| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 2000

1. Dancea

Som led i Danmarks internationale indsats under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen ydes der under Dancea-programmet støtte til projekter med et miljømæssigt sigte i Arktis. Under Dancea indgår flere delprogrammer med forskellig fokus og sigte. I det følgende redegøres derfor kort for baggrunden for miljøstøtten til Arktis og for de prioriterede indsatsområder.

Udgangspunktet for miljøindsatsen i Arktis er den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i 1991. Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov

Isbjerg ved Grønland. Foto: Dansk Polarcenter

så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis. Ved vedtagelsen af AEPS anerkendte de 8 arktiske lande samtidig betydningen af at inddrage repræsentanter for de oprindelige folks organisationer i miljøarbejdet.

I 1991 var der i de 8 cirkumpolare lande en klar erkendelse af en voksende grænseoverskridende forurening af Arktis fra kilder beliggende syd for Arktis. En forurening, hvis kilder ikke i detaljer var kendte, og hvor betydningen for den arktiske befolkning var ukendt. Formuleringen i regeringens oprindelige strategi fra 1994 sikrer da også først og fremmest midler til det internationalt orienterede arktiske miljømoniteringsprogram, AMAP.

I de efterfølgende år har AMAP klart dokumenteret, at det arktiske område er udsat for en markant forurening fra Kina, Rusland, Vesteuropa og USA. Denne forurening bevirker, at den kost, som er en naturlig følge af Grønlands traditionelle fangst og jagt, på mange måder er direkte sundhedsskadelig. I den samme periode har der været et voksende pres fra lokalbefolkningen om at få afdækket og afhjulpet lokale miljøproblemer så som sikring af rent drikkevand samt tidssvarende og miljørigtig affaldshåndtering og energiproduktion.

Den voksende viden om forholdene i Arktis har ført til en bred erkendelse af et behov for en mere konkret og fremadrettet indsats i selve Arktis. Dette behov afspejles bl.a. i udbygningen af miljøsamarbejdet AEPS til det i 1996 dannede Arktisk Råd, der med udgangspunkt i aftalen fra 1991 i mere bred forstand skal beskæftige sig med bæredygtig udvikling og udnyttelse af de ressourcer og muligheder, som findes eller kan skabes i de arktiske samfund.

En tilsvarende ændring af fokus fra den konstaterende monitering til mere konkrete aktiviteter til afhjælpning af forureningen i selve Arktis er foregået i Dancea.

I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Dancea at forebygge og begrænse forureningen af miljøet og sikre naturbevarelsen i Arktis, herunder at støtte implementeringen af den internationale arktiske miljøstrategi, og at medvirke til at sikre en miljø-mæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer.

1.1 Modtagerområdet for Dancea

Danceaprogrammet omfatter det arktiske område med særlig vægt på den danske del af Arktis, dvs. Grønland, og på hjælp til de stærkt trængte oprindelige arktiske folk i Rusland.

Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, især kviksølv, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer, samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne.

I Grønland har man desuden fortsat konkrete miljøproblemer i forbindelse med en utidssvarende affaldshåndtering, efterladenskaber i naturen fra tidligere tiders aktiviteter, manglende effektivitet i energiforsyning og et utidssvarende energiforbrug i blandt andet boligsektoren. Dertil kommer en overudnyttelse af visse levende ressourcer og begrænsede muligheder for nye bæredygtige erhvervsmuligheder. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og disses beskyttelse og eventuelle udnyttelse i forbindelse med turisme.

Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning.

1.2 Rammerne for administrationen af Dancea

Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljø-og Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om "Danmarks Internationale Indsats". Handlingsplanen var en opfølgning på Rio-konferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/12 1992 om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder "Indsatser til beskyttelse af Arktis". I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø", dateret oktober 1993.

Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMP-V om miljørelaterede emner.

Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS). Desuden har der i 2000 været en øget indsats for bedring af miljøforholdene for den oprindelige befolkning i den arktiske del af Rusland.

1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter og brugen af resultaterne

Da indsatsen i Dancea i høj grad hviler på det internationale arktiske samarbejde er de overordnede rammer for en væsentlig del af de støttede projekter fastlagt gennem en flerårig programmering. Dette har en afgørende indflydelse på, hvilke projekter der fremmes. Indsatsen især i Grønland aftales i tæt dialog med Grønlands Hjemmestyre, hvorfor der også her sigtes mod en langsigtet målopfyldelse.

Ved prioriteringen af støttetilsagn vurderes det enkelte projekts mål og forventede resultater i relation til de prioriterede indsatsområder, og til dokumentationen af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt.

Der foretrækkes projekter, som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem eller klarlæggelse af en væsentlig problemstilling inden for indsatsområderne, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske administrationer eller institutioner, organisationer og lignende vægtes ligeledes højt.

Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper.

Resultaterne af moniteringsprojekterne (AMAP) vurderes i de periodiske internationale miljø-assessments (rapporter), som udføres i internationale ekspertgrupper i regi af Arktisk Råd. Rapporterne indgår efterfølgende som dokumentationsmateriale i det internationale miljøpolitiske arbejde f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af nye konventioner og andre miljøpolitiske tiltag.

Resultaterne af projekterne under det arktiske miljøprogram (AMP) anvendes enten direkte i de berørte sektorer og forvaltninger eller mere indirekte som ny viden tilgængelig for offentligheden i projektrapporter og artikler i internationale fagtidsskrifter.

Resultaterne af støtten til de oprindelige folk udmønter sig i høj grad i en øget synlighed af de arktiske oprindelige folk og deres miljøproblemer i de internationale miljøfora. De oprindelige fok i Arktis får derved mulighed for at påvirke de internationale aftaler og konventioner, som er bestemmende for disse folks fremtidige muligheder.

En række af projekttyperne beskrives i øvrigt i temaartikler i Danceas årsrapporter.