| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Algedugen - et alternativ til bundmaling ?
Metodens princip er at forhindre lys og friskt vand i at nå skibsbunden ved at lade
skibet være fortøjret i en faconsyet lys- og vandtæt dug. Herved er fotosyntesen
udelukket, og betingelserne for algevækst er stærkt reduceret. Samtidig er mængden af
frisk cirkulerende vand reduceret, hvorved mængden af fødeemner for rurer og
muslinger er reduceret. Metoden er afprøvet i hele sejlsæsonen 2000, fra sidst i april
til midt i oktober.
Efter endt afprøvning kan det konstateres at algedugen har en effekt. Mængden af
begroninger er ikke generende for almindelig tursejlads. Tidsmæssigt er det ikke
generende da den samlet tid forbrugt i sæsonen er ca. 1 time. Hertil kommer ca. 1 time
til afvaskning af dugen efter endt sæson. Til gengæld spares bundmaling og behandling
hvert år.
Det helt klare mønster der tegner sig er at der, hvor dugen ligger tæt nok, er der
ingen begroninger, hverken alger, rurer eller muslinger. Årsagen er sandsynligvis en
kombination af flere forhold. Dels er lyset udelukket, mængden af vand er reduceret og
dels kan årsagen være at selve dugens "lette gnubben" på skibsside og bund,
når skibet sejler ud og ind, er generende for rurerne.
Som nævnt i rapporten kan konceptet allerede nu anvendes til flertallet af lystbåde,
og især i ferskvand, hvor bundmaling allerede nu er udfaset, er konceptet attraktivt, da
der ikke findes rurer i ferskvand.
Der er endnu en problemstilling der bør vurderes. Hvis en mere udbredt brug af
algedugen finder indpas, da vil man som gæstesejler være nød til at benytte pladser,
hvori der ligger en algedug.
Løsningen på dette problem er delvist indbygget i algedugen, da den er elastisk
ophængt og er åben når fastliggeren har forladt sin plads. Hvis gæstesejlerens skib er
mindre end fastliggerens er der ikke noget problem. Hvis gæstesejlerens skib har samme
størrelse, men er langkølet vil algedugen blot blive presset under vand for ude, hvilket
ikke betyder noget. Hvis gæstesejlerens skib er væsentligt større, kan det i de fleste
tilfælde ikke komme imellem agterpælene og problemet findes derfor ikke.
Dog vil der være tilfælde hvor små bådes algedug ligger i meget store havnepladser,
og her er det bedst at trække algedugen væk fra selve pladsen, da større skibe kunne
finde på at lægge til.
Og endelig bør det pointeres at skibes propellere ikke bør anvendes i dugen.
Med hensyn til miljøtiltag i forbindelse med afrensning af både, er algedugen
fordelagtig da biomassen på skibet og på dugen er fri for biocider.
Spørgsmålet om valg af det mest egnede materiale, kan bedst besvares ved at se på
holdbarheden af materialet og på miljøbelastningen ved bortskaffelse af algedugen.
Hvis armeret PVC-dug anvendes, er holdbarheden sandsynligvis mindst 10 år, og har man
i disse næste 10 år udviklet metoder for 100% recycling af PVC er dette et godt valg.
Hvis armeret Polyethylen benyttes er der tvivl om holdbarheden, et skøn er 3 år. Til
gengæld kan algedugen bare brændes, da der ikke dannes saltsyre som ved afbrænding af
PVC.
Desværre vil resurseforbruget være ca. 3 gange større, hvilket resulterer i en 3
gange så stor omkostning ved at benytte metoden.
Til den testede algedug er der brugt ca. 30 m2 som vejer ca. 13 kg i alt.
Det vil ved afbrænding give 18,5 kg Calcium- eller natriumklorid til deponering afhængig
af hvilken røgrensningsmetode der benyttes.
Så målet må være at finde eller fremstille en Polyethylendug, eller et andet
miljøskånsomt materiale, med mindst 10 års holdbarhed.
Dette kunne også være PVC , hvor phthalaterne var erstattet med miljøvenlige
alternativer, der ikke udvikler giftige stoffer under afbrænding, og måske er endnu mere
stabile i det marine miljø.
I sejlsæson 2001 testes en algedug af PVC men uden phthalater.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |