direktiver indført i dansk lovgivning ved følgende bekendtgørelser:

Anden gældende lovgivning, som skal opfyldes

Stærkstrømsbekendtgørelsen, maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner benyttes til opfyldelse af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i maskindirektivet.

Generel konstruktion

Standarder for generel elkonstruktion

Fysisk miljø

EMC

Apparatet må ikke generere elektromagnetisk forstyrrelse over niveauer, som er acceptable for dets placering og brug. Apparatet skal dog også være immunt overfor stråling fra det miljø, det placeres i.

Genereret elektromagnetisk strøm kan undertrykkes ved kilden

-ved at benytte kondensatorer, spoler eller på anden vis

-ved at skærme apparatet i en ledende kapsling og herved danne adskillelse fra omgivelserne.

Omgivelsestemperatur

Det elektriske udstyr skal være egnet til at operere korrekt ved den ønskede omgivelsestemperatur. Minimumskravet for al elektrisk udstyr er korrekt funktion i temperaturer fra +5 °C til +40 °C.

Fugtighed

Det elektriske udstyr skal kunne operere korrekt ved en fugtighed på op til 50% ved en maksimum temperatur på +40 °C, højere fugtighed er tilladt ved lavere temperaturer. Det skal undgås, at kondensering kan få en forstyrrende effekt.

Vibrationer og stød

Uønskede effekter af vibrationer og stød, inklusiv de der er genereret fra selve maskinen, skal undgås ved valg af egnet udstyr eller ved montering væk fra maskinen eller ved brug af vibrationsdæmpende montering.

Transport og lagring

Det elektriske udstyr skal være designet eller der skal tages hensyn til beskyttelse af effekterne ved transport og lagringstemperaturer indenfor området –25 °C til +55 °C. Der skal tages hensyn til beskyttelse mod skade fra fugt, vibrationer og stød.

Mærkning af klemmer og lederidentifikation

1. Klemmer for tilslutning af forsyning, mærkes på følgende vis: U, V, W, PE, N, grøn/gul

Andre klemmer, som anvendes til at forbinde maskinkomponenter til beskyttelseskredsen, kan også PE mærkes, men to farvekombinationen grøn/gul eller symbolet (jordtegn i cirkel foretrækkes).

2. Der er valgfrihed med hensyn til mærkning af klemmer.

Identifikation af ledninger

Enhver leder skal kunne identificeres ved hver klemmeforbindelse og i overensstemmelse med den tekniske dokumentation. Identifikationen skal gøre det muligt i service- og udskiftningssituationer, hvor flere eller alle ledere demonteres fra en eller flere komponenter (kontaktorer eller anden indretning), at genplacere dem i de rigtige klemmer bl.a. ved hjælp af dokumentationen.

Identifikationen kan udføres med numre, ved farvemærkning eller på en anden ligeså god måde.

Ved farvemærkning er følgende gældende:

Følgende farver må bruges: sort, brun, rød, orange, gul, grøn, blå, violet, grå, hvid, pink og turkis.

Identifikation af beskyttelseslederen:

Identifikationen kan udføres med farvemærkning, hvor den tofarvede mærkning grøn/gul skal anvendes. Sekundært kan beskyttelseslederens form eller placering anvendes som identifikation.

Identifikation af nullederen:

Hvor der anvendes nulleder som er afmærket ved farve, skal farven være lyseblå, og denne farve må ikke benyttes til at afmærke andre ledere.

Identifikation af andre ledere:

Farven orange er forbeholdt ledere til styrekreds for tvangskobling, som forsynes fra en ydre strømkilde. Farven orange skal ikke kun gøre opmærksom på faren for spænding på lederen, men også på sikkerhedsfunktionen for anlægget. Farven orange bør derfor kun anvendes til ledere, som alene anvendes til tvangskobling, og som kan blive forsynet, selv om forsyningsadskillelsen er åben.

Identifikationen af andre ledere skal ske ved farve (helfarve eller med en eller flere striber), numerisk, eller ved bogstaver. Hvor ledninger let kan følges visuelt, f.eks. ved simple styringer, anses nummerering af klemmerne for tilstrækkelig identifikation.

Stikforbindelser og sokler for stikbensrelæer o.l.:

Ved skilbare tilslutninger som f.eks. skrueterminaler o.l. gælder kravet til identifikation også ledere til sådanne sokler og stik. Derimod er der normalt ikke krav til særskilt identifikation af ledere, som monteres fast i stikforbindelser og sokler for stikbensrelæer, PLC’ere o.l., når disse ikke tjener andet formål end at formidle den elektriske kontakt mellem leder og komponent.

Det forudsættes, at der ikke kan forekomme forveksling af stik til forskellige komponenter.

Ovenstående retningslinier medfører ikke, at ledere på maskiner behøver at have samme identifikation i begge ender, men identifikationen skal være entydig i overensstemmelse med den tekniske dokumentation.

Mærkning af kapslinger og komponenter

Alle kapslinger, tavler, styreindretninger og komponenter skal klart kunne identificeres med den samme referencebetegnelse, som er vist i den tekniske dokumentation. Denne skal være i overensstemmelse med IEC 61346-1, der er udgivet som standard EN61346 del 1.

Konstruktion af elsystemet i eksplosionsfarlige områder

Konstruktionen af det elektriske system kræver, at man tager hensyn til, at der i områder omkring kølesystemet kan forekomme en eksplosiv atmosfære. Dette er en del af risikovurderingen af maskinen, som skal laves ifølge maskindirektivet. Da ATEX direktivet træder i kraft fra år 2003, er det en god ide at opfylde kravene fra dette direktiv.

Standarder vedrørende elsikkerhed som benyttes ved køleanlæg

Standarder for elinstallationer til eksplosive gasatmosfærer

Standarder vedrørende elektrisk materiel til eksplosive atmosfærer

Reference: Lovgivning/standard: Maskinsikkerhed DS/EN 292-2

Ifølge EN 292-2, som benyttes til vurdering af maskinsikkerhed til opfyldelse af maskindirektivet, står der nævnt, at der skal anvendes sikre teknologier, sikre processer og energikilder. For at kunne vælge det rigtige udstyr er det derfor nødvendigt at se på zoneklassificeringen samt på hvilke krav, der er til udstyret.

Klassifikation af de enkelte områder

I henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen og Brandteknisk vejledning nr. 19 klassificeres eksplosionsfarlige områder efter sandsynligheden for eksplosionsfare, og områderne opdeles i zoner. En tilsvarende opdeling er også benyttet med hensyn til kategoriseringen af materiellet efter ATEX-Direktivet.

Klassifikation af materiellet i henhold til ATEX-Direktivet

Materiellet er kategoriseret under materielgruppe II efter ATEX-Direktivet. Materialegruppe II er opdelt i 3 kategorier, afhængig af sandsynligheden for, om der forekommer en eksplosiv atmosfære.

Krav til materiellet i de enkelte zoner

Lukket konstruktion og forebyggelse af lækager:

Materiel, der kan frigøre gasser, skal så vidt muligt anvende en lukket konstruktion. Hvis materialet har åbninger eller lækager, skal det være udformet således, at et udslip ikke fører til, at der udenfor materiellet dannes en eksplosiv atmosfære. Åbninger til påfyldning og tømning skal være konstrueret og udstyret således, at udledningen af gasser begrænses ved påfyldning og tømning.

Ved åbning af kapslinger:

Er materiel- og beskyttelsessystemer anbragt i en beholder eller kapsling, som udgør en del af eksplosionsbeskyttelsen, skal materiellet være adskilt fra forsyningen, hvis kapslingen åbnes. Dette gælder dog ikke materiel i egensikre strømkredse.

Overbelastning af materiel:

Farlig overbelastning skal forebygges allerede på planlægningsstadiet ved hjælp af indbyggede måle-, styrings- og reguleringsanordninger, såsom overstrømsrelæer, termostater, differenstryksafbrydere eller andre kontrolanordninger.

Potentielle tændkilder:

Farer fra forskellige tændkilder:

Der må ikke forekomme potentielle tændkilder såsom gnister, flammer, elektriske lysbuer eller høj overfladetemperatur.

Farer for statisk elektricitet:

Akkumulering af statisk elektricitet, der kan føre til farlige udladninger, skal forebygges med egnede midler.

Farer for uacceptabel opvarmning:

Ved konstruktionen eller ved hjælp af indbyggede måle-, kontrol- og reguleringsanordninger skal trykudligning ske på en sådan måde, at der ikke dannes chokbølger eller kompression, som kan forårsage antændelse.

Farer som følge af påvirkninger udefra:

Materiel- og sikringssystemer skal være konstrueret og fremstillet således, at de på fuldt forsvarlig måde og under hensyn til de af fabrikanten opstillede grænser for driftsbetingelser kan bruges efter deres bestemmelse, selv om de fra omgivelserne udsættes for påvirkninger som ændringer i omgivelsesbetingelserne, fejlstrømme, fugt, rystelser, forurening o.l.

Udvælgelse af materiale i henhold til zoneklassificering

Valg af materiel ud fra beskyttelsesmåde

For de enkelte zoneområder er der forskellige beskyttelsesmåder, der kan benyttes. Man kan benytte den beskyttelsesmåde, der er nævnt for den enkelte zone i nedenstående skema, eller man kan vælge en beskyttelsesmåde for en højere klassificeret zone. I zone 2 kan man således benytte udstyr for zone 0 eller 1, eller udstyr specielt designet til zone 2.

Krav til materiel i zone 1 (Materielgruppe II kategori 2)

Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet, at tændkilder undgås, selv i tilfælde af hyppige forstyrrelser eller funktionsfejl ved materiellet, der normalt må påregnes.

Materiellets dele skal være således konstrueret og fremstillet, at overfladetemperaturen ikke overskrides, selv ikke hvor der er tale om unormale situationer, der er forudset af fabrikanten.

Materiellet skal være således konstrueret, at dele heraf, som kan være tændkilder, kun kan åbnes, når energitilførslen er afbrudt, eller ved hjælp af egnede låsemekanismer. Når materiellet ikke kan inaktiveres, skal fabrikanten anbringe en advarsel på de dele af materiellet, som kan åbnes.

I zone 1 skal anvendes:

Materiel for zone 0 eller 1 skal være udført efter en af de beskyttelsesmåder, der er anført i skemaet for beskyttelsesmåder.

Materiellet skal være således konstrueret og fremstillet således, at tændkilder, der kan forventes under normal brug, ikke forekommer.

Overfladetemperaturen må under normale driftsbetingelser ikke overstige den angivne maksimale overfladetemperatur. Overskridelser i særtilfælde kan kun accepteres, hvis fabrikanten foreskriver særlige supplerende beskyttelsesforanstaltninger.

I zone 2 skal anvendes:

For materiel i zone 2 kan benyttes materiel egnet for zone 0 eller zone 1 eller udstyr specielt egnet for zone 2, for eksempel efter beskyttelsesmåde "n" eller udstyr, der er kapslet med IP 54 og som ikke producerer gnister. Udstyr som eventuelt producerer gnister skal opfylde kravene for de elektriske parameter U,I,L og C beskrevet i IEC 79-11. Materiellet skal opfylde kravene for den valgte beskyttelsesmåde, der er anført i skemaet for beskyttelsesmåder.

Yderligere krav

Monteringsmateriel

Eksplosionsbeskyttet materiel skal vælges i en temperaturklasse, hvor den maksimale overfladetemperatur er mindre end tændtemperaturen for de omgivende luftarter.

Krav til mærkning af udstyr til EX-områder

Ved indkøb af udstyr til EX-områder skal man sikre sig, at det er godkendt og certificeret til i henhold til standarderne de europæiske standarder for materiel til anvendelse i eksplosionsfarlige områder. Til udstyret skal der kunne leveres én overensstemmelseserklæring.

Det indkøbte udstyr skal være mærket med følgende informationer:

Teknisk dokumentation

Dokumentation, der er nødvendig til installation, betjening og vedligeholdelse af køleenhedens elektriske materiel, skal medleveres i form af tegninger, skemaer, grafer og tabeller og instruktioner.

Instruktion om, at hvis der benyttes 3-fasede frekvensomformere i forbindelse med køleenheden, kan beskyttelse mod indirekte berøring udføres ved TN-System eller ved anvendelse af AC/DC-følsomme fejlstrømsafbrydere eller differensstrømrelæer i forbindelse med maksimalafbrydere i TT-systemer.

Fremstilling og produktion

Produktionsfaciliteter

I projekteringsfasen af produktionen skal der tages hensyn til de krav, der stilles fra de relevante myndigheder, herunder Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Bygge- og Boligstyrelsen (Bygningsreglementet).

Det vil her være en fordel at spørge den lokale brandmyndighed til råds om placering af flugtveje, krav til slukningsudstyr samt ved udarbejdelsen af en beredskabsplan for produktionen.

I produktionslokalet skal det sikres, at der er tilstrækkelig med ventilation, specielt fra gulvplanet, således at der ikke opstår en antændelig koncentration af gas og luft i rummet.

I områder, hvor der under fremstillingsprocessen kan forekomme gas, herunder specielt rum til aftapning og fyldning, vil det være tilrådeligt at sikre, at en gassensor ved en aktivering ved 25 % af nedre eksplosionsgrænse eller at en trykvagt ved ventilationssvigt aktiverer afbrydelsen af alt elektrisk udstyr og installationer, der ikke er godkendt til eksplosionsfarligt områdezone 1.

Man bør desuden være opmærksom på statisk elektricitet i produktionen. Det kan eventuelt være nødvendigt at anvende en antistatisk gulvbelægning, eller sikre, at der kan ske en afladning uden gnistdannelse.

Personalet skal være fortrolige med omgangen af det brændbare kølemiddel. Her kræves, at de har fået instruktion og undervisning i specielt håndteringen ved aftapning, påfyldning af kølemidlet, men også i evakueringsproceduren for enheder, der har været påfyldt kølemiddel. Desuden skal de oplæres i skylning og lodning på kølesystemer, som har været påfyldt kulbrinter.

Det er desuden tilrådeligt, at de har gennemgået et kursus i førstehjælp.

Personalet skal have de nødvendige godkendelser mht. sammenføjning og slutverifikation af produktet.

Beredskabsplanen skal desuden være kendt af alle i virksomheden og bør med passende mellemrum afprøves, således at alle ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand eller uheld.

Produktion

Tæthedsprøvning før kølemiddelpåfyldning

Tæthedsprøvningen udføres med et inaktivt medie, f.eks. tør nitrogen eller helium. Utætheder kan spores ved læksøgningsudstyr eller med sæbevand.

Evakuering og kølemiddelpåfyldning

Evakuering og påfyldning af kølemiddel bør kun finde sted i særligt sikrede rum med undertryk i forhold til omgivelserne. Sikringen kan ske som foreskrevet i afsnittet om brandsikkerhed.

Evakueringen foretages med en vakuumpumpe, som er egnet til propan og som har minimumtæthedsklasse IP44. Efter endt vakuumsugning er det tilrådeligt at lade pumpen suge luft eller en nitrogen ind for at sikre, at der ikke står gas i pumpehuset.

Fyldningen skal ske med fyldeudstyr, der er egnet til kulbrinter og det skal være særligt instrueret personale, der udfører fyldningen.

Tæthedsprøvning efter kølemiddelpåfyldning

Lækagesøgning på kølesystemer, der indeholder brændbare kølemidler skal foregå med en dertil egnet lækagesøger, som ikke kan frembringe udbredelsen af en flamme.

Alternativt kan der benyttes læksøgespray eller sæbevand.

Reparation

Inden reparation på kølesystemer, der har været påfyldt kulbrinter, skal disse af sikkerhedsmæssige årsager være tømt og evakueret på forsvarlig vis.

Det aftappede kølemiddel fyldes på flasker eller ledes gennem en sikker kanal til det fri. Hvis der laves afblæsning til det fri, bør det ved udblæsningen skiltes med brandfare.

Ved adskillelse af rør bør der under adskillelsen foretages en skylning med kvælstof. Dette sikrer, at der ikke er luft til stede i røret og herved kan en brændbar blanding af gas og luft ikke opstå. Man skal være opmærksom på, at der efter evakueringen stadig vil være gas, som afdamper fra olien i kølemaskinen.

Aftappes der olie fra kølesystemet bør dette hældes på beholdere, der er mærkede med brandfarligt indhold. Brug af åben ild er forbudt.

Opstilling af anlæg

Risikovurdering

Inden opstillingen af anlægget skal man foretage en vurdering af opstillingsstedets egnethed for at mindske den miljø- og personsikkerhedsmæssige risiko.

Den samlede risikovurdering er en del af CE-mærkningen. Det er kølefirmaet, der opstiller anlægget og påsætter CE-mærkatet, der har pligt til at foretage en vurdering af risikoen.

Resultatet af denne risikovurdering skal lægges i anlæggets tekniske dossier.

Risikovurderingen skal mindst indeholde en vurdering af de aspekter, der er beskrevet nedenfor.

Vurdering af opstillingssted

Opstillingsstedet vurderes med baggrund i, hvilke kategorier af personer samt antallet, der opholder sig på stedet, fyldningsmængden og placering af opstillingsstedet.

Man skal være opmærksom på, at den lokale brandmyndighed altid kan forlange skærpede krav til opstillingsstedet og dets indretning.

Vurdering af personkategori for opstillingszonen

Opholdsstederne er kategoriseret i tre kategorier, som tager hensyn til stedet, antallet af personer som opholder sig på stedet samt kategorien for ophold.

Kategorier for ophold:

Bestemmelse af fyldningsgrænse

Den maksimale fyldningsmængde er afhængig af anlægstypen, placeringen af køleanlægget og eventuelt maskinrums placering i bygningen.

Fyldningsgrænsen er lovgivningsmæssigt bestemt af Beredskabsstyrelsen, og opstillingens endelige godkendelse foretages af den lokale brandmyndighed.

Tilladelig kølemiddelfyldning afhængig af personkategori

Klassifikation af eksplosionsfarlige områder

Klassifikationen af opstillingsområdet omfatter, at der skal tages stilling til områdets afgrænsning og zonebetegnelse. Der skal desuden tages hensyn til, hvilke overfladetemperaturer, der er tilladelige i området. Dette har betydning for temperaturklassebetegnelsen for de elektriske installationer.

Bestemmelse af zone

Bestemmelse af zone gøres ud fra de anvisninger, der er givet i afsnittet; "Regelsæt for brandsikkerhed".

Opdeling af zonegrænse

For opdelingen af zonegrænser henvises der til afsnittet; "Regelsæt for brandsikkerhed".

Valg af materiel

Materiellet, der skal vælges i rummet, skal opfylde kravene beskrevet i afsnittet; "Konstruktion af det elektriske anlæg".

Bygningskrav

Krav til adgangsveje/flugtveje

Der skal være mindst en udgang til det fri fra et maskinrum. Det er tilladt at have en nødudgang gennem en passage (luftsluse) med døre i begge ender. Døren fra luftslusen til det fri skal være udført til mindst BD30, medens døren fra maskinrummet til luftslusen skal være i mindst BD60 udførelse, hvis luftslusen går ind gennem andre bygningsdele. Dørene skal være tætte, så hverken luft eller gas kan trænge gennem den lukkede dør. Dørene i luftslusen skal være behørigt sikret. Luftslusen må ikke anvendes til opbevaring. Begge døre skal åbne udad (paniksikkert), og være tætte. Døren længst væk fra maskinrummet skal være mærket, hvor den fører hen.

Krav til døre og vægge

I forbindelse med service kan en utilsigtet handling resultere i et udslip. Derved kan alarmen aktiveres. Ved en alarmtilstand skal alt materiel, der ikke kan anvendes i zone 2, gøres strømløst. Derfor bør alle installationer i maskinrummet udføres i kapslingsklasse IP44 eller bedre.

Krav til alarmsystemer

Alarmsystemer skal give en tydelig alarm ved 25% af LEL og samtidigt fjerne spænding fra alt materiel, der ikke egnet for anvendelse i zone 1. Ved enheder i kabinet med konstant ventilation kan alarmen aktiveres ved, at der placeres en trykvagt, som fjerner spændingen fra alt materiel, der ikke er zone 1. Alarmgiveren skal enten placeres, så den bliver hørt eller tilsluttes et overvågningssystem der sikrer, at alarmen opdages straks. Det er af stor vigtighed at den, der observerer alarmen, umiddelbart kan forstå eller på anden måde ved, hvad alarmen betyder og til hvem der skal rettes henvendelse til.

Krav til ventilation

Med hensyn til kravene for ventilation henvises der til kapitlet; "Regelsæt for brandsikkerhed" under afsnittet vedrørende tilstrækkelig ventilation.

Eksempel på ventilation af unit

Krav til mærkning af dør

Krav til personlige værnemidler

Personer, der arbejder med brændbare kølemidler, bør udstyres med en personlig detektor, der kan give signal om en stigende koncentration af gas, således at der kan ageres, inden der opstår en farlig situation.

Krav ved udendørsopstilling

Ved udendørsopstilling skal de væsentlige sikkerhedskrav opfyldes, således at personsikkerheden ikke bringes i fare. Der henvises endvidere til kravet om en risikovurdering i henhold til reglerne for CE-mærkning. Med hensyn til zoneklassificering henvises til afsnittet; "Regelsæt for brandsikkerhed".

Myndighedsgodkendelse

Anvendelse af køleanlæg med kulbrinter kræver i lighed med andre køleanlæg, en myndighedsgodkendelse i henhold til gældende regler for området. Her gælder for Danmarks vedkommende AT-Bekendtgørelse nr. 746.

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er myndigheden i forbindelse med trykbeholdere, hvorfor alle beholdere, der kræver konstruktionsgodkendelse eller konstruktionsgodkendelse med fremstillingskontrol, skal anmeldes til Arbejdstilsynet. For alle anmeldelsespligtige anlæg kræves desuden en opstillingskontrol. Ved opstillingskontrollen kan der gives anvisninger på yderligere mærkning og sikkerhedsforanstaltninger for maskinrummet.

Dokumentcheckliste

Nedenstående dokumentation skal medfølge ved alle leverancer af HC-baserede køle- og varmepumpeanlæg:

Bruger og installationsvejledning

Kopi af godkendelse af trykbærende udstyr

Kopi af certifikat for tæthedsprøvning og visuel kontrol

Kopi af fabrikantens overensstemmelseserklæring

Anmeldelse skal ske ved anvendelse af specielle formularer til Arbejdstilsynet være vedlagt ovenstående dokumenter:

Brandmyndigheden

Ved anmeldelse til den lokale beredskabsenhed eller brandmyndighed skal der fremsendes en beskrivelse af anlægget og den måde, hvormed man vil sikre anlægget i henhold til "Forskrift om anvendelse af F-gas som kølemiddel i køleanlæg".

Opsummering

Dokumentation og mærkning

Anlægget skal være forsynet med et passende antal drifts- og vedligeholdelsesvejledninger, der giver anvisninger på, hvordan systemet skal serviceres. Desuden skal vejledningerne indeholde oplysninger om de forholdsregler, der skal tages i tilfælde af nedbrud eller lækager. Alle vejledninger skal af fabrikanten eller installatøren være udfærdiget på dansk. Manualerne skal mindst indeholde følgende informationer, såfremt de skønnes relevante:

1. Anlæggets formål
2. Beskrivelse af anlægget og dets udstyr
3. Beskrivelse og driftsdetaljer for hele systemet inklusive komponenter med diagram for kølekredsen samt diagram for det elektriske kredsløb
4. Instruktioner for start, stop og stilstand af systemet eller dele heraf
5. Instruktion for bortskaffelse af væske og udstyr
6. Årsager til de mest almindelige fejl og forholdsregler, der skal tages f.eks. instruktioner vedrørende lækager, som opdages af autoriseret personale og behovet for tilkaldelse af kompetent vedligeholdelsespersonale i tilfælde af lækage eller nedbrud
7. Forholdsregler der skal tages for at hindre frysning af vand i kondensator, fordampere osv. ved lave omgivelsestemperaturer eller ved reduktion af systemtrykket
8. Forholdsregler der skal tages i forbindelse med løft og transport af systemet eller dele heraf
9. Informationer som de fremgår af maskinkort i uddrag eller hvis nødvendigt i sin helhed
10. Forebyggende foranstaltninger til førstehjælp og procedurer, der skal  følges i forbindelse med f.eks. lækager, ild, eksplosion
11. Vedligeholdelsesinstruktioner for hele systemet med planlagt forebyggende vedligehold for at forebygge lækager
12. Instruktioner for påfyldning, aftapning og erstatning af kølemidler
13. Instruktioner angående håndtering af kølemiddel og farer forbundet hermed
14. Behov for periodiske eftersyn af nødbelysning, inklusive flytbart lys
15. Instruktion for funktion af og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr, beskyttelses- og førstehjælpsudstyr, alarmer og pilotlys
16. Vejledning i udfyldelse af logbog
17. De nødvendige certifikater

Maskinkort skal indeholde følgende informationer:

1. Navn, adresse og telefonnummer for installatør, serviceafdelingen eller anden service- partner eller en person, der er ansvarlig for kølesystemet samt telefonnummer til brandvæsen, politi, hospitaler og forbrændingscentre
2. Angivelse af kølemiddel med angivelse af kemisk navn og dets nummer som angivet i standarderne
3. Instruktion for lukning af systemet i en nødsituation
4. De maksimale tryk
5. Detaljer om kølemidlets brændbarhed

Ved opstilling af anlæg skal anmeldelse ske til Arbejdstilsynet efter gældende regler om trykudstyr på en godkendt anmeldelsesformular. Anmeldelsespligtige anlæg må ikke tages i brug, før der er udført opstillingskontrol og/eller meddelt en ibrugtagningstilladelse fra Arbejdstilsynet.

Service og vedligehold

Transport

Kølemidler, herunder kulbrinter, skal transporteres på en sikker måde og i beholdere, som er godkendt for transport. Kølemiddelbeholderen skal være fastgjort på forsvarlig vis uden fare for, at ventiler eller beholder beskadiges. Ved transporten skal der medfølge sikkerhedskort for den pågældende gas. Beholderen skal være mærket efter reglerne i AT Bekendtgørelse nr. 43.

Er køleanlægget konstrueret i henhold til Trykudstyrsdirektivet, skal der ikke foreligge yderligere godkendelser for konstruktionen af anlægget. Anlægget må ikke transporteres med kølemiddel, men det må være påfyldt en beskyttelsesgas, f.eks. nitrogen.

Det vil dog være tilrådeligt at medsende et sikkerhedskort for den påfyldte gas.

Håndtering af værktøjer og forbrugsstoffer

Værktøj og serviceudstyr bør være gnistsikkert, hvor der arbejdes i gasholdig atmosfære. Dette gælder specielt lækagesøgere.

Vakuumpumper skal være egnet til kulbrinter. Efter evakuering af et anlæg indeholdende kulbrinter som kølemidler bør den skylles igennem med luft eller kvælstof, inden den sættes ind i servicevognen.

Service af anlægget

Sikkerhed for montøren

Indendørsopstillede anlæg:

Ved servicering af anlægget skal montøren sørge, for at ventilationen omkring anlægget kører. Eventuel serviceventilation med forhøjet luft flow skal startes. Døre til det fri åbnes.

Montøren bør medbringe en gasdetektor, som alarmerer om gasudslip ved 25 % af nedre eksplosionsgrænse. Ved en gasalarm skal denne forlade rummet og frakoble elmateriel, som ikke er eksplosionssikret (håndlamper, elværktøj og andet udstyr) og som ikke frakobles automatisk ved hjælp af en særlig sikkerhedsforanstaltning, f.eks. en gassensor monteret i rummet. Nødventilation (mekanisk eller naturlig, evt. døre til det fri) skal forblive åbne, således at rummet ventileres og gassen ledes bort.

Alle anlæg uanset opstillingssted:

Ved indgreb i selve køleanlægget skal elforsyningen afbrydes, og der skal etableres tilstrækkelig ventilation i rummet og omkring anlægget. Inden et indgreb i anlægget skal anlægget tømmes og evakueres på forsvarlig vis.

Aftapning af kølemiddel og evakuering

Aftapning af kølemidlet må kun foretages med egnet udstyr og af personer, som har fået et kursus i aftapning. Ved aftapningen af kulbrinten kan det ledes til det fri eller påfyldes på en dertil egnet transportbeholder. Påfyldningen over i beholderen må kun foretages af personer over 18 år og af personer, som er fagligt kvalificerede dertil. Påfyldningen skal følge en procedure, der sikrer, at den højest tilladelige fyldning af flaskerne ikke overskrides. Her følges de regler, der er gældende for syntetiske kølemidler, se KMO’s regler.

Evakueringen foretages med en vakuumpumpe, som er egnet til kulbrinter og som er klassificeret til zone 1. Vakuumpumpens udblæsning føres til et påfyldningsanlæg eller til det fri. Efter endt vakuumsugning er det tilrådeligt at lade pumpen suge luft eller en nitrogen ind for at sikre, at der ikke står gas i pumpehuset.

Fyldningen skal ske med fyldeudstyr, der er egnet til kulbrinter, og det skal være særligt instrueret personale, der udfører fyldningen.

Tæthedsprøvning før kølemiddelpåfyldning

Efter et eventuelt indgreb i kølekredsløbet skal der laves en tæthedsprøvning af anlægget.

Tæthedsprøvningen udføres med et inaktivt medie, f.eks. tør nitrogen eller helium. Utætheder kan spores ved læksøgningsudstyr eller med sæbevand.

Tæthedsprøvning efter kølemiddelpåfyldning

Er der mistanke om, at køleanlægget har en lækage, skal denne findes. Lækagesøgningen kan foretages vha. lækagesøger, der er egnet til kulbrinter og som ikke kan frembringe udbredelsen af en flamme. Alternativt kan der benyttes læksøge-spray eller sæbevand.

Notater i kontrolbogen

Da et indgreb i køleanlægget må betegnes som en væsentlig hændelse, skal dette noteres i kontrolbogen, som medfølger køleanlægget.

Nedtagning og bortskaffelse af anlæg

Alle dele af kølesystemet, f.eks. kølemiddel, olie, varmeoverførende medier, filtre, tørrefiltre, isoleringsmaterialer etc. skal indsamles, genbruges og/eller bortskaffes på forsvarlig måde i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og nedtagning af anlægget.

Ved nedtagning og bortskaffelse af anlæg eller dele heraf, skal man være opmærksom på, at der kan være rester af gas i de pågældende dele, som vil kunne antændes under uheldige omstændigheder. Det er særligt vigtigt, at man ved nedtagning af kompressoren sikrer en tæt lukning af såvel sugestop- som trykstopventilen, da der fra kompressorens krumtaphus kan frigives gasser fra olien. Man skal ligeledes være forsigtig med tørrefilter, da dette kan binde en del gas, der vil kunne antændes.

Bilag A: Gældende lovgivning

Relevante direktiver implementeret i Dansk Lovgivning ved følgende bekendtgørelser:

Lovgivning hørende under Arbejdstilsynet:

Lovgivning for opsætning af trykbeholdere:

Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987.

Bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk.

(Reglerne for konstruktion og design af anlægget erstattes af AT Bekendtgørelse.743/99 fra maj 2002).

Lovgivning vedrørende transport af trykbeholdere:

Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 43 af 25. januar 1999. Bekendtgørelse om trykbeholdere, der transporteres med indhold

Kølebekendtgørelsen:

Arbejds- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 30. december 1950. Bekendtgørelse om indretningen og brugen af køleanlæg, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 384 af 15. december 1962

Bilag B: Relevante standarder

Relevante søgesteder:

Ved undersøgelse af relevante standarder er der en række websider, som kan benyttes for at undersøge, hvilke standarder der er relevante for de enkelte EU-direktiver, og som kan benyttes til at finde relevante bekendtgørelser:

Websider for standarder og standardiseringsarbejde:

Websider for lovgivning og bekendtgørelser:

Standarder for risikovurdering

Standardiseringsarbejdet varetages af en række arbejdsgrupper. Man kan ved henvendelse til Dansk Standard få oplyst, hvilket arbejde, der foregår i de enkelte grupper. Arbejdet i disse grupper omfatter også revideringer og udkast af standarder. Der er desuden mulighed for interesserede i at deltage i disse arbejdsgrupper.

Tegningsstandarder

Konstruktionsstandarder

Komponentstandarder

Fremstillingsstandarder, kobberrør

Kobberfittings

Kobber plader

Kobber Materialer

Samlingsstandarder for kobber og slaglodning

Samlingsstandarder for stål og svejsning

Standarder for den afsluttende verifikation

Bilag C: Indvendige rørdimensioner

Tabel over de maksimale indvendige dimensioner for rør (DN nominel diameter), i de forskellige kategoriklasser for de enkelte kølemidler.

Bilag D: Maksimale beholdervoluminer

Tabel over de maksimale voluminer for beholdere i de forskellige kategori- klasser for de enkelte kølemidler.

Bilag E: Tekniske dokumentation

Følgende skema er ment som en hjælp ved udarbejdelsen af den tekniske dokumentation. Den skulle gerne give et overblik over omfanget af den tekniske dokumentation, som skal indsendes. Skemaet er tænkt som et hjælpeskema, idet en del af den tekniske dokumentation varierer fra modul til modul.

Bilag F: Dokumentation for vurdering af kvalitetsstyringssystem

Dokumentation for vurdering af kvalitetsstyringssystem

Bilag G: Beskrivelse af overenstemmelsesmodulernes omfang