| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering ved anvendelse af vandingskanoner til udspredning af gylle fortyndet med vand 

3. Udspredning af gylle

Der findes ingen lovmæssige bestemmelser om kontrol af smitstoffer i hysdyrsgødning som ønskes spredt over større områder, heller ikke uden for en ejendoms egne marker (jvf. Bilag B: Husdyrsbekendtgørelsen). Regler om udbringning af gylle er udformet udfra betragtninger vedrørende næringsstofbelastning af det ydre miljø.

Flydende husdyrsgødning må ikke udbringes i perioden fra høst til 1. februar, undtagen i perioden fra høst til oktober på etablerede overvintrende græsarealer eller på arealer med vinterraps. Baggrunden for disse regler er minimering af kvælstoftabet og deraf følgende næringsstof belastning af det omgivende miljø. Der er ikke taget veterinære hensyn eller hensyn til humane smitterisici dog må der ikke spredes gylle fra besætninger under offentligt tilsyn. Der er på afgræsningsgræs anbefalinger vedrørende udbringningen, idet det er det eneste område, der er vurderet til at udgøre en risiko for smitteoverførsel med husdyrgødning. Anbefalingerne består i at:

1. Gylleudbringning på afgræsningsmarker bør begrænses mest muligt.
2. Afgræsning bør ikke påbegyndes før tidligst 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikke lagret gylle.
3. Kun voksne dyr bør afgræsse arealer tilført gylle.

Yderligere har EU i 1980 (EU 1980) udarbejdet minimumsretningslinier for anvendelse af gylle m.m. med henblik på at indføre praktisk anvendelige regler til reduktion af smittefaren ved håndtering af gylle:

1. Anvendelse af gylle bør så vidt muligt begrænses til pløjejordsafgrøder. Gylle bør ikke anvendes på afgrøder der fortæres rå,
2. Hvis gylle alligevel anvendes på græsmarker, bør græsset anvendes til sletafgrøder: Hø ensilage, grønpiller,
3. Hvis gylle alligevel anvendes på græsningsarealer bør følgende krav være opfyldt:
1. gyllen skal være lagret, før den udbringes: I sommerperioden mindst 60 dage, i efterårs- og vinterperioden mindst 90 dage,
2. afgræsning bør ikke påbegyndes før tidligst 30 dage efter gylleudbringning,
3. kun voksne dyr eller uimodtagelige dyr bør afgræsse de gyllebehandlede arealer.

For Danmarks vedkommende giver følgende faktorer anledning til overvejelser (LRC 1994 side 33-44).

1. I danske husdyrbrug, hvor der kun er én gyllebeholder kan minimumskravene om lagring ikke overholdes.
2. Visse alment udbredte patogener elimineres ikke, f.eks. Mycobacterium paratuberculosis, Clostridium perfringens type C, parvovirus, æg fra spoleorm og bændelorm.
3. Under anaerobe forhold i lagertankene forløber nedbrydningen af mange smitstoffer meget langsomt.
4. Gyllens konsistens og partikelstørrelse har betydning for smitstoffernes nedbrydningstid. Den forlænges i større partikler og bestanddele.
5. Den anvendte udbringningsteknik har betydning for smitstoffernes nedbrydningstid.
6. Smitstoffernes nedbrydningstid og spredningsevne er afhængige af klimatiske faktorer f.eks. temperatur, luftfugtighed, skydække.

3.1 Traditionelle udspredningsteknikker

Ved udbringning af gylle anvendes forskellige teknikker (LRC, 1994 side 33-44 samt personlig samtale Thorkild Birkmose, LRC 2001).

Ved udlægning med slæbeslanger udbringes gyllen gennem slanger med 30-50 cm’s afstand som slæber på jordoverfladen. Gyllen bliver herved placeret i rækker med 6-8 cm’s bredde. Dette er den dominerende udbringningsmetode, og skønsmæssigt udbringes 75% af gyllemængden i Danmark ved denne metode.

Ved bredspredning, hvor gyllen fordeles via én eller flere spredeflader eller gennem en svingende dyse (pendul) tilstræbes gyllen fordelt jævnt over hele arealet. Skønsmæssigt udbringes ca. 15 % af gyllemængden udbringes ved denne metode. Der sælges i praksis ikke længere bredspredere og de forventet udfaset i de kommende år.

Nedfældning af gylle anvendes fortrinsvis i græsmarker og ved sen udbringning i roer og majs. Ved nedfældning placeres gyllen i 5-10 cm’s dybde og ved hjælp af nedfældningsaggregat, som kan bestå af et rulleskær efterfulgt af en nedfældertand eller af 2 vinklede rulleskær hvor gyllen lægges ned i den åbne rende. Skønsmæssigt udbringes ca. 10 % af gyllemængden udbringes ved denne metode.. En variant af nedfældning af gylle er udbringning med slæbesko, hvor gyllen placeres efter en slæbesko som overfladisk bearbejder jorden.

3.2 Med vandingsanlæg

Agrometer A/S har patenteret specialblandeanlæg til udbringning af gylle og flydende ammoniak med eksisterende vandingsanlæg (Agro 1997). Fra gylletanken og vandboringen pumpes henholdsvis gylle og vand ind i en blandebeholder. Fra denne pumpes vand/gylle (max 25%) blandingen til vandingsanlægget hvorfra det udspredes. Figur 2 illustrerer konceptet i blandingen og udspredningen

Figur 2
Skitse af anlægget til udbringning af gylle fortyndet med vand. Der spredes i skitsen udelukkende i en halvcirkel (180° )

Der anvendes forskellige vandingsmaskiner, dimensionerne er primært afhængige af arealet på marker der skal vandes samt den nødvendige vandmængde. I Figur 3 er illustreret to forskellige vandingsanlæg, én dyse samt én vandingsmaskine.

Figur 3 Øverst forskellige typer af vandingsanlæg, de illustrerer potentiel aerosoldannelse. Nederst henholdsvis dyse og vandingsmaskine fra moderne vandingsanlæg.