| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Retningslinier for opstilling af grundvandsmodeller
Stoftransportmodellering er en overbygning på grundvandsmodelleringen.
Grundvandsmodelleringen beregner vandbevægelsen, og den efterfølgende
stoftransportberegning er baseret på denne vandbevægelse.
Transportmodellering vil derfor sætte sine spor i formuleringen af projektet, i
opstillingen af den konceptuelle model, i valget af kode samt i de resterende faser. Det
er derfor valgt i denne gennemgang at anvende samme metodik til beskrivelsen af opdelingen
i de enkelte faser af transportmodelleringen som anvendt til beskrivelsen af
grundvandsmodelleringen jf. modelprotokollen.
Det er som sådan ikke mere kompliceret at udføre modellering af stoftransport. Men
der vil være en øget usikkerhed, da processerne er mindre kendte, de betydende variable
vanskeligere at måle, og stoftransportmodelleringen er baseret på
grundvandsmodelleringen med dennes usikkerhed. Data, der som sådan er relateret til
stoftransportmodellering, kan dog være med til at forbedre strømningsbeskrivelsen og vil
derfor om ikke andet kunne øge forståelsen af grundvandsstrømningen. Dette arbejde
udstikker ikke egentlige retningslinier for stoftransportmodellering, men diskuterer
forskellige emner svarende til den foreslåede opdeling af de enkelte faser i
grundvandsmodelleringen, se figur 2.2.
I det følgende gennemgås i de enkelte afsnit:
 | Formålet med kapitlet og begreberne defineres |
 | Begreberne partikelbane- og stoftransportmodellering beskrives separat |
 | Reaktiv stoftransportmodellering |
 | Transportmodellering, hvor grundvandsstrømningen påvirkes af stofferne |
 | Anvendelsesområdet for stoftransportmodeller |
 | Eksisterende retningslinier for anvendelse af transportmodeller |
 | Specifikke forhold ved anvendelse af grundvandsmodelprotokollen i forbindelse med
transportmodellering |
Transportmodellering dækker over modelleringen af en lang række processer, der
medvirker til, at stoffer spredes i vandmiljøet, i dette tilfælde grundvandsmiljøet.
Problemstillingen er som oftest meget kompleks, og det er ikke muligt at omfatte alle
aspekter i nærværende dokument. Sammenlignet med grundvandsstrømning er der tre klare
forskelle:
 | transportmodellering er afhængig af grundvandsstrømningen og arver dermed usikkerheden
fra grundvandsstrømningsberegningerne |
 | der er ikke basis for en tilsvarende konsensus om procesformuleringen, idet denne stadig
er under udvikling, specielt med henblik på de stoffer, der under transporten vil blive
påvirket af forskellige reaktive processer |
 | transporten af stoffer kan medføre en påvirkning af strømningsprocessen, enten ved en
ændring af densiteten eller viskositeten af grundvandet eller ved en påvirkning af den
geologiske formation ved for eksempel borttransport eller udfældning af materialer. |
Grundet denne øgede kompleksitet vil specielt formuleringen af den konceptuelle model
være mere tidskrævende samt kræve en bedre dokumentation end ved formulering af den
konceptuelle model for grundvandsstrømning. Uagtet denne forskel er det interessant at
gennemgå, hvorvidt den metodik, der anvendes i forbindelse med opstilling af en
grundvandsmodel, er direkte anvendelig ved transportmodellering, herunder at udpege
behovet for udarbejdelse af specifikke retningslinier for stoftransportmodellering.
I forbindelse med transportmodellering anvendes begreberne partikelbane modellering og
stoftransportmodellering. Begge metodikker dækker over løsning af den samme
grundlæggende transportligning, og ved forskellige kunstgreb er det muligt at lave
præcist de samme analyser med de to modeltyper. Som det vil fremgå af nedenstående, er
forskellen ikke så stor, men da begreberne ofte anvendes, er det nødvendigt at
præcisere, hvad de dækker over. Reaktiv transportmodellering er en underart af begge
metodikker og bliver beskrevet i et separat afsnit.
Begrebet dækker over en metodik, hvor man ved hjælp af grundvandsstrømningen
beregner, hvorledes en suspenderet partikel vil transporteres. I litteraturen kaldes denne
metodik for "Lagransk". Der findes en række underarter, som nogenlunde dækkes
af den følgende beskrivelse på trods af deres forskelligheder.
Det forudsættes, at partikel intensiteten ikke påvirker strømningsmønstret, og
partikelbaneberegningerne kan således gennemføres efter strømningsberegningerne.
Strømningsberegningerne er typisk udført i et beregningsnet, hvis geometri partikelbane
beregningerne også anvender. Beregningerne initialiseres ved at fastsætte, hvor og
hvornår partikler introduceres. Efter introduktionen vil partiklen blive flyttet i tiden
i forhold til porevandshastighedsvektoren. Det er således nødvendigt at specificere
porøsiteten, og - i det tilfælde den ikke er konstant - dens variation i rummet. Ved
mere avancerede modeller er det muligt også at inkludere dispersion ved yderligere at
flytte partiklerne stokastisk i forhold til dispersionsstørrelserne.
I løbet af beregningerne vil partiklens position samt tidspunktet blive gemt, og det
er efterfølgende muligt at udtrække disse informationer for hver enkelt partikel. Det er
således muligt at bestemme dels dens position til et givent tidspunkt, dels hvor lang tid
den har været om at komme dertil, altså partiklens alder. Denne funktionalitet anvendes
ofte til at modellere grundvandets alder. Dette gøres typisk ved at anvende et
stationært strømningsbillede og så introducere partikler på overfladen af modellen,
således at de følger infiltrationen. Efterfølgende er det muligt for et givent område
at udtrække, hvor lang tid partiklerne har været om at komme fra overfladen ned til det
pågældende område. Grundvandets alder kan dernæst beregnes udfra en
gennemsnitsbetragtning. Ligeledes er det muligt at observere alder samt oprindelsessted
for partikler, der indvindes i en boring. På den måde er det muligt at optegne et
tredimensionalt opland til den pågældende boring. Denne metodik kan forfines ved at
vende strømningen og så udsende partikler fra boringen. Typisk vil disse øvelser blive
foretaget på et stationært strømningsbillede, men metodikken kan udmærket anvendes på
et ikke stationært strømningsbillede. Dette kræver dog mere computerkraft. Ved
anvendelse af ikke stationære kørsler kan indvindingsoplandets udstrækning
kortlægges som funktion af eventuelle årstidsvariationer eller andre tidlige
variationer.
Udover at partiklerne kan kortlægge alder og strømningsveje, er det også muligt at
tildele hver partikel en vis masse, eksempelvis 1 gram. Ved at tilsætte en passende
mængde partikler, evt. som en punktkilde, er det efterfølgende muligt at beregne
gennemsnitskoncentrationen i et givent område til en given tid ved at summere alle de
partikler, der er til stede i området på den givne tid.
Reaktive processer kan indbygges ved at lade partikler transporteres langsommere, hvis
de er udsat for adsorption, samt ved at lade deres masse aftage, hvis de er udsat for
nedbrydning.
4.3.2 Stoftransportmodellering
Begrebet dækker over en metodik, hvor man ved hjælp af grundvandsstrømningen
beregner, hvorledes suspenderet stof vil blive transporteret. Dette tager ofte
udgangspunkt i en finit differens eller finit elementløsning af den grundlæggende
transportligning. I litteraturen kaldes denne metodik "Eulersk". Forskellen
mellem de forskellige underarter er så beskeden, at en separat håndtering ikke er
nødvendig.
Metodikken løser transportligningen direkte og vil som resultat give
koncentrationsniveauet i hver enkelt beregningscelle som funktion af tiden. Den drivende
kraft er porevandshastigheden, og porøsiteten skal således angives. Metodikken kan
anvendes ved forskellige kunstgreb til at beregne alder samt oplande til boringer. Den vil
dog primært være relevant, hvor forskellige reaktive processer ønskes beregnet på,
eller ved specifikke scenarier, hvor koncentrationsniveauet ønskes bestemt.
4.3.3 Sammenligning af metoderne
Partikelbane simuleringer er mest velegnet til beregning af strømningsveje og
grundvandsalder. Hvis man i givne scenarier ønsker koncentrationsniveauet af specifikke
stoffer beregnet, vil der være et overlap mellem det optimale i at anvende partikelbane
modeller og stoftransportmodeller. Hvor der skal beregnes på mere komplicerede reaktive
processer, er stoftransportmodellen den foretrukne metodik. Det er dog vigtigt at
pointere, at hvis modellerne anvendes korrekt og finkalibreres til den enkelte anvendelse,
vil de generere det sammen resultat, selvfølgeligt afhængigt af den usikkerhed, der er
på input parametre og formulering af den konceptuelle model. Se yderligere diskussion i
afsnit 4.9.3 Valg af kode.
I forbindelse med anvendelse af transportmodeller er det ofte ønskeligt at beregne,
hvorledes reaktive stoffer, der adsorbere og/eller er bionedbrydelige, vil transporteres.
Disse beregninger adskiller sig fra det ovenstående ved, at procesbeskrivelserne varierer
helt specifikt med problemstillingen. Der er desuden en stor variation i, hvorledes
specifikke reaktive processer formuleres, blandt andet afhængigt af vidensniveauet
omkring den pågældende proces. Der bør derfor ved anvendelse af denne type beregninger
fokuseres på den valgte formulering samt dennes validitet. Herved adskiller denne type
modellering sig fra grundvandsmodellering og transportmodellering af konservative stoffer,
hvor fokus hovedsageligt er rettet mod parametrisering, formulering af randbetingelser,
samt på hvorledes usikkerheder i disse vil påvirke resultatet.
Hvis densiteten varierer for meget, vil dette kunne påvirke strømningsbilledet. Denne
påvirkning medfører, at vandet med en høj densitet vil synke ned mod bunden af
grundvandsmagasinet. Ligeledes kan viskositet også indvirke på strømningsbilledet. Det
er ikke muligt at udstikke specifikke retningslinier for, hvor høj densiteten skal være,
før det indvirker på strømningen. Her må der henvises til litteraturen. I det øjeblik
man ønsker at inddrage disse aspekter, arbejdes der med et andet sæt styrende processer.
Der er ikke diskuteret i detaljer hvorledes sådanne typer af modeopgaver kan håndteres
men umiddelbart forventes det at disse også i hovedtræk kan benytte denne gennemgang.
Der vil dog naturligvis være specielle forhold omkring metodikker til løsning af
ligningssystemer samt andre kodespecifikke detaljer, der vil være anderledes.
Generelt har der været to forskellige typer anvendelse af transportmodellering. Den
ene type er rette imod at forudsige spredning af stoffer fra specifikke kilder i
specifikke grundvandsmagasiner. Denne type beregninger kan sammenfattende kaldes
sted-specifikke beregninger. Den anden type er af en mere generisk natur. Ved at beregne,
hvordan et modelstof bliver transporteret i et generisk grundvandsmagasin, udstikkes
retningslinier for tilladelige kildestyrker.
Der eksisterer i dag retningslinier udarbejdet af blandt andet ASTM og EPA-Californien.
Samtidig er der mange steder igangværende arbejder, der afsluttes inden for en kort
periode, eksempelvis "Strategy for the Development of an Improved Agency Capability
in Decision-Making Involving Modelling of Contaminant Fate and Transport in the
Subsurface" fra National Groundwater and Contaminated Land Centre, England. Mange af
disse retningsliner tager udgangspunkt direkte i de samme metodikker som anvendt ved
grundvandsmodellering. Anbefalingerne i retningslinierne er generelt af overordnet
karakter og forholder sig ikke til detaljer omkring de tekniske aspekter, der er forbundet
med stoftransportmodellering. Sammenfaldende for retningslinierne er dog,
 | at man skal forholde sig til det faktum, at stoftransportmodellering tager udgangspunkt
i grundvandsmodellering og som sådan vil arve alle de usikkerheder og fejl, der er
introduceret her, |
 | at stoftransportmodellering stiller krav til grundvandsmodelleringen, specielt angående
formuleringen af den konceptuelle grundvandsmodel og opstilling af det numeriske net, samt
ved kalibrering og validering, samt |
 | at stoftransportmodellering kræver opstilling af en konceptuel stoftransportmodel, som
med introduktionen af nye parametre og variable vil have samme behov for parametrisering
og dokumentation som grundvandsmodellering. |
Der synes at være mange fordele ved at anvende samme procedure for
stoftransportmodellering som ved grundvandsmodellering. Anvendelsen af samme
fremgangsmåde vil lette arbejdsprocessen, idet det således ikke er nødvendigt at
forklare, hvad de enkelte processer dækker over. Afrapporteringen kan følge samme
mønster. Dette øger læsbarheden og letter forståelsen, også for personer, der ikke
normalt arbejder med modellering. I det følgende gennemgås de elementer, der indgår i
grundvandsmodel protokollen, se Figur 2.2 og specielle krav til nogle af elementerne i
modelprotokollen for grundvandsmodellering.
4.8.1 Definition af modelformål
Det er vigtigt at afgrænse, hvilke typer af resultater der ønskes - altså formålet
med modelleringen. Typisk kan der inddeles i tre formålstyper: 1) at øge forståelsen
for de forskellige processer involveret i stoftransport med et videnskabeligt formål for
øje, 2) at undersøge eksisterende observerede forureninger for at kortlægge kilden,
udbredelsen samt mulige eksponeringsveje, samt 3) at estimere den fremtidige udbredelse
under forskellige scenarier, eventuelt indeholdende en oprensnings- eller
afværgeteknologi.
Uanset hvilke kategorier formålet ligger indenfor, vil formuleringen af et klart
formål sikre, at det efterfølgende arbejde med opstilling af den konceptuelle model,
valg af kode, opsætning osv. vil foregå med dette for øje. Formålet kan ændre sig
løbende under projektet i takt med den forståelse, som modelleringen samt feltdata
genererer. Hvis formålet ændrer sig, er det vigtigt at gennemgå de forskellige trin for
at sikre, at den anvendte metodik også er gyldig i forhold til det ændrede formål.
4.8.2 Konceptuel model
Opstillingen af den konceptuelle model tager i første omgang udgangspunkt i en
bearbejdning af tilgængelige data. Opstilling af den konceptuelle model for
grundvandsmodellering og stoftransportmodellering må foretages sideløbende og strengt
koordineret. Koordineringskravet skal således omfatte formulering af vandbevægelse og
den relaterede stoftransport i modellen. Det skal sikres, at kilder til stoftransport i
modellen inkluderes på en måde, der sikrer, at formålet med modelleringen overholdes.
Hvis man eksempelvis ønsker at modellere, hvorledes stofudvekslingen mellem vandløb og
grundvand vil finde sted, må man nødvendigvis lave en konceptuel model for både
vandudveksling og stofudveksling mellem grundvand og vandløb.
Hvor det er muligt, kan det være en fordel at udarbejde den konceptuelle model
sideløbende med egentlige simuleringer af systemet. I forhold til den endelige
konceptuelle model kan disse simuleringer være simple, hvis man ønsker eksempelvis at
kvantificere betydningen af specifikke processer i forhold til hinanden, eller komplekse i
det omfang, man ønsker at undersøge konsekvensen ved en simplifikation af den
konceptuelle model. Disse simuleringer kan udmærket udføres ved anvendelse af
værktøjer, der ikke inkluderer alle processerne. Dette er specielt relevant ved
opstilling af en konceptuel model for reaktive stoffer. Her kan en forundersøgelse med
anvendelse af forskellige procesbeskrivelser for de reaktive processer med baggrund i
forskellige forsimplede antagelser vedrørende grundvandsstrømning og -transport medvirke
til en bedre forståelse af problematikken.
I mange tilfælde kan det være en fordel at operere med forskellige konceptuelle
modeller afhængigt af, hvor man befinder sig i grundvandsmodellen. Eksempelvis vil
modellering af nitratnedsivning kræve en meget detaljeret beskrivelse af de processer i
den umættede zone, der leder til nitratnedsivning til grundvandet. Ved denne
procesbeskrivelse kan man forestille sig, at man inddrager dyrkningspraksis, jordens
forskellige organiske puljer, årstidens temperaturvariationer og andet i den konceptuelle
model. Denne konceptuelle model er ikke beskrivende for, hvad der sker i det
dybereliggende grundvand, og her vil man vælge at anvende en anden model, der måske er
baseret på jorden indhold af forskellige nitrat-reducerende mineraler. Tilsvarende kan
man forestille sig, at modelleringen af et benzinudslip vil medføre, at der nær kilden
vil være meget høje benzinkoncentrationer og systemet vil være kontrolleret af flerfase
strømning, udveksling med luft og meget andet. Længere fra kilden, hvor
forureningskoncentrationen er meget lavere, kan det måske være en bedre ide at anvende
andre formuleringer af processerne for på den måde at inddrage grundvandets redoxforhold
samt andre aspekter. I mange tilfælde vil det være relevant med flere konceptuelle
modeller, ikke alene for den enkelte proces, men også for de enkelte områder i
grundvandsmodellen.
Tilsvarende kan der arbejdes med forskellig kompleksitet i strømningsmønstret.
Eventuelt kan man starte med at modellere stoftransport under stationære
strømningsforhold, dette kan senere udvides til ikke stationære strømningsforhold. Ved
denne trinvise kompleksitetsforøgelse er det i højere grad muligt at kommentere og
diskutere de forskellige fænomener observeret. Et eksempel på dette kan findes i
Miljøprojekt Nr. 467.
4.8.3 Valg af kode
Valget af transportkode afhænger af modelleringsformålet og dermed den valgte
konceptuelle model. Nedenstående betragtninger kan indgå som supplement til beskrivelsen
af valget af grundvandskode.
Kobling med grundvandskode
Da transportmodelleringen som input skal bruge strømningshastigheden, er det
nødvendigt at sikre, at transportkoden kan samarbejde med resultatet fra
strømningsberegningerne på en lidet ressourcekrævende måde.
Grundvandskoden kan typisk i sin opbygning beskrive flere vandudvekslingsmuligheder,
end transportkoden kan håndtere mht. stofudvekslingsmuligheder. Eksempelvis kan de fleste
grundvandskoder beskrive ind- og udstrømning af vand til eller fra en sø, mens det er de
færreste, der kan inkludere stoftransporten mellem sø og grundvand. Det er derfor
vigtigt at afdække, om koblingen mellem grundvandskode og transportkode kan indvirke på
opfyldelsen af formålet med modelleringen.
Behovet for partikelbanesimuleringer og stoftransport
Partikelbanesimuleringer er mest velegnede til beregning af borings-/kildepladsoplande
samt overslagsberegninger på opholdstider og dermed transporttider for
forureningsstoffer. Hvis dette er modellens formål (delvist eller helt), er det
nødvendigt, at transportkoden kan beregne partikelbaner samt håndtere den efterfølgende
statistiske behandling af resultaterne således, at de ønskede resultater kan genereres.
Såfremt der er ønsket at beregne transport af forureningsstoffer, kan følgende
betragtninger gøres gældende ved valg af løsningsmetode:
Hvis det er muligt at diskretisere tilstrækkeligt fint, er det en fordel at vælge en
finite element- eller finite differens baseret kode (Eulersk). Denne metodik er generelt
mere effektiv og fleksibel end partikelbane baserede koder (Lagransk). Hvis
beregningsnettet er fint nok, vil denne type koder ikke have problemer med numerisk
dispersion og numerisk instabilitet. Omvendt vil et fint beregningsnet give større
beregningstider og eventuelt et større arbejde med parameteriseringen.
I mange tilfælde er det ikke er muligt at arbejde med et tilstrækkeligt fint net. Det
vil stille for store krav til computerkapaciteten. Dette forstærkes af, at de fleste
transportkoders beregningsnet er sammenfaldende med grundvandsmodellens. En forfining af
beregningsnettet vil således spille ind på diskretiseringen allerede i
grundvandsmodellen. Hvis dette ikke er ønskeligt, kan man anvende en Lagransk-baseret
kode, eventuel en blandet Eulersk-Langransk-kode. Disse har typisk ikke så store krav til
diskretiseringen.
Præcisionen af Lagransk- eller delvist Lagransk-baserede koder svigter, hvis
beregningsnettet er meget irregulært. Her vil Eulersk-baserede koder være bedre.
Irregulære net anvendes typisk mest i finite element baserede koder, hvor man anvende
sofistikerede beregningsnet udformninger for at sikre en så god beskrivelse af
grundvandsstrømningen som mulig. Lagransk-baserede koder vil i modeller, hvor der er
mange zoner med vand uden væsentlig strømning, være påvirket af numeriske problemer.
En ren Lagransk kode anvendt til stoftransport modellering vil være sensitiv overfor
antallet af partikler. Hvis antallet af partikler er for lavt, vil resultatet være meget
groft og mangelfuldt. Omvendt anvender de blandede formuleringer ikke direkte
massebalanceligningen, og de kan derfor give massebalance fejl.
Tabel 4.1
Sammenligning af Lagransk- og Eulersk-baserede koder.
|
Lagransk |
Eulersk |
Blandet |
Diskretisering |
Kan håndtere grovere diskretisering |
Kræver fin diskretisering for at
undgå numerisk dispersion og instabilitet |
Kan håndtere grovere net |
Netgeometri (simpel) |
Kræver simpel geometri |
Kan håndtere kompliceret geometri |
? |
Massebalance fejl |
Afhængigt af partikelmængden |
Ikke noget generelt problem |
Potentielt problem |
Udover de ovennævnte betragtninger adskiller koderne sig ved de muligheder, der er for at
formulere forskellige reaktive processer. De Eulersk-baserede koder vil typisk have det
største udvalg af forskellige procesformulerings muligheder.
Behovet for reaktive processer
De fleste transportkoder har mulighed for at beskrive adsorption og nedbrydning af
enkeltkomponenter. Et udvalg af disse har desuden mulighed for at anvende distribuerede
værdier for de reaktive parametre. Et lille udvalg af koder har mulighed for meget
avancerede reaktive procesbeskrivelser. Udfra valget af procesbeskrivelse i den
konceptuelle model kan der således udvælges en kode. Som beskrevet i afsnittet om valg
af den konceptuelle model, kan det være nyttigt at anvende forskellige grader af
kompleksitet som et led i opbygningen af den konceptuelle model. Det kan således være
nødvendigt at operere med flere koder i løbet af denne proces. Hvis man også ønsker at
anvende forskellige konceptuelle modeller i samme grundvandsmodel kan det være
nødvendigt at belyse dette, ved at lave flere på hinanden følgende beregninger, hvor
resultatet fra den ene beregning anvendes som input til den næste beregning. Hvorvidt det
er muligt at anvende en specifik kode til sin konceptuelle model for de reaktive
processer, kan derfor være en forholdsvis kompliceret proces. Denne proces kan bedst
foretages ved at forsøge sig frem med sin konceptuelle reaktive model i et simplificeret
transportsystem.
Der er i denne sammenhæng i det tidligere kapitel nævnt to koder, MIKE SHE og
MODFLOW. Disse to koder adskiller sig ved, at MIKE SHE er en specifik kode hvorimod
MODFLOW dækker over en række koder der tager udgangspunkt i den samme kerne. I det
følgende gennemgås kort de beregnings muligheder der er med de to koder. Der tages
udgangspunkt i MODFLOW96, da den er udviklet af USGS der indtil nu formulerer MODFLOW
kernen.
Der findes et godt udvalg af transportkoder der er bygget til at anvende
strømningsberegninger foretaget med MODFLOW96. Disse er ved at blive opdateret således
de også kan anvendes med MODFLOW2000, det sidste skud på stammen. I usorteret
rækkefølge kan nævnes MT3D, denne stoftransportkode har mulighed for at vælge mellem 4
forskellige løsningsmetoder, en ren Lagransk, en modificeret Lagransk, en hybrid mellem
de to første løsninger samt en standard (Eulersk) finit differens løsning. MODPATH og
PATH3D, to koder til partikelbane simuleringer. MODFLOWT svarende til MT3D, dog med færre
muligheder for at vælge forskellige løsningsmetoder, MODFLOW-SURFACT der er udviklet til
at beskrive transport af stoffer både under umættede og mættede forhold. Disse koder,
samt mange andre findes detaljeret omtalt på internettet, klik ind under www.usgs.gov, www.scisoftware.com
eller www.epa.gov. Alternativt kan man søge på kode
navnene, så vil man typisk kunne finde genveje til producenterne, hvor man kan købe dem,
diskussionsfora og meget andet.
MIKE SHE har et AD og et PT modul, disse havne dækker over en stoftransportkode og en
partikelbane kode. AD modulet er baseret på en Eulersk løsning.
Til MODFLOW findes mange offentligt tilgængelige ("public domain") koder
MT3D eksempelvis. MIKE SHE koden er kommerciel tilgængelig via www.dhi.dk og indeholder et grafisk interface. Typisk skal
man ved en MODFLOW baseret kode købe et grafisk værktøj. I de fleste tilfælde vil
grafiske værktøjer til MODFLOW strømningskoden også kunne håndtere interface til
nogle udvalgte transportkoder.
4.8.4 Test af kode
Udover at koden selvfølgelig skal være veldokumenteret, skal den også regne rigtigt.
For de fleste koders vedkommende vil der være udført sammenlignende beregninger med
analytiske løsninger. For de fleste koders vedkommende vil det ligeledes være
specificeret hvilke diskretiseringskrav, der skal overholdes, for at koden arbejder
tilfredsstillende. Overholdelsen af disse krav kan være indbygget i koden; alternativt
giver koden en advarsel under kørslen.
Koder med avanceret reaktiv procesbeskrivelse kan ikke i samme udstrækning verificeres
med analytiske løsninger. Disse er typisk delvist verificeret ved gennemregning af
eksempler, hvor resultatet diskuteres ud fra en forventning om resultatet, eller
alternativt sammenlignet med en anden kode med tilsvarende procesformuleringer. Anvendelse
af denne type koder kræver mere af brugeren, idet afgrænsning af en sådan kodes valide
anvendelsesområder er svær. Koden er således ikke verificeret til enhver type af
procesformuleringer. Det er op til kodebrugeren at formulere og gennemføre verifikations-
beregninger i det omfang, det er nødvendigt.
4.8.5 Modelopsætning
Parametrisering
Modelopsætning består for stoftransportmodellens vedkommende blandt andet i at
indlægge randbetingelser samt parametre i den valgte transportkode. De fleste koder
kræver, at man anvender samme beregningsnet som anvendt ved grundvandsmodelleringen.
Dette arbejde er meget lig arbejdet med at parametrisere grundvandsmodellen og vil som
sådan ikke blive diskuteret yderligere. Afhængigt af den valgte kode vil der yderligere
være et behov for at specificere forskellige beregningskontrollerende parametre. Det kan
dreje sig om antallet at partikler, konvergenskriterier, parametre til automatisk
beregning af tidsskridt og andet.
Diskretisering
De fleste koder arbejder med samme beregningsnet til strømnings- og
transportberegning. Transportberegninger vil typisk stille de største krav til
diskretiseringen. "Peclet-tallet" er et diskretiseringskrav, der er formuleret
til en speciel løsningsmetodik (Eulersk med "central weighting"). Peclet-tallet
beregnes med D x/a L,
hvor D x dækker over diskretiseringen, og a
L er den langsgående ("longitudinale") dispersivitet. For
én-dimensionale problemstillinger kan det eftervises, at hvis Peclet-tallet er under 2,
giver det acceptable resultater. I fler-dimensionale problemstillinger er der ikke
tilsvarende baggrund for at angive præcise værdier for Peclet-tallet. En anden
størrelse er Courant-tallet, der udtrykkes som vD t/D x, hvor v er porevandshastigheden, og D
t er tidsskridtet. Typisk vil Courant-værdier på under 1 generere acceptable resultater.
Courant-tallet er heller ikke en garant i fler-dimensionale scenarier. Peclet kriteriet
vil foreslå en fin diskretisering, og Courant tallet vil efterfølgende foreslå, at
tidsskridtet skal sættes tilsvarende ned. Den styrende parameter for den stedlige og den
tidsmæssige diskretisering er således den longitudinale dispersivitet. Det kan derfor
være en fordel tidligt i projektet at teste, om den diskretisering, der er valgt i
grundvandsmodellen, kan anvendes i den efterfølgende stoftransportmodellering.
En grundvandsmodellering kan i mange tilfælde beskrive strømningen tilfredsstillende
med ganske få vertikale lag. Dette er tilfældet, fordi strømningen hovedsageligt er
horisontal. Ved stoftransport er det nødvendigt med en fin vertikal diskretisering for at
undgå, at fanen bliver urealistisk fortyndet. Ved en Eulersk metode vil der kun blive
beregnet én koncentration pr. beregningscelle. Hvis denne celle således er 10 meter
høj, vil dette betyde, at der momentant ved stoftilførsel vil ske en fortynding i
vertikalen med en faktor 10. Dette kan omgås ved en finere diskretisering i vertikalen.
Alternativt vil en Lagransk metode kunne beregne det mere præcist, idet en partikels
position ikke er udtrykt i forhold til en beregningscelle men med X-Y-Z koordinater. Det
er således muligt at udtrække "koncentrationen" uafhængigt af
beregningsnettet. Det skal dog sikres, at man anvender en kode, der har denne facilitet.
De fleste koder kan kun udtrække partikelpositioner defineret ud fra beregningskasser.
Testkørsler
For at sikre, at diskretiseringen er tilstrækkelig med den anvendte løsningsmetode
(Eulersk, Lagransk eller blandet), anvendes testkørsler med modellen. Da modellen er
sted-specifik og sandsynligvis rent strømningsmæssigt ikke ligner noget, for hvilket der
findes analytiske løsninger for stoftransport, må man anvende scenarier, for hvilke
løsningen er kendt. Disse scenarier kan være afhængige af den enkelte opsætning, men
typisk vil det være muligt at lave dem som beskrevet nedenfor.
a) |
Bibeholdelse af koncentrationsniveau. Modellen sættes op med en
start-koncentration overalt på en enhedsværdi, eksempelvis 100. Alle randbetingelser,
stationære eller ikke stationære, sættes til at have en koncentration på 100.
Resultatet er givet; modellen bør beregne, at koncentrationsniveauet overalt er 100 til
enhver tid. Typisk vil beregningsresultaterne afvige fra det forventede resultatet med
1-2%, størst i områder tættest på randbetingelserne. Denne metodik vil være
beregningskrævende for Lagransk-baserede koder. |
b) |
Fra et koncentrationsniveau til et andet. Modellen har samme
start-betingelser som a) men har i alle randbetingelser en anden værdi, eksempelvis 200.
Det forventede resultat er, at alle beregningsceller vil tiltage i koncentrationsniveau og
ligge i intervallet 100 til 200. Alle celler bør tangere mod værdien 200 og ikke på
noget tidspunkt opleve faldende værdier. Beregningsresultaterne vil afsløre, hvorvidt
der er numerisk dispersion eller tendenser til numerisk støj i resultatet. Sandsynligvis
vil der være områder med koncentrationsniveauer over 200 og under 100, specielt ved
frontens udbredelse. |
c) |
Opfyldning af modellen. Samme som b) men med en start-koncentration på 0.
På den måde vil det afsløres, hvordan koden håndterer det, at den beregnede
koncentration kommer under 0 og altså har en negativ værdi. Nogle koder vil runde denne
værdi op til 0 og dermed lave en massebalancefejl, andre vil operere med denne negative
værdi, men vil gemme den som 0 eller alternativt plotte den som 0 ved en grafisk
udtrækning. |
d) |
Tømning af model. Modellen starter med den samme initiale koncentration
overalt, og samtidig sættes alle randbetingelser til at have koncentrationen 0. Denne
kørsel vil minde meget om c), men kan være mere illustrativ. Specielt vil den afsløre,
om der er zoner i modellen, hvor der praktisk taget ikke er grundvandsstrømning. |
Ovenstående kørsler kan varieres alt efter behovet, eksempelvis kan man vælge at
afprøve den i forskellige perioder, hvis der arbejdes med en tidsvarierende
grundvandsstrømning. I det tilfælde at de observerede fejl er uacceptable, må modellen
revideres. I første omgang kan man prøve at ændre på beregningsmetodens parametre,
konvergenskriterier, antal partikler eller andet. Alternativt kan man anvende mindre
tidsskridt. Ved anvendelse af mindre tidsskridt er det vigtigt også at kontrollere de
tidsskridt, der er anvendt ved lagringen af grundvandsstrømningen. Det kan være
nødvendigt at lagre grundvandsstrømningsdata med finere interval. Hvis dette slår fejl,
må det overvejes at ændre på diskretiseringen. Dette vil dog for de fleste modellers
vedkommende medføre, at også grundvandsmodellen skal ændres. Dette er forholdsvis
tidskrævende.
4.8.6 Nøjagtighedskriterier
En stoftransportberegning vil give resultater i form af koncentrationsniveauer for hver
enkelt beregningspunkt og for hvert enkelt tidsskridt. Et nøjagtighedskriterium til denne
type modeller kan altså formuleres i form af
- En maksimal acceptabel afvigelse fra en observeret koncentrationsværdi
- Ankomsttidspunktet (opholdstiden)
- Massebalance
Generelt for stoftransportmodellering er datagrundlaget meget sparsomt. Selv for
kontrollerede tracerforsøg på 20 x 40 meter skala med utallige "multi-level"
boringer med et for de fleste projekter urealistisk højt antal analyser er det ikke
muligt at lave en præcis massebalance. Overføres dette til et projekt, der opererer med
ganske få boringer - 10-15 i et opland i størrelsesordenen 500x1000 meter - vil
resultaterne fra stoftransportmodelleringen kun kunne anvendes kvalitativt. Formuleringen
af nøjagtighedskriterierne bør derfor være af en mere kvalitativ natur, og en eventuel
overskridelse af nøjagtighedskriteriet bør ikke nødvendigvis medføre en
diskvalifikation af modellen. Da koncentrationsniveauet typisk vil variere stærkt i
modellen, kan der med fordel anvendes normerede nøjagtighedskriterier, eventuelt opgivet
i forhold til kildestyrken eller "halen" af en forureningsfane alt efter
hvilket, der har den højeste interesse.
Der bør opstilles forskellige nøjagtighedskriterier for stoffer, der transporteres
konservativt, (klorid, bromid) og stoffer, der potentielt indgår i forskellige
tilbageholdelses- og omdannelsesprocesser (organiske stoffer, ilt, nitrat).
Ved partikelbanesimuleringer kan man beregne grundvandets alder. Aldersdatering er
mulig med forskellig præcision afhængigt af metoden. Udover de mere direkte
aldersdateringsmetoder er det også muligt at anvende mere indirekte parametre såsom
fundet af pesticider, som har været anvendt i en specifik periode. Det er således
naturligt at fastsætte nøjagtighedskriterier til denne type simuleringer ud fra den
simulerede alder.
For at sikre, at transportberegningen er foretaget på et rigtigt strømningsgrundlag,
er det nødvendigt at specificere nøjagtighedskriterier til grundvandsmodellen. For
transportmodellen er det bydende nødvendigt, at vandet strømmer i den rigtige retning.
Kriterierne skal således indeholde informationer, der er rettet mod nøjagtigheden af
strømningsretningen - altså til de observerede gradienter.
Hvor meget massemodellen forudsiger, der er til stede, er meget vanskeligt at
verificerer. Det er derfor vanskeligt at lave et nøjagtighedskriterium til massefluxen
fra eksempelvis grundvand til overfladevand eller tilstrømning til en indvindingsboring.
I forbindelse med afviklingen af de endelige modelberegninger skal det forsøges i så
vid udstrækning som muligt at kontrollere kvantitativt, og hvis dette ikke er muligt
kvalitativt simuleringsresultaterne. Der kan ikke udarbejdes konkrete retningslinier for
dette arbejde, da modellens anvendelse og kompleksitet vil være styrende for en sådan
vurdering. Som et eksempel på en kvantitativ og kvalitativ vurdering er der taget
udgangspunkt i et ønske om at kontrollere beregningsresultaterne fra en bestemmelse af
oplandsgrænser ved hjælp af en partikelbane model. Umiddelbart vil det for partikelbane
simuleringer hvor formålet er at fastlægge oplandsgrænser for en specifik
indvindingsboring være muligt at sammenligne den oppumpede vandmængde med infiltrationen
i oplandsområdet. Disse to størrelser vil for stationære kørsler være identiske og
for ikke stationære kørsler være sammenlignelige. Afvigelser vil i det første
tilfælde skyldes den tilnærmelse man anvender ved at anvende en vist antal partikler, i
princippet vil et øget antal partikler altid øge beregningsnøjagtigheden, og i det
andet tilfælde af oplandsgrænsen kan ændres i hvert enkelt tidsskridt.
Stoftransport simuleringerne kan også kontrolleres ved hjælp af kvalitative
betragtninger omkring porevandshastighed samt den simulerede stoftransport eventuelt i
form af forureningsfanes ankomst tidspunkt til en observationsboring.
Det forslås at massebalance informationer altid lagres og rapporteres, da sådanne
observationer altid er en god indikator for hele beregningsnøjagtigheden. Sammen med
denne rapportering vil det være relevant at kort gennemgå hvilke beregningsmetoder, der
er valgt, samt eventuelle relaterede parametre.
4.8.7 Modelkalibrering
Ved kalibrering af transportmodellen kan der varieres på følgende:
 | Grundvandsmodellen vil generere strømningsbilledet og dermed være afgørende for
transportberegningerne. Selve hastigheden kan kalibreres ved ændringer af porøsiteten,
mens den overordnede strømningsretning ligger fast fra grundvandsmodellen. |
 | Kildebeskrivelse vil typisk dække over beskrivelsen af hvor og hvor meget, der vil
tilstrømme grundvandsmagasinet af forureningskomponenter; alternativt hvor meget af det
tilstedeværende, der skal vaskes ud, fortyndes eller nedbrydes. |
 | Porøsiteten vil afgøre, hvor hurtigt porevandet vil strømme, idet
porevandshastigheden beregnes som hastigheden af grundvandsstrømningen divideret med
porøsiteten. Det er således muligt at variere porøsiteten for på den måde at justere
strømningsberegningen. Denne justering skal foregå inden for værdierne af den
pågældende jordtype, der fastsættes porøsitetsværdier for. Alternativt tilrådes det
at justere på grundvandsmodellen. |
 | Dispersivitet beskriver, hvorledes en forureningsfane vil spredes som funktion af
strømningsformen i et porøst og heterogent medie. Afhængigt at hvilken skala man
vælger at estimere værdien på, vil den også indeholde variationen i hydraulisk
ledningsevne. Fastsættelse af denne værdi er derfor afhængig af, hvordan man har
håndteret sin heterogenitet i den hydrauliske ledningsevne. Hvis man anvender samme
ledningsevne i et helt beregningslag, vil det være nødvendigt at anvende en højere
dispersivitet for at korrigere for den småskala-heterogenitet, der altid vil være til
stede. Omvendt vil en indbygning af småskala-heterogenitet i den hydrauliske ledningsevne
medføre, at der skal anvendes en mindre dispersivitet. De to beregninger vil medføre den
samme transport af massemidtpunktet; dog vil metoden med lav dispersivitet og indbygning
af småskala-heterogenitet medføre en større forskel i koncentrationsniveauet, idet
strømningen vil foregå i en geometrisk mindre del af grundvandsmagasinet. Metoden vil
altså generere højere koncentrationsniveauer men i mindre områder sammenlignet med en
metode, hvor man lader småskala-heterogenitet indgå i dispersivitetsværdien. I dette
tilfælde vil stoffet blive fordelt mere regelmæssigt geometrisk i grundvandsmagasinet,
hvilket giver lavere koncentrationsniveauer. |
 | De reaktive parametre beskriver, hvorledes et stof under transport vil tilbageholdes
eller omdannes. Disse parametre vil være meget vanskelige at bestemme, idet
litteraturværdier er meget sted-specifikke. Generelt kan man anvende transporten af et
konservativt stof, der er fundet i en boring, og fraværet eller en forsinket ankomst af
et reaktivt stof (fra samme kilde) til at estimere transporttiden og/eller
omdannelseshastigheden. |
4.8.8 Validering
Det er vanskeligt at validere en stoftransportmodel. Typisk vil man vælge en metodik,
hvor man har kalibreret efter en delperiode og dernæst afprøver modellen på en anden
delperiode. I mange tilfælde vil der dog ikke være tilstrækkelige data til både at
kalibrere og validere med denne metodik. Grundet den lille datamængde kan det være en
fordel at fokusere på, hvad der er vigtigt i den pågældende modelopgave. Er det for
eksempel det højest beregnede koncentrationsniveau, eller er det for eksempel hvor lang
tid stoffet er om at blive skyllet ud af systemet?
Det er vigtigt at validere kildebeskrivelsen. Ved en punktkilde vil specielt
diskretiseringen spille meget ind. En punktkilde vil typisk blive beskrevet som enten en
frigivelse af en given mængde stof eller ved et specificeret koncentrationsniveau i et
antal beregningsceller. Ved frigivelse af et stof vil det som minimum blive opblandet i
den beregningscelle hvor stoffet introduceres. I det tilfælde vil der ske en momentan
fortynding og modellen vil dels estimere en for hurtig transport og dels en for stor
fortynding nær ved punktkilden. Dette problem kan kun minimeres ved en finere
diskretisering ved punktkilden.
Ved den efterfølgende transport er det også vigtigt at undersøge i hvilke lag den
primære stoftransport foregår. Typisk vil geologiske formationer have højere
porevandshastigheder i horisontalt end vertikalt. Dette vil fremme en vertikal lagdeling
af stoftransporten. Det er derfor vigtigt ved rapportering af nøje gennemtænke for
hvilke lag beregningsresultaterne skal præsenteres, samt hvorvidt den observerede
lagdeling og relaterede stoftransporten nu også er konceptuel rigtig.
4.8.9 Usikkerhedsvurdering
En samlet usikkerhedsvurdering skal ud over at indeholde en vurdering af de
transportspecifikke parametre (samt eventuelt de reaktive parametre) også indeholde en
vurdering af grundvandsstrømningen. At lave en stringent metodik til usikkerhedsvurdering
er derfor stort set umuligt, men som et minimum bør følgende elementer være diskuteret
og kvantificeret:
- Usikkerhed på grundvandsstrømningen, herunder specielt gradienter - altså
strømningshastigheder og -retninger
- Usikkerhed på parameteriseringen,
- Usikkerhed på initialværdier og kildestyrker
4.8.10 Simuleringsscenarier
Afhængigt af formålet vil man gennemføre forskellige scenarieberegninger. Dette
kunne være beregninger af,
 | hvor meget man kan pumpe i en indvindingsboring uden af få introduceret
forureningskomponenter, |
 | hvor stort et koncentrationsniveau man kan forvente et specifikt sted i
grundvandsmagasinet, |
 | hvor lang tid man skal afværgepumpe |
 | eller andet. |
Ved udformningen af disse scenarier arbejdes der traditionelt med et "worst
-case" scenarium. Dette worst -case scenarium vil dog afhænge af, hvad man mener,
der udgør det største problem. Hvis der ønskes analyseret på flere parametre
(eksempelvis maksimal koncentration, hvor lang tid man skal pumpe, eller hvor tidligt
forureningskomponenterne ankommer), er det nødvendigt at lave individuelle scenarier til
specifikt at belyse den enkelte parameter. I det omfang det er muligt, tilrådes det at
lave en række scenarier, der indeholder den statistiske variation af de mest betydende
parametre og så rapportere sandsynligheden for, at dette eller hint sker eller ikke sker.
Denne proces er det muligt at automatisere for mange koder, og det syntes derfor ikke
urimeligt at forlange en sådan analyse.
4.8.11 Rapportering
Der er i princippet to muligheder for at rapportere. Enten a) at sammenbygge
rapporteringen eller b) at lave en separat rapportering af transportmodelleringen. En
sammenbygget rapportering er at foretrække. Af den ovenstående gennemgang fremgår det,
at stoftransportmodellering vil spille stærkt ind på håndteringen af de enkelte
elementer i grundvandsmodelleringen. Det kan dog være en fordel at opsplitte de enkelte
komponenter således, at det klart fremgår, hvad der er genereret af
transportmodelleringen, og hvad der er genereret af grundvandsmodelleringen. En
sammenbygning vil også muliggøre en bedre diskussion af, hvordan de enkelte elementer er
afstemt. Eksempelvis vil transportmodelleringen stille store krav til diskretiseringen.
Dette kan medføre, at beregningerne udføres i forskellige skala og med inddragelsen af
submodeller. Dette er måske ikke nødvendigt ud fra en strømningsbetragtning, og det
ville derfor føles kunstigt, hvis der først blev argumenteret herfor i et senere afsnit.
Ligeledes kan kalibreringen af grundvandsmodellen forbedres ved inddragelse af
transportmodelleringer, hvorfor der også her bør foretages en samlet rapportering.
Rapporteringen af den konceptuelle reaktive model og eventuelle generiske kørsler for
at identificere forskellige egenskaber bør foregå separat. Her er det vigtigt at den
valgte konceptuelle model forklares detaljeret med specielt fokus på hvor
procesformuleringen stammer fra og hvordan parameteriseringen er foregået.
4.8.12 Postaudit
Postaudit kan som ved grundvandsmodellering gennemføres. Der ikke er specielle
forhold, der gør sig gældende ved stoftransportmodellering.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|