| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Retningslinier for opstilling af grundvandsmodeller

Appendix D: Beskrivelse af erfaringer med modeldatabase for Københavnsområdet og National Vandressourcemodel

D.1 Erfaringer med modeldatabase for Københavnsområdet

Københavns Amt tog i december 1993 initiativ til nedsættelse af en modelfølgegruppe med en koordinerende funktion omkring det modelleringsarbejde som iværksattes indenfor de administrative enheder i Københavnsområdet (DGU, 1995). For en ny model skulle der oprettes en fil med oplysninger om modellen og navnene på de "modelopsætningsfiler" der hørte til den pågældende model. Desuden skulle der udarbejdes et kvalitetsdokument som beskrev information om modellens tilblivelse, forudsætninger for modelarbejdet samt andre oplysninger af betydning for afklaring af modellens kvalitet.

Modeldatabasen for Københavnsområdet blev fysisk placeret hos fagdatacentret GEUS. Hermed sikres det, at databasen fysisk var placeret på et sted, hvor også en stor del af de data som indgår i grundvandsmodellering var registreret. Desuden sikredes det at modeldata var placeret offentligt tilgængeligt. Det geografiske opland til modeldatabasen er senere blevet udvidet til Sjælland og kan i princippet udvides til at gælde en database for modeller fra hele landet (i takt med at GEUS opstiller den nationale vandressourcemodel for hele landet, DK-modellen).

Grundprincippet ved indberetning af modeldata har ikke været at fastlægge en standard for modelrapportens udformning, men derimod at udarbejde et tillægs dokument (kvalitetsdokument), som sammen med det indberettede modeldatasæt beskriver de basale oplysninger om et modelprojekt, opstilling, kalibrering mv.

Erfaringer med modeldatabasen er delte (Henriksen, 1997). Der er lagt mellem 10 og 20 modeller ind i database (typisk modeller opstillet af et rådgivende firma for Københavns amt), men stort set ikke udtrukket nogen regionale modeller fra basen, hvis man ser bort fra de opsætninger fra den nationale vandressource model som også er lagt ind i databasen. Disse er udtrukket til forskellige brugere (amter/rådgivere) for en del områder.

Det har desuden vist at modeldatabasen var tung at arbejde med og derfor gik man i 1998 over til blot at indlæse modelopsætning fra f.eks. CD rom i en directory struktur, hvorved en række tværgående søgefaciliteter blev opgivet. Det var dog en nødvendig foranstaltning som følge af et behov for en begrænsning af driftsomkostningerne, idet brugerfinansieringen til administration og vedligeholdelse af databasen var baseret på udtræk fra basen (som altså var meget begrænsede). Der blev i forbindelse med omlægningen af databasen udsendt en ny vejledning i indberetning (GEUS rapport nr.1998/26). Denne vejledning kan hjemtages fra www.vandmodel.dk.

I forbindelse med arbejdet med den nationale vandressource model har der været arbejdet en del med en mere standardiseret rapportering af modelarbejdet, ligesom at der har været rettet fokus på kalibrering og validering af modellen (Henriksen, 2001).

Der har også gennem projektet været arbejdet en hel del med udvikling af metoder til bedre og mere tidssvarende tolkning af geologisk model. For Øerne er anvendt et koncept baseret på en manuel gridtolkning, i dag anvendes for Jylland slice-tolkning med anvendelse af ArcView/SAS mm., hvor den geologiske tolkning gennemføres på en måde så det er betydeligt lettere at opdatere den geologiske model med nye data der indsamles, f.eks. i forbindelse med detailkortlægning og zonering.

Der er anvendt systematiske kalibreringsmetoder, hvor kvantitative kalibreringsmål har været opstillet før trial-and-error kalibreringen er gennemført med den dynamiske model. Der er foretaget en videreudvikling af MIKE SHE så Jyllandsmodellen i dag først kalibreres stationær ved automatisk kalibrering (invers modellering med UCODE), forud for den dynamiske kalibrering.

Med DK-modellen har der været gennemført modelvalidering ved såvel split-sample tests som proxy-basin tests.

Der er opstillet en række detailmodeller, hvor nye geologiske tolkningsværktøjer (f.eks. Geoeditor) er blevet introduceret og testet.

DK modellen er en væsentlig platform for såvel rådgivning til såvel amter som Miljøstyrelsen i de kommende år som forudsætning for at GEUS kan spille en konstruktiv rolle som fagdatacenter for grundvandsmodellering. Det er derfor af afgørende betydning at DK modellen kører over i en driftsfase og fortsat opdateres og videreudvikles i de kommende år.

For mere information: www.vandmodel.dk