| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 2000

2. Hvidhvaler ved Vestgrønland

Den 19. og 20. september 2000 havde Kalaallit Nunaat Radioa TVafdelingen hvidhvaler på programmet. I den bedste sendetid umiddelbart efter nyhederne vistes filmen "Siunissaq qilalugaq qaqortartalik - en fremtid med hvidhvaler", og dagen efter blev filmen fulgt op med en direkte debat mellem to fangere, to naturforvaltere og en biolog. De diskuterede den seneste biologiske rådgivning om at begrænse fangsten af hvidhvaler og de metoder, som biologerne bruger for at få oplysninger om hvidhvalerne. De diskuterede også konsekvenserne af en begrænsning i fangsten.

Udsendelserne var hovedelementet i en kampagne om hvidhvaler planlagt og udarbejdet af Grønlands Naturinstitut. Hensigten med kampagnen var at fremlægge den videnskabelige viden om hvidhvalerne for hele det grønlandske samfund i forventning om, at det kunne være startskuddet til en mere åben debat om forvaltningen og udnyttelsen af hvalerne. I det følgende uddybes baggrunden for og ideerne med kampagnen og erfaringerne beskrives.

2.1 Baggrunden for ideen om en kampagne

2.1.1 Videnskabelige undersøgelser af hvidhvaler i Vestgrønland

Siden starten af 1990'erne har Grønlands Naturinstitut beskæftiget sig med hvidhvaler. Baggrunden var, at fangsten af hvidhvaler fra slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne steg kraftigt, fra gennemsnitligt knap 350 hvaler om året i 1955-1965 til knap 950 hvaler om året i 1966-1976. I denne periode blev omringningsfangsten introduceret, og fangerne fik samtidig langt bedre mulighed for at afsætte den eftertragtede mattak (hvalhud) i andre dele af Grønland. Fangsterne bestod ofte af flere hundrede hvidhvaler, og på få dage kunne fangerne i en bygd hente hele deres årsindkomst. De høje fangster og den høje markedsværdi var medvirkende årsag til, at biologerne mente, der var behov for at følge udviklingen i bestanden nærmere.

I 1981 og 1982 talte canadiske biologer for første gang hvidhvaler fra fly i hvalernes vinteropholdsområde mellem Disko Bugt og Nuuk. Næste tælling blev gennemført af biologer fra Grønlands Naturinstitut i 1990 og 1991, og siden har instituttet optalt hvalerne yderligere 4 gange.

I første omgang koncentrerede Grønlands Naturinstitut sig om at indsamle oplysninger om hvalernes basale biologi. Der blev indsamlet prøver fra fangsten i Nordvestgrønland, og på den måde fik biologerne oplysninger om hvalernes reproduktion, fordelingen af hanner, hunner og unger i flokkene, føde, alder, kondition o.m.a. Da fangerne i starten af 1990'erne blev pålagt at indsende spidsen af underkæben fra hvalerne til Grønlands Naturinstitut, fik biologerne desuden løbende oplysninger om alders- og kønsfordeling i fangsten og om bestandssammenhænge for hvidhvaler ved Vestgrønland.

Samtidig startede biologerne arbejdet med at afklare sammenhængen mellem hvidhvalerne i den østlige del af Canada og hvidhvalerne ved Vestgrønland. Satellitsporing er et vigtigt redskab til afklaring af dette spørgsmål, og siden starten af 1990'erne har 43 hvidhvaler i Østcanada fået monteret en satellitsender på ryggen og har dermed øget biologernes viden om hvalernes vandringer og bestandssammenhænge.

2.1.2 Den seneste biologiske rådgivning

De videnskabelige oplysninger bliver fremlagt i den Nordatlantiske Havpattedyr-kommission, NAMMCO, samt i den Canadisk-Grønlandske Fælleskommission for Bevaring og Forvaltning af Nar- og Hvidhvaler, JCCM. Her vurderer biologer fra medlemslandene resultaterne af de forskellige undersøgelser og udarbejder en videnskabelig rådgivning, som herefter fremlægges for det videnskabelige råd. NAMMCO´s videnskabelige råd fremsender den endelige rådgivning til Grønlands Hjemmestyre.

I sommeren 2000 fremlagde NAMMCO den seneste biologiske rådgivning vedrørende hvidhvaler ved Vestgrønland, og den adskilte sig ikke væsentligt fra de senere års rådgivning. Hovedtrækkene i rådgivningen var, at bestanden af hvidhvaler er gået tilbage med ca. 60% i løbet af de seneste 20 år. Den nuværende fangst er for stor og medfø-rer, at bestanden fortsætter med at gå tilbage. Biologerne anslår, at hvidhvalerne vil være forsvundet fra Vestgrønland om ca. 20 år, hvis den nuværende fangst fortsætter. Fangsten skal reduceres til 100 hvidhvaler om året, hvis tilbagegangen skal standses og til 0, hvis man vil være helt sikker på, at bestanden kan vokse. De videnskabelige undersøgelser viser en klar tendens, og Rådet mener, der er tilstrækkelig viden til at tage en beslutning om hvidhvalernes fremtid.

2.1.3 Den aktuelle situation

Udnyttelsen af naturens ressourcer har stor betydning for det grønlandske samfund. Mange lever direkte og indirekte af naturen (fangere, fiskere, ansatte i fiskeindustrien m.fl.), og mange nyder at gå på

Hvidhval får en satellitsender monteret på ryggen. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen.

jagt og fiske, når de har fri. Størstedelen af Grønlands eksportindtægter kommer fra salg af produkter fra fiskeindustrien, og havpattedyr, landpattedyr, fugle m.m. har stor betydning internt i Grønland både økonomisk og som supplement til husholdningen. Det er derfor vigtigt fortsat at have mulighed for at høste af naturen. Samtidig bliver udnyttelsen stadig mere effektiv og presset på de levende ressourcer stadig større som følge af befolkningstilvæksten og brugen af effektive transportmidler, især speedbåd og snescooter.

Der er imidlertid et misforhold mellem den biologiske rådgivning om begrænsning af fangsten på hvidhvaler og fangernes vurdering af situationen. Fangerne mener ikke, at de resultater biologerne fremlægger i NAMMCO´s videnskabelige komite, er tilstrækkeligt velunderbyggede. Det er fangernes opfattelse, at nogle af undersø-gelserne bliver udført forkert og derfor giver et misvisende resultat. Rådgivningen bygger således på fejlagtige oplysninger, og fangerne finder derfor ikke rådgivningen brugbar. De mener, at resultaterne desuden passer dårligt med de erfaringer, fangerne selv har fra deres daglige observationer i naturen.

Forskellen i opfattelsen drejer sig både om hvalernes status (hvor mange hvaler der er, sammenhænge mellem bestande, reproduktionen og behovet for forvaltning) og om, hvordan rådgivningen bliver til lovgivning, og hvem der har magten, når beslutningerne skal tages.

Kendskab til forvaltningsprocessen og baggrunden for den biologiske rådgivning er en vigtig forudsætning for at forstå og acceptere, at det kan være nødvendigt at regulere udnyttelsen af en art. Det gælder for alle de arter, der bliver udnyttet enten erhvervs- eller fritidsmæssigt.

Der er derfor et stort behov for at oplyse om baggrunden for forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland samt for åbent at diskutere de forskellige synspunkter og eventuelle tiltag. Hvidhvalerne i Vestgrønland er et af de største problembørn i dagens Grønland.

Det er desuden en god art at "starte med", fordi fangerne har en stor viden om arten, som derved kan blive inddraget i de videnskabelige undersøgelser.

Dette er baggrunden for, at Grønlands Naturinstitut foråret 1998 ansøgte Dancea om økonomisk støtte til en kampagne om hvidhvaler i Vestgrønland.

2.2 Kampagnen -idé og indhold

Kampagnen henvendte sig primært til to målgrupper - dels til nuværende fiskere og fangere og dels til unge i aldersgruppen 16-24 år.

Målet med kampagnen i forhold til fiskere og fangere var at informere om resultaterne af de videnskabelige undersøgelser samt at øge kendskabet til hele forvaltningsprocessen fra biologisk rådgivning til fastsættelse af regler. Målet i relation til de unge var at øge den grundlæggende viden om en af de arter, der bliver udnyttet i Grønland, samt om forvaltningsprocessen.

Gennem forskellige medier skulle kampagnen belyse de forskellige opfattelser af status for og udnyttelsen af hvidhvalerne - de biologiske undersøgelser og resultaterne af disse, samt fangernes viden om hvidhvalerne og deres mening om biologernes arbejde. Ved at præ-sentere de forskellige synspunkter bredt i forskellige medier håbede instituttet at sætte gang i en offentlig debat om hvidhvaler.

2.2.1 Kampagnens elementer

I foråret 1998 åbnede en udstilling om satellitsporing af hvid- og narhvaler i Naturinstituttets udstillingsområde. Udstillingen består af 10 plancher, computergrafik af hvalernes vandringer samt en råvideo fra arbejdet med at montere satellitsendere på narhvaler ved Canada. Desuden fik gæsterne en folder om udstillingen med hjem. Denne udstilling har været udgangspunkt for størsteparten af de rundvisninger, der har været af gæster ved Naturinstituttet - heriblandt en hel del elever fra 9.-11. klasse samt gymnasier. Siden åbningen har godt 5.000 gæster, primært fra Grønland, set udstillingen.

I maj måned 2000 blev Naturinstituttets blad PITU uddelt til alle husstande i Grønland. Bladet var et temanummer om hvidhvaler ved Vestgrønland og indeholdt både historiske artikler om fangst af hvidhvaler i Sydgrønland og artikler om videnskabelige undersøgelser og om den viden, biologerne har indsamlet om hvidhvalerne. Artiklerne var krydret med masser af illustrationer og lavet i et appetitligt layout.

I september måned 2000 fik besøgende på instituttets hjemmeside www.natur.gl adgang til en større sektion om hvidhvaler. Hjemmesiden er fuldt dobbeltsproget, og der er både mulighed for at læse oplysninger om instituttets undersøgelser samt mulighed for at hente diverse artikler og rapporter ned fra nettet.

Den 19. september blev filmen "Siunissaq qilalugaq qaqortartalik - en fremtid med hvidhvaler" vist på KNR-TV (Grønlands landsdækkende tv-station) umiddelbart efter nyhederne i den bedste sendetid. Filmen er lavet af Shoot & Move Production v/ Simon Mouridsen og beskriver hele situationen omkring hvidhvaler i Vestgrønland. Der er interviews med fangere, politikere, forvaltere og biologer, og de forskellige synspunkter bliver præsenteret.

Den efterfølgende aften var der direkte debat først i KNR-TV og efterfølgende i KNR-radio. Panelet bestod af to fangerrepræsentanter henholdsvis fra Qeqertarsuaq i Disko Bugt og Kullorsuaq i Upernavik kommune, to fra fangstafdelingen i Erhvervsdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre samt en biolog fra Grønlands Naturinstitut. Debatten i radioen foregik direkte med de lyttere, der ringede ind til panelet med spørgsmål og kommentarer. Filmen er efterfølgende sendt ud til lokale fangerforeninger, skoler, biblioteker, lokale tv-stationer m.m. til fri afbenyttelse.

2.2.2 Hvad kom der ud af kampagnen

Indtrykket er, at der har været pæn interesse både for udstillingen og for PITU. Det har været mest tydeligt under rundvisningerne. En del af gæsterne har set bladet og stiller spørgsmål eller refererer til oplysninger, de har fra bladet. Instituttet har også fået henvendelser fra folk via e-mail, eksempelvis skolelærere, der anmoder om klassesæt af bladet. Disse kampagneelementer har tilsyneladende ikke været decideret debatskabende, men har i højere grad formidlet viden om hvidhvalerne til samfundet.

Filmen og den efterfølgende paneldiskussion har uden tvivl skabt den største debat. I ugerne efter udsendelserne var der stort set daglig indlæg i KNR-radios morgenflade, der er en blanding af små indslag, direkte interviews, musik, vejrudsigter, nyheder m.m. Ofte var det fangere, der kommenterede de videnskabelige undersøgelser og nødvendigheden af fortsat at have muligheden for at fange hvidhvaler. Der blev bl.a. sat spørgsmålstegn ved oplysningerne om hvidhvalernes reproduktion og til den påståede tilbagegang i bestanden af hvidhvaler på 60%. Et par gange blev biologen fra Naturinstituttet interviewet, så vedkommende kunne besvare kommentarerne. Men der kom ikke rigtig gang i den åbne debat i medierne - det var snarere et spørgsmål om meningsudveksling mellem de to "lejre".

I samme periode var der desuden en masse debat rundt omkring på arbejdspladser, og hvor folk i øvrigt mødtes. Både Naturinstituttet og KNR-TV fik en del henvendelser fra folk, som ikke selv havde set udsendelsen, og som gerne ville have lejlighed til at se den, og flere skolelærere ringede og spurgte, om de kunne få en kopi, som de kunne bruge i biologiundervisningen. KNR genudsendte derfor filmen ca. 3 uger efter premieren, og det resulterede igen i indslag i radioen.

Den offentlige debat kom for alvor i gang, da Landsstyret i slutningen af november fremlagde udkast til en ny bekendtgørelse, som det første år reducerede fangsten til 400 hvidhvaler og gradvist i løbet af

En gruppe hvidhvaler ved iskanten. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen

de næste år reducerede fangsten til 100 hvidhvaler om året. Der er imidlertid endnu ikke taget nogen beslutning om, hvorvidt fangsten af hvidhvaler skal reguleres og eventuelt hvordan.

Hvidhvalskampagnen er det første forsøg fra Naturinstituttets side på mere målrettet at informere konkrete målgrupper om den biologiske rådgivning og den forvaltningsproces, der i sidste ende fastsætter rammerne for udnyttelsen af hvidhvalerne ved Vestgrønland. Valget af medier er bevidst med den hensigt at skabe offentlig debat i Grønland om en af de arter, hvor den biologiske rådgivning gennem en længere årrække har anbefalet en drastisk reduktion i fangsten.

Naturinstituttets rådgivning bygger på internationalt anerkendte videnskabelige principper, den er objektiv og uafhængig af diverse interesser. Den beskriver status for de enkelte arter ud fra de oplysninger, der er til rådighed og med den usikkerhed, der altid er til stede, når man forsøger at beskrive virkeligheden. Man kan være enig eller uenig i denne vurdering, og de indlæg, der var i relation til filmen og paneldiskussionen, omhandlede da også primært faktuelle oplysninger. Set i bakspejlet kan den debat ikke blive specielt intens, men glider hurtigt ud. Der står som sådan ikke noget på spil.

Debatten vil derimod for alvor blusse op, når en regulering af fangsten kommer på tale. Det vil få betydning for en masse mennesker, der både får et vigtigt supplement til den daglige husholdning og en god indtægt ved salg af mattak og kød. Det er politikerne og det grønlandske samfund, der må afgøre, hvorvidt den biologiske rådgivning skal give anledning til en justering af de eksisterende regler for fangst af hvidhvaler.

Naturinstituttet har en meget væsentlig opgave med at informere samfundet så godt som muligt om resultaterne af instituttets videnskabelige arbejde, inden en eventuel beslutning skal tages. Kampagner som denne er overordentlig vigtige for den fremtidige forvaltning af de levende ressourcer i Grønland, og derfor støtter Dancea sådanne kampagner.