Kapitel 3 Succeskriterier og evalueringsspørgsmål, Miljøstyrelsen

Evaluering af Grøn Guide Ordningen 1997-2000

Kapitel 3 Succeskriterier og evalueringsspørgsmål

3.1.	Grøn guide ordningens formål og evalueringens succeskriterier
3.2.	Andre centrale evalueringsspørgsmål

I dette kapitel vil der blive redegjort for de spørgsmål, som har været styrende for evalueringen, og som den så vidt muligt vil søge at besvare. Det ene udgangspunkt herfor er de succeskriterier, som regeringen og Den Grønne Fond oprindeligt har sat for ordningen. Som det vil fremgå af det første del-kapitel, er der ikke tale om egentlige, eksakte succeskriterier, men om nogle formål og retningslinier, som dog godt kan bruges til at opstille en række væsentlige spørgsmål til effekterne af ordningen. Det andet udgangspunkt er følgeforskningens tidligere analyser af de grønne guiders aktiviteter – i særdeleshed dem der findes i 6. kapitel af del-evalueringen fra 1998. Følgeforskningen har forløbet som en fortsat veksling mellem iagttagelser og analyser. Herudaf er der opstået en række temaer, spørgsmål og hypoteser omkring ordningens effekter, problemer og muligheder, som siden har præget den videre dataindsamling og –bearbejdning. De har på denne måde også haft betydning for denne afsluttende evaluering, og bliver derfor præsenteret i det andet del-kapitel.

3.1. Grøn guide ordningens formål og evalueringens succeskriterier

Der er som nævnt ikke formuleret nogle eksplicitte succeskriterier for Grøn Guide ordningen. Udgangspunktet må derfor i stedet tages i de formål og retningslinier som gælder for Den Grønne Fond som helhed og for Grøn Guide ordningen i særdeleshed. Det giver en væsentlig forskel. Formål og retningslinier er ikke så konkrete og eksakte som egentlige succeskriterier; de angiver nogle opgaver og principper, på baggrund af hvilke ordningen skal fungere, mens de kun siger noget meget overordnet om den forventede nyttevirkning heraf.²⁵ Som konsekvens heraf er de succeskriterier, som opstilles senere i dette del-kapitel, formuleret som spørgsmål til om Grøn Guide ordningen og Grøn Guide projekterne har levet op til formålene og retningslinierne.

Hvad er det så for formål og retningslinier, som Grøn Guide ordningen er baseret på?²⁶

Ordningen hører under Den Grønne Fond, hvis formål er

"at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk udvikling ved at give økonomisk støtte til

aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø, herunder nyskabende eller tværgående miljøforbedrende initiativer, og

initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd." (Lov om Den Grønne Fond)

Udover disse formål fra loven fremhæves det i § 3 i "Bekendtgørelse om Den Grønne Fond af den 2. februar 1996" at det i forbindelse med tilskud til løn m.v. til lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private husholdninger skal tilstræbes "at beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig". Ordningen medfører en umiddelbar beskæftigelseseffekt, idet dens støtte er betinget af 30% medfinansiering af lønnen + dækning af driftsmidler fra lokal side. Statsmidlerne animerer således til at finde lokale midler til ansættelse af grønne guider. Derudover har fonden tolket det politiske krav om en beskæftigelseseffekt som, at der skal lægges vægt på, hvor mange stillinger der skabes i tilknytning til de grønne guider.²⁷

Hvad angår de overordnede formål med fonden, så rummer de to pointer, som er væsentlige i denne sammenhæng. For det første at Den Grønne Fond skal fremme folkeoplysningen på miljøområdet; den skal styrke befolkningens engagement og aktive deltagelse i at fremme en miljøvenlig udvikling. For det andet at denne folkeoplysning om miljø skal være handlingsorienteret, idet den skal støtte aktiviteter og initiativer, der indebærer livstilsændringer og tilskynder til miljøvenlig adfærd.

Som sådan ligger intentionerne bag Den Grønne Fond i direkte forlængelse af de første statslige initiativer til at støtte den folkelige deltagelse på miljøområdet, nemlig "Vor Fælles Fremtid kampagnen" og "Grønne Kommuner", som blev gennemført i perioden 1989-92. De indebar begge en nyskabelse i forhold til de vanlige statslige informationskampagner og støtteordninger for debat-arrangementer. Hvor informationskampagner snævert har til formål gennem en afgrænset viden at påvirke til en bestemt holdning og en bestemt adfærd (fx. vask kogevask ved 60 grader), der byggede Vor Fælles Fremtid kampagnen og Grønne Kommuner på en grundtvigiansk opfattelse af folkeoplysning som gående ud på at skabe det bedst mulige videngrundlag og de bedst mulige betingelser for at anspore til personlig stillingtagen og engagement i at løse et aktuelt samfundsproblem. (jfr. I. Højlund 1990, s. 90ff; N. Højlund 1983). Men samtidig er metoden hertil nærmest blevet vendt om i forhold til Grundtvigs læggen vægt på "det talte ord" og på undervisning på højskoler som ramme herom. Med Vor Fælles Fremtid kampagnen og Grønne Kommuner blev der i stedet lagt vægt på ressoucestøtte til handling, og på at handlingerne skulle foregå dér, hvor folk lever og bor. Hjælpen til at komme i gang med den lokale miljøhandling skal nære engagementet, og gennem de lokale miljøprojekter skulle viden og holdninger så gerne udvikles.²⁸

Grøn guide ordningen udgør endnu en knopskydning på denne bestræbelse på at fremme en handlingsorienteret folkeoplysning på miljøområdet. Det fremgår ganske vist ikke af selve definitionen af de grønne guider som "lokale miljøvejledere" eller af den efterfølgende fremhævning af, at de vigtigste arbejdsopgaver vil være rådgivning og vejledning om:

	"miljømæssige konsekvenser af vores levevis og forbrug
	miljøvenlige alternativer i hverdagslivet
	den sidste ny viden på miljøområdet, som har betydning for vores måde at leve og bo på" (Fondens pjece om støtte til grønne guider 1996)

Men den videre præsentation af ordningen bevidner om, at denne miljøviden skal indgå i den grønne guides støtte til borgernes egen handlen:

"Det er ikke tilstrækkeligt at bombe borgerne med miljøinformation og dokumentation for, at det går den gale vej. Tværtimod er det helt afgørende at give forbrugere og producenter mulighed for selv at formulere løsninger og konkrete forslag til, hvad der kan gøres" (Daværende formand, Elsebeth Gerner Nielsen i forordet til fondens pjece om støtte til grønne guider 1997)

"Problemet løses ikke med mere information. Nutidens menneske er tværtimod truet af informations-overload. Et menneske, der udsættes for massive informationskampagner om miljøproblemerne, risikerer at blive ’miljøstressede’ og helt opgive at gøre noget som helst, fordi opgaven forekommer for overvældende.
Miljøoplysningen må derfor ud i lokalområderne, hvor der kan gives konkrete anvisninger på, hvordan man kommer videre, og der kan igangsættes en lokal dynamik, der opleves som positive tilbud til de motiverede" (Den Grønne Fonds årsberetning for 1996)

Af pjecen "Støtte til Grønne Guider" fremgår det i overensstemmelse hermed, at den grønne guide, udover at være informerende, også skal være "inspirerende, handlingsorienteret, aktiverende og koordinerende" (ibid.).

Med det aktiverende og koordinerende fremhæves guiden som en ressource, der giver "en ny mulighed til at få styrket eller iværksat den lokale miljørådgivning" – altså en ressourcestøtte til udvikling af de organisatoriske rammer og lokale netværk, som skal bære processen videre (Fondens pjece Støtte til Grønne Guider 1996). Bevillingsperioden på 3 år samt usikkerheden om en mulig forlængelse gjorde det vigtigt, at indsatsen ville nå at blive så vel forankret lokalt, at den kunne fortsætte i en eller anden form. Fonden så tre muligheder for en fortsættelse af indsatsen ud over de 3 år:

"De kan forsøge at finde tilskud andre steder, f.eks. hos kommunerne. De kan forsøge at dreje deres virke i en retning, der muliggør indtægtsdækket virksomhed – eller de kan betragte deres egen rolle som begrænset til de 3 år og forsøge at bruge denne periode til at etablere nogle nye strukturer, som kan fungere uden fastansatte medarbejdere" (Årsberetningen for Den Grønne Fond 1997, s. 11)

Nærheden til lokalområdet fremhæves: Udgangspunktet skal tages i lokalområdet, og

"det vigtigste er, at den grønne guide kommer ’ud at røre i mulden’ og fungerer som en del af lokalområdet." (ibid.).

I lokalområdet kan guiden

"indgå i konkrete handlingsorienterede projekter" og "hjælpe med at afdække de vigtigste hindringer for en mere miljøvenlig levevis og komme med løsninger på problemerne".

Det fremhæves endvidere i den forbindelse, at rådgivningen "bør være tværgående og helhedsorienteret" (ibid.). Det tværgående refererer til et ønske om, at de grønne guider vil samarbejde med – og skabe samarbejde mellem – de forskellige lokale aktører; skoler, beboere, butikker, virksomheder, foreninger, kommune etc. (Fondens pjece om støtte til grønne guider 1997). Det helhedsorienterede kan forstås på forskellige måder, og fonden har ikke helt klart redegjort for, hvad den mener med det. I en omtale af de første ansøgninger skriver fonden i dens årsberetning for 1996, at

"en del projektbeskrivelser emnemæssigt var for snævert fokuserede på f.eks. natur/grønne områder eller et andet enkeltområde, og således ikke levede op til kravet om en helhedsorienteret og tværgående indsats".

Her forstås som det helhedsorienterede altså som at anlægge en miljømæssig helhedsforståelse. En anden tolkning er, at det helhedsorienterede handler om at koble miljøhensynene med den sociale sammenhæng. Som evaluatorer hørte vi ved flere lejligheder denne udlægning i ordningens første tid. Fx. fra den daværende formand for fonden, Elsebeth Gerner Nielsen, der på de grønne guiders årsmøde i 1997 sagde:

"Målet er det lysegrønne Danmark. Guiderne skal arbejde sammen med de lokale foreninger, som er dem der kan være med eller tage over. Det vigtigste er at være folkelig, at få folk engageret i miljø og indgå i sociale sammenhænge. Det drejer sig både om natur og samfund. Det sociale og det miljømæssige er to sider af samme sag."

Med formuleringen "målet er det lysegrønne Danmark" rummer dette citat også et signal om målgruppen for Grøn Guide ordningen. Det er hverken de allerede erfarne grønne eller de mest negative over for miljøsagen som er den primære målgruppe, men den store gruppe af lysegrønne:

"Den almindelige dansker ved heldigvis godt, at der skal omfattende livsstilsændringer til, hvis vi ikke skal ødelægge denne klode, som vi alle sammen bor på, med overforbrug, affaldsbjerge og forurening. Til gengæld er det ikke så ligetil at pege på, hvordan vi så skal leve. Over halvdelen af befolkningen angiver faktisk, at de gerne vil leve mere miljøvenligt, men mangler viden om, hvad de konkret skal gøre." (DGF’s årsberetning for 1996)

Når Den Grønne Fond ikke har opstillet mere præcise mål, har det været for at bevare en vis åbenhed og fleksibilitet i ordningen, så de generelle krav ikke bliver for rigide i forhold til de særlige lokale forhold, og så der gives plads til eksperimenteren og innovation²⁹. Der lægges som nævnt også vægt på, at udgangspunktet for den grønne guide er lokalområdet, og det konstateres derfor også, at "arbejdsopgaverne vil være forskellige alt efter lokalområdets interesser" (Pjecen Støtte til Grønne Guider 1996). De lokalt formulerede grøn guide projekter har derfor kunnet konstrueres forskelligt og opsætte deres egne specifikke målsætninger inden for de relativt åbne og fleksible hensigter, som ligger til grund for ordningen.³⁰

Efter denne gennemgang af Grøn Guide ordningens formål og intentioner kan evalueringens succeskriterier præciseres. De kan, som nævnt, ikke formuleres som eksakte succeskriterier. På grundlag af ovenstående formål og retningslinier fra fondens side, er de i stedet formuleret som nogle centrale spørgsmål, som evalueringen er struktureret efter, og som den vil forsøge at besvare. De er altså styrende for evalueringen, samtidig med at de bevidst ikke er formuleret som ultimative krav. Den spørgende form er mere i overensstemmelse med ordningens eksperimenterende, innovativ ånd, og de brede formuleringer af formål og intentioner.

Overordnet vil grøn guide ordningen blive vurderet på, om den har styrket den lokale, handleorienterede folkeoplysning på miljøområdet. Succeskriterierne anlægger fire synsvinkler herpå. Heraf tager de tre første udgangspunkt i henholdsvis målene for det lokale, for folkeoplysningen og for miljøet. Det fjerde succeskriterie dækker ordningens sociale dimension.

Succeskriterier vedrørende den lokale udvikling:

Har grøn guide projekterne taget udgangspunkt i de lokale samfund og har de formået at blive en integreret del af dem?.

Har de benyttet de eksisterende lokale netværk, fremmet udviklingen af dem – og herigennem fremmet samarbejdet på tværs af lokalområdets aktørgrupper?

Er det lykkedes for grøn guide projekterne at fungere som en lokal ressourcestøtte der ved at aktivere, koordinere og rådgive har fremmet udviklingen af den lokale folkeoplysende miljøindsats?

Har grøn guide projekterne sikret en fortsættelse af guidens indsats efter den treårige bevillings ophør – enten ved at skaffe lokal finansiering af guidens forsatte arbejde, ved at udvikle projektet, så det kan fortsætte som indtægtsdækket virksomhed eller ved at gøre de lokale aktører i stand til selv at videreføre arbejdet?³¹

Succeskriterier vedrørende det folkeoplysende arbejde:

Er de grønne guider kommet ud og fungere blandt folk?

Er grøn guide projekterne nået bredt ud, d.v.s. ud over de allerede grønne – til de mange ’lysegrønne ’, som har behov for rådgivning og vejledning?

Har grøn guide projekterne gennem formidling af ny miljøviden om konsekvenser og alternativer, samt gennem praktisk rådgivning og vejledning, aktivt medvirket til, at folk selv finder løsninger og handler?

Succeskriterier vedrørende bidraget til miljøforbedringer:

Har grøn guide projekterne gennem folkeoplysning bidraget til at fremme adfærds- og livsstilsændringer til gavn for miljøet?

Har grøn guide projekter bidraget til realiseringen af handleorienterede miljøprojekter gennem at afdække hindringer og finde løsninger?

Har de grønne guiders indsats været miljømæssig helhedsorienteret i den forstand at den har dækket et bredt spekter af miljøemner?

Succeskriterier vedrørende sammenhængen med sociale forhold:

Har grøn Guide projekterne været helhedsorienterede i den forstand, at de har medtænkt de sociale sammenhænge i bestræbelserne på at understøtte borgernes miljøindsats?

Hvilken direkte beskæftigelseseffekt har grøn guide ordningen haft; d.v.s. hvor mange stillinger er der skabt i tilknytning til den grønne guides arbejde?

3.2. Andre centrale evalueringsspørgsmål

Som indledningsvist nævnt følger her en række temaer og spørgsmål, som supplerer dem, der netop er blevet præsenteret som succeskriterier. De udspringer af følgeforskningen og har – for nogens vedkommende - karakter af problemstillinger og spørgsmål, hvis besvarelse kan nuancere forståelsen af, om Grøn Guide ordningen har levet op til sine egne mål og principper. Andre af spørgsmålene ligger ikke på denne måde inden for ordningens præmisser, men sigter mod en vurdering af hensigtsmæssigheden af disse præmisser; af ordningens mål og principper.³²,

De supplerende problemstillinger og spørgsmål vil sammen med succeskriterie-spørgsmålene blive behandlet og besvaret i de følgende kapitler. I den korte præsentation af dem, som følger her, grupperes de derfor i overensstemmelse med kapitlerne.
Spørgsmål i relation til det lokale perspektiv:

Vil det lokale som omdrejningspunkt vise sig holdbar i en tid, hvor individualisering og globalisering står på dagsordenen? Hvor de mange lokkende tilbud giver den enkelte mange alternativer til det lokale og det miljømæssige engagement?

Hvad betyder det, at de grønne guider har forskelligt udgangspunkt: At nogen så at sige starter fra 0-punktet, fordi der ikke er gang i lokalt miljøarbejde i forvejen og/eller fordi de selv er helt nye i lokalområdet, mens andre kommer ind i en allerede igangværende lokal proces og/eller kender lokalområdet i forvejen?

Sætter de grønne guider gang i nye aktiviteter, som ellers ikke var blevet lavet eller sker der en delegering af miljøarbejdet over på guiden, således at de lokale aktive i virkeligheden gør mindre selv?

Grøn guide ordningen og de grønne guider bygger i vidt omfang på "de små skridts strategi"; på at tage udgangspunkt i målgruppens motiver for miljøhandling og håbe at kunne bygge videre derfra. Men kan man komme videre fra "de lavest hængende frugter" eller indtræder der en stagnation, når disse er plukket, og når nyhedsværdien er væk? Giver pioner-ånd og gode eksempler anledning til ringspredning eller ikke?

Vedrørende forankringen af den lokale miljøindsats efter Den Grønne Fonds bevilling ophører: De grønne guider er tænkt som igangsættere og innovative aktører i lokalsamfundet. Samtidig skal de også støtte det lokale miljøarbejde. Altså på den ene side den midlertidige fornyer på den anden side den professionelle, stabile støtte. Medfører det sidste et ønske om at gøre de grønne guider til en fast institution i lokalsamfundet – og kan det i givet fald forenes med den innovative funktion?

Spørgsmål i relation til det folkeoplysende perspektiv:

Hvilke konsekvenser har handleorienteringen for folkeoplysningen?

Hvilken gennemslagskraft har grønne guider haft i massemedierne?

Hvilke erfaringer er der gjort med ’ambassadør-strategien’?; dvs. med at kontakte og samarbejde med lokale aktører, som formidler videre til lokalsamfundets borgere (fx. ansatte i butikker, håndværkere, foreninger m.v.)?

Spørgsmål i relation til miljøperspektivet:

Hvilke miljøemner og –projekter har de grønne guider typisk arbejdet med?

Spørgsmål til de sociale perspektiver:

Ligger der nogle potentialer i folks optagethed af deres hverdagsliv, der kan fremme folkeoplysningen og give nogle miljøeffekter uden at fokus er på det negative, på afsavn, som ofte er tilfældet, når talen falder på miljø? Eller trækker koblinger til det sociale liv og dets interesser og problemer opmærksomheden væk fra miljøproblematikken?

Lykkes det at integrere miljøarbejdet med sociale aspekter – eller kipper det til en af siderne?

Spørgsmål til grønne guiders roller og relationer til andre aktører:

Hvilke forskellige roller har de grønne guider?

Hvor mange forskellige roller kan en enkelt guide håndtere?

Er det fornuftigt at bygge endnu en ny struktur – et nyt netværk – op i lokalsamfundet i stedet for at støtte de allerede eksisterende aktører og netværk?

Hvordan er forholdet mellem de grønne guider og de andre lokale miljøaktører?

Spørgsmål til de grønne guiders forhold til kommunerne:

Hvordan fungerer de grønne guider i forhold til kommunerne?

Bidrager de grønne guider til udviklingen af den kommunale Lokal Agenda 21 indsats?

Spørgsmål til grøn guide ordningens betydning for grøn guide projekternes effekter:

Hvad betyder de grønne guiders alenearbejdssituation for deres indsats?

Er der økonomiske barrierer for grøn guide projekternes indsats?

Er Den Grønne Fonds initiativer til opkvalificering og netværkssamarbejde mellem guiderne lykkedes?

Spørgsmål til de grønne guiders kompetencer:

Hvad skal en grøn guide kunne? Hvad kan de – og hvad har de generelt set sværest ved?

²⁵Denne skelnen mellem om ordningen har fungeret som tiltænkt, og hvilken nyttevirkning den har haft, svarer til forskellen mellem primære og sekundære effekter, som er beskrevet i kapitel 2. Pointen med at skelne mellem funktion og nytte her er dels at markere, at der ikke findes succeskriterier for Grøn Guide ordningen som klart siger, hvilken nytteeffekt, man har forventet – dels at åbne evalueringen for at belyse om samme funktion kan medføre forskellig nytte under forskellige omstændigheder. For nogle af de succeskriterier, som bliver opstillet i dette kapitel, vil denne skelnen mellem funktion og nytte ikke være klar og derfor ikke blive foretaget. Men hvor det er muligt, vil evalueringen rumme en særskilt vurdering af nytten.

²⁶Den følgende udredning af formål og retningslinier er baseret på dokumenter og udtalelser fra 1996-1997 – dvs. fra ordningens forberedelse, introduktion og etableringsfase. Der findes også senere materiale, der på nogle punkter rummer lidt anderledes formuleringer. Jeg har dog ikke fundet det rimeligt, at anvende disse formuleringer, som er midt i eller sent i det treårige forløb. Ordningen bør vurderes efter de retningslinier, den er igangsat og har fungeret efter, og ikke efter senere reformuleringer.

²⁷Den Grønne Fonds årsberetning for 1996.

²⁸jfr. Læssøe, Jeppe 1992: Folkeoplysningens opgave i indsatsen for en bæredygtig udvikling – grundliggende betragtninger. Tværfagligt Center, DTH.

²⁹I forordet til Støtte til Grønne Guider 1997 skrev formanden, Elsebeth Gerner Nielsen, således om kravene til ansøgningerne: "Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en facitliste. Vi modtager gerne ansøgninger af en helt anden type, f.eks. fra håndværks- og handelstandsforeninger, ungdomsklubber og sportsforeninger – gerne i samarbejde med de lokale grønne foreninger. Desuden ser vi gerne ansøgninger, som fokuserer på nye temaer: Æstetik og skønhed som element i det grønne forbrug; kvalitet og godt håndværk – set i forhold til ressourceproblemer o.s.v.".

³⁰Det må i det forbindelse præciseres, at det hverken har været hensigten eller muligt indenfor evalueringens ressourcer at gennemføre evalueringer af de enkelte grøn guide projekter og dermed for at tage højde for deres specifikke målsætninger.

³¹Forudsætningerne for dette spørgsmål har ændret sig siden Grøn Guide ordningens start, idet der er blevet bevilget penge til forlængelse af Grøn Guide projekterne ud over de 3 år. Besvarelsen af spørgsmålet er dog fortsat relevant, idet det handler om projekternes mulighed for at forankre deres indsats lokalt I dag er spørgsmålet dog mere rettet mod, hvad der sker efter 5 ½ - 6 år, hvor projekternes 2. periode med støtte fra Den Grønne Fond ophører.

³²Nogle af disse spørgsmål findes allerede opsamlet i Korremann & Læssøe (1998): Et år med de grønne guider – Delevaluering af grøn guide ordningen, s. 20f.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |