| Forside | | Indhold | | Næste |
Sporstoffer til benzin, diesel og fyringsolie, - indledende screening
I forbindelse med den nye jordforureningslov træder der også et objektivt
forureneransvar i kraft. Det er derfor væsentligt at finde et sporstof, der kan
tilsættes benzin, diesel- og fyringsolie med henblik på at afgøre, hvornår en given
forurening fra disse produkter har fundet sted.
Inden man lægger sig fast på et bestemt sporstof, har Miljøstyrelsen ønsket
følgende gennemført:
| Indledende vurdering af, hvilke stoffer der kan være relevante |
| Identifikation af stoffet og vurdering af konsekvenser med hensyn til miljømæssige,
tekniske og økonomiske aspekter |
| Offentlig høring om forslag til sporstof |
| Implementering i dansk lovgivning |
Denne rapport omfatter en indledende vurdering af mulige sporstoffer. Der er taget
udgangspunkt i, hvilke additiver der anvendes i dag, da stoffer, der har forekommet som
tilsætningsstoffer eller ligner eksisterende tilsætningsstoffer, formodes at give ingen
eller minimale tekniske gener/ulemper.
Projektet er baseret på eksisterende, lettilgængelige oplysninger, kontakt til
relevante videnscentre og opslag i databaser med henblik på at afdække andres erfaringer
og indsamle data om miljømæssige forhold.
Projektet er gennemført af Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser i
perioden 1. december 2000 til 15. januar 2001 efter oplæg fra Miljøstyrelsens
Jordforureningskontor.
Rapporten er efterfølgende blevet suppleret og revideret i marts 2001.
| Forside | | Indhold | | Næste | | Top | |