| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Identifikation af gråvandsanlæg

2. Metode til Identifikation

Identikationen af gråvandsinstallationer i Danmark er foretaget som skitseret på figur 1.

Identifikationsmetode

Den egentlige identifikation af gråvandsinstallationer er startet med en indledende screening af samtlige lokaliteter i Danmark, hvor lokal håndtering af gråt spildevand har været forsøgt praktiseret. Ved den

Figur 1:
Metoden til identifikation af gråvandsinstallationer

indledende screening (2.1) blev der indhentet et begrænset antal informationer for at kunne vurdere om den pågældende lokalitet kunne anvendes som lokalitetet for en gråvandskarakteristik. Screeningen var fokuseret på lokaliteter, hvor der skete en håndtering af det grå spildevand fra boliger som omtalt i indledningen. Hermed blev forhold omkring prøvetagningsmuligheder, eventuelt anlægsdesign og genanvendelsesformål klarlagt.

Herefter blev der foretaget en prioritering af de identificerede lokaliteter, mhp. at udpege et antal installationer, på hvilke man kunne gennemføre en mere grundig registrering (herunder besøg).

Herpå fulgte den endelig registrering og dokumentation på et antal udvalgte anlæg.

2.1 Indledende screening

Screeningen er foretaget ved litteratur- og databasesøgning. Hertil kommer forskellige kontakter til private virksomheder.

Følgende opslagsværker og databaser er blevet benyttet:

Agenda 21 – databasen (www.mem.dk/lpa/landsplan/agenda21)
By- og boligministeriets databaser (www.bm.dk)
Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk)
Landsforeningen for Økosamfund (www.ecovillages.org/denmark)
Landsforeningen for Økologisk Byggeri (www.lob.dk)
Dansk Center for Byøkologi (www.dcue.dk)
Diverse rapporter og artikler (jfr. referencer)

Der blev ved screeningen, indhentet oplysninger i et omfang, tilstrækkeligt til at kunne foretage en overordnet prioritering af lokaliteten.

2.1.1 Registreringsmetode

De forskellige gråvandsinstallationer er blevet registreret med udgangspunkt i figur 2, der viser en oversigt over registreringsparametre.

Figur 2:
Oversigt over registreringsparametre

Omfanget af informationer, indhentet omkring hver lokalitet, er varierende. Således er hovedparten af identifikationsaktiviteten lagt på de lokaliteter, som ved den indledende screening blev fundet mest relevante i forhold til projektets formål. Denne udvælgelse er således baseret på den prioritering der fremsættes i afsnit 2.2. De udvalgte lokaliteter bliver beskrevet i detaljer i kapitel 3.

Der er foretaget en prioritering (jfr. Bilag A) af de identificerede installationer. Denne prioritering er foretaget med udgangspunkt i projektets formål, jfr. indledningen. Prioriteringen er som følger:

0) det er ikke muligt at udtage en gråvandsprøve, udover direkte ved brugsstedet (håndvask, bad, tøjvask eller køkkenvask) i boligen.

1) det er muligt at udtage en gråvandsprøve (fra faldstammen), men der sker ingen behandling af vandet.

2) der sker en behandling af gråvandet, men det rensede vand genanvendes ikke efterfølgende.

3) der sker en behandling og genanvendelse af gråvandet, men der er ikke tale om gråt spildevand fra boliger.

4) der sker en behandling og genanvendelse (primært til toiletskyl) af gråvandet i boligen.

Der er i ovennævnte prioritering lagt vægt på identifikation af lokaliteter hvor der sker både rensning og genanvendelse af gråvand fra boliger.

2.3 Udvælgelse og videre dokumentation

Ved at foretage en prioritering af de identificerede lokaliteter, har det været muligt at udvælge et antal lokaliteter for hvilke man kunne gennemføre en bredere dokumentation.

Denne udvælgelse har således koncentreret sig om installationer der i den indledende screening er blevet prioriteret 3 eller 4 (primært 4).

Udvælgelse af lokaliteter

Den videre dokumentation har bl.a. bestået i besøg på lokaliteten for at udarbejde egne notater omkring de tekniske installationer. Hermed er der blevet indhentet detaljerede informationer omkring bl.a. anlægsdesign og kendte driftsproblemer på eksisterende og nedlagte anlæg.

Ligeledes er der gjort nogle overvejelser omkring mulighederne for at udtage en prøve fra anlægget i forbindelse med implementeringen af det føromtalte måleprogram. Herunder behovet for fysiske ændringer af anlægget, forud for prøvetagningen.