| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Identifikation af gråvandsanlæg

4. Sammenfatning

Som det fremgår at den gennemførte identifikation af gråvandsinstallationer i Danmark, har der i løbet af 90´erne været mange initiativer og tiltag i denne retning.
Desværre har man mange steder været nødsaget til at lukke mange af disse anlæg, som oftest pga. nedslidte komponenter og manglende tilsyn/eftersyn. Af andre komplikationer i forbindelse med sådanne installationer kan nævnes risikoen for lugtgener og funktionsfejl i toiletcisternerne.

I nærværende identifikationsopgave er det forsøgt at udvælge og beskrive et antal lokaliteter, hvor der tilstadighed foregår en lokal håndtering af gråt spildevand gennem rensning og genanvendelse.
Der er foretaget en klar prioritering ved denne udvælgelse, således at fokus er blevet lagt på lokaliteter hvor der aktuelt sker en opsamling og rensning af gråt spildevand.
Der er i rapporten beskrevet 8 lokaliteter, hvor måleprogrammet kunne gennemføres. På 7 ud af 8 udvalgte lokaliteter sker der en direkte genanvendelse af det rensede gråvand, til toiletskyl eller vanding. Andelsamfundet i Hjortshøj er medtaget pga. muligheden for at udtage en repræsentativ prøve for en karakteristik af det grå spildevand, dels fra enkelte husstande og dels som en samleprøve fra flere.
Følgende rangering er endeligt blevet foretaget for en videre implementering af måleprogrammet:

1. Virklund Afd. 47 (genanvendelsesanlæg)
2. LEV-huset (genanvendelsesanlæg)
3. Hedehusene (genanvendelsesanlæg)
4. Riddersalen ("Grønt anlæg" for genanvendelse til udendørs bedvanding)
5. Fællesvaskeriet i Folehaven, Valby (genanvendelsesanlæg)
   samt EBO-consult´s nye patentsystem på afløbsfrit køkken (omtalt i afsnit 3.2.5)
6. Virklund Afd. 42 (genanvendelseanlæg)
7. Økologisk Campingplads i Nr. Nebel (genanvendelsesanlæg)
8. Andelsamfundet i Hjortshøj (Pilefordampningsanlæg)

Mulighederne for at udtage vandprøver fra de forskellige lokaliteter er blevet undersøgt. Det er vigtigt at man i implementeringen af måleprogrammet tilstræber at udføre denne prøvetagning på overensstemmende vis fra de forskellige lokaliteter.
Således bør det så vidt muligt undgås at udtage prøver direkte i brønde, tanke etc., eftersom der her vil være tale om blandingsvand (vand med kort og lang opholdstid). Ligeledes er der risiko for, at en biologisk aktivitet allerede har indvirket. Dette problem er mest udtalt ved indløbet til de forskellige anlæg.

Det anbefales derfor at samtlige indløbsprøver (gråvandskarakteristikker) udtages direkte fra afløbsstrengen (faldstammen) eller alternativt direkte ved kilden (som en blandingsprøve).
Ved 5 af de 8 beskrevne lokaliteter vil denne fremgangsmåde ikke volde betydelige problemer.