I den daglige brug har det ikke været besværligt at anvende algedugen. Når man skal
ud at sejle, er det første man gør at slippe agterfortøjningerne. Algedugens
elastikophæng holder skibet pænt i midten af havnepladsen, selv i kraftig vind.
I løbet af 30 sekunder er algedugen sunket ned, og har åbnet sig agter, så man
ubesværet kan forlade sin plads, ved at trække skibet 3 meter agter før motoren slås
til.
Når man kommer tilbage og skal fortøjre, glider man stille ind på sin plads, og
lader være med at bruge motoren de sidste 3 meter. Hvis hastigheden ikke er for høj vil
skibet skubbe lidt vand foran sig, lige nok til at fylde algedugen, som herefter griber
skibet og bremser det helt, når det er på plads. Herefter har man god tid til at gå op
foran og sætte de forreste fortøjninger fast, da opdriften i kanten af dugen ved
vandlinien fungerer som fender.
Bådnaboerne er spurgt om algedugen på nogen måde har generet dem, men ingen har haft
nogen problemer.
2.2.1 Juni inspektion.
Testbåden blev søsat sidst i april 2000. I juni måned blev den løftet ud af
vandet i 10 minutter på det lokale værft Faurby Værft, for at vurdere alge-forekomster
og evt. rurer.
Resultatet var at der ikke var nogen begroning af betydning. Hele undervandsskroget var
let slimet og duftede af hav. I overgangen fra køl til skrog havde enkelte små rurer
fundet vej, samt i et trekantet område på agterskibsbunden forløbende fra agterkant af
køl mod agterspejlet.
Endvidere var der rurer på roret.
Rurerne sad meget løst, og kunne være tørret af på 2 minutter, hvilket de ikke
blev.
Testbåden blev igen løftet ud af vandet i 10 minutter.
Denne gang var der noget mere liv på bunden af skibet. Ikke at udbredelsesområdet var
blevet større, men rurerne havde åbenbart været i stand til at opretholde livet, dog
var de meget mindre i antal og størrelse end uden på algedugen og på referencepladerne.
Rurerne sad fast, men kunne være skrabet af på 10 minutter, hvilket de ikke
blev. Dog skal det nævnes at rurer på roret blev skrabet af med et bræt nogle uger
senere mens skibet lå i vandet. Det tog 2 minutter. Ligeledes blev det forsøgt at fjerne
nogle af rurerne i bunden i agterskibet med et tov. Dette tog 3 minutter.
Denne sidstnævnte afrensning blev foretaget lige inden klubmesterskabet, og var nok
mest af psykologisk betydning !!
Efter endt sæson blev skibet taget på land, og det endelige testresultat kunne
betragtes.
Som billederne viser, er der liv i de tidligere omtalte områder. Der kunne konstateres
rurer under agterskibet og ved kølens overgang til skroget.
Der var ikke yderligere vækst på roret, der var skrabet af med et bræt før
klubmesterskabet.
Derimod kunne det konstateres at metoden med at trække et tov under bunden ikke havde
nævneværdig effekt - man kan se enkelte mærker efter tovet på billederne efter
optagningen.
Da projektet blev søsat, og dermed var synligt for den lokale sejlklub, var det muligt
at lodde en stemning. En tredjedel syntes at det var et tåbeligt projekt, en tredjedel
synes at det måske var spændende, men
.. , og endelig den sidste tredjedel
der syntes at det var en god ide, og var spændte på resultatet.
En snes personer er i sæsonens løb kommet med forslag til forbedringer man kunne jo
lige sætte et par snore og et par lodder for så
En tysker var meget interesseret, da man i hans hjemhavn ikke kunne få sin båd i
vandet hvis den var bundmalet, og ligeledes ikke kunne få den op igen og vinteropbevaret
på havnens areal, hvis den i sæsonens løb var blevet bundmalet.
En del gæster synes at det måtte tage meget fart og sejle rundt med sådan en, så
det krævede en forklaring.
En enkelt sejler råbte meget ihærdigt, da vi kom hjem fra en weekendtur, at vi
endelig ikke skulle sejle ind på vores plads, fordi: "Der ligger sgu' en eller anden
gammel gummibåd der er sunket".
Sidst på sæsonen er stemningen vendt, så der nu er 90% positivt interesseret.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|