| Indhold |
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17, 2001
Retningslinier for opstilling af grundvandsmodeller
Indholdsfortegnelse
Der er opstillet retningslinier for strømningsmodellering med udgangspunkt i en
modelprotokol, der i brede kredse - også i udlandet - er enighed omkring. En vigtig
"livline" eller "rød tråd" i et modelprojekt er tilvejebringelsen af
en god og konstruktiv dialog mellem på den ene side rekvirenten og på den anden side
rådgiveren. Det anbefales af hensyn til sikring af en sådan dialog og konsensus at
gennemføre modelreviews på de tidspunkter i processen, hvor dette er særligt
påkrævet. Ved passagen af følgende milepæle i modelleringsprocessen vurderes dette
særligt påkrævet:
 | opstilling af konceptuel model |
 | modelopstilling og fastsættelse af nøjagtighedskriterier |
 | kalibrering og validering |
 | simuleringer og usikkerhedsanalyse |
På enkelte områder vurderes det nuværende grundlag for udarbejdelse af præcise
retningslinier for grundvandsmodellering utilstrækkelige. Specielt vurderes der at være
et stort behov for indsamling af flere erfaringer omkring de modelbaserede analyser der
nødvendigvis skal udføres i forbindelse med det sidste trin i zoneringen
"dimensionering af indsatsplanerne" (svarende til trin 4 jf. Miljøstyrelsens
vejledning i zonering). Følgende elementer er i dag enten utilstrækkeligt belyst eller
usikre:
 | fastsættelse af nøjagtighedskriterier (kalibrering / validering), |
 | metoder til kvantificering af usikkerheder (herunder betydningen af yderligere
dataindsamling), |
 | anvendelse af stoftransportmodeller (udvaskning fra rodzonen, umættet og mættet zone),
og |
 | cost/benefit- og risikoanalyser (f.eks. indsamling af nye / yderligere feltdata,
udgifter til reguleringer af fladebelastning/punktkilder, design af moniteringssystemer og
risiko ved forurening). |
Det anbefales derfor, at de opstillede retningslinier bliver ajourført i løbet af et
par år. I takt med at der indsamles et bedre erfaringsgrundlag fra ind- og udland på
såvel grundvandsområdet, som for andre dele af vandkredsløbet.
Nærværende rapport har mht. stoftransportmodeller bl.a. haft som formål at beskrive,
hvorvidt den metodik, der anvendes i forbindelse med opstilling af en strømningsmodel,
også er direkte anvendelig ved transportmodellering. Med baggrund i den eksisterende
litteratur samt en gennemgang af de enkelte delelementer ved en grundvandsmodellering er
det opfattelsen, at den metodik, der forslås anvendt ved grundvandsmodellering, også
udmærket kan omfatte transportmodellering, dog med enkelte tilføjelser specifikt rettet
mod transportmodellering.
Der er således fortsat et aspekt omkring reaktiv modellering, som ikke er klart belyst
i gennemgangen af stoftransportmodeller i nærværende rapport. Hvor man ved traditionel
strømningsmodellering og konservativ stoftransport arbejder med de samme
ligningssystemer, er det ved reaktiv modellering typisk op til modelløren at formulere de
processer, som måtte påvirke stoffet under transporten gennem grundvandsmagasinet. Med
baggrund i den store variation, der er i procesbeskrivelser rapporteret i litteraturen -
endda for den samme proces - synes det nødvendigt at håndtere dette forhold separat.
Det skal derfor anbefales, at det videre arbejde med retningslinier for
stoftransportmodellering foregår i to regier. Det ene omhandler tilføjelser til
retningslinier for grundvandsmodellering, som vurderes at kunne tage udgangspunkt i
beskrivelsen i afsnittet om disse modeller (kapitel 4 i nærværende rapport). Det andet
omhandler specifikke retningslinier ved reaktiv stoftransportmodellering. Her bør der
udarbejdes separate retningslinier.
Guidelines for groundwater flow modeling are proposed based upon modeling protocol that
is widely accepted by the international hydrological community. The guidelines provide a
framework within which issues relevant to model development, calibration, testing and
predictive simulations should be conducted and reported. The guidelines can also be used
to promote constructive dialog between the client and the consultant by clearly
identifying up-front the issues most important to the modeling process. It is recommended
that a series of meetings take place during the modeling study to review progress and
milestones in the following areas:
 | Conceptual model development |
 | Model setup and determination of calibration criteria |
 | Calibration and validation |
 | Simulations and uncertainty analysis |
It is difficult to establish guidelines for all aspects of modeling due to lack of
consensus or standard best practices. Further development of the modeling guidelines is
dependent upon the need for better theoretical understanding and practical experience in
the following areas:
 | Determination of performance criteria (required accuracy for calibration and validation) |
 | Uncertainty analysis (data needs, methods for the quantification of uncertainty) |
 | Application of solute transport models |
 | Risk and cost-benefit analysis |
It is recommended that the proposed guidelines be reviewed and updated within the next
couple of years in anticipation of development in these areas.
These guidelines can to a large extent be applied to solute transport modeling in
relatively simple, advective-dominated systems. However, the guidelines are not applicable
to systems where solute transport is governed by complex chemical and biological
processes. For example, the processes governing the transport of reactive solutes are not
well understood. Therefore it is difficult to establish modeling guidelines for reactive
transport when the fundamental conceptual and mathematical models describing relevant
processes need further development.
Nærværende rapport behandler behovet for retningslinier for anvendelse af numeriske
grundvandsmodeller. Rapporten skal opfattes som en baggrundsrapport, som grundlag for
udarbejdelse af en egentlig vejledning på området, på et senere tidspunkt. I
undersøgelsen gives eksempler på udenlandske og danske erfaringer med retningslinier i
forbindelse med:
 | regionale vurderinger af grundvandsressourcens størrelse under hensyn til
klimavariationer og vandløbspåvirkning ved hjælp af hydrologiske modeller |
 | grundvandsmodellering i forbindelse med detailkortlægning og zonering i områder med
særlige drikkevandsinteresser eller i oplande til kildepladser/vandværker med henblik
på vurdering af grundvandsdannende oplande, strømningsveje mv. |
 | brug af grundvandsmodeller i forbindelse med detaljerede indsatsplaner (f.eks. nitrat)
til konsekvensvurderinger af reguleringer af nitratudvaskning eller vurdering af
forureningsudbredelse fra punktkilder og stoftransport |
Målgruppen for denne rapport er folk i amter, kommuner, vandværker, centrale
myndigheder, rådgivere og forskningsinstitutioner der deltager i rekvirering eller
udførelse af grundvandsmodelprojekter.
Der er opstillet retningslinier for strømningsmodellering med udgangspunkt i en
modelprotokol, som der i brede kredse også i udlandet, er generel enighed om.
Der gives desuden retningslinier i forbindelse med anvendelse af stoftransportmodeller,
men dette emne er kun behandlet i mere begrænset omfang, idet der ikke er den samme
konsensus om brugen af stoftransportmodeller, som der er når det gælder
strømningsmodeller. Det har ikke været muligt at opstille egentlige retningslinier for
stoftransportmodellering.
I de seneste år er der rettet betydelig fokus på fastlæggelse af
nøjagtighedskriterier, kalibrering, validering og usikkerhedsanalyse, måske fordi nogen
af de simuleringsresultater, som grundvandsmodeller i første omgang kom ud med, senere
viste sig ikke at være tilstrækkeligt troværdige og holdbare under alle forhold og
påvirkninger af det hydrologiske system. Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er
behov for fortsat at arbejde videre med disse spørgsmål, og at netop disse emner er
meget centrale i et modelprojekt. På en række punkter mangler der dog viden til at kunne
anvise klare retningslinier.
Et særligt vigtigt forhold i et modelprojekt er tilvejebringelsen af en god og
konstruktiv dialog mellem på den ene side rekvirenten og på den anden side rådgiveren.
Det er herunder vigtigt at gennemføre modelreviews på de tidspunkter i processen, hvor
dette er særligt påkrævet.
I forbindelse med opstilling af retningslinierne er der indsamlet litteratur og
erfaringer fra udlandet bl.a. USA, England og Australien. Danske erfaringer fra
modeldatabase for Københavnsområdet, den Nationale Vandressource Model og Ståbi i
grundvandsmodellering udarbejdet i forbindelse med et grundkursus for amtsfolk er også
søgt inddraget (Ståbi i grundvandsmodellering kan hjemtages fra www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
På nogle områder er der behov for at opbygge viden og sammenstille praktiske
erfaringer med henblik på opstilling af mere præcise retningslinier. Det gælder
specielt vedrørende:
 | fastsættelse af nøjagtighedskriterier (kalibrering/validering), |
 | metoder til kvantificering af usikkerheder (herunder betydningen af yderligere
dataindsamling), |
 | anvendelse af stoftransportmodeller (udvaskning fra rodzonen, umættet og mættet zone),
og |
 | cost/benefit- og risikoanalyser (f.eks. indsamling af nye/yderligere feltdata, udgifter
til reguleringer af fladebelastning/punktkilder, design af moniteringssystemer og risiko
ved forurening). |
De opstillede retningslinier bør derfor ajourføres i løbet af nogle år i takt med,
at der indsamles et bedre erfaringsgrundlag fra ind- og udland på såvel
grundvandsområdet, som gældende for andre dele af vandkredsløbet.
Grundlaget for nærmere retningslinier for brug af grundvandsmodeller i forbindelse med
detaljerede indsatsplaner (f.eks. for nitrat) til konsekvensvurderinger af reguleringer af
nitratudvaskning eller vurdering af forureningsudbredelse fra punktkilder og stoftransport
er af samme årsag i nærværende rapport ikke nærmere behandlet, idet der er behov for
at gøre erfaringer på dette område fra f.eks. zoneringen, før der opstilles præcise
retningslinier.
De opstillede retningslinier med opdeling på 4 milepæle er dog tilstrækkeligt
brugbare og rummelige, som en ramme for arbejdet med grundvandsmodeller på såvel de mere
traditionelle opgavetyper, som når det gælder mere integrerede modeller eller
stoftransportmodeller. De 4 milepæle er:
 | opstilling af konceptuel model |
 | modelopstilling og fastlæggelse af nøjagtighedskrav |
 | kalibrering og validering |
 | modelsimuleringer og usikkerhedsanalyser |
Det anbefales at gennemføre formaliserede reviews ved passagen af hver enkelt
milepæl, evt. med eksterne personer/modellører, med henblik på at der opnås enighed
mellem vandressourceforvalteren (rekvirenten) og rådgiveren (modelløren) omkring dels de
opnåede resultater ved passagen af den aktuelle milepæl og dels indholdet i den/de
kommende faser af opgaven. Herved er det også muligt at træffe beslutninger om evt.
behov for yderligere dataindsamling eller afbrydelse af modelarbejdet, såfremt der enten
ikke kan opnås enighed om resultaterne eller såfremt det viser sig at de opstillede
formål ikke vil kunne opnås, f.eks. med hensyn til nøjagtighedskrav, på det nuværende
datagrundlag.
Det endelige sæt retningslinier er udarbejdet på baggrund af de forslag og
kommentarer, som er fremkommet ved skriftelig høring af udkastet i perioden 11. december
2000 til 8. januar 2001.Udkastet til høringsrapport er udarbejdet i perioden april
december 2000.
Projektets styregruppe har bestået af følgende deltagere:
Martin Skriver, Miljøstyrelsen (formand) |
Kim Dahlstrøm, Miljøstyrelsen (projektdeltager) |
Hans Jørgen Henriksen, GEUS (projektleder) |
Heidi C. Barlebo, GEUS (projektdeltager) |
Per Rasmussen, GEUS (projektdeltager) |
Bill Harrar, GEUS (projektdeltager) |
Numeriske grundvandsmodeller, som beskriver strømning og stoftransport, anvendes i
stigende omfang som værktøjer, der kan medvirke til en bedre forståelse og dermed
forvaltning af grundvandsressourcen. Grundvandsmodeller bruges således i et stigende
omfang af amterne i forbindelse med detailkortlægning og zonering, bl.a. til (a)
overordnede regionale grundvandsmodeller (inkl. overflademoduler), (b) detaljerede
grundvandsmodeller dvs. strømningsmodeller og partikelbanemodeller og (c) vurdering af
effekter af etablering af beskyttelseszoner (f.eks. nitrat).
Numeriske modeller har begrænsninger i deres anvendelighed som følge af, at de
repræsenterer en forenkling af det virkelige fysiske system. Fokus i forskerkredse har i
de seneste år i høj grad været rettet mod udvikling af forbedrede og mere brugervenlige
modelkoder samt i studier af detailprocesser. Det har resulteret i en bedre forståelse af
de grundlæggende processer og i bedre modelværktøjer. Det har imidlertid ikke i sig
selv resulteret i forbedrede resultater i praktiske anvendelser.
Hos vandressourceforvalterne (amter og vandværker) har der samtidig i stigende grad
udviklet sig en praksis med (pris)konkurrence blandt rådgivere på mange af
modelstudierne. Opmærksomheden på nødvendigheden af at dokumentere modelresultater,
herunder at beskrive modelbegrænsninger og usikkerheder, er derimod ikke fulgt med i
samme takt. Kun enkelte forskere og brugere arbejder indenfor dette område. Resultatet
har været en del frustrationer med modelstudier, som ikke svarede til forventningerne hos
vandressourceforvalterne.
Samtidig eksisterer der en sand forvirring omkring anvendelse af begreber som model,
modelsystem, kode, verifikation, validering, parametrisering, test, kalibrering,
simulering mv. Denne terminologiforvirring er ikke opstået i Danmark, men afspejler en
intens diskussion og uenighed, der for tiden foregår i internationale videnskabelige
kredse. Udover at denne forvirring ofte forstyrrer det praktiske modelarbejde på grund af
misforståelser og manglende præcision i aftaler, kan det også ses som et symptom på,
at der ikke er en fælles, sammenhængende, og konsistent opfattelse af hvad der er
"god modelleringspraksis". Der er derfor behov for en betydelig opstramning i
brugen af hydrologiske modeller med brug af en mere stringent terminologi samt mere
opmærksomhed og stringens hos de involverede parter.
Definition af en terminologi vil uundgåelig afspejle en metodikopfattelse.
Nærværende forslag til terminologi og metodik stammer ikke fra en enkelt, men fra en
sammenstilling og modifikation af flere kilder: Schlesinger et al (1979), Anderson and
Woessner (1992), Refsgaard (1996) og Henriksen (1997). Terminologien i Tabel 2.1 er
baseret på en idealiseret opfattelse af en modelcyklus som skitseret på Fig. 2.1, hvor
simuleringssituationen opdeles i fire grundliggende elementer. De indre pile beskriver
processerne, som forbinder elementerne med hverandre, og de ydre pile henfører til de
procedurer, som vurderer disse processers troværdighed.
Tabel 2.1
Definition af terminologi
Eksekverbar
kode |
Fil indeholdende kildeteksten oversat til
computersprog. Denne fil aktiveres for at køre programmet. En eksekverbar kode kan ikke
redigeres. |
Fysiske system |
Det naturlige system, dvs. i dette
tilfælde grundvandssystemet. |
Følsomheds-
analyse |
Analyse af simuleringsresultaternes
følsomhed overfor ændringer i kalibreringsparametre og andre modelantagelser, f.eks.
randbetingelser, hydrauliske parametre og tolkning af geologien. Ved en følsomhedsanalyse
analyseres følsomheden overfor den enkelte usikkerhedskilder enkeltvis. |
Gyldigheds-
område |
Det område for hvilket en given model er
dokumenteret at have gyldighed indenfor givne nøjagtighedskriterier. Der kan defineres
gyldighedsområder for både en konceptuel model, en modelkode og en sted-specifik model. |
Hydrogeologisk tolkningsmodel (=
konceptuel model) |
En tolkning eller arbejdsbeskrivelse af
karakteristika og dynamik i det fysiske system, dvs. en beskrivelse af hvilke processer,
der forventes at indgå i beskrivelsen af virkeligheden, og hvilken indbyrdes vægt disse
skal have (størrelsesordner kun). En hydrogeologisk tolkningsmodel er ofte baseret på en
skematisk geologisk model med en hydrostratigrafisk beskrivelse af det givne område. |
Input variabel |
Input data som varierer i tid
(tidsserier), f.eks. data for klimaforhold eller oppumpninger |
Kvalifikation af konceptuel model |
Et estimat over tilstrækkeligheden af en
konceptuel model (hydrogeologisk tolkningsmodel) til den ønskede anvendelse indenfor en
acceptabel nøjagtighed. |
Kildetekst til modelkode |
Computerprogrammets tekst/software kode
hvor alle kommandoerne for beregningerne står skrevet. En kildetekst kan redigeres. |
Model |
En numerisk model indeholdende konkrete
inputdata og modelparametre tilpasset et bestemt område. |
Model
kalibrering |
Tilpasning af parameterværdier, så
modellen kan reproducere givne feltdata inden for specificerede nøjagtighedsgrænser. |
Modelkode = modelsystem |
Et computer program, som uden ændringer
i selve programmet kan benyttes til at opstille en numerisk model for et bestemt område.
Eksempler på modelkoder er MODFLOW og MIKE SHE. |
Nøjagtighed-
skriterium |
Et numerisk mål for overensstemmelsen
mellem en modelsimulering og observerede feltdata. Benyttes som mål i kalibrerings og
valideringsprocedurer. |
Opsætning
af model |
Etablering af en model til den ønskede
anvendelse inden for en acceptabel nøjagtighed. |
Parameter |
En fysisk størrelse som forudsættes at
være konstant i tid, f.eks. hydraulisk ledningsevne eller magasintal. Parametre beskriver
et systems fysiske karakteristika. |
Postaudit
Simulering |
Vurdering af tidligere prediktioner på
et tidspunkt, hvor der er fremskaffet flere data, f.eks. nogle år senere.
Modellens forenklede efterligning af det fysiske system. En simulering
refererer i andre sammenhænge oftest til tidsvarierende beskrivelser. Her vil vi
imidlertid benytte ordet simulering i forbindelse med både en stationær og en dynamisk
modelkørsel. |
Tilstands-
variabel |
Intern variabel, f.eks. vandindhold i den
umættede zone eller trykniveau i et givet punkt i et grundvandsmagasin. |
Usikkerheds-
analyse |
Systematisk analyse af forskellige
usikkerhedskilder (f.eks. klimadata, hydrauliske parametre og geologiske tolkninger) og
deres samlede indflydelse på usikkerheden af simuleringsresultaterne. |
Validering
af model |
Dokumentation for at en model kan
beskrive virkeligheden med en tilfredsstillende nøjagtighed. |
Variabel |
En fysisk størrelse som varierer i tid.
Variable kan opdeles i input variable, som beskriver eksterne størrelser, og interne
tilstandsvariable. |
Verifikation af modelkode |
Dokumentation for at en modelkode løser
de givne ligninger med en specificeret nøjagtighed. |
Figur 2.1
Elementer i modelterminologi og deres indbyrdes sammenhænge
Hvor nogle af de udenlandske synspunkter, som f.eks. Konikow and Bredehoeft (1992) og
Oreskes et al. (1994), er meget rigoristiske med fokus på fundamentale videnskabelige
problemer, er grundlaget for nærværende forslag et ønske om at opstille en terminologi
og et regelsæt, som kan bruges i praksis, og samtidig kan medvirke til en generel
opstramning omkring modelanvendelse til glæde for alle involverede parter. Nedenstående
terminologi og metodik opererer således med begreberne verifikation og validering (som
anvendes rutinemæssigt af modelbrugere), men i snævrere og mere klart definerede
betydninger end set hos mange andre forfattere.
Det er vigtigt at bemærke, at nøjagtighedskriterier og gyldighedsområder, som i
princippet skal opstilles for en konceptuel model, en modelkode og en model, er en
integreret del af terminologien og modelcyklussen. Man kan således godt forestille sig,
at f.eks. en grundvandsmodel for et givet område ikke vil passere de nødvendige
valideringstest ved en specificeret nøjagtighed, og derfor må kategoriseres som ugyldig
på dette nøjagtighedsniveau; mens den samme model for et mindre ambitiøst
nøjagtighedskriterie vil være gyldig i visse geografiske områder og til visse formål.
Den følgende procedure for modelanvendelse er en modificeret udgave af den
modelling protocol som Anderson and Woessner (1992) foreslog. Proceduren er
illustreret i Fig. 2.2 og beskrevet trin for trin:
1. |
Det første trin er at definere formålet for modelanvendelsen. Et
vigtigt element her er at give en første vurdering af den ønskede nøjagtighed af model
output. |
2. |
Herefter opstilles en hydrogeologisk tolkningsmodel (konceptuel model),
hvilket bl.a. omfatter en geologisk model samt en beskrivelse af, hvilke processer der
skal medtages i den efterfølgende numeriske model (f.eks. overfladevandsprocesser,
makroporer, densitet, stoftransport, udveksling med vandløb) samt modelafgrænsning og
randbetingelser. |
3. |
På baggrund af den konceptuelle model udvælges herefter en
passende modelkode, som er dokumenteret gyldig (verificeret) til beskrivelse af den
konceptuelle model. |
4. |
Hvis en passende modelkode ikke eksisterer, kan det være nødvendigt at
udvikle ny kode, som så skal verificeres. |
5. |
Efter at have valgt kode og indsamlet de nødvendige feltdata skal der
foretages en model opsætning. Det indebærer at vælge rumlig og tidslig
diskretisering, definition af rand- og initialbetingelser samt et første gæt på
parameterværdier ud fra feltdata. |
6. |
Herefter skal nøjagtighedskriterierne, som ønskes opfyldt i de
efterfølgende kalibrerings- og valideringstrin, fastlægges. Ved fastsættelsen af
disse kriterier skal der tages skyldig hensyn til den under trin 1 formulerede ønskede
nøjagtighed og til de realistiske grænser, som de tilgængelige data stiller. Såfremt
nøjagtighedskriteriet fastlægges som urealistisk højt, vil det enten være nødvendigt
at modificere kriteriet eller at indsamle ekstra data. |
7. |
Model kalibrering involverer parameterjusteringer ved en model med
det formål at reproducere virkeligheden inden for den givne nøjagtighedsramme.
Modelkalibrering kan enten gennemføres manuelt (trial-and-error) eller ved hjælp af
numeriske parameteroptimeringsalgoritmer (invers modellering). Det er under alle
omstændigheder vigtigt at vurdere usikkerhederne i skønnet på modelparametrene f.eks.
ved hjælp af følsomhedsanalyser. |
8. |
Model validering foretages ved at gennemføre test som dokumenterer
at den givne model (med de kalibrerede parameterværdier) er i stand til at lave
tilstrækkeligt nøjagtige forudsigelser til de ønskede formål. Dette kan indebære, at
den kalibrerede model anvendes til forudsigelser på en anden periode og sammenlignes med
feltdata, som ikke blev anvendt ved kalibreringen. |
9. |
I tilknytning til modelvalideringen skal der foretages usikkerhedsanalyser,
således at usikkerhederne på modelberegningerne kvantificeres og beskrives eksplicit.
Som en konsekvens heraf kan der nu drages konklusioner om modellens repræsentativitet og
begrænsninger med hensyn til konkrete påtænkte modelanvendelser. |
10. |
Model simulering er ofte den afsluttende modelanvendelse. Set i
lyset af de usikkerheder på modelparametre og måske usikkerhed om fremtidige forhold i
oplandet (arealanvendelse, klimaforhold, mv.) bør der foretages følsomhedsanalyser for
at få en fornemmelse af usikkerheden på modelforudsigelserne. |
11. |
Resultaterne præsenteres oftest i rapporter. Men andre
præsentationsformer såsom animeringer og direkte overførsel af dedikerede modeller til
slutbrugeren sker også hyppigt. |
12. |
En ekstra mulighed for validering af en model er en såkaldt postaudit
eller eftervalidering, som udføres flere år efter det egentlige modelstudie når
modellens forudsigelser kan vurderes mod nye feltdata. Amerikanske eksempler på postaudit
indenfor grundvandsmodellering er beskrevet af Anderson and Woessner (1992). Et dansk
eksempel findes i Suså området, hvor Suså modellen oprindelig var opstillet og
kalibreret (men ikke valideret) for perioden 1951-80. Storstrøms Amt og Vestsjællands
Amt rekvirerede en egentlig eftervalidering (DHI, 1988), på data fra perioden 1981-87.
Postaudit sker i praksis ofte i forbindelse med opfølgende studier. |
Fig. 2.2
Procedure for modelanvendelse (model protokol).
Som beskrevet ovenfor er den nuværende situation med hensyn til modelvalidering og
anvendelse ikke fuldt tilfredsstillende og kan, teoretisk set, let forbedres. Men som
fremhævet af bl.a. Forkel (1996) kan den nuværende situation ikke forbedres blot ved en
indsats af forskerne. Det kræver en indsats fra alle tre parter: kodeudviklere (typisk
forskere), modelbrugere (typisk rådgivere) og vandressourceforvaltere (typisk amter og
vandværker). De forskellige roller og ansvarsområder for de tre parter er vist i Fig.
2.3 med reference til de forskellige trin i modelproceduren gennemgået i afsnit 2.2 og
Fig. 2.2.
Hovedansvaret for vandressourceforvalteren er at definere formål og fastsætte
nøjagtighedskriterier for den efterfølgende modelanvendelse. Derudover er det
forvalterens opgave at stille krav til kodeverifikation og modelvalidering. I mange
rådgivningsstudier er nøjagtighedskriterier ikke specificerede overhovedet med det
resultat at modelbrugeren, måske ubevidst, fastsætter dem i overensstemmelse med de
opnåede modelresultater. I den sammenhæng er det vigtigt i udbudsmaterialet at sikre en
konsistens mellem ambitionsniveauet (formål og nøjagtighedskriterier), de tilgængelige
data og økonomi. Det kræver selvsagt en betydelig indsigt og en vis erfaring med brug af
modeller hos forvalteren.
Fig. 2.3
Hovedansvarsområde og samspil mellem de forskellige parter til sikring af en optimal
operationel brug af hydrologiske modeller.
Modelbrugeren har ansvaret for udvælgelse af en passende kode (alternativt at
godkende forvalterens valg) samt for model opsætning, kalibrering og validering. Specielt
er modelbrugeren ansvarlig for at udarbejde valideringsdokumentation på en sådan måde,
at gyldighedsområdet og den tilhørende nøjagtighed er velbeskrevet. Yderligere bør
dokumentationen ideelt set gøres så grundig, at modelsimuleringerne om nødvendigt kan
reproduceres adskillige år senere. Modelbrugeren og forvalteren skal i fællesskab
vurdere, hvad realistiske nøjagtigheder er. Desuden må modelbrugeren være klar over
kodens begrænsninger og indgå i en dialog med kodeudvikleren omkring rapportering af
brugererfaringer, mangler i dokumentation, kodefejl, markedsbehov mv.
Kodeudviklerens hovedansvarsområde er at udvikle og verificere koden. I denne
sammenhæng er det vigtigt, at kodens begrænsninger fremgår af dokumentationen. Eftersom
kodeudvikling er en kontinuert proces, er kodevedligeholdelse og regelmæssige
opdateringer med nye versioner vigtige. Selvom en modelkode bør have en omfattende
dokumentation, vil der i praksis altid opstå tvivl en gang i mellem om en kodes funktion,
selv for erfarne brugere. Derfor er en aktiv støtte til og dialog med modelbrugere
altafgørende for at sikre en operationel modelanvendelse på et højt fagligt niveau.
Det er vigtigt at fremhæve, at de forskellige ansvarsområder, som de tre grupper i
Fig. 2.3 har, er principielle, uafhængigt af hvorvidt de aktuelle personer i en konkret
sammenhæng tilhører tre forskellige organisationer eller fungerer med forskellige roller
i samme organisation.
Ovenstående betragtninger over ansvarsområder hos forskellige parter skal
selvfølgelig ses i sammenhæng med den praktiske virkelighed, som i høj grad er styret
af et samspil mellem udbud og efterspørgsel samt af betydelig konkurrence både mellem
modelbrugere indbyrdes og mellem kodeudviklere indbyrdes. Dvs., hvis forvaltere ikke
specificerer krav om en mere grundig og gennemskuelig modelvalidering med givne acceptable
nøjagtighedsgrænser, så vil ingen rådgiver tilbyde det i et modelstudie, fordi det
økonomisk/kontraktmæssigt er rarere at have lidt mere fri snor. Tilsvarende vil
kodeudviklere ikke bruge mange ressourcer på at udarbejde verifikationsdokumentation,
hvis det ikke er et markedskrav; i så fald vil ressourcerne måske blive brugt til at
udvikle nye faciliteter i stedet.
2.4.2 Situationen i Danmark i dag
De foregående afsnit beskriver dels en vigtig problemstilling og dels nogle forslag
til forbedrede procedurer, som vi alle i fællesskab burde have interesser i at arbejde
hen imod. Hvordan er situationen så i Danmark nu, og hvordan er den i sammenligning med
situationerne i andre lande på disse områder ?
Der har aldrig været tradition for at lave stringent modelvalidering i Danmark. I
ingen af de hidtidige større modelbaserede forskningsprojekter (Suså projektet, Karup
projektet, Lossepladsprojektet, NPO projektet, SMP 1) har der været udført systematisk
modelvalidering efter stringente procedurer. Tilsvarende er det undtagelsen i dag (hvis
der overhovedet findes undtagelser), at amter og vandværker direkte forlanger, at en
rådgiver laver stringent modelvalidering. I forbindelse med etableringen af den Nationale
Vandressource Model (Henriksen et al., 1997) er der dog lagt vægt på systematisk
modelvalidering.
Det faglige niveau blandt udviklere, rådgivere og amter/vandværker med hensyn til
modellering generelt er højt i Danmark sammenlignet med andre lande. Men lige netop med
hensyn til stringens omkring modelvalidering og dokumentation heraf er vi ikke i front.
Gennem de seneste 5-10 år er den praktiske brug af modeller steget voldsomt. I takt
med mere brugervenlige modelkoder, mere erfarne brugere og en stor konkurrence blandt
rådgiverne er der i denne periode sket en betydelig effektivisering, således at prisen
for en standardopgave er reduceret betydeligt. Derimod er det ikke givet, at
kvaliteten af modelresultater også er steget (den bliver ofte ikke dokumenteret
stringent). Modelvalidering koster selvfølgelig nogle ressourcer, men vil formentlig i de
fleste tilfælde nemt tjene sig hjem i form af mere viden om pålideligheden af
modelresultater.
Erfaringerne fra de sidste års modelleringsarbejde i amterne viser, at der er
adskillige eksempler på frustrationer mellem vandressourceforvaltere og rådgivere. Det
drejer sig dels om, at vandressourceforvalteren ikke altid oplever, at han får leveret
den ydelse han har bestilt og betalt for, og dels at rådgiveren ikke altid oplever, at
forvalteren accepterer opgaveløsningen, efter at rådgiveren har lavet arbejdet i henhold
til de givne specifikationer. Der findes også eksempler på at forskellige rådgivere er
nået frem til vidt forskellige svar, f.eks. på grundvandsdannelsens størrelse i et
givent område, på baggrund af samme datagrundlag. Der er således brug for en øget
kvalitet såvel i selve modelleringsarbejdet som i samspillet mellem rådgiver og
forvalter (Refsgaard og Henriksen, 2000a).
I forbindelse med zonering hvor numeriske grundvandsmodeller kan anvendes i forskellige
sammenhænge eller trin i processen, er det vigtigt at formålet med modelleringen for et
givent projekt / trin i første omgang defineres omhyggeligt, ligesom krav til
modelkompleksitet, nøjagtighed mm. bør vurderes.
Der vil normalt gælde forskellige krav til en models troværdighed / nøjagtighed
afhængigt af modellens anvendelse. Der skelnes typisk mellem 3 forskellige
detaljeringsgrader for grundvandsmodellering:
 | screenings model, |
 | overslagsberegning, og |
 | akvifer simulering. |
Screenings modellen stiller et begrænset krav til afvigelse mellem modellens
simuleringer og observationsdata. Eksempler på screeningsmodeller er kvalitative
vurderinger af et systems opførsel, vurdering af behov for data og "worst case"
simulering.
Overslagsberegninger stiller lidt større krav til overensstemmelse mellem
observationsdata og simuleringer, uden det dog er strengt påkrævet at opnå en rigtig
god overensstemmelse. Eksempler på modelprojekter af denne type er vurdering af behov for
yderligere dataindsamling og indledende faser i projektforløbet (f.eks. en
zoneringsopgave).
Akvifer simuleringer stiller de strengeste krav til den overensstemmelse mellem
observationsdata og simuleringsresultater, som kan opnås med en given slutmodel.
Eksempler på denne type modellering er simulering af trykniveaufordeling,
strømningsforhold og koncentrationer i tid og rum, tilvejebringelse af
beslutningsgrundlag for indsatsplaner eller projektering af en given indsats. Akvifer
simuleringer retter fokus mod modellens troværdighed og nøjagtighed, og benævnes ofte
"high fidelity model Hi Fi" i den engelsksprogede litteratur.
Det er nedenfor i visse retningslinier valgt at opdele modelanvendelsen på tre typer
modellering:
 | regional vandressourceopgørelse, |
 | grundvandszonering, og |
 | lokal forureningsundersøgelse. |
På baggrund af de udenlandske og danske erfaringer vedr. opstilling af retningslinier
for grundvandsmodellering, som er uddybet og sammenfattet i Appendix B og C, kan der
fremhæves følgende retningslinier (1 5):
RETNINGSLINIE 1. Det vigtigste dokument i forbindelse med en modelleringsopgave
er udbudsbetingelserne (Refsgaard og Henriksen, 2000a). Det gælder både for
opgaver, som udføres i egen organisation, og for opgaver, som løses af eksterne
rådgivere. Ideelt set bør der f.eks. specificeres, hvilken nøjagtighed slutmodellen
skal have. I praksis kan man ikke forudsige alt i detaljer i udbudsbetingelserne, og
forvalterens ønsker til f.eks. nøjagtighed vil ofte afhænge af de tilhørende
omkostninger. Derfor er det vigtigt at faseinddele opgaven, så der løbende opnås
enighed om detaljerne for de(n) næste fase(r). Da en påfølgende fases omfang
tildels bestemmes af den foregående fase, kan det være en fordel at lave
udbudsmaterialet, således at der kun aftales en præcis pris på en eller flere faser, og
at de følgende faser kun prissættes overslagsmæssigt. Dette vil give rådgiveren
mulighed for at lave en mere præcis prisfastsættelse samt udbyderen mulighed for
eventuelt at ændre det videre projektforløb i form af ny prisfastsættelse, ændring af
betingelser for nye faser eller andet.
RETNINGSLINIE 2. Der er fire tidspunkter i et opgaveforløb, hvor det er særligt
påkrævet at indlægge milepæle og lave status (Refsgaard og Henriksen, 2000a).
Det drejer sig om: Milepæl 1: Review af hydrogeologisk tolkningsmodel, Milepæl 2: Review
af modelopsætning og nøjagtighedskrav, Milepæl 3: Review af kalibrering og validering
og Milepæl 4: Review af modelsimuleringer og usikkerhedsanalyser. De to vigtigste
milepæle i det samlede forløb vurderes oftest at være hydrogeologisk tolkningsmodel
(milepæl 1) samt kalibrering og validering (milepæl 3).
RETNINGSLINIE 3. En god model forudsætter dels en stringent fremgangsmåde, og dels at
der etableres en god og konstruktiv dialog mellem vandressourceforvalteren og rådgiveren.
En måde at tilvejebringe en sådan dialog kan ske ved, at der gennemføres formelle
reviews ved passagen af de 4 milepæle. Derudover er en model i sin natur en forenkling og
dermed et kreativt produkt, som forudsætter en iterativ proces og en fortsat
konsultation af det virkelige fysiske system, geologens og rekvirentens ønsker og behov.
I praksis kan man derfor sjældent afslutte et trin uden også først at have bevæget sig
et godt stykke ind i de efterfølgende trin. Det kan med andre ord være nødvendigt at
køre samtlige trin i modelprotokollen igennem mere end blot en gang for at opnå et godt
slutprodukt.
RETNINGSLINIE 4. Det er vigtigt, at reviews i forbindelse med milepælene
formaliseres (Refsgaard og Henriksen, 2000a). Oplæggene fra rådgiveren i forbindelse med
de forskellige milepæle kan med fordel formuleres som udkast til de forskellige kapitler
i modelrapporten. Som et minimum bør oplæggene fra rådgiveren være skriftlige, og der
bør laves beslutningsreferater fra de afholdte møder. Det kan være en god ide at
inddrage eksterne personer som reviewere. Det gælder især ved vurderingen af kvaliteten
af modelleringsarbejdet. Der skelnes mellem følgende typer reviews:
 | Model appraisal, dvs. en gennemgang af modelrapporten af en fagperson, som ikke
nødvendigvis er modellør. |
 | Peer review, dvs. et review gennemført af "ligemænd" hvilket vil sige af
uafhængige modellører. |
 | Model audit, som udover en gennemgang af en modelrapport omfatter en audit også en
gennemgang af samtlige modelsetupfiler, simuleringer og output af en erfaren modellør. |
 | Post audit, dvs. en vurdering af tidligere prediktioner på et tidspunkt, hvor der er
fremskaffet flere data, f.eks. nogle år senere. |
Se tabel 3.1.
RETNINGSLINIE 5. Der anbefales en mere standardiseret rapportering af
modelarbejder med en bedre dokumentation af de vigtigste trin i forbindelse med et
modelprojekt (Henriksen, 2000a) . Der har i Danmark ikke været tradition for udarbejdelse
af en standardiseret modelrapport, og i mange projekter foreligger der slet ikke nogen
egentlig modelrapport men kun en præsentation af simuleringsresultater. Det er imidlertid
påkrævet at ændre denne praksis i forbindelse med den modellering, der skal forekomme i
de kommende år omkring detailkortlægning og zonering. Modelrapporten skal klart
kommunikere omfanget af den nuværende systemforståelse, kalibrerings- og
valideringsresultatet, betydning af usikkerheder på input, parametre, processer og
konceptuel model for simuleringsresultater og evt. forslag til videre arbejde.
|
Screening |
Overslags-
beregninger |
Akvifer simulering
("Hi fi") |
|
|
|
Planlægningsstudie/
lavrisiko |
Grundlag for
kspropriaton/
højrisiko |
Milepæl 1
Hydrogeologisk tolkningsmodel |
Model appraisal af samlet
opgave |
Model appraisal |
Peer review |
Peer review |
Milepæl 2
Modelopsætning og nøjagtighedskrav |
Intet |
Peer review |
Peer review |
Milepæl 3
Kalibrering og validering |
Peer review |
Peer review |
Model audit |
Milepæl 4
Modelsimuleringer og usikkerhedsanalyse |
Intet |
Peer review |
Model audit |
Tabel 3.1
Behov for forskellige typer af review i forskellige situationer (Refsgaard og
Henriksen, 2000a)
En hydrogeologisk tolkningsmodel indeholder brugerens opfattelse af de vigtigste
hydrologiske processer og geologiske forhold. Endvidere indeholder den de
simplifikationer, som forventes at være acceptable i en numeriske model, når den skal
kunne opfylde de målsætninger, brugeren stiller til modelleringsværktøjet i den
konkrete opgave.
RETNINGSLINIE 6. Vigtige elementer i udbudsbetingelser er (Refsgaard og
Henriksen, 2000a):
 | Beskrivelse af opgavens målsætning |
 | Beskrivelse af ønsker til nøjagtighed |
 | Beskrivelse af ønsker til kalibrerings- og valideringsgrundlag |
 | Beskrivelse af ønsker til usikkerhedsvurdering |
 | Krav om at tilbuddet indeholder beskrivelser af de forskellige trin i protokollen |
 | Beskrivelser af hvordan opgaven faseinddeles med angivelse af milepæle, hvor der skal
gennemføres et review af de foreløbige resultater, og hvor der opnås enighed om
detaljer til indholdet i næste fase. |
 | Krav til standardiseret rapportering. |
RETNINGSLINIE 7. I forbindelse med zoneringen, hvor modeller kan anvendes i forskellige
sammenhænge eller trin, er det vigtigt at formålet med modelleringen for et
givent projekt/projekttrin i første omgang defineres omhyggeligt, ligesom krav til
modelkompleksitet, nøjagtighed mm. bør vurderes (Henriksen, 2000b). Det vil sige:
 | Præcisér de specifikke formål med modelsimuleringerne, herunder det nødvendige
analyseniveau (modelkompleksitet jf. tabel 3.1 screening, overslagsberegning og akvifer
simulering ) |
 | Hvordan tænkes modelleringen at indgå i den samlede zoneafgrænsning? Er det en
indledende modellering udfra eksisterende data, modellering i forbindelse med
detailkortlægning eller brug af en model som prognoseværktøj i forbindelse med arbejdet
med indsatsplaner? |
 | Diskutér hvilke type modelsimuleringer, som skal laves med den numeriske
grundvandsmodel, og hvilke krav, der skal stilles til modellens troværdighed, når det
gælder simuleringernes nøjagtighed? |
 | Hvor følsomt er det for projektet/projekttrinnet, at modelsimuleringerne eventuelt
giver ukorrekte eller usikre resultater? |
RETNINGSLINIE 8. Opstillingen af den geologiske model med udgangspunkt i
boringsdata er i al simpelhed et spørgsmål om at korrelere lag af samme alder fra boring
til boring (Gravesen, 2000). Konstruktion af tredimensionelle geologiske modeller
indeholder et væsentlig element af tolkning, som må baseres på kendskab og erfaring fra
kendte modeller. Når den geologiske model er etableret, kan denne anvendes videre til
udarbejdelse af en hydrogeologisk tolkningsmodel. De geologiske modeller vises ofte som
tværprofiler, der sammenstilles i fencediagrammer eller blokdiagrammer eller som flader
eller grafik på kortflader.
RETNINGSLINIE 9. Der findes en række forskellige metoder til tolkning af 3D
geologiske modeller:
 | Profiltolkning (der opstilles horisontale og vertikale profiler gennem modelområdet og
de enkelte laggrænser interpoleres efterfølgende udfra tolkede boringer og evt.
støttepunkter), |
 | Slice-tolkning (der tolkes et antal dominerende "bjergarter/jordtyper" i
udvalgte "kasser" og intervaller f.eks. 1000x1000x10 m eller mindre, jf.
DK-model Jylland) |
 | Punkttolkning (lagfølge tolkes i de enkelte boringer og interpoleres) |
 | Gridtolkning (lagfølge tolkes i et beregningsgrid jf. DK-model Fyn og Sjælland) |
Profiltolkning har været den hyppigst anvendte metodik gennem en årrække, og
anbefales i forbindelse med detailkortlægning og zonering. Opdatering af den geologiske
model med nye data (f.eks. nye boringer, geofysiske data mv.) i forbindelse med
profiltolkning, kræver brug af et GIS-baseret geologisk modelværktøj, som kan holde
styr på datagrundlaget og tolkede profiler og give mulighed for på et senere tidspunkt
at tilføje nye data (Geoeditor er et eksempel på et sådant værktøj til 3D geologisk
modellering). Ved arbejdet på større skala (f.eks. national vandressource
model-/regional skala) har slice-tolkning en række fortrin i forhold til profiltolkning.
En ulempe ved slice-tolkning er, at kun den dominerende jordtype/bjergart repræsenteres i
hvert grid, men fordelen ved metoden er til gengæld, at de geologiske lag ikke behøver
at være gennemgående i hele modelområdet (jf. at metoden kan betegnes som
"studenterbrødsgeologi" i stedet for "lagkagegeologi").
Slice-tolkning kan være en alternativ metode i forbindelse med detailkortlægning og
zonering, der mangler dog i dag konkrete erfaringer udfra sammenligninger af fordele og
ulemper ved de to metoder.
RETNINGSLINIE 10. På baggrund af formålet med den konkrete opgave og områdets
hydrologiske og geologiske karakteristika foretages en geografisk afgrænsning af
det område, der skal medtages i modellen. Vigtige overvejelser i den anledning er, at
området skal være så tilpas stort, at de valgte randbetingelser ikke får uønsket stor
indflydelse på beregningsresultaterne (Refsgaard og Henriksen, 2000b). Det kan derfor
anbefales at opstille den geologisk model og den hydrogeologiske tolkningsmodel for et
område, som er 2-4 gange større end det område, den numeriske model arbejder indenfor.
Data bør samles og processeres i et GIS-system, således at det sikres at
modelopstillingen kan reproduceres og opdateres på et senere tidspunkt.
RETNINGSLINIE 11. En vigtig beslutning i forbindelse med opstilling af den
hydrogeologiske tolkningsmodel er, hvor stor en del af det hydrologiske system, det er
nødvendigt at medtage i modellen. Endvidere skal der tages stilling til hvilken grad af
kompleksitet, det er nødvendigt at medtage i modelbeskrivelsen (se tabel 3.2). Med
baggrund i den geologiske model og formålet med den givne opgave besluttes
detaljeringsgraden og strukturen af de geologiske informationer, der skal indgå i
modellen, dvs. der foretages en fastlæggelse af de hydrostratigrafiske enheder. Ved valg
af tidsperiode skal der tages hensyn til, at der som regel vil være behov for både en
periode til modelkalibrering og en uafhængig periode til modelvalidering. Såfremt
oppumpningsforholdene er nogenlunde konstante, vil der typisk være behov for to perioder
af 5-8 års længde. Ved parametrisering fastsættes de rumlige mønstre af
parameterværdierne således, at en given parameter kun afspejler de signifikante og
systematiske variationer, som kan beskrives ved de tilgængelige feltdata. Det kan f.eks.
ske ved at benytte repræsentative parameterværdier for individuelle jordtyper,
vegetationstyper og geologiske lag. Parametriseringsprocessen kan således i meget
betydeligt omfang reducere antallet af frie parametre, som det er nødvendigt at estimere
i den efterfølgende kalibreringsproces. En komplicerende faktor ved fastsættelse
af parameterværdier direkte ud fra feltdata udgøres af skalaproblemet. Som afslutning
på etableringen af den hydrogeologiske tolkningsmodel er det vigtigt at vurdere, hvorvidt
den er tilstrækkelig til den foreliggende opgave og usikkerheder knyttet til tolkningen,
der ligger til grund for denne (Refsgaard og Henriksen, 2000b).
RETNINGSLINIE 12. Det anbefales at der opstilles flere forskellige "lige
sandsynlige" hydrogeologiske tolkningsmodeller med forskellige antagelser om
grundvandsdannelse, indre og ydre randbetingelser, processer, hydrostratigrafi og
"zonering" af parameterværdier. Disse forskellige tolkningsmodeller bæres
videre gennem de efterfølgende trin i modelprotokollen, indtil de "forkerte"
hydrogeologiske tolkningsmodeller, på baggrund af observationer i kalibrerings- og
valideringsfasen, evt. kan elimineres. Herved er der mulighed for at foretage vurderinger
af betydningen af usikkerheden på modelstruktur og hydrogeologisk tolkning i forbindelse
med simuleringerne. Inverse metoder kan med fordel anvendes ved kalibrering af de
alternative tolkningsmodeller. Modelløren kan således benytte sine kræfter på
opstilling af alternative tolkningsmodeller og analyser af resultater i stedet for på
kalibrering. Resultaterne fra den inverse modellering kan anvendes til at kvantificere,
hvilke modeller der må formodes at give den mest korrekte repræsentation af
virkeligheden, baseret på de benyttede data (Poeter og Hill, 1997).
RETNINGSLINIE 13. Ved passagen af milepæl 1: Review af hydrogeologisk
tolkningsmodel, skal der på baggrund af oplæg fra rådgiveren opnås enighed om
følgende (Refsgaard og Henriksen, 2000a):
 | Godkendelse af den hydrogeologiske tolkningsmodel |
 | Forslag til hvilken modelkode der skal anvendes |
 | Forslag til hvilke data der skal benyttes i model opsætningen, herunder eventuelt behov
for yderligere feltdata |
 | Foreløbige angivelser af nøjagtighedskrav i modelleringen |
 | Risiko for at modelprojektet evt. ikke kan gennemføres som beskrevet (kritiske
antagelser) |
Modelopstilling indebærer valg af modelkode, fastlæggelse af randbetingelser,
diskretisering, parameterfastsættelse/distribuering, processering af tidsseriedata,
vurdering af betydning af initialværdier og fastlæggelse af nøjagtighedskriterier. Det
er vigtigt at vælge en kode, der dels indeholder den ønskede beskrivelse af processerne,
dels faciliterer en effektiv indlæggelse af data. Randbetingelser beskriver, hvorledes
den geografisk afgrænsede numeriske model vil blive påvirket af omgivelserne. Disse skal
være kendte i hele beregningsperioden, og kan være baseret på målte værdier eller
forudsætninger om flow over randen evt. som funktion af beregnede værdier internt i den
numeriske model. Uagtet valget af randbetingelsestype vil randbetingelserne være meget
afgørende for beregningsresultatet. Diskretisering består hovedsagelig i at opdele den
fysiske model rumligt i et stort antal beregningsceller, derudover er der ved ikke
stationære beregninger behov for såvel vurdering af passende initialværdier som tidslig
diskretisering.
I forbindelse med etableringen af en grundvandsmodel er der ofte behov for anvendelse
af tidsseriedata, og processeringen af disse er en vigtig del af et modelprojekt. Specielt
i forbindelse med ikke-stationære modeller vil tidsseriedata udgøre et væsentlig
grundlag for modelopstillingen og kalibreringen. Tidsseriedata leveres af mange
forskellige dataleverandører, og i enkelte tilfælde kan man finde de samme oplysninger
fra forskellige kilder. DMI er hovedleverandør af meteorologiske informationer, mens
amterne selv ligger inde med informationer om vandindvinding, trykniveauer og i mange
tilfælde vandføringer. Vandforsyningerne, GEUS, DMU, Dansk Jordbrugsforskning (DJF) og
kommuner er andre dataleverandører, som kan bidrage med værdifuld information.
RETNINGSLINIE 14. Ved valget af kode er der mange forskellige faktorer, der
spiller ind. I prioriteret rækkefølge kan følgende faktorer inddrages (Brun, 2000a,
Henriksen, 2000c):
 | Procesbeskrivelsen, herunder mulige randbetingelser. Randbetingelser er sammenhængende
med procesbeskrivelsen, idet nogle processer, eksempelvis udveksling med vandløb og
oppumpning, indbygges som randbetingelser (Jensen, 2000a). |
 | Mulighed for automatisk at indbygge hydrogeologiske egenskaber ud fra en rumlig
opfattelse af hydrogeologien er et meget væsentligt element i præprocesseringen. |
 | Mulighed for invers modellering samt andre former for parameterestimering. |
 | Kvalitet af dokumentation, herunder verifikation af koden, manualer og lignende. |
 | Mulighed for erfaringsudveksling med andre brugere, support fra kodeudvikleren. |
 | Fremtidsudsigter for koden, herunder hvilken mulighed der er for at skifte til andre
koder uden alt for stort tab af arbejdsindsats. |
 | Hvordan er den at arbejde med, hvordan er mulighederne for at automatisere trivielle
opgaver, såsom opdatering af hydrogeologien, plotning af indvindingsoplande, mulighed for
integration i GIS systemer osv. |
RETNINGSLINIE 15. Det anbefales at udarbejde modellen idet der startes med så simpel
en modelopstilling og parametrisering som muligt, dvs. med færrest mulige
"zoner" (grundvandsdannelse, parameterværdier, udveksling med vandløbssystem
osv.). Gradvist indbygges herefter større og større detaljering af modellen i takt med
modelopstilling og kalibrering, således at alle væsentlige processer og elementer i
modellen gradvist detaljeres i samme takt. Det anbefales først at opstille og kalibrere
en stationær model. Herved kan modelstruktur og randbetingelser gradvist udvikles og der
kan fås feedback til justeringer på et tidligt tidspunkt i processen. Senere udbygges
modellen til dynamisk beskrivelse til brug for kalibrering, validering og simuleringer.
RETNINGSLINIE 16. Det skal på alle ydre rande af den numeriske model være
beskrevet, hvorledes disse reagerer i forhold til omverdenen (Brun, 2000b, Jensen, 2000a).
Konceptuelt er der forskellige metoder til at beskrive vandudvekslingen mellem vandløb
og grundvand, som bør nøje overvejes i forbindelse med modelopstilling. Som nævnt
tidligere kan forskellige antagelser afprøves ved at der arbejdes med et antal
alternative konceptuelle modeller / modeldesigns, som så nærmere evalueres og evt.
elimineres i de senere faser på baggrund af sammenligninger med observationer fra det
konkrete område.
RETNINGSLINIE 17. Følgende forhold bør inddrages ved valget af numerisk net og dermed
den stedlige diskretisering (Brun, 2000c, Jensen, 2000a):
 | variationer i vandspejlet |
 | magasin-egenskaber |
 | retning af strømning |
 | geologisk lagdeling |
 | stedslig variation i infiltration, oppumpning, udveksling med vandløb |
 | antal beregningsceller |
 | behov for finere diskretisering i delområder |
En simpel undersøgelse af diskretiseringsgraden, kan. gennemføres ved at sammenligne
resultaterne fra to simuleringer udført med forskellig diskretisering.
RETNINGSLINIE 18. Vertikal diskretisering af en strømningsmodel vil ofte være
et "kompromis" mellem en række modsatrettede ønsker og behov. Der er i
princippet to forskellige hovedtyper man kan vælge mellem:
 | A) "Vektor-metoden", at lade beregningslag følge de geologiske lag, selvom
disse har stærkt varierende kote og evt. klinger ud/bliver til tynde lag i dele af
modelområdet |
 | B) "Pixel-metoden", at lade beregningslag udgøres af et relativt regulært
numerisk net), hvor f.eks. det øverste beregningslag er placeret 2 m under
grundvandsspejlet, og det følgende lag består af lige tykke og nogenlunde regulære
vandrette lag. |
Vektor-metoden (type A) giver mulighed for at lade beregningslag følge de
hydrostratigrafiske enheder. Et bestemt beregningslag svarer dermed til den samme enhed
f.eks. "kalken". Det, at lagene i visse områder blive tynde, skråtstillede mm.
kan dog medføre alvorlige numeriske problemer, som kan give vandbalancefejl, problemer
med partikelbane- og stoftransportberegninger, hvilket ofte er særlig kritisk ved
stationære kørsler, hvor man kan risikere at modellen ikke konvergerer, eller ikke er
tilstrækkelig robust til f.eks. invers modellering. Man kan ikke her få pålidelige
modelresultater. Pixel-metoden (type B) med et mere regulært beregningsgrid (vertikalt)
er i modsætning hertil meget mere stabil ved stationære kørsler, partikelbane- og
stoftransportkørsler, og også i forbindelse med udveksling af randbetingelser mellem
regional model og submodel. Ulempen ved Pixel-metoden er, at tynde lag
"forsvinder" eller "udviskes". Det er ikke noget problem i forbindelse
med vandbalance- og vandressourcevurderinger, men metoden bør ikke anvendes uden omtanke
i forbindelse med stoftransportmodellering, hvis der forekommer f.eks. tynde lerlag, som
bør repræsenteres "eksplicit" i modelopsætningen. Visse modelkoder giver
mulighed for arbejde med "hydrostratigrafiske enheder", dvs. at man kan definere
de "kasser" fra forskellige lag, der repræsenterer et givent grundvandsmagasin.
Se også RETNINGSLINIE 9.
Tabel 3.2 Se her!
Typiske valg af kompleksitetsniveau for den hydrogeologiske tolkningsmodel
RETNINGSLINIE 19. Anvendelsen af en numerisk model forudsætter, at parametrene,
som indgår i de diskretiserede ligninger, f.eks. strømningsligningen kvantificeres
(Sonnenborg, 2000a). I tilfældet med tredimensional ikke-stationær grundvandsstrømning
skal der for hvert numerisk element fastsættes værdier for de hydrauliske egenskaber
udtrykt ved parametrene Kx, Ky, Kz, og Ss.
Antallet af numeriske elementer vil stort set altid overstige antallet af målinger af de
hydrauliske parametre, der er til rådighed i et givet område, og det er derfor
nødvendigt at estimere parametrenes værdi. Dette kan gøres ud fra (1) de tilgængelige
målinger af de hydrauliske parametre (f.eks. hydraulisk ledningsevne) eller (2)
observerede værdier af systemets tilstandsvariable (f.eks. hydraulisk trykniveau). Den
første metode kan gennemføres, selv om der ikke er tilstrækkeligt med målinger af de
hydrauliske egenskaber til at dække hele det numeriske net. Ved interpolation ud fra
målingerne kan der etableres værdier over hele området. Denne metode vil ofte resultere
i for store afvigelser mellem observerede og simulerede tilstandsvariable. Det skyldes for
det første, at geologien sjældent varierer jævnt mellem målepunkterne, og der er
derfor stor sandsynlighed for, at heterogeniteter overses med denne metode. Og for det
andet resulterer skalaeffekter i, at det er vanskeligt at importere feltmålinger af
hydrauliske egenskaber direkte til den numeriske model. Det bedste resultat opnås
normalt, hvis modellens parametre estimeres vha. den anden metode, dvs. ud fra
observationer af eksempelvis hydraulisk trykniveau.
RETNINGSLINIE 20. Ved ikke-stationære beregninger har startværdierne stor
indflydelse, specielt på vandbalancen (Brun 2000d). Startværdierne angiver trykniveauet
og dermed vandindholdet for modellen. Hvis startværdierne repræsenterer resultatet af en
tør sommer eller en periode med meget indvinding, vil trykniveauet være lavt, og
modellen vil ikke indeholde så meget vand. Efter en periode vil dette udjævne sig, idet
startværdierne vil få mindre og mindre indflydelse. Længden af denne periode
opvarmningsperioden - kan kun bestemmes ved at prøve med forskellige startværdier.
Efterfølgende kontrolleres det i hvor lang en periode, der kan registreres ændringer i
resultatet mellem to beregninger udført med forskellige startværdier, se tabel 3.3.
Startværdiernes indflydelse kan kun kvantificeres ved beregninger udført for den
specifikke model med varierende startværdier. Generelt kan man optegne en teoretisk kurve
for betydningen af randbetingelser i forhold til startværdier. I den første periode af
simuleringen vil startværdierne være mest afgørende. Efterhånden som beregningen
skrider frem, vil randbetingelserne langsomt overtage for til sidst at være helt
afgørende. Denne situation svarer til den stationære beregning, hvor startværdierne
ikke har indflydelse på resultatet.
Modeltype |
Elasticitet og kapacitet* |
Opvarmnings-periode |
Grundvand, artesisk magasin |
1 mm/m |
1-2 måneder |
Grundvand, frit magasin |
10-300 mm/m |
6-24 måneder |
Integreret hydrologisk model |
- |
1-4 år |
* angivelse af den "magasinering", der er i systemet (i mm pr m.
trykniveauændring) før modellen ændres fra startværdierne til værdier, der er i
hydraulisk balance med randbetingelserne. Det er en noget arbitrær størrelse og vil
variere fra model til model samt internt i hver enkelt model.
Tabel 3.3
Vejledende værdier for længde af opvarmningsperiode (Brun, 2000d).
RETNINGSLINIE 21. Den drivende faktor i alle grundvandsmodeller er grundvandsdannelsen.
Denne kan estimeres på forskellig vis, men nedbørsmålinger vil under alle
omstændigheder indgå i beregningerne. I ikke-stationære, integrerede grundvandsmodeller
er det daglig nedbør fordelt over modelområdet i det følgende kaldet
arealnedbøren, der bør indgå (Refsgaard, 2000a). Bestemmelsen af arealfordelingen af
nedbøren er en vigtig del af en modelopgave. Nedbørsfordelingen afhænger af
topografiske forhold, afstand til kysten, fremherskende vindretning og andre geografiske
karakteristika. Som grundlag for udarbejdelse af arealnedbøren bør man som udgangspunkt
udarbejde et såkaldt isohyetkort et konturkort over middelnedbøren baseret på de
tilgængelige målestationers årsmiddelnedbør. Derefter bør der foretages en manuel
justering, hvor der tages højde for topografiske forhold og afstand til kyster. Under
danske forhold regner det væsentligt mere i højereliggende områder end i dalene og
nedbøren stiger med afstanden til kysten. DMI foretager beregninger af arealnedbør og
andre meteorologiske parametre i et af deres såkaldte klimagrid, Scharling (1999a), med
opløsninger på 10x10, 20x20 og 40x40 km2
RETNINGSLINIE 22. Den potentielle fordampning bestemmes derfor ofte indirekte ved
anvendelse af formler, hvori indgår forskellige målelige klimatiske variable foreksempel
indstråling, temperatur og vindhastighed (Refsgaard, 2000a). Den mest kendte formel er
formentlig Penman, som i modificeret form, Mikkelsen og Olesen (1991), danner grundlag for
DMIs beregninger af den potentielle fordampning i klimagriddet, Scharling (1999b).
Dansk Jordbrugsforskning (DJF) er den normale leverandør af data vedrørende potentiel
fordampning. Herfra kan data rekvireres på forskellig tids- og rumlig skala;
døgnværdier på forskellige regioner i Danmark er den groveste opløsning, der kan fås.
Beregningerne er baseret på Makkink-ligningen, som kan findes i Makkink (1957), men som
også er beskrevet i Mikkelsen og Olesen (1991). Temperaturen indgår ligeledes i
integrerede, dynamiske modeller med overfladeafstrømning til bestemmelse af
sneakkumulationen og smeltning. Typisk er døgnmiddeltemperaturen ikke tilgængelig,
men blot maksimum- og minimumtemperaturen. Der vil ofte ikke være grundlag for at arbejde
med en finere tidsopløsning end døgnbasis, og en god tilnærmelse til bestemmelse af
døgnmiddeltemperaturen er en midling af maksimum og minimum.
RETNINGSLINIE 23. Beregningen af den aktuelle fordampning er ofte baseret på at
bestemme reduktionen af den potentielle fordampning. Der skal anvendes flere variable til
beregning af den aktuelle fordampning. Flere af disse såsom roddybde, potentiel
fordampning, bladarealindeks varierer som funktion af tiden. Det er vanskeligt at opnå en
bedre information end uge eller månedsbasis på flere af disse størrelser, men det er
alligevel vigtigt at beregne den aktuelle fordampning på en mindre tidsskala, da den
aktuelle fordampning ellers vil blive overvurderet (Refsgaard, 2000a).
RETNINGSLINIE 24. Realistiske vandindvindingsdata er normalt de data, der er
størst problemer med at fremskaffe, specielt hvor det er ønskeligt at have informationen
på enkeltboringer og med en god tidslig opløsning (Refsgaard, 2000a). Når alle
indvindingsdata er indsamlet skal de ligesom andre tidsseriedata samles i et
forståeligt format med tydelig reference til koordinater i området, hvor indvindingen
foregår.
RETNINGSLINIE 25. Kalibreringen og pålideligheden af grundvandsmodeller afhænger
meget af tilgængeligheden af gode pejledata (Refsgaard, 2000a). Ofte vil en
grundvandsmodel kunne kalibreres stationært mod et øjebliksbillede af potentialet samt
medianminimumsvandføringer, hvilket er et godt grundlag for videre kalibrering for
transiente forhold. Fejlkilderne i tidsserier af pejledata ligger primært i, at pejlingen
er foretaget for tæt på kildepladser med skiftende oppumpning fra boringerne. Dette kan
influere på pejlingen og kan give anledning til misfortolkning af variationer i
potentialet.
RETNINGSLINIE 26. Målinger af vandføringer i vandløb er traditionelt blevet
foretaget og indsamlet af Hedeselskabets Hydrometriske Afdeling (Refsgaard, 2000a). I dag
findes disse data i stor udstrækning hos amterne. Desuden har DMU en komplet database med
kontinuerte vandstands- og afstrømningsmålinger.
RETNINGSLINIE 27. Ved passage af milepæl 2: Review af modelopsætning og
nøjagtighedskrav efter at modellen er sat op og der er gennemført en enkelt
modelkørsel, skal der på baggrund af oplæg fra rådgiveren opnås enighed om følgende
(Refsgaard og Henriksen, 2000a):
 | Godkendelse af model opsætningen |
 | Godkendelse af nøjagtighedskrav i modelleringen |
 | Forslag til kalibreringsprocedure |
 | Forslag til valideringsprocedure |
 | Forslag til usikkerhedsanalyser |
I forbindelse med kalibrering justeres parameterværdierne med det formål at opnå en
god overensstemmelse mellem målte og simulerede tilstandsvariable. Denne proces, hvor der
estimeres parametre og randbetingelser, som gør strømningsmodellen i stand til at
reproducere f.eks. trykniveau- og vandføringsmålinger med en på forhånd given
præcision, benævnes modelkalibrering eller blot kalibrering. I kalibreringsprocessen
tilpasses parametrene med det formål at minimere residualerne (afvigelsen mellem
observeret værdi og modelresultat). Herved opnås parameterestimater, som gør modellen i
stand til at reproducere systemets opførsel i kalibreringsperioden (tidsperioden hvorfra
data, der anvendes til kalibrering, stammer fra), med forhåbentlig acceptabel præcision.
I den efterfølgende valideringsfase vurderes det, om modellen også er i stand til at
prediktere det fysiske systems opførsel i valideringsperioden (Sonnenborg, 2000a).
Kalibrering er en af de mest tidskrævende faser i modeludviklingen. Samtidig er det et
af de mest kritiske trin i udviklingen af en pålidelig model. Det er derfor af afgørende
betydning, at kalibreringsprocessen struktureres hensigtsmæssigt. De første tre trin i
kalibreringsprocessen er valg af kalibreringsdata, kalibreringskriterier og
kalibreringsparametre. Dernæst følger estimeringen af parametre, hvor der er taget
udgangspunkt i anvendelse af manuel kalibrering, men hvor også automatisk kalibrering
f.eks. PEST (Doherty, 1994) eller UCODE (Poeter and Hill, 1998) kan anvendes. Endelig skal
usikkerheden på kalibreringsparametrene vurderes, og resultaterne af
kalibreringsprocessen præsenteres (Sonnenborg, 2000a).
Et vigtigt element i modelvalideringen er fastsættelsen af relevante tests. For at
vurdere, om en kalibreret model kan betragtes som gyldig til efterfølgende brug, skal den
valideres ved test mod andre data end dem, der blev brugt til kalibrering. Valideringen
skal således dokumentere, at modellen kan producere beregningsresultater, som kan opfylde
de givne nøjagtighedskrav.
Når modelkalibrering og validering er gennemført, skal modellens
repræsentativitet vurderes. Dette inkluderer en vurdering af modelopsætning, hvor
modellens begrænsninger skal identificeres og præciseres. Modellens troværdighed som
redskab til simulering af forskellige hydrologiske variable skal så vidt muligt
kvantificeres ud fra resultaterne af kalibrering og validering. Desuden skal det
specificeres, hvilke opgavetyper og typer af naturlige eller menneskeskabte påvirkninger,
modellen vurderes at kunne behandle (Sonnenborg, 2000b).
RETNINGSLINIE 28. Kalibreringen af en grundvandsmodel kan med fordel
gennemføres jf. en såkaldt "kalibreringsprotokol" (se figur 3.1).
Observationsdata er en basal forudsætning for at kunne gennemføre en kalibrering. Det er
vigtigt at vurdere usikkerheden på de anvendte observationer. Det næste skridt i
kalibreringsprocessen består i at opstille både kvantitative og kvalitative kriterier
for, hvor præcist modellen skal reproducere de observerede værdier. Derefter skal det
analyseres, hvilke modelparametre, der skal udvælges som kalibreringsparametre. Til dette
formål vil både en analyse af det fysiske system samt en følsomhedsanalyse af
potentielle kalibreringsparametre med fordel kunne udføres. Efter de tre indledende faser
er gennemført, kan selve estimeringen foretages. Denne iterative proces forløber ved
successivt at ændre værdierne af kalibreringsparametrene. Ændringerne foretages på
basis af en analyse af residualerne, enten ud fra en fysisk indsigt i det modellerede
system eller ved gennemførelse af en detaljeret følsomhedsanalyse. Estimeringsprocessen
kan afsluttes med en analyse af usikkerheden på de estimerede kalibreringsparametre.
Endelig bør resultatet af kalibreringen rapporteres, hvilket inkluderer præsentation og
vurdering af optimerede parametre og simuleringsresultater (Sonnenborg, 2000a).
Figur 3.1
Kalibreringsprotokol, med trin i kalibreringsprocessen (Sonnenborg, 2000a).
RETNINGSLINIE 29. I arbejdet med strømningsmodeller vil det primært være målinger
af hydraulisk trykniveau og vandløbsvandføring, der kan inkluderes i
kalibreringsprocessen (Sonnenborg, 2000a). Det foreliggende datasæt bør analyseres for
systematiske fejl. Trykniveaumålinger kan være påvirket af effekter, som ikke er
inkluderet i den opstillede model såsom pumpning på boringer, som ikke er repræsenteret
i modellen m.m. Det anbefales derfor, at de tilgængelige data evalueres f.eks. vha.
konturplot eller anden visuel teknik til at illustrere det generelle trykniveaubillede i
området. Når der anvendes en stationær grundvandsmodel, er udvælgelse af
repræsentative data langt fra triviel. Hvis tidsserier af det hydrauliske trykniveau er
til rådighed, skal der foretages en midling af trykniveauet, der afspejler, hvilken slags
stationær model der er opstillet. Stationære tilstande vil kun i meget sjældne
tilfælde optræde i grundvandsmagasiner, og det skal derfor vælges, hvilken situation
der ønskes en model for. Vandføringsdata indgår ved kalibrering af modelopsætninger,
og kan anvendes som et indirekte mål for grundvandets udveksling med vandløb, her
benævnt "baseflow", ved at inddrage værdier af vandløbenes
sommervandføringer, hvor den mindste vandføring i vandløbet optræder.
RETNINGSLINIE 30. Hvis det skal være muligt at estimere rumligt distribuerede
parametre, er det vigtigt, at der er observationsdata til rådighed i hele det
modellerede område (Sonnenborg, 2000a). Ideelt set er det mest fordelagtigt, hvis
kalibreringsdata fordeler sig jævnt indenfor området. I realiteten vil der altid være
flere data til rådighed i nogle områder en andre. Det er derfor hensigtsmæssigt at
eliminere observationer i områder, hvor densiteten af data er stor. Herved undgås, at
visse områder tillægges meget større vægt end andre, når kalibreringen gennemføres,
idet modelløren vil være tilbøjelig til at vurdere kalibreringsresultatet ud fra nogle
kvantitative numeriske kriterier (se Appendix A). Hvad enten der simuleres stationært
eller ikke-stationært kan det anbefales, at både trykniveau og vandføring inddrages i
kalibreringen. Jo flere typer data der anvendes, des større chance er der for at undgå
problemer med manglende identificerbarhed og entydighed. Desuden kan indragelsen af flere
datatyper resultere i en reduktion af usikkerheden på de estimerede parametre
(Christensen et al. 1998).
RETNINGSLINIE 31. Trykniveauobservationer kan være behæftet med en række fejl bl.a.
målefejl, skalaeffekter, interpolationsfejl, geologisk heterogenitet og tidsskalaeffekter
(Sonnenborg, 2000a). I tabel 3.4 er vist et eksempel på fejlanalyse for Esbjerg modellen
og DK-model Fyn. Samlet vil målefejlene typisk resultere i en standardafvigelse på
trykniveauobservationsværdien på 5 30 cm. Skalaeffekter medfører en yderligere
usikkerhed på data. Skalaeffekter opstår, fordi der anvendes numeriske celler af endelig
størrelse til beskrivelse af den kontinuerte fysiske virkelighed. Eksempelvis kan der
være uoverensstemmelse mellem boringens filtersatte interval og den vertikale
diskretisering i modellen. Observationsboringens horisontale placering vil kun sjældent
være sammenfaldende med midtpunktet af en numerisk celle. Det kan derfor være
nødvendigt at interpolere mellem nærliggende celler, for at opnå det bedst mulige
estimat af trykniveauet ved boringen. Derved introduceres en interpolationsfejl, som vil
være proportional med den anvendte horisontale diskretisering og gradienten på
trykniveauet i området. Den sidste skalafejl skyldes den geologiske heterogenitet
indenfor de numeriske celler, som det i en deterministisk grundvandsmodel er umuligt at
beskrive eksplicit, da hver celle skal tilskrives ét sæt hydrauliske parametre. Det
kræver derfor et detaljeret kendskab til den rumlige variabilitet af den hydrauliske
ledningsevne, som sjældent er tilgængelig i praksis, at kvantificere denne type fejl.
Imidlertid kan det være muligt at give et skøn over den hydrauliske ledningsevnes
geostatistiske egenskaber ved at inddrage erfaringsværdier fra sammenlignelige områder.
Alternativt kan fejlen vurderes, hvis trykniveaudata fra tætstående boringer er til
rådighed. Tidsskalaeffekter kan være en fejlkilde, hvis der anvendes en stationær
grundvandsmodel. Anvendelse af observationsdata, som repræsenterer ikke-stationære
tilstande, vil ved brug af en stationær model resultere i afvigelser mellem observeret og
simuleret trykniveau, som ikke kan elimineres.
Tabel 3.4
Angivelse af standardafvigelse, sobs (i m) på observationer af hydraulisk
trykniveau. D x betegner den horisontale diskretisering, J er
den hydrauliske gradient, og d er dybden under terræn (Sonnenborg, 2000a; Christensen,
1997; Christensen et al. 1998).
|
Pejlefejl |
Skalafejl |
Ikke-
stationaritet |
Andre effekter
3) |
Samlet
usikkerhed |
Målefejl |
Kote |
Interpol. |
Heterogen. |
Generelt |
0.050.3 |
0 2 |
0.5 D
x J |
al slnK
J 2) |
D
ht/2 3) |
0 1 |
Ö
S s2 |
Esbjerg |
0.1 |
1.5 |
0.5 |
1.0 |
0.5 |
0.25 |
2.0 |
Fyn |
0.1 |
1.5 |
1.5 |
2.1 |
0.5 |
0.25 |
3.0 |
1) |
slnK er standardafvigelsen på log K. a1 er
korrelationslængden for log K (hvis korrelationslængden er større end den anvendte
diskretisering, D x, er a1 = D
x). |
2) |
D ht angiver forskellen mellem
maksimum og minimum trykniveau i tidsserien. |
3) |
Inkluderer effekter som vertikal skalafejl og variationer i topografi. |
RETNINGSLINIE 32. Det er hensigtsmæssigt at opstille kriterier for, hvor
præcist modellen skal kunne reproducere kalibreringsdata (Sonnenborg, 2000a). Herved
sikres det, at modellen opnår en kvalitet, som er i overensstemmelse med formålet med
modelarbejdet. Samtidig sikrer klare kalibreringskriterier, at modelløren ved,
 |
Kriterium 1 |
hvornår modellen kan betragtes som færdigkalibreret. Både kvantitative og
kvalitative kriterier kan med fordel specificeres. Det fører til følgende typer
kriterier:
Vurdering af middelfejl (ME), hvor D hmax er
forskellen mellem maksimum og minimum hydraulisk trykniveau i området. Dette kriterium
udtrykker, at den globale under- eller overprediktion i forhold til den globale
trykniveauforskel i modelområdet skal være mindre end a .
Hvis der ikke er foretaget en kvantificering af observationsusikkerheden, vil følgende
kriterium kunne anvendes til at vurdere, hvor godt observationsdata i gennemsnit simuleres
(vurdering af spredningen på residualerne i forhold til trykniveauvariationen i
området):
 |
Kriterium 2 |
Hvis usikkerheden på observationsdata er kvantificeret, kan afvigelsen mellem
observeret og simuleret værdi sammenlignes med observationsusikkerheden. Hvis der kun
indgår én datatype i kriteriet, og alle data er behæftet med samme usikkerhed, kan
følgende anvendes:
 |
Kriterium 3 |
hvor stot er standardafvigelsen på observationsdata.
Hvis der er variabel usikkerhed på de inkluderede observationsdata, kan følgende
kriterium anvendes:
 |
Kriterium 4 |
Hvor stringente krav, der skal opstilles til en given model, afhænger af formålet med
undersøgelsen.
Foruden de kvantitative krav opstillet ovenfor kan der angives kvalitative kriterier.
Følgende tre kriterier vil være fornuftige:
1. |
De estimerede parametre skal have realistiske værdier. |
2. |
Residualerne skal være fordelt fornuftigt både i tid og sted |
3. |
Områdets hydrogeologiske karakteristika skal reproduceres af modellen.
Det må kræves, at modellen er i stand til at simulere eksempelvis strømningsretning
eller beliggenheden af grundvandsskel korrekt. |
Afhængigt af, om usikkerheden på observationsdata er bestemt, kan både kriterium 1
samt et af de tre kriterier 2, 3 og 4 specificeres.
RETNINGSLINIE 33. Følgende forhold skal tages i betragtning, når kalibreringsparametrene
udvælges (Sonnenborg, 2000a):
1. |
De skal være identificerbare |
2. |
De skal være relativt dårligt kendt |
3. |
De simulerede tilstandsvariable skal være tilstrækkeligt sensitive
overfor ændringer i parameteren |
4. |
Antallet af parametre skal minimeres. |
Til den endelige udvælgelse af kalibreringsparametre er en simpel følsomhedsanalyse
et stærkt redskab. Ved denne metode eksekveres modellen en eller to gange for hver
parameter. Hver gang modellen køres, ændres værdien af en parameter lidt (5 25
%) fra dens oprindelige værdi, og den resulterende påvirkning af de simulerede
tilstandsvariable registreres. På baggrund af følsomhedsanalysen vil det være muligt at
identificere de modelparametre, som har størst indflydelse på afvigelsen mellem
observeret og simuleret tilstandsvariabel. Kalibreringsparametrene kan dermed udvælges
på et objektivt kriterium. Inverse metoder kan med fordel anvendes til beregning af
følsomhed. En gevinst ved at anvende inverse metoder til beregning af følsomhed er, at
korrelationen mellem parametrene samtidigt beregnes (Poeter and Hill, 1997).
RETNINGSLINIE 34. Kalibreringsparametrene kan bestemmes enten ved manuel
kalibrering eller automatisk kalibrering ved invers modellering. Manuel kalibrering
baserer sig på modellørens evne til successivt at ændre parameterværdierne, så
modellen giver en forbedret beskrivelse af observationsdata. Den automatiske kalibrering
bygger på en matematisk beskrivelse , hvorved optimale parameterværdier kan estimeres
uden modellørens indblanding. Begge teknikker kan have problemer med at estimere
optimale parametre, hvilket ofte skyldes manglende entydighed. For inverse metoder er
problemet ikke entydigt, hvis forskellige parametersæt kan fremkomme fra samme
observationsdatasæt. Hvis antallet af parametre overstiger antallet af observationer, vil
problemet ligeledes være ikke-entydigt.
Estimeringsprocessen kan gøres betydeligt mere gennemskuelig, hvis der gennemføres en
detaljeret følsomhedsanalyse, hvor modellen eksekveres 4 til 10 gange for hver
kalibreringsparameter. I hver enkelt kørsel ændres én parameters værdi med en
specificeret faktor (f.eks. 0.5, 0.7, 0.9, 1.1, 1.3, 1.5), og f.eks. RMS-værdien beregnes
for hver parameterværdi. Efterfølgende er det muligt at plotte de beregnede RMS-værdier
mod de testede parameterværdier og herved opnå et kriterium for, i hvilken retning og
hvor meget parameterværdien skal ændres for at opnå en bedre simulering af
observationerne. I figur 3.2 ses, at der opnås en bedre beskrivelse af observationsdata,
hvis den aktuelle kalibreringsparameter forøges med ca. 30%.
Figur 3.2
Resultat af detaljeret følsomhedsanalyse udført på en parameter vha. 6
modelsimuleringer. RMS normeret med RMS-værdien opnået for det foregående
iterationstrin er anvendt som kriterium for parameterændringen (Sonnenborg, 2000a).
ETNINGSLINIE 35. Inverse metoder har været kendt i næsten lige så lang tid, som de
numeriske modeller har været anvendt, men benyttes ikke tilnærmelsesvis i samme
udstrækning (Sonnenborg, 2000a). Dette skyldes til dels, at invers kalibrering kræver
mange modelsimuleringer og derfor kan resultere i lang beregningstid. I takt med
udviklingen af hurtigere computere er denne begrundelse imidlertid blevet mindre
tungtvejende. Til gengæld er de inverse metoder beskyldt for at give urealistiske
parameterestimater, at være ustabile eller ikke at konvergere. Disse problemer skyldes
ofte problemer med identificerbarhed og entydighed beskrevet ovenfor . En af fordelene ved
invers modellering er, at den vil afsløre de nævnte problemer, som kan skyldes problemer
med tolkningsmodellen, modelopsætningen (parameteriseringen) eller kalibreringens trin
1-3 (fig. 3.1) og dermed gøre modelleringsresultaterne mere troværdige (Carrera, 1990).
Forskellen på manuel og automatisk kalibrering ligger hovedsageligt i
kalibreringsprotokollens trin 4.1 4.4. Det kan anbefales at kombinere metoderne,
så der indledes med grovkalibrering ved anvendelse af manuel kalibrering, og afsluttes
med invers kalibrering til finkalibrering (Sonnenborg et al., 2000). Under
grovkalibreringen er det dog en fordel at benytte den inverse model til at foretage en
følsomhedsanalyse på parametrene.
RETNINGSLINIE 36. Modtageren af modelresultaterne vil sjældent være interesseret i en
alt for detaljeret beskrivelse af udviklingen (i form af en kalibreringsjournal) af
de enkelte parametres værdi gennem den iterative optimering af modellen, hvor der typisk
foretages mellem 50 og flere hundrede simuleringer (Sonnenborg, 2000a). Det vil imidlertid
være interessant at blive præsenteret for eventuelle ændringer i den opstillede model
for kalibreringsprocessen, dvs. i de tilfælde, hvor estimeringsprocessen 4.1 4.4 i
figur 3.1 ikke konvergerer indenfor de opstillede kalibreringskriterier, og det er
nødvendigt at gå tilbage til trin 3 og modificere kalibreringsparametre eller den
underliggende model. Da det kan være nødvendigt at revurdere modelopbygningen i
kalibreringsforløbet, er det hensigtsmæssigt at præsentere de bedste værdier af de
benyttede normer for hver model (jf. Appendix A). Herved kan modtageren få et indblik i,
hvilke ændringer der har været afprøvet.
RETNINGSLINIE 37. De optimerede parameterværdier skal præsenteres enten i
tabelform eller som en grafisk illustration (f.eks. plot af residualtrykniveauafvigelser
mod simuleret trykniveau, scatterplot og residualplot). Samtidig skal der foretages en
evaluering af de estimerede parametres fysiske relevans. I en grafisk illustration kan
parameterintervallerne estimeret under analysen af tilgængelige feltmålinger
sammenholdes med de optimerede parametre, hvilket gør det muligt at foretage en vurdering
af, om de estimerede parametre holder sig indenfor de fysisk realistiske grænser. I
modsat fald skal det kommenteres, hvad årsagen til det usædvanlige estimat kan være.
Hvis der er ønske om at få undersøgt usikkerheden på de estimerede parametre, skal der
genereres resultater, der kan belyse dette emne. Hvis der er udført manuel kalibrering
kan usikkerheden vurderes vha. en detaljeret følsomhedsanalyse. Herved opnås et udtryk
for modellens følsomhed overfor de analyserede parametre, og usikkerheden på
parameterværdien kan derefter vurderes, idet den generelt kan antages at være omvendt
proportional med modellens følsomhed. Det er ikke muligt at kvantificere
parameterusikkerheden direkte vha. denne metode, men det kan vurderes, hvordan parametrene
indbyrdes er rangeret mht. modelfølsomhed. Hvis der er anvendt en invers model baseret
på en gradientløsning, som f.eks. PEST (Doherty, 1994) eller UCODE (Poeter and Hill,
1998), er det muligt at kvantificere parameterusikkerheden direkte.
RETNINGSLINIE 38. For at vurdere, hvorvidt en kalibreret model kan betragtes som gyldig
til efterfølgende brug, skal den valideres ved test mod andre data end dem, der blev
brugt til kalibrering. Modelvalidering er, en dokumentation for, at en model kan producere
beregningsresultater, som kan opfylde de givne nøjagtigheds-krav. Det er derfor
nødvendigt at specificere sådanne nøjagtighedskrav, før kalibreringen og
valideringstestene gennemføres. I fastsættelsen af det acceptable niveau for
nøjagtighed skal der laves en afvejning mellem hvilke yderligere omkostninger, i form af
data indsamling og modelleringsarbejde, og hvilke benefits, i form af større model
nøjagtighed, som større nøjagtighedskrav medfører. Nøjagtighedskriterierne vil derfor
variere fra sag til sag, og bør ikke fastlægges af modelbrugeren, men af
vandressourceforvalteren.
RETNINGSLINIE 39. Som beskrevet er det meget afgørende for en models prediktionsevne,
at antallet af parameterværdier, som fastsættes "frit" i kalibreringen, er så
lavt som muligt, så modellen ikke "overparameteriseres".
Problemstillingen er illustreret i Fig. 3.3 (Refsgaard, 2000b), der er fremkommet som
resultat af en split-sample test, hvor der i kalibreringsperioden er foretaget automatisk
kalibrering på et forskelligt antal parametre. Figuren illustrerer tydeligt, at
modeltilpasningen (jo højere R2 værdi jo bedre model) bliver bedre jo flere
frie parametre, der indrages i kalibreringen, men den viser samtidigt, at hvis
parameterantallet bliver for stort, udarter kalibreringen til ren kurvefitning med ringe
prediktionsevne mod uafhængige (validerings)data.
RETNINGSLINIE 40. Ved validering af en stationær grundvandsmodel foretages der
kalibrering på et enkelt trykniveaubillede, som antages at være repræsentativt for en
stationær situation. Derfor kan man ikke her gennemføre en traditionel split-sample test
(Refsgaard, 2000b). Men det er dog stadig af afgørende betydning at gennemføre
valideringstest mod uafhængige data. Der er forskellige muligheder herfor, f.eks.:
 | Trykniveauobservationerne, som danner grundlaget for det stationære observerede
grundvandsbillede, opdeles i to lige store dele. Herefter foretages der kalibrering mod
den ene halvdel af dataene, mens den anden halvdel gemmes som uafhængige data i en
efterfølgende valideringstest. Denne proces kan herefter gentages i omvendt rækkefølge.
Herved kan opnås en vurdering af modellens evne til at simulere trykniveauer. |
 | Såfremt der anvendes invers modellering, kan man på mere systematisk vis undersøge
prediktionsevnen, f.eks. ved skiftevis at kalibrere mod alle datapunkter bortset fra et
enkelt og herefter validere mod det uafhængige datapunkt. Denne testmetode benævnes
"jackknifing". |
Fig. 3.3
Eksempel på en models nøjagtighed i henholdsvis kalibrerings og valideringsperiode
ved valg af forskelligt antal frie parameterværdier, som tilpasses under kalibreringen
(Lidén, 2000)
RETNINGSLINIE 41. Dårlige resultater i valideringen vil afdække eventuelle
problemer med modellens prediktive evner (Sonnenborg, 2000b). I de tilfælde, hvor
kalibreringsfasen gav god overensstemmelsen mellem observationer og modelsimuleringer, vil
problemer med valideringsresultatet eller troværdigheden af parameterestimaterne primært
kunne tilskrives to faktorer: (1) Der kan være problemer med overparametrisering. Der er
derfor grund til at forenkle den formulerede model og rekalibrere modellen (eventuelt med
et dårligere kalibreringsresultat til følge). (2) Det kan være et udtryk for, at
kvantiteten og/eller kvaliteten af datagrundlaget, hvorpå kalibreringen fandt sted, var
for ringe. Det vil derfor være relevant at indsamle yderligere data, hvis kravene til
modellens præstationer skal bibeholdes. I modsat fald er det nødvendigt at acceptere, at
modellens pålidelighed vil være begrænset.
RETNINGSLINIE 42. Ved passage af milepæl 3: Review af kalibrering og
validering, skal der på baggrund af oplæg fra rådgiveren opnås enighed om
følgende (Refsgaard og Henriksen, 2000a):
 | Godkendelse af model kalibreringen |
 | Godkendelse af modelvalideringen |
 | Forslag til modelsimuleringer til praktisk anvendelse |
 | Forslag til overdragelse af projektresultater (slutrapport, modeldata, mv.) |
I forbindelse med et omfattende modelarbejde anbefales det, at der udarbejdes en
standardiseret modelrapport, et "excecutive summary", et modelabstract og at
modelsetuppet arkiveres ved indberetning til landsdækkende modelmetadatabase.
Modelrapporten skal klart dokumentere omfanget af den kalibrerings- og
valideringsresultatet, betydning af usikkerheder på input, parametre, processer og
konceptuel model for simuleringsresultater og evt. forslag til videre arbejde. Resultater
af eksterne reviews bør også klart fremgå.
Vedligeholdelse, opdatering og udbygning af modeller forudsætter, at rådata og
processerede data håndteres på en veldokumenteret måde, så de på et senere tidspunkt
kan "lukkes op" og anvendes evt. videreudbygges. En forfining af en model kan
ske i de fleste præprocessorer, men vil oftest forudsætte indbygning af mere detaljerede
data vedr. grundvandsdannelse, geologisk model, randbetingelser osv. En række elementer
kan dog med fordel genbruges. Hvis man yderligere detaljere en regional konceptuel model
med nye feltdata, kan denne information godt efterfølgende indbygges i den regionale
model, forudsat man er omhyggelig med evt. skalaproblemer. Derimod kan man ikke uden
videre overføre parameterværdier fra den kalibrerede lokale model tilbage til den
regionale model.
RETNINGSLINIE 43. Første trin i en simulering kan være, at lave en
simulering med modellen for referencekørslen (Henriksen, 2000d), så øvrige
simuleringer kan sammenlignes med denne. Referencekørslen kan med fordel udvælges, så
den klimatisk svarer til kalibrerings- og simuleringsperioden, men med en simulering, hvor
vandindvindingen nulstilles. En anden mulighed er at benytte en referencekørsel med de
nuværende oppumpningsforhold. Referencekørlsen bør fastlægges, så der er enighed om
denne mellem modellør, rekvirent og evt. reviewer, før simuleringsscenarierne
udarbejdes. Andet trin består i at køre modellen med få udvalgte scenarier med
ændrede oppumpnings-, klima- og arealanvendelsesscenarier, med henblik på i første
omgang at præsentere og demonstrere modellens anvendelighed som et værktøj til at
beskrive forskellige typer påvirkninger overfor rekvirenten. Disse
simuleringsscenarier bør efterfølgende sammenlignes, dokumenteres og drøftes, før der
gennemføres yderligere scenarier.
RETNINGSLINIE 44. Numeriske grundvandsmodeller kan bidrage til kvantitative
beskrivelser af grundvandsdannelsen. Simulerede værdier afhænger af længden af
perioden, der midles over, og starttidspunktet for simuleringsperioden samt usikkerheder
på bl.a. parameterværdier og konceptuel model (Henriksen, 2000d). En pragmatisk måde at
løse dette problem på består i at foretage et større antal simuleringer af
grundvandsdannelsen ved forskellige parameterværdier, geologiske modeller, inputdata mv.
Resultaterne rangordnes og tilknyttes sandsynligheder (kumulativ fordelingsfunktion se
figur 3.4). Den kumulative fordelingsfunktion og estimatet på den afledte totale
grundvandsdannelse forudsættes opdateret, såfremt den numeriske model for et givent
område forbedres og evt. udvides til at dække en længere simuleringsperiode. Denne
approach kan benyttes for et helt grundvandsmagasin eller mindre delområder indenfor
modelområdet.
Figur 3.4
Eksempel på kumulativ fordelingsfunktion for grundvandsdannelsen uden oppumpning
(mill m3/år). Kurven viser, at der er ca. 10 % sandsynlighed (p=0.1) for at
grundvandsdannelsen er mindre end ca. 13 mill m3/år (Kilde: Henriksen, 2000d;
Middlemis, 2000) og 50 % sandsynlighed (p=0.5) for at grundvandsdannelsen er mindre end
ca. 18 mill m3/år.
RETNINGSLINIE 45. Ved grundvandsmodellering bør der som et minimum gennemføres
følsomhedsanalyser (Henriksen, 2000d). Afhængig af opgavens målsætning bør det
desuden overvejes at gennemføre mere systematiske usikkerhedsanalyser. Usikkerhedsvurderinger
bør tage udgangspunkt i en vurdering og indragelse af følgende usikkerhedskilder (se
figur 3.5):
 | Usikkerhed på inputvariable såsom klimadata. |
 | Usikkerhed på geologisk tolkning, lagfølger mv. (kategoriske datatyper) |
 | Usikkerhed på hydrauliske parameterværdier i geologiske lag mv. (kontinuerte
datatyper) |
 | Usikkerhed på modellens procesbeskrivelser |
Figur 3.5
Eksempel på håndtering af usikkerheder ved modelsimulering
RETNINGSLINIE 46. Hvis der skal sættes usikkerheder på betydningen af geologisk
tolkning, lagfølger og modellens procesbeskrivelser, anbefales det at opstille et
antal alternative konceptuelle modeller. Hver af disse modeller skal så kalibreres og
valideres f.eks. ved hjælp af invers modellering, således at "spændvidden" i
kalibrerings- og valideringsresultatet for lige "sandsynlige" modeller kan
kvantificeres. Herefter kan f.eks. ressourcens størrelse opgøres med hver enkelt
konceptuelle model og betydningen heraf vurderes. Der er behov for et bedre
erfaringsgrundlag, før der kan opstilles nærmere retningslinier for vurdering af
usikkerheder på inputvariable og parameterværdier.
RETNINGSLINIE 47. Der anbefales i forbindelse med en detailmodellering ("high
fidelity modellering") at udarbejde følgende hovedtyper på dokumentation i
forbindelse med et grundvandsmodel arbejde (Henriksen, 2000e):
|
Modelrapport (en faglig rapport der følger en
"standarddisposition" til rekvirenten, som beskriver grundlaget for
modelarbejdet, formål, konceptuel model, valg af kode, modelopstilling,
nøjagtighedskriterier, kalibrering, validering, usikkerhedsvurderinger, resultater af
simuleringer, konklusioner og anbefalinger). rapporten skal indeholde følgende afsnit (se
Henriksen, 2000e) for en yderligere detaljering: |
- |
Rapporttitel |
- |
Indholdsfortegnelse, figur-, tabel- og acronymliste |
- |
Kapitel 1: Excecutive summary |
- |
Kapitel 2: Introduktion |
- |
Kapitel 3: Teknisk approach |
- |
Kapitel 4: Dataanalyse, geologisk karakterisering, opstilling af
hydrogeologisk tolkningsmodel |
- |
Kapitel 5:Modelstudieplan |
- |
Kapitel 6: Modelopstilling |
- |
Kapitel 7: Kalibrering |
- |
Kapitel 8: Modelvalidering |
- |
Kapitel 9: Begrænsninger i modellen |
- |
Kapitel 10: Modelsimulering inkl. usikkerhedsanalyser |
- |
Kapitel 11: Konklusioner og anbefalinger |
- |
Kapitel 12: Referencer |
- |
Appendikser og bilag |
|
Executive summary (en beskrivelse af modelsimuleringer og
resultater heraf indgår ofte som en del af en projekt hovedrapport og indgår
også oftest som et eller flere afsnit i modelrapporten; her nævnt særskilt fordi man i
forbindelse med "overslagsberegning" kun udarbejder et executive summary og ikke
en standardiseret modelrapport) |
|
Modelabstract. Et kortfattet 2 siders abstract, der meget
kortfattet afgrænser indhold, substans og essens i et modelarbejde struktureret jf.
modelprotokol (bør også indgå i modelrapport som et Appendix eller udarbejdes
særskilt, hvor der ikke udarbejdes en standardiseret modelrapport) |
|
Modelarkivering. Indberetning af modelsetupfiler og
dokumentationsmateriale til landsdækkende modeldatabase (www.metadatabase med abstracts,
links mm.) på CD-rom eller lignende bør indeholde en kombination af modeljournaler,
præ- og postprocesserings dataanalyser, modeldatafiler, så modellen kan
"regenereres", eller indgå som grundlag for opdatering af DK-modellen (www.vandmodel.dk) |
RETNINGSLINIE 48. Når man indsamler supplerende geologiske og hydrogeologiske data med
henblik på opstilling af en mere detaljeret model, hvilke spilleregler er så fornuftige
at følge vedr. opdatering af den regionale model med ny viden udfra den lokale
model?(Henriksen, 2000f). Dette spørgsmål har vi i dag nok desværre ikke et
tilstrækkelig videngrundlag til at kunne besvare fuldt ud, og erfaringer fra
modelarbejder i de kommende par år bør derfor opsamles på dette område. Følgende
spilleregler er dog beskrevet i figur 3.6.
Figur 3.4
Spilleregler for opstilling af lokal model. Den regionale grundvandsmodel kan bidrage
med randbetingelser til en lokal grundvandsmodel (f.eks. fastholdt trykniveau, gradient,
flow, grundvandsdannelse og evt. udveksling med dybere lag). Den regionale konceptuelle
model kan være et værdifuldt input til den lokale konceptuelle model. Den lokale
konceptuelle model kan evt. anvendes i forbindelse med en opdatering og revision af den
regionale konceptuelle model. Derimod kan de kalibrerede lokale parametre ikke føres
tilbage og bruges i den regionale numeriske grundvandsmodel (Henriksen, 2000f).
RETNINGSLINIE 49. Ved passage af milepæl 4: Review af modelsimuleringer og
usikkerhedsanalyser skal der på baggrund af oplæg fra rådgiveren opnås enighed om
følgende (Henriksen og Refsgaard, 2000a):
 | Godkendelse af de afsluttende modelsimuleringer |
 | Godkendelse af usikkerhedsanalyser |
 | Godkendelse af overdragelsen af projektresultaterne til slutbrugeren |
Stoftransportmodellering er en overbygning på grundvandsmodelleringen.
Grundvandsmodelleringen beregner vandbevægelsen, og den efterfølgende
stoftransportberegning er baseret på denne vandbevægelse.
Transportmodellering vil derfor sætte sine spor i formuleringen af projektet, i
opstillingen af den konceptuelle model, i valget af kode samt i de resterende faser. Det
er derfor valgt i denne gennemgang at anvende samme metodik til beskrivelsen af opdelingen
i de enkelte faser af transportmodelleringen som anvendt til beskrivelsen af
grundvandsmodelleringen jf. modelprotokollen.
Det er som sådan ikke mere kompliceret at udføre modellering af stoftransport. Men
der vil være en øget usikkerhed, da processerne er mindre kendte, de betydende variable
vanskeligere at måle, og stoftransportmodelleringen er baseret på
grundvandsmodelleringen med dennes usikkerhed. Data, der som sådan er relateret til
stoftransportmodellering, kan dog være med til at forbedre strømningsbeskrivelsen og vil
derfor om ikke andet kunne øge forståelsen af grundvandsstrømningen. Dette arbejde
udstikker ikke egentlige retningslinier for stoftransportmodellering, men diskuterer
forskellige emner svarende til den foreslåede opdeling af de enkelte faser i
grundvandsmodelleringen, se figur 2.2.
I det følgende gennemgås i de enkelte afsnit:
 | Formålet med kapitlet og begreberne defineres |
 | Begreberne partikelbane- og stoftransportmodellering beskrives separat |
 | Reaktiv stoftransportmodellering |
 | Transportmodellering, hvor grundvandsstrømningen påvirkes af stofferne |
 | Anvendelsesområdet for stoftransportmodeller |
 | Eksisterende retningslinier for anvendelse af transportmodeller |
 | Specifikke forhold ved anvendelse af grundvandsmodelprotokollen i forbindelse med
transportmodellering |
Transportmodellering dækker over modelleringen af en lang række processer, der
medvirker til, at stoffer spredes i vandmiljøet, i dette tilfælde grundvandsmiljøet.
Problemstillingen er som oftest meget kompleks, og det er ikke muligt at omfatte alle
aspekter i nærværende dokument. Sammenlignet med grundvandsstrømning er der tre klare
forskelle:
 | transportmodellering er afhængig af grundvandsstrømningen og arver dermed usikkerheden
fra grundvandsstrømningsberegningerne |
 | der er ikke basis for en tilsvarende konsensus om procesformuleringen, idet denne stadig
er under udvikling, specielt med henblik på de stoffer, der under transporten vil blive
påvirket af forskellige reaktive processer |
 | transporten af stoffer kan medføre en påvirkning af strømningsprocessen, enten ved en
ændring af densiteten eller viskositeten af grundvandet eller ved en påvirkning af den
geologiske formation ved for eksempel borttransport eller udfældning af materialer. |
Grundet denne øgede kompleksitet vil specielt formuleringen af den konceptuelle model
være mere tidskrævende samt kræve en bedre dokumentation end ved formulering af den
konceptuelle model for grundvandsstrømning. Uagtet denne forskel er det interessant at
gennemgå, hvorvidt den metodik, der anvendes i forbindelse med opstilling af en
grundvandsmodel, er direkte anvendelig ved transportmodellering, herunder at udpege
behovet for udarbejdelse af specifikke retningslinier for stoftransportmodellering.
I forbindelse med transportmodellering anvendes begreberne partikelbane modellering og
stoftransportmodellering. Begge metodikker dækker over løsning af den samme
grundlæggende transportligning, og ved forskellige kunstgreb er det muligt at lave
præcist de samme analyser med de to modeltyper. Som det vil fremgå af nedenstående, er
forskellen ikke så stor, men da begreberne ofte anvendes, er det nødvendigt at
præcisere, hvad de dækker over. Reaktiv transportmodellering er en underart af begge
metodikker og bliver beskrevet i et separat afsnit.
Begrebet dækker over en metodik, hvor man ved hjælp af grundvandsstrømningen
beregner, hvorledes en suspenderet partikel vil transporteres. I litteraturen kaldes denne
metodik for "Lagransk". Der findes en række underarter, som nogenlunde dækkes
af den følgende beskrivelse på trods af deres forskelligheder.
Det forudsættes, at partikel intensiteten ikke påvirker strømningsmønstret, og
partikelbaneberegningerne kan således gennemføres efter strømningsberegningerne.
Strømningsberegningerne er typisk udført i et beregningsnet, hvis geometri partikelbane
beregningerne også anvender. Beregningerne initialiseres ved at fastsætte, hvor og
hvornår partikler introduceres. Efter introduktionen vil partiklen blive flyttet i tiden
i forhold til porevandshastighedsvektoren. Det er således nødvendigt at specificere
porøsiteten, og - i det tilfælde den ikke er konstant - dens variation i rummet. Ved
mere avancerede modeller er det muligt også at inkludere dispersion ved yderligere at
flytte partiklerne stokastisk i forhold til dispersionsstørrelserne.
I løbet af beregningerne vil partiklens position samt tidspunktet blive gemt, og det
er efterfølgende muligt at udtrække disse informationer for hver enkelt partikel. Det er
således muligt at bestemme dels dens position til et givent tidspunkt, dels hvor lang tid
den har været om at komme dertil, altså partiklens alder. Denne funktionalitet anvendes
ofte til at modellere grundvandets alder. Dette gøres typisk ved at anvende et
stationært strømningsbillede og så introducere partikler på overfladen af modellen,
således at de følger infiltrationen. Efterfølgende er det muligt for et givent område
at udtrække, hvor lang tid partiklerne har været om at komme fra overfladen ned til det
pågældende område. Grundvandets alder kan dernæst beregnes udfra en
gennemsnitsbetragtning. Ligeledes er det muligt at observere alder samt oprindelsessted
for partikler, der indvindes i en boring. På den måde er det muligt at optegne et
tredimensionalt opland til den pågældende boring. Denne metodik kan forfines ved at
vende strømningen og så udsende partikler fra boringen. Typisk vil disse øvelser blive
foretaget på et stationært strømningsbillede, men metodikken kan udmærket anvendes på
et ikke stationært strømningsbillede. Dette kræver dog mere computerkraft. Ved
anvendelse af ikke stationære kørsler kan indvindingsoplandets udstrækning
kortlægges som funktion af eventuelle årstidsvariationer eller andre tidlige
variationer.
Udover at partiklerne kan kortlægge alder og strømningsveje, er det også muligt at
tildele hver partikel en vis masse, eksempelvis 1 gram. Ved at tilsætte en passende
mængde partikler, evt. som en punktkilde, er det efterfølgende muligt at beregne
gennemsnitskoncentrationen i et givent område til en given tid ved at summere alle de
partikler, der er til stede i området på den givne tid.
Reaktive processer kan indbygges ved at lade partikler transporteres langsommere, hvis
de er udsat for adsorption, samt ved at lade deres masse aftage, hvis de er udsat for
nedbrydning.
4.3.2 Stoftransportmodellering
Begrebet dækker over en metodik, hvor man ved hjælp af grundvandsstrømningen
beregner, hvorledes suspenderet stof vil blive transporteret. Dette tager ofte
udgangspunkt i en finit differens eller finit elementløsning af den grundlæggende
transportligning. I litteraturen kaldes denne metodik "Eulersk". Forskellen
mellem de forskellige underarter er så beskeden, at en separat håndtering ikke er
nødvendig.
Metodikken løser transportligningen direkte og vil som resultat give
koncentrationsniveauet i hver enkelt beregningscelle som funktion af tiden. Den drivende
kraft er porevandshastigheden, og porøsiteten skal således angives. Metodikken kan
anvendes ved forskellige kunstgreb til at beregne alder samt oplande til boringer. Den vil
dog primært være relevant, hvor forskellige reaktive processer ønskes beregnet på,
eller ved specifikke scenarier, hvor koncentrationsniveauet ønskes bestemt.
4.3.3 Sammenligning af metoderne
Partikelbane simuleringer er mest velegnet til beregning af strømningsveje og
grundvandsalder. Hvis man i givne scenarier ønsker koncentrationsniveauet af specifikke
stoffer beregnet, vil der være et overlap mellem det optimale i at anvende partikelbane
modeller og stoftransportmodeller. Hvor der skal beregnes på mere komplicerede reaktive
processer, er stoftransportmodellen den foretrukne metodik. Det er dog vigtigt at
pointere, at hvis modellerne anvendes korrekt og finkalibreres til den enkelte anvendelse,
vil de generere det sammen resultat, selvfølgeligt afhængigt af den usikkerhed, der er
på input parametre og formulering af den konceptuelle model. Se yderligere diskussion i
afsnit 4.9.3 Valg af kode.
I forbindelse med anvendelse af transportmodeller er det ofte ønskeligt at beregne,
hvorledes reaktive stoffer, der adsorbere og/eller er bionedbrydelige, vil transporteres.
Disse beregninger adskiller sig fra det ovenstående ved, at procesbeskrivelserne varierer
helt specifikt med problemstillingen. Der er desuden en stor variation i, hvorledes
specifikke reaktive processer formuleres, blandt andet afhængigt af vidensniveauet
omkring den pågældende proces. Der bør derfor ved anvendelse af denne type beregninger
fokuseres på den valgte formulering samt dennes validitet. Herved adskiller denne type
modellering sig fra grundvandsmodellering og transportmodellering af konservative stoffer,
hvor fokus hovedsageligt er rettet mod parametrisering, formulering af randbetingelser,
samt på hvorledes usikkerheder i disse vil påvirke resultatet.
Hvis densiteten varierer for meget, vil dette kunne påvirke strømningsbilledet. Denne
påvirkning medfører, at vandet med en høj densitet vil synke ned mod bunden af
grundvandsmagasinet. Ligeledes kan viskositet også indvirke på strømningsbilledet. Det
er ikke muligt at udstikke specifikke retningslinier for, hvor høj densiteten skal være,
før det indvirker på strømningen. Her må der henvises til litteraturen. I det øjeblik
man ønsker at inddrage disse aspekter, arbejdes der med et andet sæt styrende processer.
Der er ikke diskuteret i detaljer hvorledes sådanne typer af modeopgaver kan håndteres
men umiddelbart forventes det at disse også i hovedtræk kan benytte denne gennemgang.
Der vil dog naturligvis være specielle forhold omkring metodikker til løsning af
ligningssystemer samt andre kodespecifikke detaljer, der vil være anderledes.
Generelt har der været to forskellige typer anvendelse af transportmodellering. Den
ene type er rette imod at forudsige spredning af stoffer fra specifikke kilder i
specifikke grundvandsmagasiner. Denne type beregninger kan sammenfattende kaldes
sted-specifikke beregninger. Den anden type er af en mere generisk natur. Ved at beregne,
hvordan et modelstof bliver transporteret i et generisk grundvandsmagasin, udstikkes
retningslinier for tilladelige kildestyrker.
4.7 Retningslinier for
anvendelse af transportmodeller
Der eksisterer i dag retningslinier udarbejdet af blandt andet ASTM og EPA-Californien.
Samtidig er der mange steder igangværende arbejder, der afsluttes inden for en kort
periode, eksempelvis "Strategy for the Development of an Improved Agency Capability
in Decision-Making Involving Modelling of Contaminant Fate and Transport in the
Subsurface" fra National Groundwater and Contaminated Land Centre, England. Mange af
disse retningsliner tager udgangspunkt direkte i de samme metodikker som anvendt ved
grundvandsmodellering. Anbefalingerne i retningslinierne er generelt af overordnet
karakter og forholder sig ikke til detaljer omkring de tekniske aspekter, der er forbundet
med stoftransportmodellering. Sammenfaldende for retningslinierne er dog,
 | at man skal forholde sig til det faktum, at stoftransportmodellering tager udgangspunkt
i grundvandsmodellering og som sådan vil arve alle de usikkerheder og fejl, der er
introduceret her, |
 | at stoftransportmodellering stiller krav til grundvandsmodelleringen, specielt angående
formuleringen af den konceptuelle grundvandsmodel og opstilling af det numeriske net, samt
ved kalibrering og validering, samt |
 | at stoftransportmodellering kræver opstilling af en konceptuel stoftransportmodel, som
med introduktionen af nye parametre og variable vil have samme behov for parametrisering
og dokumentation som grundvandsmodellering. |
Der synes at være mange fordele ved at anvende samme procedure for
stoftransportmodellering som ved grundvandsmodellering. Anvendelsen af samme
fremgangsmåde vil lette arbejdsprocessen, idet det således ikke er nødvendigt at
forklare, hvad de enkelte processer dækker over. Afrapporteringen kan følge samme
mønster. Dette øger læsbarheden og letter forståelsen, også for personer, der ikke
normalt arbejder med modellering. I det følgende gennemgås de elementer, der indgår i
grundvandsmodel protokollen, se Figur 2.2 og specielle krav til nogle af elementerne i
modelprotokollen for grundvandsmodellering.
4.8.1 Definition af modelformål
Det er vigtigt at afgrænse, hvilke typer af resultater der ønskes - altså formålet
med modelleringen. Typisk kan der inddeles i tre formålstyper: 1) at øge forståelsen
for de forskellige processer involveret i stoftransport med et videnskabeligt formål for
øje, 2) at undersøge eksisterende observerede forureninger for at kortlægge kilden,
udbredelsen samt mulige eksponeringsveje, samt 3) at estimere den fremtidige udbredelse
under forskellige scenarier, eventuelt indeholdende en oprensnings- eller
afværgeteknologi.
Uanset hvilke kategorier formålet ligger indenfor, vil formuleringen af et klart
formål sikre, at det efterfølgende arbejde med opstilling af den konceptuelle model,
valg af kode, opsætning osv. vil foregå med dette for øje. Formålet kan ændre sig
løbende under projektet i takt med den forståelse, som modelleringen samt feltdata
genererer. Hvis formålet ændrer sig, er det vigtigt at gennemgå de forskellige trin for
at sikre, at den anvendte metodik også er gyldig i forhold til det ændrede formål.
4.8.2 Konceptuel model
Opstillingen af den konceptuelle model tager i første omgang udgangspunkt i en
bearbejdning af tilgængelige data. Opstilling af den konceptuelle model for
grundvandsmodellering og stoftransportmodellering må foretages sideløbende og strengt
koordineret. Koordineringskravet skal således omfatte formulering af vandbevægelse og
den relaterede stoftransport i modellen. Det skal sikres, at kilder til stoftransport i
modellen inkluderes på en måde, der sikrer, at formålet med modelleringen overholdes.
Hvis man eksempelvis ønsker at modellere, hvorledes stofudvekslingen mellem vandløb og
grundvand vil finde sted, må man nødvendigvis lave en konceptuel model for både
vandudveksling og stofudveksling mellem grundvand og vandløb.
Hvor det er muligt, kan det være en fordel at udarbejde den konceptuelle model
sideløbende med egentlige simuleringer af systemet. I forhold til den endelige
konceptuelle model kan disse simuleringer være simple, hvis man ønsker eksempelvis at
kvantificere betydningen af specifikke processer i forhold til hinanden, eller komplekse i
det omfang, man ønsker at undersøge konsekvensen ved en simplifikation af den
konceptuelle model. Disse simuleringer kan udmærket udføres ved anvendelse af
værktøjer, der ikke inkluderer alle processerne. Dette er specielt relevant ved
opstilling af en konceptuel model for reaktive stoffer. Her kan en forundersøgelse med
anvendelse af forskellige procesbeskrivelser for de reaktive processer med baggrund i
forskellige forsimplede antagelser vedrørende grundvandsstrømning og -transport medvirke
til en bedre forståelse af problematikken.
I mange tilfælde kan det være en fordel at operere med forskellige konceptuelle
modeller afhængigt af, hvor man befinder sig i grundvandsmodellen. Eksempelvis vil
modellering af nitratnedsivning kræve en meget detaljeret beskrivelse af de processer i
den umættede zone, der leder til nitratnedsivning til grundvandet. Ved denne
procesbeskrivelse kan man forestille sig, at man inddrager dyrkningspraksis, jordens
forskellige organiske puljer, årstidens temperaturvariationer og andet i den konceptuelle
model. Denne konceptuelle model er ikke beskrivende for, hvad der sker i det
dybereliggende grundvand, og her vil man vælge at anvende en anden model, der måske er
baseret på jorden indhold af forskellige nitrat-reducerende mineraler. Tilsvarende kan
man forestille sig, at modelleringen af et benzinudslip vil medføre, at der nær kilden
vil være meget høje benzinkoncentrationer og systemet vil være kontrolleret af flerfase
strømning, udveksling med luft og meget andet. Længere fra kilden, hvor
forureningskoncentrationen er meget lavere, kan det måske være en bedre ide at anvende
andre formuleringer af processerne for på den måde at inddrage grundvandets redoxforhold
samt andre aspekter. I mange tilfælde vil det være relevant med flere konceptuelle
modeller, ikke alene for den enkelte proces, men også for de enkelte områder i
grundvandsmodellen.
Tilsvarende kan der arbejdes med forskellig kompleksitet i strømningsmønstret.
Eventuelt kan man starte med at modellere stoftransport under stationære
strømningsforhold, dette kan senere udvides til ikke stationære strømningsforhold. Ved
denne trinvise kompleksitetsforøgelse er det i højere grad muligt at kommentere og
diskutere de forskellige fænomener observeret. Et eksempel på dette kan findes i
Miljøprojekt Nr. 467.
4.8.3 Valg af kode
Valget af transportkode afhænger af modelleringsformålet og dermed den valgte
konceptuelle model. Nedenstående betragtninger kan indgå som supplement til beskrivelsen
af valget af grundvandskode.
Kobling med grundvandskode
Da transportmodelleringen som input skal bruge strømningshastigheden, er det
nødvendigt at sikre, at transportkoden kan samarbejde med resultatet fra
strømningsberegningerne på en lidet ressourcekrævende måde.
Grundvandskoden kan typisk i sin opbygning beskrive flere vandudvekslingsmuligheder,
end transportkoden kan håndtere mht. stofudvekslingsmuligheder. Eksempelvis kan de fleste
grundvandskoder beskrive ind- og udstrømning af vand til eller fra en sø, mens det er de
færreste, der kan inkludere stoftransporten mellem sø og grundvand. Det er derfor
vigtigt at afdække, om koblingen mellem grundvandskode og transportkode kan indvirke på
opfyldelsen af formålet med modelleringen.
Behovet for partikelbanesimuleringer og stoftransport
Partikelbanesimuleringer er mest velegnede til beregning af borings-/kildepladsoplande
samt overslagsberegninger på opholdstider og dermed transporttider for
forureningsstoffer. Hvis dette er modellens formål (delvist eller helt), er det
nødvendigt, at transportkoden kan beregne partikelbaner samt håndtere den efterfølgende
statistiske behandling af resultaterne således, at de ønskede resultater kan genereres.
Såfremt der er ønsket at beregne transport af forureningsstoffer, kan følgende
betragtninger gøres gældende ved valg af løsningsmetode:
Hvis det er muligt at diskretisere tilstrækkeligt fint, er det en fordel at vælge en
finite element- eller finite differens baseret kode (Eulersk). Denne metodik er generelt
mere effektiv og fleksibel end partikelbane baserede koder (Lagransk). Hvis
beregningsnettet er fint nok, vil denne type koder ikke have problemer med numerisk
dispersion og numerisk instabilitet. Omvendt vil et fint beregningsnet give større
beregningstider og eventuelt et større arbejde med parameteriseringen.
I mange tilfælde er det ikke er muligt at arbejde med et tilstrækkeligt fint net. Det
vil stille for store krav til computerkapaciteten. Dette forstærkes af, at de fleste
transportkoders beregningsnet er sammenfaldende med grundvandsmodellens. En forfining af
beregningsnettet vil således spille ind på diskretiseringen allerede i
grundvandsmodellen. Hvis dette ikke er ønskeligt, kan man anvende en Lagransk-baseret
kode, eventuel en blandet Eulersk-Langransk-kode. Disse har typisk ikke så store krav til
diskretiseringen.
Præcisionen af Lagransk- eller delvist Lagransk-baserede koder svigter, hvis
beregningsnettet er meget irregulært. Her vil Eulersk-baserede koder være bedre.
Irregulære net anvendes typisk mest i finite element baserede koder, hvor man anvende
sofistikerede beregningsnet udformninger for at sikre en så god beskrivelse af
grundvandsstrømningen som mulig. Lagransk-baserede koder vil i modeller, hvor der er
mange zoner med vand uden væsentlig strømning, være påvirket af numeriske problemer.
En ren Lagransk kode anvendt til stoftransport modellering vil være sensitiv overfor
antallet af partikler. Hvis antallet af partikler er for lavt, vil resultatet være meget
groft og mangelfuldt. Omvendt anvender de blandede formuleringer ikke direkte
massebalanceligningen, og de kan derfor give massebalance fejl.
Tabel 4.1
Sammenligning af Lagransk- og Eulersk-baserede koder.
|
Lagransk |
Eulersk |
Blandet |
Diskretisering |
Kan håndtere grovere diskretisering |
Kræver fin diskretisering for at
undgå numerisk dispersion og instabilitet |
Kan håndtere grovere net |
Netgeometri (simpel) |
Kræver simpel geometri |
Kan håndtere kompliceret geometri |
? |
Massebalance fejl |
Afhængigt af partikelmængden |
Ikke noget generelt problem |
Potentielt problem |
Udover de ovennævnte betragtninger adskiller koderne sig ved de muligheder, der er for at
formulere forskellige reaktive processer. De Eulersk-baserede koder vil typisk have det
største udvalg af forskellige procesformulerings muligheder.
Behovet for reaktive processer
De fleste transportkoder har mulighed for at beskrive adsorption og nedbrydning af
enkeltkomponenter. Et udvalg af disse har desuden mulighed for at anvende distribuerede
værdier for de reaktive parametre. Et lille udvalg af koder har mulighed for meget
avancerede reaktive procesbeskrivelser. Udfra valget af procesbeskrivelse i den
konceptuelle model kan der således udvælges en kode. Som beskrevet i afsnittet om valg
af den konceptuelle model, kan det være nyttigt at anvende forskellige grader af
kompleksitet som et led i opbygningen af den konceptuelle model. Det kan således være
nødvendigt at operere med flere koder i løbet af denne proces. Hvis man også ønsker at
anvende forskellige konceptuelle modeller i samme grundvandsmodel kan det være
nødvendigt at belyse dette, ved at lave flere på hinanden følgende beregninger, hvor
resultatet fra den ene beregning anvendes som input til den næste beregning. Hvorvidt det
er muligt at anvende en specifik kode til sin konceptuelle model for de reaktive
processer, kan derfor være en forholdsvis kompliceret proces. Denne proces kan bedst
foretages ved at forsøge sig frem med sin konceptuelle reaktive model i et simplificeret
transportsystem.
Der er i denne sammenhæng i det tidligere kapitel nævnt to koder, MIKE SHE og
MODFLOW. Disse to koder adskiller sig ved, at MIKE SHE er en specifik kode hvorimod
MODFLOW dækker over en række koder der tager udgangspunkt i den samme kerne. I det
følgende gennemgås kort de beregnings muligheder der er med de to koder. Der tages
udgangspunkt i MODFLOW96, da den er udviklet af USGS der indtil nu formulerer MODFLOW
kernen.
Der findes et godt udvalg af transportkoder der er bygget til at anvende
strømningsberegninger foretaget med MODFLOW96. Disse er ved at blive opdateret således
de også kan anvendes med MODFLOW2000, det sidste skud på stammen. I usorteret
rækkefølge kan nævnes MT3D, denne stoftransportkode har mulighed for at vælge mellem 4
forskellige løsningsmetoder, en ren Lagransk, en modificeret Lagransk, en hybrid mellem
de to første løsninger samt en standard (Eulersk) finit differens løsning. MODPATH og
PATH3D, to koder til partikelbane simuleringer. MODFLOWT svarende til MT3D, dog med færre
muligheder for at vælge forskellige løsningsmetoder, MODFLOW-SURFACT der er udviklet til
at beskrive transport af stoffer både under umættede og mættede forhold. Disse koder,
samt mange andre findes detaljeret omtalt på internettet, klik ind under www.usgs.gov, www.scisoftware.com
eller www.epa.gov. Alternativt kan man søge på kode
navnene, så vil man typisk kunne finde genveje til producenterne, hvor man kan købe dem,
diskussionsfora og meget andet.
MIKE SHE har et AD og et PT modul, disse havne dækker over en stoftransportkode og en
partikelbane kode. AD modulet er baseret på en Eulersk løsning.
Til MODFLOW findes mange offentligt tilgængelige ("public domain") koder
MT3D eksempelvis. MIKE SHE koden er kommerciel tilgængelig via www.dhi.dk og indeholder et grafisk interface. Typisk skal
man ved en MODFLOW baseret kode købe et grafisk værktøj. I de fleste tilfælde vil
grafiske værktøjer til MODFLOW strømningskoden også kunne håndtere interface til
nogle udvalgte transportkoder.
4.8.4 Test af kode
Udover at koden selvfølgelig skal være veldokumenteret, skal den også regne rigtigt.
For de fleste koders vedkommende vil der være udført sammenlignende beregninger med
analytiske løsninger. For de fleste koders vedkommende vil det ligeledes være
specificeret hvilke diskretiseringskrav, der skal overholdes, for at koden arbejder
tilfredsstillende. Overholdelsen af disse krav kan være indbygget i koden; alternativt
giver koden en advarsel under kørslen.
Koder med avanceret reaktiv procesbeskrivelse kan ikke i samme udstrækning verificeres
med analytiske løsninger. Disse er typisk delvist verificeret ved gennemregning af
eksempler, hvor resultatet diskuteres ud fra en forventning om resultatet, eller
alternativt sammenlignet med en anden kode med tilsvarende procesformuleringer. Anvendelse
af denne type koder kræver mere af brugeren, idet afgrænsning af en sådan kodes valide
anvendelsesområder er svær. Koden er således ikke verificeret til enhver type af
procesformuleringer. Det er op til kodebrugeren at formulere og gennemføre verifikations-
beregninger i det omfang, det er nødvendigt.
4.8.5 Modelopsætning
Parametrisering
Modelopsætning består for stoftransportmodellens vedkommende blandt andet i at
indlægge randbetingelser samt parametre i den valgte transportkode. De fleste koder
kræver, at man anvender samme beregningsnet som anvendt ved grundvandsmodelleringen.
Dette arbejde er meget lig arbejdet med at parametrisere grundvandsmodellen og vil som
sådan ikke blive diskuteret yderligere. Afhængigt af den valgte kode vil der yderligere
være et behov for at specificere forskellige beregningskontrollerende parametre. Det kan
dreje sig om antallet at partikler, konvergenskriterier, parametre til automatisk
beregning af tidsskridt og andet.
Diskretisering
De fleste koder arbejder med samme beregningsnet til strømnings- og
transportberegning. Transportberegninger vil typisk stille de største krav til
diskretiseringen. "Peclet-tallet" er et diskretiseringskrav, der er formuleret
til en speciel løsningsmetodik (Eulersk med "central weighting"). Peclet-tallet
beregnes med D x/a L,
hvor D x dækker over diskretiseringen, og a
L er den langsgående ("longitudinale") dispersivitet. For
én-dimensionale problemstillinger kan det eftervises, at hvis Peclet-tallet er under 2,
giver det acceptable resultater. I fler-dimensionale problemstillinger er der ikke
tilsvarende baggrund for at angive præcise værdier for Peclet-tallet. En anden
størrelse er Courant-tallet, der udtrykkes som vD t/D x, hvor v er porevandshastigheden, og D
t er tidsskridtet. Typisk vil Courant-værdier på under 1 generere acceptable resultater.
Courant-tallet er heller ikke en garant i fler-dimensionale scenarier. Peclet kriteriet
vil foreslå en fin diskretisering, og Courant tallet vil efterfølgende foreslå, at
tidsskridtet skal sættes tilsvarende ned. Den styrende parameter for den stedlige og den
tidsmæssige diskretisering er således den longitudinale dispersivitet. Det kan derfor
være en fordel tidligt i projektet at teste, om den diskretisering, der er valgt i
grundvandsmodellen, kan anvendes i den efterfølgende stoftransportmodellering.
En grundvandsmodellering kan i mange tilfælde beskrive strømningen tilfredsstillende
med ganske få vertikale lag. Dette er tilfældet, fordi strømningen hovedsageligt er
horisontal. Ved stoftransport er det nødvendigt med en fin vertikal diskretisering for at
undgå, at fanen bliver urealistisk fortyndet. Ved en Eulersk metode vil der kun blive
beregnet én koncentration pr. beregningscelle. Hvis denne celle således er 10 meter
høj, vil dette betyde, at der momentant ved stoftilførsel vil ske en fortynding i
vertikalen med en faktor 10. Dette kan omgås ved en finere diskretisering i vertikalen.
Alternativt vil en Lagransk metode kunne beregne det mere præcist, idet en partikels
position ikke er udtrykt i forhold til en beregningscelle men med X-Y-Z koordinater. Det
er således muligt at udtrække "koncentrationen" uafhængigt af
beregningsnettet. Det skal dog sikres, at man anvender en kode, der har denne facilitet.
De fleste koder kan kun udtrække partikelpositioner defineret ud fra beregningskasser.
Testkørsler
For at sikre, at diskretiseringen er tilstrækkelig med den anvendte løsningsmetode
(Eulersk, Lagransk eller blandet), anvendes testkørsler med modellen. Da modellen er
sted-specifik og sandsynligvis rent strømningsmæssigt ikke ligner noget, for hvilket der
findes analytiske løsninger for stoftransport, må man anvende scenarier, for hvilke
løsningen er kendt. Disse scenarier kan være afhængige af den enkelte opsætning, men
typisk vil det være muligt at lave dem som beskrevet nedenfor.
- Bibeholdelse af koncentrationsniveau. Modellen sættes op med en start-koncentration
overalt på en enhedsværdi, eksempelvis 100. Alle randbetingelser, stationære eller ikke
stationære, sættes til at have en koncentration på 100. Resultatet er givet; modellen
bør beregne, at koncentrationsniveauet overalt er 100 til enhver tid. Typisk vil
beregningsresultaterne afvige fra det forventede resultatet med 1-2%, størst i områder
tættest på randbetingelserne. Denne metodik vil være beregningskrævende for
Lagransk-baserede koder.
- Fra et koncentrationsniveau til et andet. Modellen har samme start-betingelser som a)
men har i alle randbetingelser en anden værdi, eksempelvis 200. Det forventede resultat
er, at alle beregningsceller vil tiltage i koncentrationsniveau og ligge i intervallet 100
til 200. Alle celler bør tangere mod værdien 200 og ikke på noget tidspunkt opleve
faldende værdier. Beregningsresultaterne vil afsløre, hvorvidt der er numerisk
dispersion eller tendenser til numerisk støj i resultatet. Sandsynligvis vil der være
områder med koncentrationsniveauer over 200 og under 100, specielt ved frontens
udbredelse.
- Opfyldning af modellen. Samme som b) men med en start-koncentration på 0. På den måde
vil det afsløres, hvordan koden håndterer det, at den beregnede koncentration kommer
under 0 og altså har en negativ værdi. Nogle koder vil runde denne værdi op til 0 og
dermed lave en massebalancefejl, andre vil operere med denne negative værdi, men vil
gemme den som 0 eller alternativt plotte den som 0 ved en grafisk udtrækning.
- Tømning af model. Modellen starter med den samme initiale koncentration overalt, og
samtidig sættes alle randbetingelser til at have koncentrationen 0. Denne kørsel vil
minde meget om c), men kan være mere illustrativ. Specielt vil den afsløre, om der er
zoner i modellen, hvor der praktisk taget ikke er grundvandsstrømning.
Ovenstående kørsler kan varieres alt efter behovet, eksempelvis kan man vælge at
afprøve den i forskellige perioder, hvis der arbejdes med en tidsvarierende
grundvandsstrømning. I det tilfælde at de observerede fejl er uacceptable, må modellen
revideres. I første omgang kan man prøve at ændre på beregningsmetodens parametre,
konvergenskriterier, antal partikler eller andet. Alternativt kan man anvende mindre
tidsskridt. Ved anvendelse af mindre tidsskridt er det vigtigt også at kontrollere de
tidsskridt, der er anvendt ved lagringen af grundvandsstrømningen. Det kan være
nødvendigt at lagre grundvandsstrømningsdata med finere interval. Hvis dette slår fejl,
må det overvejes at ændre på diskretiseringen. Dette vil dog for de fleste modellers
vedkommende medføre, at også grundvandsmodellen skal ændres. Dette er forholdsvis
tidskrævende.
4.8.6 Nøjagtighedskriterier
En stoftransportberegning vil give resultater i form af koncentrationsniveauer for hver
enkelt beregningspunkt og for hvert enkelt tidsskridt. Et nøjagtighedskriterium til denne
type modeller kan altså formuleres i form af
- En maksimal acceptabel afvigelse fra en observeret koncentrationsværdi
- Ankomsttidspunktet (opholdstiden)
- Massebalance
Generelt for stoftransportmodellering er datagrundlaget meget sparsomt. Selv for
kontrollerede tracerforsøg på 20 x 40 meter skala med utallige "multi-level"
boringer med et for de fleste projekter urealistisk højt antal analyser er det ikke
muligt at lave en præcis massebalance. Overføres dette til et projekt, der opererer med
ganske få boringer - 10-15 i et opland i størrelsesordenen 500x1000 meter - vil
resultaterne fra stoftransportmodelleringen kun kunne anvendes kvalitativt. Formuleringen
af nøjagtighedskriterierne bør derfor være af en mere kvalitativ natur, og en eventuel
overskridelse af nøjagtighedskriteriet bør ikke nødvendigvis medføre en
diskvalifikation af modellen. Da koncentrationsniveauet typisk vil variere stærkt i
modellen, kan der med fordel anvendes normerede nøjagtighedskriterier, eventuelt opgivet
i forhold til kildestyrken eller "halen" af en forureningsfane alt efter
hvilket, der har den højeste interesse.
Der bør opstilles forskellige nøjagtighedskriterier for stoffer, der transporteres
konservativt, (klorid, bromid) og stoffer, der potentielt indgår i forskellige
tilbageholdelses- og omdannelsesprocesser (organiske stoffer, ilt, nitrat).
Ved partikelbanesimuleringer kan man beregne grundvandets alder. Aldersdatering er
mulig med forskellig præcision afhængigt af metoden. Udover de mere direkte
aldersdateringsmetoder er det også muligt at anvende mere indirekte parametre såsom
fundet af pesticider, som har været anvendt i en specifik periode. Det er således
naturligt at fastsætte nøjagtighedskriterier til denne type simuleringer ud fra den
simulerede alder.
For at sikre, at transportberegningen er foretaget på et rigtigt strømningsgrundlag,
er det nødvendigt at specificere nøjagtighedskriterier til grundvandsmodellen. For
transportmodellen er det bydende nødvendigt, at vandet strømmer i den rigtige retning.
Kriterierne skal således indeholde informationer, der er rettet mod nøjagtigheden af
strømningsretningen - altså til de observerede gradienter.
Hvor meget massemodellen forudsiger, der er til stede, er meget vanskeligt at
verificerer. Det er derfor vanskeligt at lave et nøjagtighedskriterium til massefluxen
fra eksempelvis grundvand til overfladevand eller tilstrømning til en indvindingsboring.
I forbindelse med afviklingen af de endelige modelberegninger skal det forsøges i så
vid udstrækning som muligt at kontrollere kvantitativt, og hvis dette ikke er muligt
kvalitativt simuleringsresultaterne. Der kan ikke udarbejdes konkrete retningslinier for
dette arbejde, da modellens anvendelse og kompleksitet vil være styrende for en sådan
vurdering. Som et eksempel på en kvantitativ og kvalitativ vurdering er der taget
udgangspunkt i et ønske om at kontrollere beregningsresultaterne fra en bestemmelse af
oplandsgrænser ved hjælp af en partikelbane model. Umiddelbart vil det for partikelbane
simuleringer hvor formålet er at fastlægge oplandsgrænser for en specifik
indvindingsboring være muligt at sammenligne den oppumpede vandmængde med infiltrationen
i oplandsområdet. Disse to størrelser vil for stationære kørsler være identiske og
for ikke stationære kørsler være sammenlignelige. Afvigelser vil i det første
tilfælde skyldes den tilnærmelse man anvender ved at anvende en vist antal partikler, i
princippet vil et øget antal partikler altid øge beregningsnøjagtigheden, og i det
andet tilfælde af oplandsgrænsen kan ændres i hvert enkelt tidsskridt.
Stoftransport simuleringerne kan også kontrolleres ved hjælp af kvalitative
betragtninger omkring porevandshastighed samt den simulerede stoftransport eventuelt i
form af forureningsfanes ankomst tidspunkt til en observationsboring.
Det forslås at massebalance informationer altid lagres og rapporteres, da sådanne
observationer altid er en god indikator for hele beregningsnøjagtigheden. Sammen med
denne rapportering vil det være relevant at kort gennemgå hvilke beregningsmetoder, der
er valgt, samt eventuelle relaterede parametre.
4.8.7 Modelkalibrering
Ved kalibrering af transportmodellen kan der varieres på følgende:
 | Grundvandsmodellen vil generere strømningsbilledet og dermed være afgørende for
transportberegningerne. Selve hastigheden kan kalibreres ved ændringer af porøsiteten,
mens den overordnede strømningsretning ligger fast fra grundvandsmodellen. |
 | Kildebeskrivelse vil typisk dække over beskrivelsen af hvor og hvor meget, der vil
tilstrømme grundvandsmagasinet af forureningskomponenter; alternativt hvor meget af det
tilstedeværende, der skal vaskes ud, fortyndes eller nedbrydes. |
 | Porøsiteten vil afgøre, hvor hurtigt porevandet vil strømme, idet
porevandshastigheden beregnes som hastigheden af grundvandsstrømningen divideret med
porøsiteten. Det er således muligt at variere porøsiteten for på den måde at justere
strømningsberegningen. Denne justering skal foregå inden for værdierne af den
pågældende jordtype, der fastsættes porøsitetsværdier for. Alternativt tilrådes det
at justere på grundvandsmodellen. |
 | Dispersivitet beskriver, hvorledes en forureningsfane vil spredes som funktion af
strømningsformen i et porøst og heterogent medie. Afhængigt at hvilken skala man
vælger at estimere værdien på, vil den også indeholde variationen i hydraulisk
ledningsevne. Fastsættelse af denne værdi er derfor afhængig af, hvordan man har
håndteret sin heterogenitet i den hydrauliske ledningsevne. Hvis man anvender samme
ledningsevne i et helt beregningslag, vil det være nødvendigt at anvende en højere
dispersivitet for at korrigere for den småskala-heterogenitet, der altid vil være til
stede. Omvendt vil en indbygning af småskala-heterogenitet i den hydrauliske ledningsevne
medføre, at der skal anvendes en mindre dispersivitet. De to beregninger vil medføre den
samme transport af massemidtpunktet; dog vil metoden med lav dispersivitet og indbygning
af småskala-heterogenitet medføre en større forskel i koncentrationsniveauet, idet
strømningen vil foregå i en geometrisk mindre del af grundvandsmagasinet. Metoden vil
altså generere højere koncentrationsniveauer men i mindre områder sammenlignet med en
metode, hvor man lader småskala-heterogenitet indgå i dispersivitetsværdien. I dette
tilfælde vil stoffet blive fordelt mere regelmæssigt geometrisk i grundvandsmagasinet,
hvilket giver lavere koncentrationsniveauer. |
 | De reaktive parametre beskriver, hvorledes et stof under transport vil tilbageholdes
eller omdannes. Disse parametre vil være meget vanskelige at bestemme, idet
litteraturværdier er meget sted-specifikke. Generelt kan man anvende transporten af et
konservativt stof, der er fundet i en boring, og fraværet eller en forsinket ankomst af
et reaktivt stof (fra samme kilde) til at estimere transporttiden og/eller
omdannelseshastigheden. |
4.8.8 Validering
Det er vanskeligt at validere en stoftransportmodel. Typisk vil man vælge en metodik,
hvor man har kalibreret efter en delperiode og dernæst afprøver modellen på en anden
delperiode. I mange tilfælde vil der dog ikke være tilstrækkelige data til både at
kalibrere og validere med denne metodik. Grundet den lille datamængde kan det være en
fordel at fokusere på, hvad der er vigtigt i den pågældende modelopgave. Er det for
eksempel det højest beregnede koncentrationsniveau, eller er det for eksempel hvor lang
tid stoffet er om at blive skyllet ud af systemet?
Det er vigtigt at validere kildebeskrivelsen. Ved en punktkilde vil specielt
diskretiseringen spille meget ind. En punktkilde vil typisk blive beskrevet som enten en
frigivelse af en given mængde stof eller ved et specificeret koncentrationsniveau i et
antal beregningsceller. Ved frigivelse af et stof vil det som minimum blive opblandet i
den beregningscelle hvor stoffet introduceres. I det tilfælde vil der ske en momentan
fortynding og modellen vil dels estimere en for hurtig transport og dels en for stor
fortynding nær ved punktkilden. Dette problem kan kun minimeres ved en finere
diskretisering ved punktkilden.
Ved den efterfølgende transport er det også vigtigt at undersøge i hvilke lag den
primære stoftransport foregår. Typisk vil geologiske formationer have højere
porevandshastigheder i horisontalt end vertikalt. Dette vil fremme en vertikal lagdeling
af stoftransporten. Det er derfor vigtigt ved rapportering af nøje gennemtænke for
hvilke lag beregningsresultaterne skal præsenteres, samt hvorvidt den observerede
lagdeling og relaterede stoftransporten nu også er konceptuel rigtig.
4.8.9 Usikkerhedsvurdering
En samlet usikkerhedsvurdering skal ud over at indeholde en vurdering af de
transportspecifikke parametre (samt eventuelt de reaktive parametre) også indeholde en
vurdering af grundvandsstrømningen. At lave en stringent metodik til usikkerhedsvurdering
er derfor stort set umuligt, men som et minimum bør følgende elementer være diskuteret
og kvantificeret:
- Usikkerhed på grundvandsstrømningen, herunder specielt gradienter - altså
strømningshastigheder og -retninger
- Usikkerhed på parameteriseringen,
- Usikkerhed på initialværdier og kildestyrker
4.8.10 Simuleringsscenarier
Afhængigt af formålet vil man gennemføre forskellige scenarieberegninger. Dette
kunne være beregninger af,
 | hvor meget man kan pumpe i en indvindingsboring uden af få introduceret
forureningskomponenter, |
 | hvor stort et koncentrationsniveau man kan forvente et specifikt sted i
grundvandsmagasinet, |
 | hvor lang tid man skal afværgepumpe |
 | eller andet. |
Ved udformningen af disse scenarier arbejdes der traditionelt med et
"worst-case" scenarium. Dette worst-case scenarium vil dog afhænge af, hvad man
mener, der udgør det største problem. Hvis der ønskes analyseret på flere parametre
(eksempelvis maksimal koncentration, hvor lang tid man skal pumpe, eller hvor tidligt
forureningskomponenterne ankommer), er det nødvendigt at lave individuelle scenarier til
specifikt at belyse den enkelte parameter. I det omfang det er muligt, tilrådes det at
lave en række scenarier, der indeholder den statistiske variation af de mest betydende
parametre og så rapportere sandsynligheden for, at dette eller hint sker eller ikke sker.
Denne proces er det muligt at automatisere for mange koder, og det syntes derfor ikke
urimeligt at forlange en sådan analyse.
4.8.11 Rapportering
Der er i princippet to muligheder for at rapportere. Enten a) at sammenbygge
rapporteringen eller b) at lave en separat rapportering af transportmodelleringen. En
sammenbygget rapportering er at foretrække. Af den ovenstående gennemgang fremgår det,
at stoftransportmodellering vil spille stærkt ind på håndteringen af de enkelte
elementer i grundvandsmodelleringen. Det kan dog være en fordel at opsplitte de enkelte
komponenter således, at det klart fremgår, hvad der er genereret af
transportmodelleringen, og hvad der er genereret af grundvandsmodelleringen. En
sammenbygning vil også muliggøre en bedre diskussion af, hvordan de enkelte elementer er
afstemt. Eksempelvis vil transportmodelleringen stille store krav til diskretiseringen.
Dette kan medføre, at beregningerne udføres i forskellige skala og med inddragelsen af
submodeller. Dette er måske ikke nødvendigt ud fra en strømningsbetragtning, og det
ville derfor føles kunstigt, hvis der først blev argumenteret herfor i et senere afsnit.
Ligeledes kan kalibreringen af grundvandsmodellen forbedres ved inddragelse af
transportmodelleringer, hvorfor der også her bør foretages en samlet rapportering.
Rapporteringen af den konceptuelle reaktive model og eventuelle generiske kørsler for
at identificere forskellige egenskaber bør foregå separat. Her er det vigtigt at den
valgte konceptuelle model forklares detaljeret med specielt fokus på hvor
procesformuleringen stammer fra og hvordan parameteriseringen er foregået.
4.8.12 Postaudit
Postaudit kan som ved grundvandsmodellering gennemføres. Der ikke er specielle
forhold, der gør sig gældende ved stoftransportmodellering.
Aller, L.T., Bennet, T., Lehr, J.H., and Petty, R.J. (1987) DRASTIC: A Standardized
System for Evaluating Ground Water Pollution Potential Using Hydrogeologic Settings, U.S.
EPA Robert S. Kerr Environmental Research Laboratory, EPA/600/287/035, Ada, OK.
Anderson, M.P. and Woessner, W.W. (1992) The role of postaudit in model validation. Advances
in Water Resources, 15, 167-173.
Anderson, M.P. and Woessner, W.W (1992) Applied Groundwater Modeling: Simulation of
Flow and Advective Transport, Academic Press, Inc., New York, NY, 1992.
American Standards and Testing Materials (ASTM): www.astm.org
Brown, D.M. (1992): The Fidelity Fallacy, Ground Water, Vol. 30, No. 4, 1992.
Brun, A. (2000a) Fra hydrogeologisk tolkningsmodel til numerisk grundvandsmodel. Fra:
Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og
Gravesen, P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 5 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Brun, A. (2000b) Fastlæggelse af randbetingelser. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard,
J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 6 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm)
Brun, A. (2000c) Diskretisering af modelområdet i tid og sted. Fra: Henriksen, H.J.,
Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P.
Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 7 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Brun, A. (2000d) Initialbetingelser. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A.,
Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 9 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Carcel, R.F., Parrish, R.S., Jones, R.L., Hansen, J.L. and Lamb, R.L. (1988)
Characterizing the Uncertainty of Pesticide Leaching in Agricultural Soils, Journal of
Contaminant Hydrology 2, 1988, pp. 111-124.
Carrera, J. (1990) A modelling approach incorporating quantitative uncertainty
estimates. Memoires of the 22nd Congress of IAH. Lausanne, Vol. XXII,
pp. 67-78.
Carrera, J. (1988) State of the art of the inverse problem applied to the flow and
solute transport equations. Groundwater flow and quality modelling. NATO ASI Series C,
Vol. 224, Reidel, pp. 549-583.
DGU (1995) Overførsel af modeldata til modeldatabase. Vejledning og
kvalitetsdokumentation. Udarbejdet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Københavns Amt og Cowi. DGU Datadokumentation nr 8, 1995.
Doherty, J. (1994) PEST. Watermark Computing, Corinda, Australia, 122 pp.
Forkel, C. (1996) Das numerische Modell - ein schmaler Grat zwischen
vertrauenswürdigem Werkzeug und gefährlichem Spielzeug. Presented at the 26. IWASA, RWTH
Aachen, 4-5 January 1996.
Gravesen, P. (2000f) Opstilling af geologisk model. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard,
J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 3 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Hearne, G.A., Wireman, M., Campbell, A., Turner, S. and Ingersoll, G.P. (1995)
Vulnerability of the Uppermost Ground Water to Contamination in the Greater Denver Area,
Colorado, U.S. Geological Survey Water Resources Investigations Report 92-4143.
Henriksen, H.J (2000a) Rapportering af model og resultater. Fra: Henriksen, H.J.,
Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P.
Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 14 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Henriksen, H.J. (2000b) Formålet med opstilling af model. Fra: Henriksen, H.J.,
Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P.
Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 2 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Henriksen, H.J. (2000c) Modelprogrammer på markedet. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard,
J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 16 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Henriksen, H.J. (2000d) Anvendelse af modellen: Vandbalance, grundvandsdannelse og
indvindingsoplande. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T.,
Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000.
Kapitel 13 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Henriksen, H.J. (2000e) Vedligeholdelse, opdatering, udbygning af modeller. Forfining
af model. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H.,
Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 15 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Henriksen, H.J. (1997) Standard for kvalitetsdokumentation for anvendelse af
grundvandsmodeller. ATV møde "Kalibrering, validering og usikkerheder på
grundvandsmodeller", Schæffergården 28.05.97. ATV Komiteen vedrørende
Grundvandsforurening. 115-127.
Hill, Mary C. (1998) "Methods and guidelines for effective model
calibration". U.S. Geological Survey. Water-Resources Investigation Report
98-4005.
Jensen, K.H (2000) Matematik og numerisk grundlag for grundvandsmodellering. Fra:
Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og
Gravesen, P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 1 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Keefer, D.A. (1995) Potential for Agricultural Chemical Contamination of Aquifers in
Illinois: 1995 Revision, Illinois State Geological Survey, Environmental Geology
148.
Konikow, L.F. and Bredehoeft, J.D. (1992) Ground-water models cannot be validated. Advances
in Water Resources, 15, 75-83.
Lerner, D.N., Issar, A.S. McDonald, J.M. and Harbaugh, A.W. (1988) A Modular
Three-Dimensional Finite-Difference Ground-Water Flow Model, Techniques of Water
Resources Investigations of the U.S. Geological Surveys, Book 6.
Middlemis, H. (2000) Murray-Darling Basin Commission. Draft groundwater flow modelling
guideline. July 2000. Aquaterra Consulting Pty Ltd., South Perth. Western Australia.
Project no. 125.
Miljøstyrelsen (1996) Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 1, Projekt
om Jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, No.20
Miljøstyrelsen (1996) Miljøprojekt No. 467 Restprodukters påvirkning af grund- og
indvindingsvand
Murray-Darling Basin Commission (1997) Role of Computer Modelling in the Development
and Implementation of Land and Water Management Plans for Irrigated Catchments. Natural
Resources Management Strategy. Drainage Program. Technical Report no. 5. May 1997.
National Research Council (1990) Ground Water Models: Scientific and Regulatory
Applications, National Academy Press, Washington, DC, 1990.
National Research Council (1993) Groundwater Vulnerability Assessment, Predicting
Relative Contamination Potential under Conditions of Uncertainty, National Academy Press,
Washington DC
Oreskes, N., Shrader-Frechette, K. and Belitz, K. (1994) Verification, validation and
confirmation of numerical models in the earth sciences. Science, 264, 641-646
Poeter, Eileen P. and Mary C. Hill (1997): Inverse Models: A Necessary Next Step in
Ground-Water Modeling. Ground Water, 35(2), 250-260.
Poeter, Eileen P. and Mary C. Hill (1998): Documentation of UCODE, A computer Code for
Universal Inverse Modelling. U.S. Geological Survey. Water-Resources Investigation Report
98-4080.
Refsgaard, A. (2000) Processering af tidsseriedata. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard,
J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 8 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Refsgaard, J.C. (2000b) Validering og følsomhedsanalyse. Fra: Henriksen, H.J.,
Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P.
Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 11 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Refsgaard, J.C. (1996) Terminology, modelling protocol and classification of
hydrological model codes. In: Abbott, M.B. and Refsgaard, J.C. (Eds): Distributed
Hydrological Modelling, 17-39, Kluwer Academic Publishers.
Refsgaard, J.C.and Storm, B. (1996) Construction, calibration and validation of
hydrological models. In: Abbott, M.B. and Refsgaard, J.C. (Eds): Distributed
Hydrological Modelling, 41-54, Kluwer Academic Publishers.
Refsgaard, J.C. og Henriksen, H.J. (2000a) Praktiske aspekter i forbindelse med
modelopgaver. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen,
K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel
17 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Refsgaard, J.C. og Henriksen, H.J. (2000b) Opstilling af hydrogeologiske
tolkningsmodel. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen,
K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 4
(www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Rijkswaterstaat (2000) Handbook Good Modelling Practice.
Ritchey, J.D. and Rumbaugh, J.O. (eds.) (1996) Subsurface fluid flow (groundwater and
vadose zone) modeling. ASTM Special Technical Publication 1288.
Rumbaugh, J. (2000) Personlig kommunikation (Washington - september, 2000).
Sonnenborg, T. (2000a) Modelkalibrering. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun,
A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 10 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Sonnenborg, T. (2000b) Modellens repræsentativitet. Fra: Henriksen, H.J., Refsgaard,
J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Kapitel 12 (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Sonnenborg,T. (2000c) Invers kalibrering for DK-model Sønderjylland. Fra: Henriksen,
H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen,
P. Ståbi i grundvandsmodellering,. GEUS, 2000. Appendix B (www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm).
Spitz, K. and Moreno, J. (1996) A pratical guide to groundwater and solute transport
modelling. John Wiley & Sons, INC.
Schlesinger, S., Crosbie, R.E., Gagné, R.E., Innis, G.S., Lalwani, C.S., Loch, J.,
Sylvester, J., Wright, R.D., Kheir, N. and Bartos, D. (1979) Terminology for model
credibility. SCS Technical Committee on Model Credibility. Simulation, 32 (3),
103-104.
State of California (1990): Scientific and Technical Standards for Hazardous Waste
Sites, Volume 2: Exposure Assessment, Chapter 4, "Standards for Mathematical Modeling
of Ground Water Flow and Contaminant Transport at Harzadous Waste Sites". State of
California, Toxic Substances Control Program, DRAFT Standards, August 1990.
State of Michigan (2000): Groundwater Modeling Program. Overview. http:// www.deq.state.mi.us/lwm/water_mgmt/gwater/gwater.html
. State of Michigan, Department of Environmental Quality (DEQ).
U.S. Environmental Protection Agency (1987) Selection Criteria for Mathematical Models
Used in Exposure Assessments: Ground-Water Models, EPA/600/8-88/075
U.S. Environmental Protection Agency (1993) Ground Water Resource Assessment, U.S. EPA
Office of Ground Water and Drinking Water, EPA, 813-E-93-003
van der Heidje, P.K.M. (1987) Quality Assurance in Computer Simulations of Ground Water
Contamination, EPA/600/J-87/084, PB-0124524
van der Heidje, P.K.M (1994) Identification and Compilation of Unsaturated/Vadouse Zone
Models, Environmental Protection Agency EPA/600/R-94/028
van der Heidje, P.K.M (1996) Compilation of Saturated and Unsaturated Zone Modeling
Software. Update of EPA/600/R-93/118, EPA/600/R-96/009
van der Heidje, P.K.M and Elnawawy, O.A. (1993) Compilation of Ground-Water Models,
EPA/600/R-93/118
Waveren, R.H. van, Groot, S., Scholten, H., van Geer, F.C., Wösten, J.H.M., Koeze,
R.D. og Noort, J.J. (1999) Good Modelling Practice Handbook. Stowa Report 99-05. Dutch
Department of Public Works. Institute for Land and Water Management and Waste Water
Treatment. ISBN 90-5773-056-1. http://waterland.net/riza/aquest
Zheng, C. and Bennett, G.D. Applied contaminant transport modelling - Theory and
practice.
Kvantitative kalibreringskriterier (Sonnenborg, 2000a) baseres hyppigt på et mål for
den gennemsnitlige afvigelse mellem observeret og simuleret værdi, også benævnt en
norm. Nedenfor er angivet fire normer, som vægter de enkelte residualer på forskellig
måde. ME (mean error eller middelfejl) udtrykker den gennemsnitlige afvigelse
mellem observeret y obs og simuleret y sim tilstandsvariabel hvor n er antallet
af observationer. ME kan give et indtryk af, om der introduceres nogen overordnet
fejl i modelresultaterne, dvs. om f.eks. trykniveauet simuleres generelt for lavt eller
højt. Hvis ME ® 0, vil der globalt set ikke optræde
systematiske fejl i modellen.
MAE (mean absolute error eller gennemsnitlig absolut fejl) beregner et
gennemsnit af de absolutte residualer
RMS (root mean squared error eller middelværdien af kvadratafvigelses-summen) er det
kriterium, der oftest anvendes til at måle den opnåede overensstemmelse mellem data og
model.
Denne norm beregner standardafvigelsen på residualerne, og kan sammenlignes direkte
med den estimerede standardafvigelse på observationsdata. SE (standard error,
goodness of fit eller standardafvigelsen) er et direkte mål for modellens evne til at
reproducere de observerede data
hvor wi er vægtningen af observationsdata nr. i, og P
er antallet af kalibreringsparametre. I en regressionsmæssig sammenhæng angiver n
P antallet af frihedsgrader. Hvis vægtene wi specificeres
til den reciprokke værdi af variansen på observationerne (wi = 1/si2),
vil denne norm tage hensyn til, at der kan være forskellig usikkerhed knyttet til
observationsværdierne. Når samtlige modelfejl er elimineret og kun observationsfejl
resterer, vil SE ® 1. SE giver dermed et direkte
mål for, hvor godt de observerede værdier simuleres i forhold til usikkerheden på
observationerne.
Den sidste norm, der gengives her, er R2
hvor y obs er middelværdien af de
observerede data. R2 udtrykker, hvor stor en del af den totale variation
i observationsdata, som bliver forklaret af modellen. R2 er med andre
ord et mål for tilpasningsgraden af den optimerede model. R2 kan
maksimalt blive 1.0, hvilket er udtryk for en perfekt overensstemmelse mellem observeret
og simuleret tilstandsvariabel, og er ubegrænset nedadtil. Hvis R2
bliver mindre end 0.0, giver middelværdien af de observerede data en bedre beskrivelse af
data end modellen gør, og der er i dette tilfælde grund til at reformulere modellen. R2
anvendes ofte til kvantificering af overensstemmelsen mellem tidsserier af observeret og
simuleret tilstandsvariabel.
Fra udlandet er der en række væsentlige erfaringskilder fra bl.a. USA, England,
Australien og Holland som skal nævnes.
Fra USA er der dels de såkaldte ASTM standarder, dels retningslinier udarbejdet på
baggrund af United States Geological Surveys (USGS) erfaringer med såvel
kodeudvikling som modelprojekter, og endelig erfaringer formidlet til fagfolk på
internationale konferencer og workshops (f.eks. på det teoretiske område
"ModelCare" konferencer bl.a. i 1996 og 1998 og på det mere praktiske niveau
MODFLOW konferencer i 1999) i de seneste år har rettet særlig fokus på spørgsmål
såsom kalibrering, troværdighed, parameter-fastsættelse og usikkerheder forbundet med
numeriske grundvandsmodeller. US. Army Corps of Engineering har desuden retningslinier
omkring modellering fra midten og slutningen af 90erne.
En række amerikanske stater har udarbejdet egne retningslinier (bl.a. Michigan,
California, Alaska, Kansas mm.). Endelig foreligger der et sæt artikler fra en konference
afholdt i 1996 i Denver, Colorado der beskriver forskellige trin i modellerings processen:
konceptualisering, valg af kode, modelopsætning, kalibrering, verifikation, usikkerhed og
post-audit (Ritchey og Rumbaugh, 1996). I de seneste 5 år har der som følge af manglende
finansiering fra US-EPA ikke været publiceret nye ASTM retningslinier på modelområdet.
Der arbejdes på nye retningslinier for stoftransportmodellering, men disse forventes ikke
publiceret indenfor de næste par år (Rumbaugh, 2000).
Metoder og retningslinier for effektiv modelkalibrering foreligger fra USGS (Hill,
1998). Rapporten beskriver 14 retningslinier designet med henblik på modelopsætning og
kalibrering af komplekse modeller ved anvendelse af invers modellering (automatisk
kalibrering). Særlig fokus er i rapporten lagt på problemer med instabilitet og
"non-unikness" (problemer med entydighed), og på brugen af avancerede
statistiske mål. Rapporten er primært tilegnet erfarne modellører.
Fra England er der NRA retningslinier fra 1995 omkring afgrænsning af
beskyttelseszoner ved brug af partikelbane modeller: Guide to Groundwater Protection Zones
in England & Wales (NRA, 1995). Formålet med dette paradigma var at opnå en ensartet
struktur for konsulenternes modelrapportering, således at NRA udfra rapporten og vedlagte
datasæt kunne forstå og gentage kalibreringen af modellerne, samt forestå udpegningen
af grundvandsbeskyttelseszoner. NRA forlangte at modellen FLOWPATH (Waterloo Hydrologic
Software) anvendtes til beregningerne (en 2D strømningsmodel). Der var i NRAs
retningslinier lagt vægt på aftalte kalibreringsmål, journal over
kalibreringssimuleringer og usikkerhedsanalyse med vurdering af usikkerheder på de bedste
parameter bestemmelser, herunder vedtagne intervaller for infiltration og hydraulisk
ledningsevne, som benyttes i usikkerhedsanalysen. Specifikke anbefalinger til ekstra
datakrav samt yderligere simuleringer skal identificeres med en klar indikation af
prioriteringen af disse ekstra tiltag. Principperne bag NRA retningslinier gælder fortsat
i UK, men i dag anvendes i højere grad 3D grundvandsmodeller (f.eks. MODFLOW).
Der er nye retningslinier på vej i for England og Wales omkring Model Procedures
for the Management of Contaminated Land (CRL11). Endelig er der Strategic Review of
Groundwater Modelling under udarbejdelse med fokus på rammer for opstilling af
konceptuelle og numeriske modeller for grundvandsressourcen (EA). Også omkring
"beslutnings støttesystemer" er der nye retningslinier på vej: Technical
Guidance on Assigning Values to Uncertain Parameters in Subsurface Contaminant Fate &
Transport Modelling og Guide to good Practice for the Development of Conceptual
Models and the Selection and Application of Mathematical Models of Contaminant Fate &
Transport Processes in the Subsurface. De nye retningslinier forventes publiceret
ultimo 2000.
Fra Australien foreligger der udkast til retningslinier for Murray-Darling Basin
Commission Draft Modelling Guidelines (Middlemis, 2000). Der har tidligere været
afholdt en workshop i 1997 af Murray-Darling Basin Commission som omfattede andre typer
modeller end grundvandsmodeller. En række bekymringer blev her beskrevet bl.a. en mangel
på almindelig forståelse mellem modellører og rekvirenter. Proceedings fra denne
workshop konkluderede at, da alle modeller indeholder eller kan indebære fejl i
simuleringerne, så er en streng overvågning med hensyn til validering og forståelse af
resultater af vital betydning (Murray-Darling Basin Commission, 1997). I det opfølgende
arbejde (Middlemis, 2000) vurderes det at modeller er nødvendige (man kan ikke i det
uendelige indsamle nye data, og beslutninger kan ikke fortsat udsættes). Det påpeges, at
følsomhedsanalyser og usikkerhedsvurderinger bør spille en væsentlig rolle med hensyn
til at reducere usikkerhederne forbundet med de beslutninger der skal tages på grundlag
af modelstudier (Middlemis, 2000). En definition på bæredygtig udnyttelig vandressource
findes i (Kalaitzis et al., 1999): "Den udnyttelige vandressource er den del af
gennemsnitlige grundvandsdannelse (over en lang periode), som kan oppumpes hvert år, uden
at påføre uacceptable påvirkninger på "grundvandsbrugerne" eller
miljøet".
Fra Holland foreligger der nye retningslinier (Waveren et al., 1999). Disse
retningslinier er en del af en standard for alle typer modeller (grundvand, overfladevand,
etc.) som forskellige hollandske myndigheder følger. De parter der deltager i den
fortsatte udvikling af disse retningslinier er bl.a. Rijkswaterstaat, STOWA, DLO Staring
Centrum, Agricultural University of Wageningen, NITG-TNO og Delft Hydraulic Water
Laboratory. Et spektrum af indgangsvinkler er beskrevet lige fra den felt data orienterede
til den proces orienterede (numeriske modeller /deterministiske modeller). De proces
orienterede modeller svarer til spektret dækket af screenings-, overslagsberegninger til
akvifer simuleringsmodeller (Hi Fi), omtalt i denne rapport. Den hollandske håndbog har
primært til formål at supportere modellører (specielt begyndere og end-users), er
formentlig af begrænset værdi med henblik på udvikling af retningslinier for opstilling
af modeller.
Desuden kan fremhæves en række gode "bøger" om emnet:
 | Andersson M.P. and Woessner W.W. (1992): Applied Groundwater Modeling: Simulation of
Flow and Advective Transport. Academic Press. San Diego, 381 pp. |
 | Spitz K. and Moreno (1996): A Practical Guide to Groundwater and Solute Transport
Modeling. Wiley. New York, 461 pp. |
 | Zheng, C. and Bennett G.D. (1995): Applied Contaminant Transport Modelling. Van Nostrand
Reinhold, New York, 440 pp. |
American Society for Testing and Materials (ASTM) blev grundlagt i 1898 og er en af de
største frivillige organisationer til udvikling af standarder i verden. ASTM udvikler
standard test metoder, specifikationer, praksis, retningslinier, klassifikationer og
terminologi på 130 forskellige områder for bl.a. metal, maling, plastik, tekstiler,
olie, bygning, energi, miljø, forbrugsprodukter, medicinområdet og udstyr,
computersystemer, elektronik og mange andre områder.
En ASTM standard er et dokument som er udviklet på basis af fuld konsensus i den
tekniske komité som ansvaret for det pågældende område (der er i alt 129 forskellige
tekniske komitéer). De tekniske komiteer er under inddelt i subkomiteer og
arbejdsgrupper, der fokusere på bestemte områder. Standarder kan købes fra ASTMs
hjemmeside: www.astm.org og koster typisk omkring 25 $
pr. standard.
Når det gælder retningslinier for grundvandsmodeller er det primært ASTM komité D18
"Soil and rock" som er relevant. D18 blev dannet i 1937. Komiteen har ca. 1000
medlemmer og har ansvaret for 250 standarder indenfor de geotekniske og geomiljømæssige
områder. Med særlig relevans i forbindelse med grundvandsmodellering hører standarder
udarbejdet af subkomité/arbejdsgruppe D18.21 "Groundwater and Vadose Zone
Investigations" bl.a. følgende 13 standard guides:
D5447-93e1 Standard Guide for Application of a Ground-Water Flow Model to a
Site-Specific Problem
D5490-93e1 Standard Guide for Comparing Ground-Water Flow Model Simulations to
Site-Specific Information
D5609-94e1 Standard Guide for Defining Boundary Conditions in Ground-Water Flow
Modeling
D5610-94e1 Standard Guide for Defining Initial Conditions in Ground-Water Flow Modeling
D5611-94e1 Standard Guide for Conducting a Sensitivity Analysis for a Ground-Water Flow
Model Application
D5718-95e1 Standard Guide for Documenting a Ground-Water Flow Model Application
D5880-95e1 Standard Guide for Subsurface Flow and Transport Modeling
D5979-96e1 Standard Guide for Conceptualization and Characterization of Ground-Water
Systems
D5981-96e1 Standard Guide for Calibrating a Ground-Water Flow Model Application
D6025-96e1 Standard Guide for Developing and Evaluating Ground-Water Modeling Codes
D6033-96e1 Standard Guide for Describing the Functionality of a Ground-Water Modeling
Code
D6171-97e1 Standard Guide for Documenting a Ground-Water Modeling Code
D6030-96 Standard Guide for Selection of Methods for Assessing Ground Water or Aquifer
Sensitivity and Vulnerability
D6170-97e1 Standard Guide for Selecting a Ground-Water Modeling Code
Fra USGS foreligger en række tekniske noter, som har relevans i forbindelse med
projekter der involverer anvendelse af numeriske grundvandsmodeller, www reference: http://water.usgs.gov/admin/memo/GW/auto.html
 | Guidance for project activities involved with delineation of wellhead-protection areas
and aquifer vulnerability (gw. 00.01) |
 | Programs and plans update of the National Policy to Archive Ground Water Flow and
Transport models (gw. 00.02)) |
 | Policy for the documentation of non-U.S. Geological Survey computer programs used for
analysis in groundwater projects (gw.91.04) |
 | Clarification of policy for using non-U.S. Geological Survey computer programs in
groundwater projects (gw.97.01) |
 | Publications Policy on documenting the use of groundwater simulation in project
reports (gw.96.04) |
 | USGS retningslinier for modelkalibrering ved hjælp af invers modellering (Hill, 1998;
Poeter and Hill, 1998) |
Paradigma for modelrapportering (gw.96.04) blev lanceret med henblik på en opdatering
af et paradigma fra november 1975, som ikke ansås tidssvarende længere på grund af
ændringer i modelleringsteknik, og hyppigheden af problemer som konstateres ved review af
modelrapporter, således at en fornyet gennemgang af politik på området var
formålstjenligt. Paradigmaet fra USGS anbefalede 10 punkter som skulle være indeholdt i
en modelrapport og beskrives:
- formålet med undersøgelsen og den rolle simuleringerne spiller med hensyn hertil
- det hydrologiske system som undersøges
- matematiske metoder der benyttes og deres egnethed i forhold til problemet der løses
- anvendte randbetingelsers hydrologiske karakter
- retfærdiggør det diskretiserede netværk (finite differens eller finite element)
- grundvandsmagasinsystemet der modelleres
- påvirkninger af vandbalancen såsom oppumpning, evapotranspiration, grundvandsdannelse,
vandstandsændringer i vandløb, lækage fra øvrige grundvandsmagasiner og kildestyrke
(ved stoftransportmodeller)
- startværdier som benyttes i simuleringen (transiente simuleringer)
- kalibreringskriterierne, proceduren for kalibreringen samt resultaterne
- begrænsninger af modellens repræsentativitet for det aktuelle system og betydningen
på resultaterne og konklusionerne præsenteret i rapporten
En del amerikanske stater har selv opstillet retningslinier for grundvandsmodellering
bl.a. kan nævnes:
 | Scientific and Technical Standards for Hazardous Waste Sites, Volume 2: Exposure
Assessment, Chapter 4, "Standards for Mathematical Modeling of Ground Water Flow and
Contaminant Transport at Harzadous Waste Sites". State of California (1990) |
 | State of Michigan, Land and Water Management Hydrologic Studies Unit: Criteria for
Groundwater Modeling Reports (State of Michigan, 2000) |
 | Alaska Department of Environmental Conservation. Division of Spill Prevention and
Response Contaminated Sites Remediation Program: Guidance for fate and transport modeling
(1998) |
 | Kansas Bureau of Environmental Remediation: Minimum standards for model use. Remedial
section guideline (1993). |
De fleste af de statslige retningslinier er mere eller mindre kopier af ASTM og USGS
retningslinier når det gælder strømningsmodeller. På stoftransport området indeholder
visse statslige retningslinier dog et elemnet af acceptkriterier for stoftransportmodeller
og metoder til vurdering af nøjagtighed (f.eks. State of California). Andre er meget
korte og har nærmest karakter af tjeklister. Retningslinier fra State of Michigan kan
hjemtages fra internettet.
ModelCare konferencerne, der afholdes ca. hvert 3. år, har til formål at diskutere
aspekter indenfor kalibrering og troværdighed af grundvandsmodellering. I 1999 var der
især fokus på modelusikkerhed, som var hovedoverskriften for konferencen. Temaerne for
konferencen, der afspejler problemområder indenfor modellering, var: a) modellerings
koncepter, b) stokastisk modellering, c) parameter estimering og modelkalibrering, d)
troværdighed af modelforudsigelser e) omfattende udnyttelse af feltinformationer og f)
ikke lineær og koblet strømning og transport modellering. I det følgende gives på
baggrund af bidragene til konferencen en kort oversigt over, i hvilken retning der
arbejdes internationalt for at mindske og kvantificere modelusikkerhed. Bidragene kan
findes i: Calibration and reliability in groundwater modelling: Coping with uncertainty,
(edited by F. Stauffer, W. Kinzelbach, K. Kovar and E. Hohn), IAHS Publication no. 265.
 | Under a) diskuteredes hvordan processer som f.eks. sprækkestrømning og clogging kan
medtages i modellerne. Resultater, viser at disse processer kan have stor betydning for
forudsigelse af transport. |
 | Beskrivelse af heterogeniteter i hydraulisk ledningsevne og dispersion har også vist at
have afgørende betydning for modellers evne til at forudsige transport. Tendensen er at
prøve at beskrive disse heterogeniteter vha. stokastiske metoder. Dette er der flere
eksempler på under b). |
 | Den optimale modelkalibrering og parameter bestemmelse har været efterspurgt i mange
år. Til løsning af dette er inverse metoder blevet udviklet i hastig fart. Eksempler på
både udvikling og applikation af koder er vist under c), hvor også et eksempel på
retningslinier for kalibrering er vist. |
 | Troværdighed af modelforudsigelser er naturligvis af afgørende betydning, når
modellering danner grundlaget for beslutninger angående f.eks. grundvandsbeskyttelse.
Under d) præsenteres især Monte Carlo metoder til vurdering af usikkerhed på
modelforudsigelser. |
 | Et godt datagrundlag er altafgørende for opnåelse af sikre modelforudsigelser. Det har
vist sig at inddragelse af mange typer data kan hjælpe for forståelsen af
grundvandssystemet. Eksempler på benyttelse af forskellige datatyper er vist under e)
f.eks. seismiske data, radon-222 og remote sensing data. |
 | Der er stadig mange udfordringer i at få beskrevet ikke-lineær strømning og transport
korrekt. Der er især fokus på densitetsmodellering, multi-fasemodellering og reaktiv
modellering, som alle blev vist under f). Kobling mellem overfladevand og grundvand er
vigtig, når vandets kredsløb skal beskrives. Der arbejdes derfor på kobling på
modelbasis, hvor et eksempel på en kode præsenteres under f). |
Der er gennem de seneste år afholdt adskillige internationale konferencer og workshops
med hovedvægten på grundvandsmodellering.
Konferencen MODFLOW98 blev afholdt i oktober 1998 i Golden, Colorado, USA. Der
deltog omkring 250 forskere, konsulenter, water management personer og
modelkode udviklere i konferencen.
Det var den første af en sandsynligvis længere række af MODFLOW konferencer
arrangeret af bl.a. IGWMC (International Ground Water Modeling Center - http://www.mines.edu/research/igwmc/) og
USGS (U.S. Geological Survey - http://www.usgs.gov/).
Næste konference, MODFLOW 2001, afholdes i september 2001.
Det mest centrale emne på MODFLOW98 konferencen omhandlede kalibrering og
parameterestimering.
Der er en hastigt stigende anvendelse af forskellige metoder til automatisk kalibrering
af grundvandsmodeller (invers modellering). Fordelene ved den automatiske kalibrering og
parameterestimering er (1) at den er mindre subjektiv end den manuelle kalibrering
(trial-and error), (2) giver mulighed for en statistisk behandling af de
estimerede parametre, og (3) kan være tidsbesparende.
Konferencens hovedtaler, Mary C. Hill (USGS) rejste spørgsmålet om grundvandsmodeller
er præcise nok til at være brugbare, og understregede vigtigheden af at designe en
grundvandsmodel så den kan bruges til at teste hypoteser om det aktuelle grundvandssystem
mod tilgængelige observationer af modelberegnede størrelser, f.eks. målte
grundvandspotentialemålinger og vandløbsafstrømninger (se f.eks. M.C. Hill: Methods And
Guidelines For Effective Model Calibration. U.S. Geological Survey Water-Resources
Investigations Report 98-4005 (http://wwwbrr.cr.usgs.gov/projects/GW_Subsurf/mchill/pubs/method/index.shtml).
På konferencen blev en lang række problemstillinger omkring brugen af
MODFLOW-modellen og grundvandsmodellering generelt præsenteret og diskuteret.
Det drejede sig bl.a. om stoftransportmodellering og oprensning, GIS og brugerflader,
kobling med overfladevandsmodeller, begrænsninger og usikkerhedsvurderinger ved
modellering. Konferencens omdrejningspunk er selvfølgelig MODFLOW-model koden (http://water.usgs.gov/nrp/gwsoftware/modflow.html),
men anvendelsen af andre modeller og nyudviklede applikationer udgjorde også en
væsentlig del af konferencen.
ASTM standarderne publiceret i perioden 1993-97 (startende med D5457-93) er baseret på
litteratur og forskningsresultater fra omkring 1990, som har fokus på
strømningsmodellering og forureningstransport i grundvand: NRC (1990), State of
California (1990), van der Heijde (1987), USEPA (1987) og Andersson and Woessner (1992).
Den danske terminologi svarer meget godt til ASTM standardernes (idet den til en vis grad
bygger på den samme litteratur).
ASTM D5447-93 præsenterer modelleringsprocessen, inkl. den feedback som er forbundet
med en iterativ modelleringsmetodik præsenteret af Andersson og Woessner (1992). Der
lægges vægt på definition af formål med modelleringen og udvikling af en egnet
konceptuel model. Der er også en beskrivelse af det relevante indhold i en modelrapport.
Mest interessant ved D5457-93 er måske dens tidstypiske "aftryk", idet trin 6 i
modelprotokollen (fastlæggelse af nøjagtighedskriterier) ikke nævnt eksplicit i denne
standard fra 1993. Ligeledes er trin 9 (usikkerhedsanalyser) heller ikke nærmere
beskrevet. De øvrige 10 punkter i protokollen er dog relativt udførligt beskrevet. Netop
nøjagtighedskriterier, troværdighed, usikkerhed mm. er emner der først fra midten af
90erne har fået mere fokus i forbindelse med grundvandsmodellering.
ASTM D5880-95 er en introduktionsguide til strømnings- og stoftransportmodellering.
Guiden beskriver en vifte af modelstudier og terminologi, og giver en bred indføring i en
generel modelleringsproces, numeriske metoder, fejltyper og krav til dokumentation. Guiden
definerer begrebet "model fidelity" (på dansk model fidelitet), som er lånt
fra det lyd-elektroniske område. Modelfidelitet defineres den grad til hvilken en
modelopsætning afspejler, eller designes til at afspejle det fysiske hydrogeologiske
system (Ritchey og Rumbaugh, 1996) med andre ord, graden af hvilken en
modelopsætning designes til at være realistisk. Der arbejdes med 3 forskellige
modelklassifikationer: screening, overslagsberegning og akvifer simulering. Screening
modeller er de mindst repræsentative af det fysiske system (low fidelity), og kalibreres
sjældent i forhold til overvågningsdata. De kan anvendes til foreløbige kvantitative
vurderinger (grove beregninger), som input til dataindsamling etc. Overslagsberegninger
(på engelsk benyttes termen: ingeniørmæssige beregninger) designes med henblik på at
simulere responsen på et hydrogeologisk system som følge af ændringer i de hydrologiske
påvirkninger, magasin parametre er randbetingelser. De behøver ikke altid forudsætte en
høj grad af overensstemmelse med simuleringer og det hydrogeologiske system, idet de
aspekter af modellen som er urealistiske (eller for hvilke der ikke er data) kan designes
så de er konservative (det kan f.eks. antages at en ukendt parameter eller påvirkning
antager en øvre eller nedre grænseværdi af en realistisk "range" eller
interval). Akvifer simulering er high fidelity repræsentationer af det fysiske system,
velegnet til simulering af responsen af et system i forhold til arbitrært forudsatte
ændringer i de hydrogeologiske forhold. Akvifer simulering er den type værktøj som er
påkrævet i forbindelse med en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af vandressourcen,
specielt hvor der er knaphed på denne.
Definition af formål omfatter præcisering af de specifikke formål med
modelsimuleringerne. Denne definition bør indeholde en bestemmelse af det nødvendige
analyseniveau (modelkompleksitet), krav til modellens troværdighed når det gælder
simuleringernes nøjagtighed, samt vurdering af hvor følsomt det er for projektet, at
modelsimuleringerne eventuelt giver ukorrekte eller usikre resultater (D6170-97). Typen af
simuleringer der skal udføres med modellen skal fastlægges (D5718-95).
Specifikation af formål bør ideelt set foretages forud for igangsætning af øvrige
modelaktiviteter (D5747-93). Modellen bør anvendes som et værktøj med henblik på at
bidrage til løsning af et specifikt problem eller besvarelse af specifikke spørgsmål, i
stedet for at være et slutmål i sig selv (gw96.04).
Grundvandsmodeller (strømning og stoftransport) kan generelt anvendes til en række
formål: State of Michigan (00):
 | Afgrænsning af grundvandsdannende oplande til vandværker eller grundvandsmagasiner |
 | Regionale grundvandsressource vurderinger |
 | Analyse af påvirkninger på grundvandets trykniveau som følge af vandindvindinger |
 | Vurdering af forureningsudbredelse i grundvand (inkl. dispersion og nedbrydning) |
 | Vurdering af effekter af forskellige typer afværgeanlæg (forsegling, pumpning mm.) |
 | Simulering af mulig udbredelse af forurenende stoffer i forbindelse med risikoanalyser |
Den hydrogeologiske tolkningsmodel (konceptuelle model) er en fortolkning eller en
arbejdshypotese for de fysiske systems karakteristika og dynamik inkl. (D5447-93):
 | Geologisk og hydrologisk ramme |
 | Medietype (f.eks. porøs eller opsprækket) |
 | Fysiske og kemiske processer |
 | Hydrauliske egenskaber |
 | "Sources og sinks" til grundvandsdannelsen, herunder vandbalanceforhold
(budget) |
Disse forhold beskrives i tekst suppleret med illustrationer (f.eks. konturkort,
tværprofiler eller blokdiagrammer).
Den geologiske ramme består af udbredelse og konfiguration af
grundvandsmagasiner og lavpermeable lag. Tykkelse, sammenhæng, lithologi og geologiske
struktur af de enkelte enheder som er relevante i forhold til de opstillede formål med
modelarbejdet (jf. 4.1) skal beskrives. Magasinsystemet vil ofte udbrede sig udover det
afgrænsede modelområde. Udover den detaljerede beskrivelse indenfor modelområdet, bør
der som minimum indgå en generel beskrivelse udenfor området.
Den hydrologiske ramme består af den fysiske udbredelse af magasinsystemet,
hydrologiske forhold der påvirker eller kontrollerer grundvandsstrømningssystemet,
analyse af strømningsretninger, og medie type. Den konceptuelle model bør tage stilling
til i hvilken grad magasinsystem mediet kan antages at opføre sig som et porøst medium.
Såfremt magasinsystemet er væsentligt opsprækket, bør den konceptuelle model klargøre
sådanne forhold. Hydrologisk ramme inkluderer ligeledes randbetingelser, som ikke
nødvendigvis er fysiske, men kan ændre sig i tid, såsom grundvandsskel. Trykniveau
observationer giver mulighed for vurdering af strømningsrater og -retninger. Derudover
kalibreres grundvandsmodellen imod disse værdier. Trykniveau observationer bør
tabelleres både rumligt og tidsligt. Analysen af strømningssystemet inkluderer vurdering
af både vertikale og horisontale gradienter, afgrænsning af grundvandsskel og
strømlinier.
De hydrauliske egenskaber omfatter magasinsystemets vandførende- og
magasineringsegenskaber. Specifikke eksempler inkluderer transmissivitet, hydraulisk
ledningsevne, magasin-koefficient og frit magasin tal. Hydrauliske egenskaber kan være
homogene eller heterogene indenfor modelområdet. Bestemte egenskaber, såsom hydraulisk
ledningsevne, kan også have retningsbestemte egenskaber, dvs. anisotropi. Det er vigtigt
at dokumentere felt- og laboratorie-målinger af disse forhold med henblik på at
afgrænse en acceptable variationsramme som input til modelkalibreringen.
Sources og sinks af vand til grundvandsmagasinsystemet påvirker grundvandets
strømningsmønster. De mest almindelige eksempler er oppumpning eller injektion fra/i
boringer, infiltration, fordampning, dræn, lækage på tværs af lavpermeable lag og
strømning til eller fra overfladevandssystemer. Beskrivelsen af disse forhold i den
konceptuelle model omfatter rater og tidslig variation. Der bør opstilles en samlet
vandbalance.
Som en del af modelarbejdet bør der gennemføres en analyse af svagheder i
datagrundlaget og potentielle kilder til fejl i den konceptuelle model. Den konceptuelle
model vil ofte indeholde delområder med usikkerheder som følge af mangel på feltdata.
Disse områder identificeres og betydningen heraf vurderes i forhold til formålet med
projektet. I tilfælde hvor systemet kan konceptualiseres på mere end en måde, bør
alternative konceptuelle modeller beskrives og evalueres.
D5979-96 går i større detalje med den konceptuelle model. Denne guide indeholder en
integreret metode til konceptualisering og karakterisering af grundvandssystemer:
 | Problemformulering |
 | Databaseudvikling |
 | Foreløbig konceptualisering |
 | Overfladekarakterisering |
 | "Underjordisk" karakterisering |
 | Hydrogeologisk karakterisering |
 | Karakterisering af grundvandssystem |
 | Kvantificering af grundvandssystem |
Udkastet til de australske retningslinier (Middlemis, 2000) indeholder en række
retningslinier til opstilling af konceptuel model, bl.a.:
 | præcis definition af modelstudie formål og modelfidelitet |
 | vælg et niveau for modelfidelitet som er højt nok til at tilgodese formålet, men lavt
nok til at tillade "konservatisme" hvor det er nødvendigt |
 | opstil en konceptuel model som er konsistent med tilgængelig information og
projektformål |
 | vurder problemet med manglende entydighed ved at indsamle data for de hydrauliske
forhold fra multipelt forskellige hydrologiske forhold |
 | foretag peer reviews og fasthold effektiv kommunikation mellem alle involverede parter |
 | fastlæggelse af modelfidelitet (nøjagtighedskriterier) bør omfatte forhandlinger
mellem rekvirent/slutbruger og modelteamet, inklusiv reviewer og relevante overordnede
myndigheder |
 | tilgængelige rapporter indsamles og listes af projektlederen inkl. beskrivelse af
systemkarakteristika; modelstudiet bør initieres med et litteraturstudium og dataanalyse
med henblik på at opnå en forståelse af de vigtigste aspekter af det fysiske system,
data pålidelighed, og de hydro-logiske processer som kontrollerer påvirkninger af
grundvandssystemet; analysen bør påpege datamangler som kan påvirke modelopstillingen
og anbefale feltmålinger med indsamling af yderligere data; der bør afsættes de
nødvendige ressourcer til denne fase; data bør sammenstilles i en database (eller som
minimum i regneark) med henblik på modelopstilling og kalibrering |
 | rumlige koordinater og højdedata bør specificeres i konsistente enheder (i DK:
UTM/kote m); som længdeenhed bør anvendes meter, volumenenhed m3, tidsenhed dage og
trykniveau bør omregnes til ferskvandsdensitet ved 25 grader (sidstnævnte formentlig kun
relevant for Australien) |
 | den konceptuelle model bør have tilstrækkelige frihedsgrader der tillader en bred
vifte af prognosesimuleringer der bredt kan belyse kriterierne for acceptable/uacceptable
påvirkninger |
 | den/de konceptuelle model(-er) skal dokumenteres i en modelstudieplan, reviews og
revideres i takt med at databasen forøges |
De hollandske retningslinier (Waveren et. al, 1999) nævner nogle problemstillinger i
forbindelse med grundvandsmodeller for den mættede zone, som kræver særlig
opmærksomhed:
 | antagelser i forbindelse med den konceptuelle spiller en særlig vigtig rolle (bl.a.
afgrænsning af modelområde både horisontalt og vertikalt); antagelser ændres normalt
ikke i de efterfølgende faser af modelprocessen |
 | strukturering af lag i magasiner og lavpermeable lag i modelopsætningen har stor
betydning for de simulerede strømningsveje og resultaterne af modelleringen |
 | normalt ses der bort fra småskala heterogeniteter (f.eks. tynde lavpermeable lag,
sprækkesystemer, skiftende sand, grus og leraflejringer mm.) - viden om disse forhold
normalt er begrænsede. Manglende erkendelse af betydningen af disse forhold kan medføre
fejlagtige tolkninger af resultaterne i den efterfølgende modelleringsproces, specielt
ved stoftransportmodellering. Neglicering af f.eks. densitetforholdenes betydning kan i
kystnære områder eller omkring punktkilder kan føre til fejlbehæftede simuleringer af
strømningsretninger og transport. |
Valg af modelkode er et vigtigt trin i et modelprojekt, og forudsætter en omhyggelig
vurdering af hvordan forskellige alternative modelkoder matcher de givne projektkrav. Der
eksisterer mange forskellige modelkoder, som hver har specifikke styrker og funktionalitet
men også begrænsninger.
Funktionaliteten af en modelkode kan beskrives som det sæt funktioner og faciliteter
som en given kode kan tilbyde mht. beskrivelse af systemets geometri, de simulerede
processer, grænsebetingelser og kodens analytiske og operationelle kapacitet (D6170-97).
Et givent modelprojekt indebære et bestemt sæt projektafhængige krav med hensyn til
modelleringen. Derfor er det vigtigt at den bedst egnede kode vælges til brug i
modelprojektet. Dette er speciel vigtigt i projekter hvor modelleringen er en omfattende
opgave eller hvor de beslutninger der skal træffes på baggrund af bl.a. modelleringen er
bekostelige.
En systematisk og grundig beskrivelse af projektkrav og egenskaber/potentiale i
forskellige modelkoder udgør grundlaget for et effektivt kodevalg.
Der vil sjældent være et perfekt match mellem ønskede modelkode karakteristika eller
udvælgelseskriterier og kapaciteten af tilgængelige koder. Udvægelseskriterierne
foreslås i D6170-97 opdelt på essentielle og ikke-essentielle kriterier. Modelkoder der
ikke opfylder de essentielle krav bør frasorteres fra kandidatlisen. Vigtigheden af en
kodes opfyldelse af de ikke-essentielle kriterier bør vurderes f.eks. ved at tildele
sådanne vægtfaktorer (dette er dog ret subjektivt).
Tilgængeligheden af eller kendskabet til en bestemt modelkode, kan føre til
"modellerings overkill" i form af at man vælger en forud valgt kode, som
forudsætter signifikant flere ressourcer til såvel dataindsamling og modelopsætning,
end nødvendigt for et givent modelprojekt. En sådan modellerings overkill kan også
være et resultat af brugerens manglende evne til at begrænse omfanget/antallet af
essentielle kriterier en given kode bør opfylde.
Den opfattelse at brugen af den "bedste" eller mest matematisk avancerede
modelkode automatisk vil resultere i troværdige modelsimuleringer eller nøjagtighed er
et falsum. Den tekniske kapacitet af modelløren eller modellerings-teamet, som er
involveret i modelprojektet, vil oftest have størst betydning for projektets resultater:
Simmons and Cole (1985).
Hvis forskellige projektspørgsmål skal besvares, kan der være behov for anvendelse
af mere end en enkelt kode. Dette er ofte tilfældet når modelkoder anvendes på
forskellige trin i et projekt f.eks. screening, overslagsberegning og detailprojekt. Her
nævner D6170 eksempelvis brug af model i forbindelse med et afværgeprojekt. På det
tidlige trin i projektet kan modellen benyttes til problemformulering og konceptualisering
af systemet. I design fasen benyttes modellen til en screening mellem forskellige
alternative afværgeteknikker og til at detailprojektere den valgte approach for
afværgeanlægget (tilsvarende forskellige trin er de også i detailkortlægning, zonering
og arbejdet med indsatsplaner/sårbare zoner).
Såfremt der i forbindelse med kodeudvælgelses proceduren udvæges en kode, hvor det
vurderes at der er behov for yderligere kodeudvikling, så skal der fastlægges en
passende kvalitetssikring for denne kodeudvikling og test af den udviklede kode (se
D6025-96 / afsnit 4.4).
Baseret på projektformål og konceptuel model (se afsnit 3) så bestemmes de relevante
modelfunktioner og disse oversættes i et sæt informative, veldefinerede deskriptioner.
D6025-96 indeholder en tjekliste som kan anvendes i dette trin (i alt 14 sider). Det kan
nævnes at forhold såsom brugerflade, præprocesserings funktionalitet, postprocesserings
funktionalitet, modeltype, primær modelanvendelse, parameterdiskretisering, rumlig
orientering, "restart capability", diskretisering i rummet, mættet zone
forhold, umættet zone forhold, tilstandsvariable, løsningsmetode, invers
modellering/parameteridentifikation, output karakteristik, vandkvalitet, transport
processer, randbetingelser og løsningsmetoder mm. for stoftransport fremgår af denne
meget omfattende tjekliste.
Udkastet til de australske retningslinier (Middlemis, 2000) siger i relation til
modelopsætning:
 | valg af kode bør foretages af modellør; der bør vælges en kode der er egnet til det
konkrete studie og en passende argumentation for valget bør dokumenteres i
modelstudieplanen |
 | modelstudieplan skal færdiggøres og reviewes ved afslutningen af
konceptualiseringsfasen indeholdende: formål, fidelitet (nøjagtighedskrav) og
påkrævede ressourcer med henblik på at fuldende modelstudiet, den første
hydrogeologiske tolkningsmodel, randbetingelser og vandbalance, valg af kode og
begrænsninger/usikkerheder i modelapproach, modelopsætning og specifikation af
konfiguration, randbetingelser, beregningsgrid, beregningslag, enheder og parametre,
grundvandsdannelse, afstrømning, grundvands-overfladevandsinteraktion, kalibrerings- og
simulerings- tidsperioder og nøjagtighedsmål og tilgængelige data og nødvendige data
med henblik på fuldførelse af studiet |
 | enhver antagelse eller modifikation der er nødvendig med henblik på at forenkle den
konceptuelle hydrogeologiske tolkningsmodel ved transformeringen til en matematisk model
skal grundigt dokumenteres |
De hollandske retningslinier (Waveren et al., 1999) fremhæver nogen problemområder i
forbindelse med modelopstilling:
 | i mange grundvandsmodelprojekter er de vertikale hydrauliske ledningsevner ofte
vanskelige at estimere (variation på typisk faktor 10 til 100), hvorimod den horisontale
hydrauliske ledningsevne for magasiner er væsentligt bedre bestemt (faktor 2); lokale
"vinduer" i lavpermeable lerlag kan medføre meget større regionale effekter
end lokale områder med høj ledningsevne og visa versa: lokale områder med meget lav
vertikal hydraulisk ledningsevne i lavpermeable lerlag, vil næppe have nogen væsentlig
indflydelse på de regionale strømningsforhold, hvorimod lokale områder i
grundvandsmagasinet med lav horisontal hydraulisk ledningsevne, har stor betydning for
regionale potentiale- og strømningsforhold |
 | reduktion af gridstørrelse i beregningsnettet og i tidsskridt vil medføre bedre
modelresultater som følge af mindre fejl på den numeriske løsning; et meget fint grid
vil imidlertid give udseende af en meget detaljeret og derfor også meget nøjagtig model,
selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet; informationstætheden på den skala
modellen arbejder skal således være fuldt indbygget f.eks. grøfter, dræn, og variation
i parameterværdier på den finere skala og i mange tilfælde er der ikke det
tilstrækkelige datagrundlag til at gennemføre dette; afpas derfor detaljeringsgraden
efter datagrundlaget! |
 | der er behov for speciel opmærksomhed omkring vertikal diskretisering. En tilnærmet 3D
model er måske tilstrækkelig til modellering af strømning og vandbalanceforhold;
tilnærmet 3D betyder her at vertikale forskelle i trykniveau kan negliceres i
beregningerne; dette betyder ikke at der ikke kan forekomme vertikale
strømningskomponenter; skematiseringen af vandførende lag og lavpermeable lag bør
foretages med stor omhu, da ukorrekte antagelser kan give anledning til væsentlige fejl i
modellen. |
USGS har udarbejdet metoder og retningslinier for modelkalibrering ved hjælp af invers
modellering baseret på ikke lineær regression (Hill, 1998; Poeter and Hill, 1998). Disse
retningslinier passer ind i den ovenfor beskrevne modelprotokol, med en udbygning af
trinnene vedr. kalibrering, simulering, tilhørende usikkerhedsanalyser og test af
forskellige hydrogeologiske tolkningsmodeller (konceptuelle modeller). De af USGS
opstillede retningslinier består af i alt 14 gode råd i effektiv modelkalibrering. Som
nævnte ovenfor er disse rettet mod den erfarne modellør.
ASTM D5490-93 beskriver teknikker anvendt i forbindelse med kalibrering af en model i
forhold til målte feltdata. Guiden beskriver kvantitative (statistiske) og kvalitative
mål for graden af overensstemmelse mellem simuleringer og stedspecifikke data relateret
til det fysiske hydrogeologiske system. Anbefaler kalibrering forhold til et antal
forskellige hydrologiske påvirkninger med henblik på at adressere problemet med
"entydighed" .
ASTM D5981-96 definerer kalibrering som en proces hvorved modellens repræsentativitet
af den hydrogeologiske ramme, hydrauliske forhold og randbetingelser detaljeres med
henblik på at opnå en ønsket grad af overensstemmelse mellem simuleringer og
grundvandsstrømnings systemet. Kalibrering kan også defineres som en metode til at
varierer randbetingelser, parameterværdier etc. (indenfor et realistisk interval) med
henblik på at opnå en acceptabel "match" mellem simuleringer og målte data.
Denne sidste definition tillader ikke iterationer i kalibreringsprocessen, der også
indebærer en raffinering af den konceptuelle model. Trinnene i kalibreringsprotokollen
omfatter 1) fastsættelse af kalibreringsmål, 2) fastlæggelse af acceptable kvantitative
nøjagtighedskrav, 3) identifikation af kalibrerings parametre (normalt hydrauliske
ledningsevner og magasintal) samt 4) "history matching" (der findes desværre
ikke noget godt dansk udtryk for dette begreb). "History matching" er anvendelse
af "trial and error" og/eller automatiske metoder (f.eks. invers modellering)
med henblik på at opnå den ønskede overensstemmelse mellem simuleringer og det fysiske
system. Guiden præsenterer kalibreringsprocessen i deskriptive termer, med reference til
ASTM 5490 for kvantitative metoder til fastlæggelse af nøjagtighedskriterier.
Udkastet til de australske retningslinier (Middlemis, 2000) fastlægger følgende mht.
kalibrering og validering bl.a.:
 | det anbefales at en model kalibreres i forhold til forskellige hydrologiske forhold
(tørre / våde perioder og forskellige påvirkninger) og at kalibreringen opnås med
hydrauliske ledningsevner og andre parametre som er konsistente med målte værdier, idet
dette bidrager til adressering af entydighedsproblemet i modelkalibrering |
 | i tilfælde af automatisk kalibrering, så inkluder så mange parametre som muligt for
"simultan" identifikation, men begræns antallet af parametre til dem som er
nødvendige for at beskrive den kendte rumlige og tidslige struktur i magasin forhold og
påvirkninger |
 | acceptkriterier for modelkalibrering bør bedømmes i forhold til vandbalance,
residualafvigelser og kvalitative nøjagtighedskriterier, og i forhold til valgte
"fornuftige" kvantitative nøjagtighedskriterier |
 | de valgte kvantitative nøjagtighedskriterier (kalibreringsmål) bør diskuteres og der
bør skabes enighed om disse mellem rekvirent, projektmanager, modellør, og model
reviewer, og de bør være genstand for yderligere forhandling på forskellige trin i
arbejdet |
 | kalibrerede modeller bør verificeres ved at køre modellen i "predictive
mode" og tjekke om simuleringen matcher observationer fra et "reserveret"
datasæt, som ikke har været benyttet til kalibrering af modellen;
sensititivitetsanalyser bør også gennemføres |
De hollandske retningslinier omtaler problemstillingen med at arbejde med en model med
"for mange" frihedsgrader. En numerisk grundvandsmodel kan i princippet bestå
af et stort antal elementer/blokke som i princippet kan tildeles egne parameterværdier.
Dette kan resultere i op til tusindvis af "frihedsgrader". Som følge af en
begrænset informationsmængde, både med hensyn til definition af den geologiske struktur
og med hensyn til observationer af trykniveau og koncentrationer, er det særligt vigtigt
at antallet af frihedsgrader reduceres mest muligt. Dette kan sikres ved at processere
parameterværdier på en gennemskuelig måde, f.eks. ved at "zonere"
modelområdet i et begrænset antal områder, som tildeles samme parameterværdier. En
faldgruppe i denne forbindelse består i at den struktur der modelleres gøres så
detaljeret at den er svær at arbejde med i modelleringsprocessen en anden faldgruppe
hænger sammen med at data ofte har gyldighed på en anden skala end den modellen arbejder
med (og at man som følge heraf må arbejde med "effektive parametre").
Stationære modeller benyttes ofte og disse modeller negligerer magasineringseffekter
og kan kun beskrive gennemsnitsstrømningsforhold. Princippet i en stationær model er at
man arbejder på en situation hvor det antages at ændringer i tid kan negliceres.
Observationerne til en stationær kalibrering stammer fra en dynamisk situation og dette
kan medføre alvorlige fejl, for systemer med en stor langtidshukommelse.
ASTM D5611-94 beskriver teknikker til udførelse af følsomhedsanalyser med henblik på
tilvejebringelse af kvantitative relationer mellem modelresultater og hydrauliske
parametre eller randbetingelser. Følsomheden af en model er variationen af en eller flere
modeloutput (f.eks. trykniveau eller vandbalance) som følge af variationen i en eller
flere input (normalt hydraulisk ledningsevne eller randbetingelser). For at fastlægge
usikkerheden på modelresultater, skal denne proces udføres for både kalibrerings og
simulerings simuleringerne. Guiden introducerer følsomhedstyperne I til IV, hvor IV
indikerer betydelig modelprognose usikkerhed, fordi ændringer i input for denne type
producerer ikke signifikante effekter på kalibreringen, men signifikante effekter på
simuleringerne. Dette indikerer at uafhængige målinger eller bestemmelse af disse
"sensitive" parametre er kritiske med henblik på at reducere usikkerheden.
ASTM D5718-95 udstikker forslag til grafisk og skreven præsentation af modelrapporter,
så vel som anbefalinger til arkivering af modelopsætning, med henblik på inkludering af
dokumentation af information genereret under udviklingen af modellen.
Udkastet til de australske retningslinier (Middlemis, 2000) behandler usikkerhed og
simulering på følgende vis, bl.a.:
 | modelløren bør skitsere metoden for usikkerhedsanalyse, og indikere hvordan resultater
vil blive præsenteret på en meningsfuld måde i relation til formålet med modelstudiet |
 | under trial-and error kalibrering, bør der gennemføres en (delvis) følsomhedsanalyse
med henblik på at forbedre modellørens forståelse og accelerere kalibreringsprocessen |
 | såfremt formålet med Hi Fi modeller er vurdering af den årlige grundvandsdannelse
eller den udnyttelige ressource, en post-processering af model vandbalancen bør
gennemføres med henblik på tilvejebringelse af en sandsynlighedsfordeling for den totale
grundvandsdannelse |
 | med henblik på kvantificering af usikkerheder på systempåvirkninger bør der for
korte simuleringsperioder (f.eks. mindre end 10 år) som minimum gennemføres en
omfattende scenario analyse, og hvor det er vigtigt at kvantificere risiko, bør en
stokastisk metodik benyttes |
 | for Hi Fi modeller bør usikkerhed på magasinparametre håndteres ved udførelse af en
Monte Carlo analyse |
 | rapportering skal ske ved bestemte milepæle med henblik på review af tekniske og
kontraktmæssige fremskridt; som minimum anbefales rapportering efter konceptuel model,
kalibrering og simuleringer |
 | modelarkivering bør bevares med henblik på gen-åbning af modellen for review og/eller
fremtidig detaljering af modellen |
 | der gives omfattende retningslinier for "model appraisal", "peer
review", "model audit" og "post-audit". |
De hollandske retningslinier (Waveren et al., 1999) beskriver nogle faldgrupper omkring
brug af modellen som et prognose værktøj. De nævner et velkendt eksempel nemlig at man
kalibrerer en model på baggrund af gennemsnitssituation og herefter anvender modeller til
simulering af særlig våd eller tør periode. Et andet eksempel vedrører modeller som er
meget afhængige af grundvandsdannelsen fra "topsystemet". På grund af
kompleksiteten af de øvre jordlag/vegetation mm. bruger man ofte mange ressourcer på at
kalibrere disse forhold. Hvis modellen imidlertid skal anvendes til vurdering af effekter
på ændringer for de dybe grundvandsmagasiner, så er de lavpermeable
"adskillende" lag mindst lige så vigtige at fokusere på under
modelkalibreringen. Hvis kalibreringsperioden er karakteriseret af relativt små
trykniveaugradienter mellem øvre og dybe magasiner, så er det vanskeligt at kalibrere
lækagekoefficienten (den vertikale hydrauliske ledningsevne) for disse lavpermeable lag,
selvom denne parameter vil være en helt afgørende faktor ved simuleringerne af ændrede
påvirkninger af systemet.
Københavns Amt tog i december 1993 initiativ til nedsættelse af en modelfølgegruppe
med en koordinerende funktion omkring det modelleringsarbejde som iværksattes indenfor de
administrative enheder i Københavnsområdet (DGU, 1995). For en ny model skulle der
oprettes en fil med oplysninger om modellen og navnene på de
"modelopsætningsfiler" der hørte til den pågældende model. Desuden skulle
der udarbejdes et kvalitetsdokument som beskrev information om modellens tilblivelse,
forudsætninger for modelarbejdet samt andre oplysninger af betydning for afklaring af
modellens kvalitet.
Modeldatabasen for Københavnsområdet blev fysisk placeret hos fagdatacentret GEUS.
Hermed sikres det, at databasen fysisk var placeret på et sted, hvor også en stor del af
de data som indgår i grundvandsmodellering var registreret. Desuden sikredes det at
modeldata var placeret offentligt tilgængeligt. Det geografiske opland til modeldatabasen
er senere blevet udvidet til Sjælland og kan i princippet udvides til at gælde en
database for modeller fra hele landet (i takt med at GEUS opstiller den nationale
vandressourcemodel for hele landet, DK-modellen).
Grundprincippet ved indberetning af modeldata har ikke været at fastlægge en standard
for modelrapportens udformning, men derimod at udarbejde et tillægs dokument
(kvalitetsdokument), som sammen med det indberettede modeldatasæt beskriver de basale
oplysninger om et modelprojekt, opstilling, kalibrering mv.
Erfaringer med modeldatabasen er delte (Henriksen, 1997). Der er lagt mellem 10 og 20
modeller ind i database (typisk modeller opstillet af et rådgivende firma for Københavns
amt), men stort set ikke udtrukket nogen regionale modeller fra basen, hvis man ser bort
fra de opsætninger fra den nationale vandressource model som også er lagt ind i
databasen. Disse er udtrukket til forskellige brugere (amter/rådgivere) for en del
områder.
Det har desuden vist at modeldatabasen var tung at arbejde med og derfor gik man i 1998
over til blot at indlæse modelopsætning fra f.eks. CD rom i en directory struktur,
hvorved en række tværgående søgefaciliteter blev opgivet. Det var dog en nødvendig
foranstaltning som følge af et behov for en begrænsning af driftsomkostningerne, idet
brugerfinansieringen til administration og vedligeholdelse af databasen var baseret på
udtræk fra basen (som altså var meget begrænsede). Der blev i forbindelse med
omlægningen af databasen udsendt en ny vejledning i indberetning (GEUS rapport
nr.1998/26). Denne vejledning kan hjemtages fra www.vandmodel.dk.
Hvis man skal forsøge at sammenfatte erfaringer med modeldatabasen så kan følgende
uddrages:
 | den landsdækkende modeldatabase hos GEUS bør bibeholdes så der centralt findes en
opdateret oversigt over hvilke modeller der foreligger for forskellige områder;
modeldatasæt bør indberettes på CD rom (eller lignende) til GEUS med henblik på
mulighed for opdatering af den landsdækkende vandressourcemodel og opdatering af
hjemmeside om grundvandsmodeller med links til amter/rådgivere som har udført
modelarbejdet |
 | standardiserede modelrapporter bør tillige indberettes på CD-rom f.eks. i pdf-format,
idet det vurderes at kvalitetsdokumentet ikke er et tilstrækkeligt grundlag for vurdering
en given modelopsætnings kvalitet og videre brugbarhed (kan evt. lægges ind på
modeldatabasens hjemmeside) |
 | udveksling af de konkrete modeldatasæt, filer mv. bør fremover ske direkte mellem
amter (eller rådgivere som har udført modelarbejdet) og øvrige brugere; den
landsdækkende modeldatabase ændres således til en "metadatabase" når det
gælder modeller opstillet i amtskommunalt regi; udveksling af modeldata vedrørende den
landsdækkende vandressourcemodel vil fortsat ske med GEUS som den centrale aktør |
I forbindelse med arbejdet med den nationale vandressource model har der været
arbejdet en del med en mere standardiseret rapportering af modelarbejdet, ligesom at der
har været rettet fokus på kalibrering og validering af modellen (Henriksen, 2001).
Der har også gennem projektet været arbejdet en hel del med udvikling af metoder til
bedre og mere tidssvarende tolkning af geologisk model. For Øerne er anvendt et koncept
baseret på en manuel gridtolkning, i dag anvendes for Jylland slice-tolkning med
anvendelse af ArcView/SAS mm., hvor den geologiske tolkning gennemføres på en måde så
det er betydeligt lettere at opdatere den geologiske model med nye data der indsamles,
f.eks. i forbindelse med detailkortlægning og zonering.
Der er anvendt systematiske kalibreringsmetoder, hvor kvantitative kalibreringsmål har
været opstillet før trial-and-error kalibreringen er gennemført med den dynamiske
model. Der er foretaget en videreudvikling af MIKE SHE så Jyllandsmodellen i dag først
kalibreres stationær ved automatisk kalibrering (invers modellering med UCODE), forud for
den dynamiske kalibrering.
Med DK-modellen har der været gennemført modelvalidering ved såvel split-sample
tests som proxy-basin tests.
Der er opstillet en række detailmodeller, hvor nye geologiske tolkningsværktøjer
(f.eks. Geoeditor) er blevet introduceret og testet.
DK modellen er en væsentlig platform for såvel rådgivning til såvel amter som
Miljøstyrelsen i de kommende år som forudsætning for at GEUS kan spille en konstruktiv
rolle som fagdatacenter for grundvandsmodellering. Det er derfor af afgørende betydning
at DK modellen kører over i en driftsfase og fortsat opdateres og videreudvikles i de
kommende år.
DK modellen kan bidrage til:
 | indledende afgrænsning af følsomme områder (grundvandsdannelse /behov for
kortlægning) |
 | input til randbetingelser, parameterværdier mm. for mere detaljerede modelopstillinger |
 | retningslinier for modelopstilling og kalibrering (retningslinier, ståbi, kurser mm.) |
 | regionale vurderinger af ressourcens størrelse (klima, arealanvendelse, vandindvinding) |
 | nationale rapportering af vandbalanceforhold og pejleresultater (NOVA 2003) |
DK modellen er desuden en fremragende platform for forskningsprojekter i de kommende
år. Af forskningsemner som i de kommende år vil være afhængig af DK-modellen kan
nævnes:
 | usikkerhedsvurdering |
 | klimaforskning vandressourceaspekt |
 | Vandmiljøplan, nitrat |
 | optimering af overvågningssystemer |
 | on-line varsling af tilstand (kvalitet og kvantitet) |
 | kobling med "remote sensing" |
DK modellen forventes færdiggjort medio 2001 og resultater og en ny vurdering af
udnyttelig grundvandsressource i Danmark forventes rapporteret i en temarapport om vandets
kredsløb, som færdiggøres ultimo 2001.
For mere information: www.vandmodel.dk
Modelkoder er computerprogrammer som indeholder algoritmer til numerisk løsning af
ligninger for fysiske strømningsprocesser. De fleste modelkoder indeholder grafiske
bruger interfaces til præ- og postprocessering af modeldata.
Modelkoden indeholder følgende:
 | Funktionalitet mht. at importere data til beskrivelse af modelområdet og de
hydrologiske påvirkninger i rum og tid |
 | Numeriske algoritmer der løser strømningsligningerne |
 | Funktionalitet mht. at udtrække resultatet af simuleringer |
Den numeriske model giver mulighed for en beskrivelse af strømningsprocesser herunder
kompleks geometri, dynamisk påvirkning af systemet og rumlig og tidslig variabilitet, og
er derved mere generelt anvendelige end analytiske modeller (f.eks. WinFlow og TwoDan).
Analytiske eller semi-analytiske løsningsmetoder er ikke omtalt nærmere her.
Med henblik på facilitering af data input, strømningssimulering og
resultatbehandling, benytter de fleste modelkoder grafiske bruger interfaces (graphical
user interface GUI, på dansk: "skal"), baseret på f.eks. Microsoft
Windows. Proces overvejelser mm. i forbindelse med valg af kode er omtalt i Brun (2000a).
Formålet med dette afsnit er at sammenligne udvalgte koder som skønnes relevante i
forhold til det danske marked. Der sker fortsat en betydelig udvikling og der henvises
derfor til de enkelte udvikleres og producenters hjemmesider, for mere ajourførte
oplysninger. Her er dog givet en oversigtsmæssig sammenligning af udvalgte motorer og
GUIs.
På baggrund af den modelanvendelse der har været benyttet i de senere år i Danmark
kan følgende koder (motorer) fremhæves (se tabel E.1):
 | Modflow |
 | Modflow-Surfact |
 | ModflowT |
 | MIKE SHE |
Og følgende grafiske bruger interfaces (skaller), se tabel E.2:
 | Groundwater Vistas (GV) |
 | Modflow-Surfact (MS-VMS, nb. Modflow-Surfact99 benytter GV som interface) |
 | Processing Modflow (PMWin) |
 | Visual Modflow (VM Pro) |
 | Groundwater Modeling System (GMS) |
 | MIKE SHE |
Herudover findes forskellige finite-element motorer: f.eks. Aquifem-N, Aqua3D,
Femwater, Sutra og Feflow. Femwater, SUTRA og FEFLOW giver mulighed for umættet zone
beregninger og densitetsbetinget strømning. Nærmere oplysninger om SUTRA, AQUA3D, FEFLOW
og Femwater kan fås på http://www.scisoftware.com
. Priserne på disse koder ligger fra ca. 10.000 kr op opefter. En del af koderne har
deres egne interfaces, bortset fra Femwater som kan køres vha. GMS. I princippet giver FE
koderne nogen fordele i form af mulighed for bedre tilpasset modelgrid / diskretisering
f.eks. tæt på indvindingsboringer og vandløb eller i forhold til geologi, men de er dog
endnu ikke så udviklede, at de er i stand til at beskrive f.eks. udvekslingen mellem
grundvand og vandløb, med ligeså bredt et spektrum af forskellige procesantagelser eller
randbetingelsestyper, som f.eks. MODFLOW og MIKE SHE. Hvad de "vinder" i det
mere fleksible beregningsnet, taber de til gengæld i det som det koster at administrere
denne fleksibilitet. Der er derfor ikke den store forskel på
"afviklingshastighed".
Det er almindeligt accepteret at Modflow oprindeligt udviklet af US Geological Survey
(McDonald og Harbaugh, 1986), er en "industri-førende" grundvandsmodel, selvom
den ikke nødvendigvis er egnet til enhver modelopgave. Der findes som nævnt i
ovenstående liste en række forskellige GUI (skaller) til MODFLOW, som har forskellig
funktionalitet og som konkurrerer om markedet både i USA, Europa og andre verdensdele.
Public domain koder har normalt været udsat for omfattende peer-reviews, med
dokumentation af deres generelle anvendelighed på en række case-studier, så vel som
deres evt. begrænsninger, hvilket i betydeligt omfang er publiceret i den videnskabelige
litteratur.
Mange af public domain koder blev oprindeligt udviklet af (og raffineres fortsat af) US
government agencies (f.eks. USGS, EPA og Department of Defence), med betydelig assistance
af specialist konsulenter (Modflow blev oprindeligt udviklet i 1986 af USGS og er
efterfølgende blevet opgraderet mere gennemgribende to gange dels i 1996 og igen i august
2000, seneste version er MODFLOW-2000 i version 1.1 fra 17. januar 2001 se http://water.usgs.gov/nrp/gwsoftware).
Private koder er dem som udvikles at bestemte firmaer, og selvom de kan have mange
attributter fælles med public domain koder, så er kildeteksten ikke tilgængelig for
disse koder, og anskaffelsesprisen er normalt meget dyrere i forhold til public domain
koderne. De private koder sælges som færdige produkter med tilhørende service. Omfanget
af peer reviews af koden ofte er begrænset! Modflow Surfact, ModflowT og MIKE SHE er
eksempler på "private modelkoder".
Der findes en forskellige Modflow versioner (se http://water.usgs.gov/nrp/gwsoftware ):
 | MODFLOW88 |
 | MODFLOW96 |
 | MODFLOW |
 | MODFLOW2000 |
Og desuden en række private koder:
Ønskes opstillet en integreret vandressourcemodel som omfatter samtlige
komponenter i ferskvandskredsløbet (umættet-mættet zone strømning, overfladisk
afstrømning, drænvandsafstrømning og vandløbsafstrømning mm.) anbefales MIKE SHE
anvendt (Brun, 2000a).
Ønskes en grundvandsmodel som omfatter koblet umættet og mættet zone beskrivelse
anbefales MODFLOW-SURFACT-99 (3D umættet zone) eller MIKE SHE (1D umættet zone). Som
rodzonemodel anbefales Daisy, Macro eller MIKE SHE afhængigt af det konkrete formål og
konceptuelle model.
Ønskes en ren grundvandsmodel, og med forenklet beskrivelse af umættet zone og
vandløbsafstrømning anbefales MODFLOW. Der findes en række forskellige brugerinterfaces
til MODFLOW. GEUS anvender Groundwater Vistas i forbindelse med kurser i
grundvandsmodellering for bl.a. amtsfolk (pt. GV version 2, i næste kurser forventes
anvendt GV version 3, som understøtter MODFLOW-2000, der indeholder væsentlige
forbedringer i forhold til tidligere Modflow versioner). Der foreligger en række
alternative muligheder bl.a. PMWIN, GMS, Visual Modflow Pro etc. Der foregår en betydelig
udvikling omkring brugerinterfaces til MODFLOW. Ajourførte oplysninger findes på
Internettet!.
Det anbefales at anvende GIS til håndtering af konceptuelle modeller og datainput til
den numerisk model. Efterbehandling af resultater af modelsimuleringer og sammenstilling
med øvrige data kan også med fordel gennemføres med brug af GIS.
De fleste af ovennævnte modelsystemer supportere import/ og eksport til ArcView.
Anvender man MapInfo henvises til Internettet for hvilke præprocessorer som supporterer
import og eksport af f.eks. Modflow opsætninger til MapInfo.
Tabel E.1 Se her!
Sammenligning af 3D grundvandsmodelkoder
Tabel E.2 Se her!
Grafiske bruger interfaces til Modflow og MIKE SHE |
|