|
Reduktion af mineralsk olie i spildevand 5. Virksomhedseksempler
Undersøgelserne på virksomhederne bestod af følgende aktiviteter:
I det følgende er undersøgelserne af Virksomhed-1 og Virksomhed-2 beskrevet. 5.1 Virksomhed-15.1.1 Beskrivelse af virksomhed og spildevandsforholdVirksomhed-1 er beliggende i Høje-Taastrup Kommune. Virksomheden forhandler, importerer og specialbygger gaffeltrucks efter ordrer. Der foretages endvidere service og reparation. Virksomhed-1 har en omsætning på omkring 160 mio. kr. og ca. 60 ansatte i Høje-Taastrup. Virksomheden er opbygget med monteringshal, serviceværksted, lager, kontorer samt indendørs vaskehal. Emulgeret olie i spildevandet Ved tilsynsbesøg i 1997 konstaterede Høje-Taastrup Kommune, at vandets udseende efter sugning af olielaget i olieudskilleren var gråligt og uigennemsigtigt. Det blev vurderet, at spildevandet indeholdt emulgeret olie, og på den baggrund blev virksomheden udvalgt som eksempelvirksomhed. Spildevandsproducerende aktiviteter Det olieholdige spildevand opstår i forbindelse med vask og affedtning af trucks og tilbehør (specielt hydraulisk udstyr) i den indendørs vaskehal. Vasken foretages som rengøring inden reparation og maling af udstyr, eller inden emner sendes til sandblæsning. Afvaskningen foretages typisk ved, at der først påføres affedtningsmiddel på trucken, som efter 10-15 minutter afvaskes med hedtvandsrenser. Der vaskes normalt ca. 1,5 til 2 timer dagligt i vaskehallen. Hedtvandsrenseren er en Gerni G 5000 med et vandforbrug på 10-15 l/min og en temperatur på 70-90°C. Spildevandsmængden Spildevandsmængden udgør omkring 1,5 m3 pr. arbejdsdag og ca. 400 m3/år. Afløbsforhold Spildevandet fra vaskehallen ledes via sandfang og olieudskiller. Sandfangets længde/bredde er 4 x 2 meter, mens dybden er ca. 55 cm (fra afløbets underkant). Dvs. at sandfanget har et volumen på ca. 4 m3 . Olieudskilleren er en cirkulær betontank med kegle (TRIX-udskiller). Udskillerens kapacitet er 3,5 l/s, og opsamlingskapaciteten er 250 l. Sandfang og olieudskiller tømmes rutinemæssigt 12 gange pr. år. Der afhentes pr. tømning ca. 500 kg sand og ca. 4,5 tons olie/vandblanding. Hver tømning koster i alt omkring 3.000 kr. Tilslutningstilladelse Virksomhed-1 har på nuværende tidspunkt ingen tilslutningstilladelse med vilkår, men Høje-Taastrup Kommune planlægger at udarbejde tilladelsen i forlængelse af nærværende projekt. 5.1.2 Muligheder for ændringer af arbejdsgange og substitution af vaskemidlerArbejdsgang Affedtningen foretages som nævnt som rengøring inden reparation eller maling af trucks med tilhørende udstyr. Emnerne har en størrelse, der gør det vanskeligt at anvende lukkede vaskemaskiner til affedtning, som kendes fra affedtning af mindre motordele. Det vurderedes på denne baggrund, at arbejdsgangene ikke umiddelbart kunne ændres. Hidtidigt vaskemiddel Det hidtidigt anvendte vaskemiddel er et koldaffedtningsmiddel (P 6, jf. kapitel 2), som indeholder omkring 95% lugtfri petroleum samt 5% emulgatorer. Der er hidtil anvendt omkring 1.800 l af koldaffedtningsmidlet P 6 pr. år. Olieseparationstesten af koldaffedtningsmidlet P 6 viste en mineraloliekoncentration i vandfasen på 2.500 mg/l (jf. tabel 2.3.1). Resultatet viser, at P 6 har meget ringe selvspaltende egenskaber, hvilket stemmer overens med produktets indhold af emulgatorer. Ifølge ABC-miljøvurderingen af vaskemidler i kapitel 2 består P 6 af 95% petroleumsdestillat og 5% blanding af forskellige emulgatorer. Petroleumsdestillatet har samme CAS nr. som destillatet fra P 2 og P 5 og scores A, på grund af potentielt tungt nedbrydelige og bioakkumulerbare egenskaber, mens emulgatorerne ikke er miljøvurderet. Det hidtidigt anvendte affedtningsmiddel (P 6) er et typisk eksempel på et petroleumsbaseret koldaffedtningsmiddel, der har ringe selvspaltende egenskaber, hvilket resulterer i, at den mineralske olie - både fra emnerne og fra selve affedtningsmidlet - ikke udskilles i olieudskilleren og derfor afledes til det offentlige kloaksystem. Alternativt vaskemidddel Som alternativ til dette affedtningsmiddel blev det aftalt, at Virksomhed-1 i stedet kunne anvende koldaffedtningsmidlet P 3. Dette produkt har vist gode selvspaltende egenskaber i olieseparationstesten (5-8 mg/l), og skulle - ifølge leverandøren - kunne løse de affedtningsopgaver, som Virksomhed1 udfører. Med hensyn til ABC-miljøvurdering indeholder P 3 et råoliedestillat, som scores A, mens de øvrige komponenter i produktet scores som uproblematiske C-stoffer (jf. tabel 2.2.2). Råoliedestillatet vurderes - på baggrund af olieseparationstesten - at blive udskilt i olieudskilleren og vil på denne måde blive bortskaffet forsvarligt ved tømning af olieudskiller. Der blev ikke testet for mere flygtige kulbrinter (<C10 ), der enten kan forekomme som opløste stoffer i vandfasen eller som flygtige stoffer i kloaksystemet. Denne problematik er nærmere omtalt i kapitel 3. Herefter afprøvede Virksomhed-1 koldaffedtningsmidlet P 3 i en prøveperiode på 14 dage. Virksomhed-1 meldte tilbage, at P 3 kunne anvendes til affedtningsopgaverne, og Virksomhed-1 har anvendt produktet siden (februar - juni 2000). Der anvendes lidt mindre mængder (ca. 1.500 l/år) af det nye produkt i forhold til det gamle produkt (1.800 l/år). Der er ingen væsentlig prisforskel mellem de to produkter. Virksomhed-1 har kun haft enkelte klager (tre klager i alt) fra medarbejderne over P 3. Disse klager har omhandlet, at P 3 ikke var ligeså effektivt som P 6 - at det "kræver mere knofedt at anvende det nye produkt". Dette er ikke overraskende, da der ikke er emulgatorer i P 3. Endvidere har Virksomhed1 bemærket, at P 3 efterlader en tynd film på emnerne efter afskylning. Filmen har til formål at forhindre rustdannelse på metallet umiddelbart efter afskylningen. Virksomhed-1 har ikke haft klager vedrørende kvaliteten af maling m.m. af emner, efter at man er gået over til P 3. Arbejdsmiljø Jf. tabel 2.3.1 har P 3 en højere MAL-kode (3-1) end P 6 (00 - 1). Det højere tal viser, at opløsningsmidlerne i P 3 er mere flygtige end i P 6, og at virksomheden derfor bør tage de forholdsregler om udluftning og værnemidler, som Arbejdstilsynet foreskriver. Disse forholdsregler bør altid være i fokus, når der foretages substitutioner for at tage højde for, at et ydre miljøproblem ikke blot konverteres til et arbejdsmiljøproblem. Arbejdsmiljøområdet har ikke været en del af dette projekt, og der er derfor ikke foretaget målinger for opløsningsmidler i vaskehallen eller vurderinger af eksponeringen af medarbejderne. Medarbejderne har dog ikke indenfor projektperioden bemærket umiddelbare arbejdsmiljømæssige problemer, såsom hovedpine eller anden utilpashed, siden substitutionen af affedtningsmidlet. 5.1.3 Måleprogram inden og efter substitutionDer fandtes ingen analyser af spildevandet fra Virksomhed-1 inden gennemførelsen af dette projekt. Første målerunde-inden substitution Forud for ovenstående kemikaliesubstitution blev første runde af måleprogrammet gennemført. Første målerunde strakte sig over otte hverdagsdøgn i uge 38-39 1999 (den 20-28.09.99). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 9. september 1999. Spildevandsflowet til sandfang blev målt med magnetinduktiv flowmåler, og der blev udtaget stikprøver før og efter sandfang og olieudskiller, som blev analyseret for mineralsk olie. Stikprøverne blev - så vidt det var praktisk muligt - udtaget således, at prøven før sandfang og olieudskiller blev udtaget ca. 10 minutter, før prøven efter sandfang og olieudskiller blev udtaget. Alle prøver fra første målerunde indgik i en sammenlignende undersøgelse af forskellige olie/fedt-analysemetoder. Resultaterne af de sammenlignede analysemetoder er behandlet i kapitel 3. I det nedenstående vil kun resultaterne af analyserne for mineralsk olie efter DS/R 208 være angivet. Dels for overskuelighedens skyld, dels fordi det er denne analysemetode, som Miljøstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt. Anden målerunde-efter substitution Efter substitutionen af affedtningsmidlet blev anden målerunde gennemført i uge 6 2000 (den 07-11.02.00). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 3. februar 2000. Endvidere blev vandforbruget i vaskehallen registreret. Eneste forskel fra første målerunde var, at flow- og vandmåling i anden målerunde var udeladt. Resultaterne af henholdsvis flow- og vandmålinger fra første målerunde fremgår af bilag 8, mens udvalgte flowgrafer fremgår af bilag 9. Det fremgår af flowgraferne, at flowet i tilløbet til sandfanget ikke overstiger 0,2 l/s. Det betyder, at det målte maksimale flow ligger en faktor 10 under olieudskillerens kapacitet på 3,5 l/s. Under første måleperiode registrerede Virksomhed-1 endvidere dagligt de spildevandsproducerende aktiviteter. Disse registreringer fremgår ligeledes af bilag 8. Resultaterne af målingerne for mineralsk olie fremgår af tabel 5.1.1. Analyseresultater Tabel 5.1.1.
Endvidere ses det, at koncentrationen af olie i spildevandet før olieudskilleren i middel var omkring en faktor 10 højere i anden målerunde set i forhold til middelkoncentrationen i første målerunde. Dette resulterer i, at olieudskillerens rensningsgrad i anden målerunde i middel var omkring 99%, mens den i første målerunde var omkring 60%. På trods af den højere rensningsgrad ligger afledningen dog langt over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 10 mg/l. Emulgeringsgrad Endvidere blev emulgeringsgraden af spildevandet testet inden tilledning til sandfang og olieudskiller. Dette skete for at skabe et billede af olieudskillerens mulighed for at udskille olien fra det faktisk tilledte spildevand. Emulgeringsgraden angives i procent. Beskrivelse af den anvendte metode til test af spildevandets emulgeringsgrad fremgår af bilag 7. Tabel 5.1.2
5.1.4 Samlet vurdering af spildevandsbelastning fra Virksomhed1Substitutionen af koldaffedtningsmidlet P 6 til det alternative P 3 medførte en halvering af olieafledningerne fra vaskehallen, og at olieudskillerens rensningsgrad steg fra 60 til 99%. Substitutionen er sket uden større vanskeligheder i relation til de daglige arbejdsgange i vaskehallen. Kemikaliesubstitution ikke tilstrækkeligt Middelkoncentrationen på 120 mg/l er dog fortsat væsentligt over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 10 mg/l. Kemikaliesubstitution alene var altså ikke tilstrækkeligt til at reducere olieafledningerne til det ønskede niveau. Undersøgelsen af emulgeringsgraden viste efter substitutionen, at emulgeringsgraden i spildevandet før olieudskiller var omkring 8%. Olien, der er til stede i spildevandet efter olieudskilleren, vurderes at være relativ stabilt emulgeret. Emulgeringen skyldes sandsynligvis andre faktorer end affedtningsmidlet, da olieseparationstesten viste, at det anvendte produkt har gode selvspaltende egenskaber. Emulsionen kan være stabiliseret af snavs, som danner et overfladelag på oliedråberne, der dels på grund af mekanisk styrke hindrer dråberne i sammensmeltning, og dels på grund af ens ladningsmæssig orientering bevirker, at dråberne frastøder hinanden. Hydrophile partikler (som f.eks. lerpartikler) kan stabilisere sådanne olie i vand emulsioner (Miljøstyrelsen, 1990). Herudover kan emulsionen skyldes biologisk modifikation af olien. Bakteriers emulgerende evne skyldes et ekstracellulært produkt, formentlig et højmolekylært polysaccarid syntetiseret ud fra alkaner i olien (Christensen et al, 1987). I relation til opløseligheden af de anvendte olier bør man endvidere være opmærksom på, at de anvendte analysemetoder i dette projekt generelt ikke måler forbindelser under C 10 . Dette medfører, at de lavtkogende flygtige forbindelser, som er mere vandopløselige end de tungere forbindelser, ikke vil blive detekteret. Dvs. at spildevandet efter olieudskiller kan indeholde f.eks. aromater, uden at disse vil blive konstateret ved målingerne. Derfor bør der altid foretages analyse for flygtige stoffer (f.eks. ved GC-FID), når der anvendes koldaffedtningsmidler i de spildevandsproducerende processer. I relation til reduktion af afledningen af mineralsk olie kan strategien for Virksomhed-1 være følgende - set i lyset af substitutionen af vaskemidlet og den forholdsvis lille spildevandsmængde:
5.2 Virksomhed-25.2.1 Beskrivelse af virksomhed og spildevandsforholdVirksomhed-2 er beliggende i Høje-Taastrup Kommune. Virksomheden forhandler nye og brugte personbiler. Der foretages service og reparation samt klargøring i form af afvoksning og vask af biler. Virksomheden har ca. 45 ansatte og er opbygget med serviceværksted, salgslokale, kontorer, klargøringshal og indendørs vaskehal. Spildevandsproducerende aktiviteter Det olieholdige spildevand opstår i forbindelse med afvoksning og vask af biler i den indendørs vaskehal. Afvoksning foretages med hedtvandsrenser, mens bilvasken foretages med traditionelt vaskeanlæg (børstevask fra California Kleindienst). Indenfor de seneste 2-3 år har Virksomhed-2 modtaget de nye biler med beskyttelsesplastik fremfor med den tidligere benyttede beskyttelsesvoks. Bilerne bliver dog fortsat "afvokset" for limrester og transportstøv. Der afvokses 10-15 biler pr. dag, og der vaskes ca. 15 biler i bilvaskeanlægget pr. dag. Hedtvandsrenseren anvender ca. 15 l/min ved et tryk på 100 bar og en temperatur på 80°C. Spildevandsmængde Spildevandsmængden udgør omkring 2,5 m3 spildevand pr. dag og ca. 600 Afløbsforhold Spildevandet fra vaskehallen ledes gennem et sandfang og en olieudskiller. Sandfangets diameter er 1,25 m, og sandfanget har et rumfang på ca. 1,9 m3. Olieudskilleren er en TRIX tank med flydelukke. Udskillerens kapacitet er 3,5 l/s, og opsamlingskapaciteten er 250 l (dybde: 1,5 m). Sandfang og olieudskiller tømmes 4 gange pr. år. Spildevandet fra reparation og klargøring ledes gennem et andet sandfangog olieudskiller-system. Sandfanget har en diameter på 1,0 m og et rumfang på ca. 0,8 m3 . Olieudskilleren er en TRIX tank med flydelukke. Kapaciteten er 3,5 l/s, og opsamlingskapaciteten er 1.000 l (dybde: 2,5 m). Ifølge Virk-somhed 2 er der ingen spildevandsafledning fra klargøringshallen, og denne del af virksomheden indgår derfor ikke i det nedenstående. Debat om tilslutningsforhold Inden igangsættelsen af projektet har Virksomhed-2, kommunen og firmaet, som har anlagt olieudskillerne, debatteret, om spildevandet fra vaskehallen reelt er tilsluttet den største af olieudskillerne. Efter en gennemgang af afløbsforholdene på stedet blev det konstateret, at spildevandet fra vaskehallen - som beskrevet ovenfor - ledes til olieudskilleren med den mindste opsamlingskapacitet. Kapaciteten er dog den samme for begge olieudskillere (3,5 l/s) og dette skulle- ifølge SBI-anvisningen - være en tilstrækkelig dimension til det flow, som tilledes udskilleren (se nedenstående om flowmålinger). På denne baggrund blev det fundet forsvarligt at gennemføre projektet med de eksisterende afløbsforhold. Tilslutningstilladelse Virksomheden har en tilslutningstilladelse med et vilkår for indhold af mineralsk olie på maksimalt 20 mg/l. Dette krav kan virksomheden ikke overholde, hvilket var baggrunden for valget af Virksomhed-2 som eksempelvirksomhed. 5.2.2 Muligheder for ændringer af arbejdsgange og substitution af vaskemidlerAktiviteterne i vaskehallen med afvoksning og vask af biler er udliciteret til et rengøringsfirma. Dette forhold medfører, at der fra rengøringsfirmaets side er stor fokus på, at eventuelle ændringer af arbejdsgange og substitution af kemikalier ikke medfører længere arbejdstider, da dette har direkte indflydelse på fortjenesten. På den baggrund besluttede projektets parter kun at forsøge substitution af udvalgte af de anvendte kemikalier. Hidtidigt anvendte vaskemidler De anvendte kemikalier var følgende:
Tabel 5.2.1
Det alkaliske affedtningsmiddel P 13 blev substitueret med et andet alkalisk affedtningsmiddel (P 10), som i olieseparationstesten havde vist bedre resultater (170 og 310 mg/l). P 10 blev efter en afprøvningsperiode accepteret af Virksomhed-2 som substitut for P 13. P 10 blev udelukkende valgt ud fra de bedre selvspaltende egenskaber. ABC-miljøvurderingen af P 10 viste imidlertid, at produktet indeholdt op til 15% A-stoffer og op til 5% B-stoffer. Det er kationiske tensider, som udgør A-stofferne, og EDTA som udgør B-stofferne. Set ud fra en helhedsbetragtning er det altså problematisk at introducere P 10 fremfor P 13. Autoshampoo-produktet P 16 blev ikke substitueret, da ingen af de testede shampoo-produkter havde vist bedre selvspaltende egenskaber, jf. tabel 2.3.1. Imens ovenstående undersøgelser og diskussioner stod på, var autoshampooproduktet P 16 - uden projektparternes viden - blevet substitueret med et andet shampoo-produkt som led i klargøringsfolkenes løbende vaskemiddelsubstitutioner med henblik på besparelser. P 16 var blevet anvendt som autoshampoo-produkt under første målerunde, og for ikke at introducere nye produkter, som ikke var testet for olieseparerende egenskaber, stoppede man brugen af den nye shampoo og vendte tilbage til P 16 i resten af undersøgelsesperioden. Introduktion af nye vaskemidler mellem første og anden målerunde ville have gjort måleresultaterne - og eventuelle forbedringer af afløbskvaliteten - vanskeligere at tolke. Samlet set blev resultatet af arbejdet med substitutioner af vaskemidlerne, at kun det alkaliske affedtningsmiddel P 13 blev substitueret med P 10. De tre øvrige vaskemidler blev bibeholdt i anden målerunde. 5.2.3 Måleprogram inden og efter substitution hos Virksomhed-2Tidligere analyser for mineralsk olie Inden gennemførelsen af dette projekt var spildevandet fra vaskehallen hos Virksomhed-2 blevet undersøgt som led i kommunens myndighedskontrol. Spildevandet blev analyseret seks gange fra den 1. januar 1996 til den 14. januar 1997. Resultatet heraf fremgår af tabel 5.2.2. Virksomhedens emissionsvilkår er 20 mg mineralsk olie/l. Tabel 5.2.2
Første målerunde- inden substitution Forud for den i afsnit 5.2.2 beskrevne kemikaliesubstitution blev første run de af måleprogrammet gennemført. Første målerunde strakte sig over otte hverdagsdøgn i uge 38-39 1999 (den 20-28.09.99). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 16. juni 1999. Spildevandsflowet til sandfang blev målt med magnetinduktiv flowmåler, og der blev udtaget stikprøver før og efter sandfang og olieudskiller, som blev analyseret for mineralsk olie. Stikprøverne blev - så vidt det var praktisk muligt - udtaget således, at prøven før sandfang og olieudskiller blev udtaget ca. 10 minutter før, prøven efter sandfang og olieudskiller blev udtaget. Anden målerunde-efter substitution Efter substitutionen af det alkaliske affedtningsmiddel blev anden målerunde gennemført. Den anden målerunde blev gennemført i uge 6 2000 (den 07- 11.02.00). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 13. januar 2000. Eneste forskel fra første målerunde var, at flow- og vandmåling i anden målerunde var udeladt. Resultaterne af henholdsvis flow- og vandmålinger fra første målerunde fremgår af bilag 8, mens udvalgte flowgrafer fremgår af bilag 9. Det fremgår af flowgraferne, at flowet i tilløbet til sandfanget ikke overstiger 0,4 l/s. Det betyder, at det målte maksimale flow ligger omkring en faktor 10 under olieudskillerens kapacitet på 3,5 l/s. Under første måleperiode registrerede Virksomhed-2 endvidere dagligt de spildevandsproducerende aktiviteter (vask i vaskehal, vask med hedtvandsrenser samt motorvask). Disse registreringer fremgår ligeledes af bilag 8. Resultaterne af målingerne for mineralsk olie fremgår af tabel 5.2.3. Analyseresultater Tabel 5.2.3
Det fremgår endvidere, at koncentrationen af olie i spildevandet før olieudskilleren i middel var omkring 50 gange højere end i anden målerunde set i forhold til middelkoncentrationen i første målerunde. Denne store forskel kan forklares ud fra, at der i sandfanget før olieudskilleren, hvor "førøverne blev udtaget, var et tykt lag olie (fri fase) på overfladen, hvilket vanskeliggjorde en repræsentativ prøvetagning. I anden målerunde var dette olielag ikke til stede i sandfanget, da det var fjernet ved tømningen af sandfanget. Olien samles på overfladen af sandfanget, fordi afløbet fejlagtigt er dykket under overfladen. Olien skal udskilles i olieudskilleren og ikke i sandfanget Tilstedeværelsen af den fri oliefase på overfladen i sandfanget i første målerunde havde tilsyneladende ingen indflydelse på oliekoncentrationen efter olieudskiller, da de målte niveauer er nogenlunde ens i første og anden målerunde. De målte oliekoncentrationer på 110 til 170 mg/l efter olieudskiller er tilsyneladende emulgeret olie, som ikke udskilles i olieudskilleren. Emulgeringsgrad Testen af emulgeringsgraden af spildevandet før olieudskiller blev ligeledes i første målerunde forstyrret af den store mængde frie oliefase i sandfanget. Beskrivelsen af den anvendte metode fremgår af bilag 7. Emulgeringsgraden angives i procent, og resultaterne fra Virksomhed-2 fremgår af tabel 5.2.4. Tabel 5.2.4
5.2.4 Samlet vurdering af spildevandsbelastning fra Virksomhed2Samlet set viser resultatet af måleprogrammet, at substitutionen af det alkaliske vaskemiddel (P 13 blev substitueret med P 10) ikke medførte en forbedret afløbskvalitet fra vaskehallen hos Virksomhed-2. Dette var for så vidt heller ikke ventet, da produktet med de ringeste selvspaltende egenskaber (P 14) fortsat var i brug. Det emulgerede olieindhold i spildevandet efter olieudskiller vurderes på denne baggrund primært at være kemisk stabiliseret af de anvendte vaskemidler. Rensegraden i olieudskilleren kunne i anden målerunde, hvor "førålingen antages repræsentativ, beregnes til omkring 80% i middel. Dette understreger, at olieudskilleren ikke fungerer efter hensigten på nuværende tidspunkt. En fjernelsesgrad på over 95% kan sandsynligvis opnås gennem substitution af P 14. Men indenfor dette projektforløb var substitution ikke umiddelbart mulig. Hertil var de driftsmæssige barrierer for store. Virksomhed-2 bør indgå i et samarbejde med én eller flere vaskemiddelleverandører, hvor nye mulige alternative vaskemidler testes for selvspaltende egenskaber og efterfølgende testes i de praktiske arbejdsgange. Substitution uden helhedsbetragtning Det er en vigtig pointe, at produktsubstitutionerne bør ske ud fra en helhedsbetragtning. Den gennemførte substitution af det alkaliske affedtningsmiddel (P 14 til P 10) skete med fokus på spaltningsevnen uden hensyntagen til, at der faktisk forekommer op til 15% A-stoffer og op til 5% B-stoffer i P10. I P 14 er der kun 0,7% B-stoffer (jf. afsnit 2.3). Ud fra en helhedsbetragtning er det uhensigtsmæssigt at introducere nye A- og B-stoffer i spildevandssystemet. Generelt bør kun A-stoffer, som består af oliedestillater, overvejes afledt med spildevandet, hvis det gennem en olieseparationstest kan sandsynliggøres, at de vil blive tilbageholdt i olieudskilleren. Rensning nødvendig efter substitutioner Efter gennemførelse af substitution af vaskemidlerne med de ringe selvspaltende egenskaber vil supplerende rensning med overvejende sandsynlighed være nødvendig for at opnå en afløbskvalitet på omkring 10 mg mineralsk olie/l. Kombinationen af arbejdsgange med højtryksspuler samt bilvaskeanlæg vil fortsat resultere i dannelse af stabile olieemulsioner, som vil nødvendiggøre en efterfølgende rensning. Virksomhed-2 har tidligere - og på foranledning af Høje Taastrup Kommune - forsøgt med opsætning af et renseanlæg efter filtermateriale-princippet (jf. kapitel 4). Renseanlægget blev placeret efter olieudskilleren, men mistede hurtigt virkningsevnen på grund af overmætning med olie. Siden har anlægget været taget ud af drift. Konkret kan strategien for Virksomhed-2 være følgende:
Hvis de eksisterende vaskemidler ikke kan substitueres af hensyn til arbejdsgangene i vaskehallen, vil det være nødvendigt for virksomheden at investere i mere avancerede renseteknologier såsom ultrafiltrering, inddampning m.m., jf. kapitel 5. Det vurderes i denne situation at være mere hensigtsmæssigt for Virksomhed-2 at investere i mere avancerede renseteknologier fremfor at investere i udbygning af olieudskillersystemet med koalescensfilter m.m. En sådan udbygning vil som følge af gravearbejder og anlægsinvesteringer være meget omkostningsfuld, uden at der vil være sikkerhed for, at afledningerne reduceres effektivt. 2 Yderligere en virksomhed (Højgaard & Schultz A/S) har deltaget i projektet, men udgik da ombygninger på virksomheden medførte meget uregelmæssig brug af vaskepladsen, som var i projektets fokus.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
