| Forside | | Indhold | | Næste |
Algedugen - et alternativ til bundmaling ?
Denne rapport er en beskrivelse af et praktisk forsøg, hvis formål er at afdække
fordele og ulemper ved en ny metode til at forhindre begroning af bunden på et skib.
Metodens princip er at forhindre lys og friskt vand i at nå skibsbunden ved at lade
skibet være fortøjret i en faconsyet lys- og vandtæt dug.
Herved er fotosyntesen begrænset, og betingelserne for algevækst er stærkt
reduceret. Samtidig er mængden af frisk cirkulerende vand reduceret, hvorved mængden af
fødeemner for rurer og muslinger er reduceret.
Metoden er afprøvet i hele sejlsæsonen 2000, fra sidst i april til midt i oktober.
Metoden er på nuværende teknologiske niveau brugbar til de fleste typer af
fritidsfartøjer, der udmærker sig ved at de ligger i havn, på deres faste plads, i
størstedelen af den tid de er i vandet.
Dog vil ivrige kap-sejlere p.t. have glæde af en enkelt afrensning midt i sæsonen,
evt. lige for sommerferien.
Der arbejdes videre med konceptet, og i sæsonen 2001 vil en forbedret version blive
afprøvet for at afklare muligheden for helt at undgå en sommervask.
Projektet er støttet af miljøstyrelsen, hvor projektet ligeledes er fremlagt ved et
foredrag midt i september 2000.
Samme foredrag er afholdt for Dansk Sejlunion ved en Miljø konference sidst i november
2000 i Middelfart.
Rapporten beskriver den afprøvede prototype, den forbrugte tid for sejleren,
miljømæssige problemstillinger, samt forsøger at give et bud på evt. fremtidige
problemer og fordele ved en støre udbredelse, herunder bortskaffelse og destruktion af
dugen.
Der er i dette projekt lagt vægt på at minimere tiden for sejlerens håndtering af
algedugen, samt at hele tiden være opmærksom på at holde sig til "worst
case", således at resultaterne ikke er "for optimistiske".
Det vigtigste aspekt ved et alternativ til biocidholdige bundmalinger er at sikre sig
at alternativet, i dette tilfælde "Alge-dugen" , nu også er mere
skånsom mod miljøet.
Steen Olsen
Olsen Design ApS
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |