| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 2000

3. Oprindelige folk i Rusland

3.1 Indledning

Ordene "Vi kom til dette land som ukendte og vi forlader dette land som ukendte" kommer fra en gammel Koryak-kvinde, som kæmpede en håbløs kamp med de lokale myndigheder indtil sin død i den stille tundra i 1997. Hun ønskede, at Sovjets bureaukrater skulle acceptere elementerne i de nordlige folks livsstil som et system, et kulturmateriale, fysisk såvel som åndeligt.

Hun ønskede ikke mindst, at de russiske myndigheder skulle revurdere deres holdning til den oprindelige befolknings liv og egenart såvel som deres handlinger over for denne befolkning. Hun fik dem til at forstå de bemærkelsesværdige træk ved disse menneskers overlevelsesevne ved at komme til møder, hvor hun ikke var velkommen, ved for egne penge at rejse til sammenkomster for oprindelige folk i andre områder, ved at synge sine sange for skolebørn og meget andet.

Som i andre egne af kloden har den europæiske civilisation trængt sig ind i de arktiske områder. Europæere indførte i 1600-tallet kommercielle metoder til udnyttelse af naturressourcer i Arktis, hvorved der blev lagt et stort pres på de mest værdifulde arter af pelsdyr og havpattedyr, herunder bæver, blåræv, zobel, hval og hvalros. Fra omkring 1900 vendte udnyttelsen sig mod mineralressourcerne. Fundet af arktisk olie og gas i midten af århundredet forandrede situationen radikalt. De indfødte folkeslag oplevede et tiltagende socialt og økologisk pres, ikke blot på enkelte arter, men på tværs af deres landområder.

I den russiske del af Arktis var industri, transport og civilt såvel som militært byggeri underlagt statens monopol, og blev ofte gennemført uden hensyn til de indfødte folkeslag og det lokale miljøs sundhed. Trods den store variation i kulturel henseende blandt oprindelige folk i Rusland er folkene fælles om kampen for at bevare deres rettigheder til jord, ligesom de er fælles om kampen for at undgå, at naturressourcerne overudnyttes i kommercielt øjemed. Fra de store olie- og gasområder i det nordlige og centrale Sibirien til de fjernøstlige urskove, hvor den truede sibiriske tiger lever og over til Kamchatka må de oprindelige folk kæmpe for at bevare et bæredygtigt miljø. Uden det åbne land, fisk i floden og byttedyr i skoven har de oprindelige folk ingen fremtid, heller ikke i kulturel forstand.

De oprindelige folks traditionelle levevis og kultur er især knyttet til bevarelse af uberørt natur og miljø. Disse folk opretholder eksistensen ved rensdyrhold og jagt på pattedyr til lands og til vands og ved fiskeri og handel. Som oftest benytter de sig af en kombination af disse aktiviteter i varierende omfang alt efter årstiden. Og de ville sikkert have fortsat med at leve i "harmoni med naturen", hvis Sovjetregeringen ikke havde taget hele området i nord i besiddelse som et skatkammer, der skulle udnyttes til udvikling af den nye socialistiske stat. Denne udvikling førte til statens konfiskation af de oprindelige folks landområ-der og ofte til en flytning af de oprindelige lokalsamfund.

De politiske tiltag vedrørende sådanne flytninger i Sovjet-perioden indebar, at de oprindelige rensdyrholdere og jægere blev fjernet fra deres traditionelle territorier. Som følge heraf oplevede indfødte folkeslag fra Kolahalvøen til Kamchatka en vanhelligelse af deres landområder og deres kulturer, som udgjorde selve fundamentet for deres liv og identitet.

For Ruslands vedkommende kom det afgørende vendepunkt i 1988, da der i den offentlige debat og aviserne for første gang rejstes en åben kritik af statens officielle politik om industriel udvikling og modernisering af de arktiske områder og de indfødte folk. I marts 1990 dannede de oprindelige folk fra Ruslands nord en organisation i Moskva, der i dag er kendt under navnet Russian Association of Indigenous Peoples of the North (RAIPON). RAIPON består af 40 regionale underorganisationer, der er fordelt over russisk Arktis. De små oprindelige folk er i russisk sammenhæng defineret som folkeslag på højst 50.000 individer, men mange af folkeslagene tæller kun få tusinde eller hundrede mennesker.

Komi-rensdyrhyrde fra Kolahalvøen. Foto: Mads Fægteborg.

Chukchi-kvinder fra Auanka-regionen. Foto: Alona Yefimenko

3.2 Det arktiske miljøsamarbejde

De 8 arktiske regeringer underskrev i Rovaniemi i Finland Den Arktiske Miljøbeskyttelsesstrategi (Arctic Environmental Protection Strategy - AEPS) i juni 1991. Derved gav de arktiske regeringer udtryk for deres ansvar for at beskytte og bevare det arktiske miljø, anerkendte oprindelige folks traditionelle og kulturelt betingede brug af og samspil med naturen og det lokale miljø. I 1996 blev Arktisk Råd oprettet og Den Arktiske Miljøbeskyttelsesstrategi kom ind under Arktisk Råds rammer. Arktisk Råd har også mandat til at tage sig af spørgsmål vedrørende bæredygtig udvikling i de arktiske områder.

De oprindelige folk i nord blev tildelt en meget speciel rolle i Arktisk Råd som "permanente" deltagere. Tre oprindelige folks organisationer deltog i AEPS: Inuit Circumpolar Conference (ICC), Same Rådet og RAIPON. For nylig har Aleut International Association, Arctic Athabaskan Council og Gwich'in Council International også fået status af permanente deltagere i Arktisk Råd. De oprindelige folks organisationer spiller en vigtig rolle i Arktisk Råd, hvor der er etableret et velfungerende samarbejde mellem regeringerne og de oprindelige folks organisationer. De har været initiativtagere til og deltager i flere projekter igangsat under Arktisk Råds rammer. De oprindelige folks organisationer støttes af De Oprindelige Folks sekretariat (IPS) i København oprettet på dansk/grønlandsk initiativ. Den primære drift af IPS støttes over Dancea programmet.

3.3 Raipon projektet: Hellige steder.

Dancea har støttet en række RAIPON projekter i Rusland, bl.a. et CAFF/RAIPON projekt vedrørende Hellige Steder, som ledes af RAIPON.

Nødvendigheden af at udvikle et specifikt projekt til forbedring af beskyttelsen af de oprindelige folks hellige steder havde været udtrykt tidligere på møder i Arktisk Råd af Sergey Haruchi, Præsidenten for RAIPON. En af forhindringerne for at beskytte de hellige steder for de oprindelige befolkninger i nord er bl.a., at der ikke er almindelig forståelse for deres betydning for biodiversiteten/naturbevaringen, og der mangler information om deres betydning for den livsstil, der udgør eksistensgrundlaget for de oprindelige folk.

En sådan forståelse kan skabes efterhånden som de arktiske lande bevæger sig i retning mod en større inddragelse af oprindelige folk og lokalsamfund i etablering og forvaltning af beskyttede områder samt større engagement fra det internationale samfund i deres beskyttelse.

Miljøstyrelsen har givet Dancea-støtte til en studietur til Koryak Regionen i sommeren 2000 i forlængelse af en tidligere studietur til Yamal-Nenets Regionen i december 1999. Disse studieture skulle tilsammen udgøre en igangsætningsfase for et projekt om de hellige steder og deres biologiske betydning, og resultaterne heraf skulle anvendes til formulering af et endeligt projektforslag og en arbejdsplan.

Målet med studieturene var at undersøge, om det var muligt at gennemføre projektet "Den biologiske betydning af oprindelige folks hellige steder i Arktis: et studie i det nordlige Rusland". Forprojektet blev udført af en repræsentant fra IPS sekretariatet i samarbejde med RAIPON og CAFF, og man skulle tale med lokale myndigheder og ældre mennesker om deres interesse for og villighed til at deltage i projektet, samt besøge nogle af disse samfund og steder for at evaluere adgangsforhold og logistik (flyforbindelser, arbejde i marken m.v.). Derefter skulle der udvælges samfund, som opfylder størstedelen af kravene til et projekt.

Pålidelige oplysninger om hellige steder og deres biologiske og kulturelle værdier kan mest effektivt indhentes hos de oprindelige folk selv - med deres fulde støtte og medvirken. På tilsvarende vis kan en beskyttelse af hellige steder og deres relaterede økologiske og åndelige arv kun opnås gennem de oprindelige folks aktive delagtiggørelse og arbejde.

Kort over Kamchatka-området.

Oprindelige folk i hele Sovjetunionen oplevede en kulturel genopblomstring under glasnost i begyndelsen af 1990erne, hvor det igen blev tilladt at undervise i de oprindelige sprog, og det blev tilladt at gennemføre religiøse ritualer frit. De oprindelige folk er nogle af dem, der er hårdest ramt af den økonomiske krise, som fulgte efter opbrydningen af Sovjetunionen, men de hører også blandt dem, der er bedst rustet til at tilpasse sig nye forhold. Efter 20 års ansættelse i statsstøttede landbrugskollektiver begyndte Koryaker, Evener, Itelmener og Chukchier i 1990erne at forlade sig på primære eksistensgrundlagsskabende aktiviteter. De fanger og tørrer laks, optræner og holder slædehunde nu, hvor benzinen til snescootere er knap og dyr.

Rensdyret kom igen i centrum. Rensdyr har brug for mennesker til at tage sig af dem, føre dem til gode græsgange samt beskytte dem mod rovdyr og udvise passende respekt for deres ånder. Mennesker har brug for rensdyr for at få mad, for beskyttelse mod vinterkulden og for at give mening i deres univers som et kulturelt fundament.

Jægere har mange ritualer for at takke og kommunikere med de jagede dyrs ånder. Rensdyrholdere har i årtusinder vandret gennem store områder, og traditionen fortsætter. Hvert år krydses steder, som fra gammel tid har haft en speciel åndelig værdi for folkene. Dette er de "hellige steder".

Stednavnene er til hjælp, når man skal finde vej, og de markerer hellige områder. Usædvanlige klippeformationer og høje har historisk set en åndelig magt og kræver ofringer. Når rensdyrholderne passer deres dyr, passerer de gennem en hellig rum-tid, som er knyttet til menneskers og dyrs bio-spirituelle helbredstilstand. De oprindelige folk ser på terrænet som værende mærket med positivt og negativt ladede områder, gode i modsætning til ringe græsgange og godartede i modsætning til ondartede åndelige energier. Ingen af disse områder eksisterer uafhængigt af mennesker eller dyr. Gode græsgange skal forvaltes fornuftigt. De må ikke overgræsses, og de skal holdes forbundne med andre græsgange. Hellige steder skal besøges periodevist og gives offergaver - men ikke for tit.

Der ligger som oftest alle mulige slags kugler, mønter, pengesedler og andre offergaver på de hellige steder, ja selv pile. Hellige steder kræver gaver og bønner for at bevare den skrøbelige balance mellem menneskeliv og økonomisk fremgang.

Elementer i kulturen blandt rensdyrholderne i Koryak-området, så-som ældgamle trossætninger og kultgenstande, bevares nu kun af medlemmer af den ældre generation. En væsentlig ændring i folkets livsstil, skikke og kultur har ført til en situation, hvor de unge ikke længere er i stand til at beskrive mange ceremonielle aktiviteter. Processen med at dokumentere den biologiske værdi af de hellige steder kan med held kombineres med det traditionelle vidensaspekt.

Helligt kors. Foto: Alona Yefimenko

3.4 Andre Raipon projekter

RAIPON har ved hjælp af den danske Dancea-støtte opbygget et centralt kontor i Moskva samt udviklet sit projektarbejde til at omfatte såvel internationale som lokale initiativer i de russiske regioner.

Dancea har herudover støttet RAIPON på indsatsområder som kapacitetsopbygning og videnformidling. Der er bl.a. iværksat regionale Dancea-støttede projekter om opbyggelse af et centralt Projektcenter i Moskva med henblik på at opbygge de oprindelige folks kapacitet inden for projektbeskrivelse og -styring samt fundraising. Der er gennemført kurser med deltagelse af lokale repræsentanter i Logical Framework Approach (LFA) og ydet støtte til projektforberedende missioner til randområderne.

Der er givet støtte til oprettelse af et informationscenter på Kamchatka med delcentre i fire regioner. Informationscenteret fungerer som bindeled til den centrale organisation og skal sikre de oprindelige folks rettigheder i form af juridiske og politiske garantier af deres "territorium for traditionel naturbrug". Der arbejdes endvidere på at udvikle et program for økologisk-etnisk turisme som alternativ indtjeningsmulighed for de oprindelige folk.

Et small grants-program søges fremmet til støtte for småinitiativer i form af traditionelle værksteder på privat basis. Konkret er der bl.a. givet støtte til et træudskæringsværksted, en systue samt produktion og salgsfremme af urteté.

Der er givet støtte til gennemførelse af en konference for RAIPON's ungdom under temaet "Oprindelige folk versus industriel udnyttelse af de traditionelle landområder". Konferencen bragte repræsentanter fra hele Rusland sammen i Tomsk i Sibirien, hvor der blev udarbejdet et ungdomsprogram med anbefalinger for det videre arbejde.

De enkelte projekter har endvidere kunnet rumme en indirekte styrkelse af oprindelige folks adgang til brug af medier, både i form af støtte til udgivelse af en avis, der på både russisk og de oprindelige folks egne sprog beskæftiger sig med ressourceproblematikken især med henblik på den russiske olie- og gasindustri, samt på fiskeriflå-dens rovdrift på havets ressourcer. Der er endvidere skabt en øget generel opmærksomhed fra pressens side om oprindelige folks problemer, bl.a. udløst af afholdelse af konferencer, besøg af RAIPON's ledelse i lokalområderne samt udenlandske delegationers besøg i Rusland generelt.

Dancea har endvidere ydet støtte til international mødedeltagelse i fora under Arktisk Råd og arktiske parlamentarikeres møder.

I det videre perspektiv vil udviklingen af de oprindelige folks projektarbejde i regionerne skulle bygge på en styrket kapacitetsopbyggende indsats, og der er under arbejdet med etableringen af RAIPON's Projektcenter ydet støtte til udarbejdelsen af en strategi for det videre arbejde. Strategien opererer med en klarere adskillelse mellem den politiske organisation og projektadministrationen i RAIPON, og den omfatter både Projektcenteret i Moskva og den regionale indsats. Der satses endvidere på et tæt samarbejde med såvel russiske som udenlandske organisationer og donorer.

3.5 Andre oprindelige folk projekter

Ud over Dancea-støtten til RAIPON modtager andre oprindelige folks organisationer i Arktis også støtte over Dancea rammen.

Således modtager ICC - Grønland støtte til varetagelse af deres formandskab for det internationale ICC samt støtte til deltagelse i Arktisk Råds miljøarbejdsgrupper. Endvidere ydes der støtte til driften af de oprindelige folks sekretariat, IPS, der har til huse i Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor i København samt støtte til NGO-projekter i Arktis. Der henvises til kapitel 10 hvor de enkelte projekter vedrørende de oprindelig folk er nærmere omtalt.