| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Algedugen - et alternativ til bundmaling ?

1.Beskrivelse af projekt

1.1 Teori

Skibe opholder sig, som bekendt, ofte i vand. Herved er skibets bund, ror og andre appendager i direkte berøring med det omkring liggende vand. Alger, rurer og muslinger har herved mulighed for at hæfte sig til skibet. Selve skibet, af metal eller glasfiber, tager ikke skade af dette, men fremdrivningsmodstanden stiger, og dermed den krævede effekt / motorkraft for at opretholde samme hastighed. Herved stiger mængden af forbrugt brændstof pr. sømil og forureningen fra motoren er steget pr. sømil. Endvidere kan skibet i tilfælde af svære begroninger have svært ved at manøvrere.

Da biocid-holdig bundmaling er under udfasning, er det netop nu at alternative metoder skal undersøges, og dette projekt er netop et alternativ.

Når skibet er fortøjret på sin faste plads, ligger det i en faconsyet dug, der forhindrer lys i at nå undervandsskroget, ror og lignende. Herved er den for algerne så nødvendige fotosyntese udelukket og algerne har fået trange levevilkår.

Da dugen samtidig er faconsyet er mængden af frisk vand, der strømmer omkring og i nærheden af skroget reduceret, hvorved den potentielle fødemængde for rurer og muslinger ligeledes er minimeret, med tilsvarende mindre vækst til følge.

1.2 Prototypen.

Den anvendte dug er fremstillet af sort armeret PVC-dug 0,4 mm tyk, samme materiale der anvendes i Norge til fiskeopdræt og her i landet anvendes til badelegetøj i svømmehaller og badeland. Materialet er meget stærkt og har en forventet holdbarhed på 10 år.

Langs vandlinien er algedugen forsynet med opdrift af polyuretanskum, samme kvalitet der anvendes i svømmehaller og badeland. Denne opdrift ligger i en kanal i algedugens øverste kant.

Under selve skibsbunden er der i algedugen ligeledes i kanaler placeret opdrift af polyuretanskum, som anvendes til fugebunde eller bagstop ved vinduer og døre i byggeriet. Disse opdriftstykker sikrer at dugen vil flyde op mod skroget og herved reducere vandvolumenet med potentiel fødemulighed for rurer og muslinger.

Nederst ved skibets centerlinie er der indlagt kædestykker der tynger dugen ned i midten, så det er muligt at sejle ind og ud af algedugen ubesværet.

Algedugen er forrest fæstnet til anløbsbroen med en elastik. Agter er ligeledes en elastik til hver af de 2 fortøjningspæle.

De 2 agterfortøjninger er med en sjækler fastgjort til algedugen, således at algedugen lukkes automatisk når agterfortøjningerne fastgøres til skibet.

Åben algedug.

Figurerne vise algedugen klar til afsejling eller anløb.

Lukket Algedug.

Figuren viser algedugens facon når skibet er fortøjret.

1.3 Forkastet forslag.

I projektets begyndelse blev en anden prototype forberedt. Dette var to flydende stykker dug, der var rullet på to rulleaperater under båden. Princippet ville sandsynligvis havde virket, men efter indhentning af tilbud blev det stoppet, da prisen ville være over 23.000 kr. for en samlet løsning.

1.4 Forberedelse af skib.

For at være sikker på at det ikke er rester af gammel bundmaling der hæmmer alge- og rurvækst, er skibet sandblæst, spartlet og malet med Hempels high protect. Det er et 2-komponent produkt, der i hærdet tilstand ikke afgiver giftige stoffer til miljøet.

Skibet er ikke malet med nogen form for biocid-holdig bundmaling og er ikke poleret, eller på anden måde efterbehandlet.

1.5 Skibstyper - fordele / ulemper.

Det testede skib er af typen Albin Express, 1980. Det er et sejlskib med udvendigt spaderor, d.v.s. roret er hængslet på agterspejlet. Skibet har finne-køl og påhængsmotor.

Den mest simple skibstype at fremstille en algedug til, er en firkantet pram med påhængsmotor.

Herefter kommer motorbåde med V-bund og knækspant. Lidt sværere er sejlbåde da de fleste har en køl der også skal tildækkes. Heldigvis har de fleste roret placeret foran for agterspejlet.

Den mest besværlige skibstype er faktisk den testede, da algedugen skal helt uden om roret agter.