| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Algedugen - et alternativ til bundmaling ?

3. Beskrivelse af det videre projektforløb.

3.1 Beskrivelse af forventninger til endelig udformning.

I foråret 2001 begynder 2. Testrunde på vores Albin Express. Forsøgets formål er at verificere om en mere tæt lukning agter vil være istand til at begrænse væksten af rurer til et for kapsejlere acceptabelt niveau. Denne test er rettet mod sejlbåde med udvendigt ror på agterspejlet. Hvis dette testforløb får et positivt resultat, er konceptet meget tæt på at være på plads, og kan så anvendes af de fleste lystbåde i fersk- og saltvand. Samtidig bliver et materiale uden phthalater afprøvet.

Der vil også være justeringer der gør det mindre tidskrævende at flytte algedugen fra havnepladsen i forbindelse med weekendsejladser.

Der er truffet aftale med Søværnets Materiel Kommando SMK, om at få afprøvet konceptet på et eller flere af deres fartøjer. SMK har nemlig fartøjer, hvis sejladsmønster passer til konceptet, d.v.s. forholdsvis mange dage i havn.

Skærbæk bådeklub vil endvidere få tilbudt 2 algeduge til deres følgebåde, som er motorbåde med knækspant og påhængsmotorer.

Endelig vil vi udvikle løsningsforslag til havnepladser med meget store tidevandsforskelle, som f.eks. findes på den jyske vestkyst eller i England og Frankrig.

3.2 Miljøbelastning.

3.2.1 Fremstilling af PVC.

PVC, polyvinylklorid, indeholder kulstof, brint og klor.

PVC fremstilles i lukkede kemiske procesanlæg ved at polymerisere vinylchlorid, der fremstilles ud fra olie/gas og salt. PVC indeholder ca. 57 % klor, og forbruget af olie er derfor relativt lavt sammenlignet med forbruget til andre plasttyper. Det anslås, at ca. 0,3 % af verdens olieforbrug går til PVC.

Danmark har ingen PVC-råvareproduktion, men mange danske virksomheder anvender PVC-plast til fremstilling af deres produkter. Der er beskæftiget ca. 10.000 mennesker i danske virksomheder, der fremstiller PVC-produkter, og mange flere i virksomheder, der anvender PVC-komponenter i andre produkter.

Ved produktion af PVC omdannes olie eller gas først til ethylen, mens salt omdannes til chlor. Derefter bringes ethylen og chlor til reaktion og danner ethylendichlorid. Ethylendichlorid omdannes til vinylchlorid ved påvirkning af høj temperatur og tryk. Vinylchlorid bringes til at polymerisere til PVC ved hjælp af en peroxyd-initiator. Der bruges forskellige polymerisationsprocesser, der giver PVC med forskellige egenskaber. PVC renses og tørres og leveres som et hvidt pulver til videre bearbejdning.

Olie/gas danner ved cracking ethylen

Ved elektrolyse af salt dannes klor

Ved katalyse af ethylen og klor dannes ethylendiklorid

Ved pyrolyse af ethylendiklorid dannes vinylklorid

Ved polymerisation af vinylklorid dannes polyvinylklorid (PVC)

Alle led omfatter komplicerede processer, hvor der inddrages hjælpestoffer, og hvor der ud over det ønskede produkt også dannes mellemprodukter, der føres tilbage til et tidligere trin i processen og indgår på ny, biprodukter, der anvendes til fremstilling af andre produkter, og restprodukter, der bortskaffes ved kontrolleret forbrænding. Der gennemføres rensning og kontrol af emissioner til luft og vand i alle led af processen.

Miljø

Som ved mange kemiske produktioner er de fleste mellemprodukter sundheds/miljø/brand farlige, og det er nødvendigt at anvende lukkede processer og træffe effektive foranstaltninger for at sikre både arbejdsmiljø og ydre miljø mod påvirkning af stofferne og mod brand- og eksplosionsrisiko.

For PVC-produktionen var der i en periode særligt fokus på vinylchlorid, der har lav akut giftighed, men nu er klassificeret som kræft-fremkaldende. Da PVC-produktionen var ung, opstod der ulykkeligvis nogle tilfælde af leverkræft blandt arbejdere. I vore dages produktionsanlæg er der ingen risiko for at arbejderne udsættes for vinylchlorid, ligesom emissionen til omgivelserne også er meget lille.

Andre vigtige emissioner, der kontrolleres, er ethylen, chlor, ethylendichlorid, kviksølv, der på ældre fabrikker er hjælpestof ved elektrolysen af salt, chlorbrinte, der opstår ved omdannelsen af ethylendichlorid og føres tilbage og indgår i dannelsen af ny ethylendichlorid, og dioxiner, der kan dannes i små mængder i de fleste led i processen.

Den nordiske PVC-producent Norsk Hydro udgiver årligt en oversigt over alle emissioner.

PVC-producenternes charter

I 1995 underskrev de europæiske PVC-producenter et charter, hvor de forpligter sig til at overholde høje standarder for alle miljøforhold ved produktionen af PVC-råvaren. PVC-charteret er det første af sin art i verden, og virksomhederne har investeret milliardbeløb for at leve op til charterets høje krav om bl.a. begrænsning af emissioner.

I 1999 bad PVC-producenterne det uafhængige certificeringsorgan Norske Veritas om at kontrollere, hvorvidt målene i charteret var nået. Norske Veritas fandt, at virksomhederne opfyldte 88 % af kravene, hvilket placerer de europæiske PVC-virksomheder mindst 4 år forud for deres internationale kollegaer, der er omfattet af den såkaldte OSPARCOM-miljøkonvention.

PVC-plast

Som alle rene polymere tilsættes PVC altid en række stoffer, der dels stabiliserer polymeren og dels medvirker til, at der kan skræddersys en mangfoldighed af PVC-materialer til så forskellige formål som f.eks. omslags-folie til fersk kød, indlæg i skruelåg til glas, slanger til medicinsk brug og kloakrør.

PVC-produkter

PVC er en termoplast, d.v.s. den blødgøres og smelter ved opvarmning og størkner igen ved afkøling. Plastprodukter fremstilles ved at tildanne den blødgjorte eller smeltede plast i den ønskede form. I Danmark bruges især processerne sprøjtestøbning, ekstrudering, rotationsstøbning, termoformning og kalandrering, der også bruges til alle øvrige termoplastmaterialer.

Der fremstilles mange typer PVC-halvfabrikata i form af folier i ruller, i mange tilfælde med indbygget forstærkning af væv, med bagside af andet materiale eller som laminat. Af folier kan fremstilles presenninger, møbelbetræk, regntøj, urinposer, kontorartikler o.s.v. ved udskæring og sammenføjning med syning, svejsning eller limning.

3.2.2 Under brug.

Risikoen ved at anvende PVC er at der frigives forskellige stoffer mens materialet ligger i vandet. Især er det blødgørerne, phthalaterne, der er i søgelyset da disse er mistænkt for at kunne forandre indre organer i især snegle, samt mistænkt for at forringe forplantningsevnen hos snegle og krebs.

Phthalater er meget tungt opløselige i rent vand. Spildevand med indhold af fedtopløsende stoffer som sæbe og organiske opløsningsmidler kan opløse meget mere phthalat end rent vand. Phthalater opslemmet i vand har stor tilbøjelighed til at udfældes på partikler og på overfladen af beholdere o.s.v.

Der er udført mange laboratorieundersøgelser for at afklare, om phthalater i vand er farlige for de organismer, der lever i vandmiljøet. Alle de velgennemførte undersøgelser viser, at der ikke er nogen effekter på hverken smådyr som daphnier eller på fisk ved koncentrationer, hvor phthalater er i opløsning. Hvis man i laboratoriet forsøger at lave test ved højere koncentrationer, fælder phthalaterne ud som en hinde på overfladen af forsøgsdyr som f.eks. daphnier, når disse sættes til forsøgs-vandet.

Daphnierne bliver herved nærmest kvalt. Dette problem har man ved undersøgelser af alle stoffer, der er meget tungt-opløselige i rent vand. Både i urenset spildevand og i naturligt vand i vandløb vil evt. "overskud" af phthalater være udfældet på overfladen af alle mulige partikler og genstande i vandet og på bunden.

Phthalater nedbrydes hurtigt i iltholdigt vand, men langsomt, når der ikke er ilt tilstede som i slam på bunden af vandløb. I biologiske rensningsanlæg nedbrydes phthalaterne – men med de normale behandlingstider ikke fuldstændigt, og der er således små mængder phthalat i udløbsvandet fra renseanlæg. En del af phthalaterne i spildevand vil udfældes på partikler og bundfælde sammen med dem. Det er derfor vigtigt at få afklaret om tilstedeværelsen af phthalater i bundaflejringer – sediment - har nogen skadevirkning for bund-levende dyr. Nylige svenske forsøg med frø-æg på phthalatholdigt sediment viser, at æg-klækning og haletudsers overlevelse ikke påvirkes af phthalater. Et ældre forsøg med frøæg har vist en reduceret klækning, men her var det sandsynligvis forsøgsomstændighederne, og ikke phthalater, der medførte effekten, idet det ældre forsøgs resultater ikke har kunnet gentages.

Andre forsøg viser også, at selv høje koncentrationer af phthalat i sediment er uden betydning for ægklækningen hos dansemyg.

Det er vigtigt at vide, om stoffer, der ledes ud i miljøet, kan nedbrydes. Forsøg efter metoder, der er velegnede for stoffer, der er tungt opløselige i vand, viser, at phthalater nedbrydes mere end 60% i løbet 10 dage og ca. 80% efter en måned. Undersøgelser, der foretages på en sådan måde, at der ikke er reel kontakt mellem phthalaterne og mikroorganismerne på grund af phthalaternes uopløselighed i vand, viser selvfølgelig, at phthalaterne ikke er bionedbrydelige, men dette er et testproblem og ikke et phthalatproblem.

Det er også vigtigt at vide, i hvilket omfang phthalaterne kan ophobes i fødekæderne. Da de er fedtopløselige, må det forventes, at det vil ske i et vist omfang. Velgennemførte forsøg bekræfter dette.

Men forsøgene viser også, at akkumuleringen ikke er særlig kraftig, og at der slet ikke er tale om forhold, der kan sammenlignes med ophobningen af PCB eller DDT, fordi phthalaterne nedbrydes og udskilles af organismerne.

Draft OSPAR Background Document on Phthalate er et netop afsluttet Dansk-Fransk projekt om phthalaters indvirkning på marine miljøer.

I undersøgelsen er følgende 5 forskellige phthalater undersøgt:

1. Di-n-butyl phthalat (DBP), CAS No. 84-74-2
2. Butylbenzyl phthalat (BBP), CAS No.85-68-7
3. Di(2-ethyhexyl) phthalat (DEHP), CAS No.117-81-7
4. Di(isononyl) phthalat (DINP), CAS No. 28553-12-0 and 68515-48-0
5. Di(isodecyl) phthalat (DIDP), CAS No. 26761-40-0 and 68515-49-1

I rapporten kan følgende læses:

Di-n-butyl phthalat (DBP)
Ingen general risiko for øko-toxisk effekt kan forudses.
Dog er der en mistanke om at DBP kan medføre forandringer i indre organer.
Der indstilles til nærmere undersøgelse.
Nedbrydning: Halveringstid 22 år i basisk miljø, og 3,4 år i ph-neutralt miljø.

Butylbenzyl phthalat (BBP)
Ingen general risiko for øko-toxisk effekt kan forudses.
Dog er der en mistanke om at BBP kan medføre forandringer i indre organer.
Der indstilles til nærmere undersøgelse.
Nedbrydning: Halveringstid 15 dage i fersk overfladevand. I iltfattige miljøer er 78%-88% nedbrudt på mellem 22-35 dage.

Di(2-ethyhexyl) phthalat (DEHP)
Ingen risiko for direkte øko-toxisk effekt kan forudses.
Dog er der en mistanke om at DEHP kan ophobes i fødekæden og derved medføre forandringer i indre organer.
Der indstilles muligvis til nærmere undersøgelse.
Nedbrydning: Halveringstid i ferskvandsmiljø er 50 dage

Di(isononyl) phthalat (DINP)
Ingen risiko for direkte øko-toxisk effekt kan forudses.
Da forbruget af DINP er lavt og DINP har en lav toxisk effekt, er der ingen risiko for ophobning i fødekæden.
Nedbrydning: Halveringstid er 50 dage i overfladevand

Di(isodecyl) phthalat (DIDP)
Ingen risiko for direkte øko-toxisk effekt kan forudses.
Da forbruget af DIDP er lavt og DIDP har en lav toxisk effekt, er der ingen risiko for ophobning i fødekæden.
Nedbrydning: Halveringstid er 50 dage i overfladevand

Af ovenstående beskrivelse af de 5 phthalater bliver man opmærksom på at ikke alle phthalater har samme nedbrydningstid og ikke alle har samme "giftighed".

Derfor vil det være naturligt at tilstræbe en lav "giftighed" kombineret med en kort nedbrydningstid.

Til alge-duge vil det herfor umiddelbart være bedst at vælge Butylbenzyl phthalat (BBP), hvis man skulle vælge blandt de fem ovenstående.

Butylbenzyl phthalat (BBP) halveringstid er 15 dage og selv i iltfattige miljøer nedbrydes 78%-88% på mellem 22-35 dage.

3.2.3 Bortskaffelse.

Efter endt brug skal algedugen afleveres til affaldssorteringspladsen for brugt PVC. Der er i øjeblikket forsøg i gang med oparbejdningsanlæg bl.a. i Danmark og Frankrig, men indtil da er afbrænding eller deponering de eneste anvendelige metoder for bortskaffelse.

Ved afbrænding skabes ved tør røgrensning Calciumclorid som restprodukt i en mængde på 1,4 kg for hvert kg PVC.

Ved våd røgrensning skabes en tilsvarende mængde, dog er restproduktet her Natriumclorid.

Ved grundig sortering er det muligt et genanvende nyere PVC-materialer , d.v.s. uden tungmetaller, som materiale i ny PVC, dog med det forbehold at blødgørerne jo er en del af materialet, så genbrug fra blød til hård PVC ikke er mulig uden iblanding af hård PVC.

3.3 Alternative materialer.

Polyethylen er et umiddelbart alternativ. Der er dog en vis skepsis fra leverandørens side, da holdbarheden næppe vil være 10 år som for PVC-dugen, eftersom polyethylen i nogen grad nedbrydes af lys.

Restproduktet ved forbrænding er derimod kun vand.

PVC uden phthalater er også en mulighed.