| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 2000

4. Kroppen sletter ikke alle spor

Et af de seneste projekter under AMAP-programmet, som finansieres af Dancea, afslører, at koncentrationen af organiske klorholdige forbindelser (POPer) i den grønlandske befolkning er afhængig af både kostvaner og andre dele af den samlede livsstil, herunder rygning.

Da resultaterne af AMAP fase 1 blev præsenteret i Tromsø i juni 1997, viste det sig, at de marine pattedyr i Østgrønland havde de største koncentrationer af organiske klorforbindelser med faldende tendens mod syd og yderligere faldende tendens op langs den grønlandske vestkyst med et minimum omkring Diskobugten. Det var netop i Diskobugten at man, som det eneste sted, havde undersøgt indholdet af selvsamme klorholdige organiske forbindelser i mennesker. "Det vil sige, at vi måtte indse, at vi nok ikke havde et repræsentativt udsnit af befolkningen analyseret, men tværtimod sandsynligvis en skæv fordeling og muligvis de laveste", siger miljømedicineren Jens Carl Hansen fra Center for Arktisk Miljømedicin på Aarhus Universitet.

Organiske klorholdige stoffer er kendt for at kunne påvirke immunforsvaret, hormonbalancen og fosterudviklingen. Dermed kan disse stoffer være medvirkende faktorer i udviklingen af eksisterende sygdomme som infektionssygdomme, allergiske reaktioner, cancer og hjerte-karsygdomme. De er ikke årsager til disse sygdomme, men kan påvirke hyppigheden af dem.

4.1 Grænseværdier

Da grønlænderne i høj grad lever af marin kost, var det rimeligt at antage, at indholdet af klorholdige organiske stoffer (POPer) fulgte mønsteret fra dyrenes koncentrationer, ikke mindst i Østgrønland. Der blev taget prøver fra 6 distrikter. 61 mænd og 10 kvinder. Resultaterne er publiceret i Danish Medical Bulletin (Vol 47 No 2/April 2000). Resultaterne bekræfter tendensen i målinger fra fangstdyrene. De absolut højeste koncentrationer blev fundet på østkysten, nøjagtigt som forventet, og de laveste i Nuuk.

For at få foretaget en mere tilbundsgående undersøgelse drog en læge fra lægeklinikken i Nuuk i efteråret 2000 til Illoqqortoormiit (Scoresbysund) for at tage blodprøver fra 50 mænd og 50 kvinder. Tilsvarende blev et lignende antal personer i januar 2001 undersøgt i Tasiilaq (Ammassalik). Når Scoresbysund blev valgt, var det ikke mindst fordi værdierne herfra oversteg hidtil gældende grænseværdier i Canada.

Så godt som alle personer, der blev undersøgt i Scoresbysund, havde værdier, der var over disse grænseværdier. Der er ikke fastsat tilsvarende grænseværdier for Grønland, hvorfor registreringerne fra Scoresbysund sammenholdes med de i Canada fastsatte grænseværdier.

Når man valgte at lade den samme person foretage undersøgelserne i alle distrikter skyldes det, at man derved sikrer, at det bliver de samme standardiserede procedurer, der bliver fulgt.

4.2 Værdien af grænseværdier

Man kan allerede nu fastslå, at de undersøgte østgrønlændere har et indhold af organiske klorholdige stoffer omkring eller over den Canadiske grænseværdi. Dermed er den geografiske variation fastslået for disse stoffer både for havpattedyr og for mennesker.

Tilbage står at følge udviklingen. For selv om det er alarmerende, at niveauerne er tæt på eller over grænseværdierne, er det langt mere betydningsfuldt at afsløre, om værdierne falder eller stiger. Er der tale om en faldende tendens vil de eventuelle problemer blive stadig mere overskuelige med tiden. Er der tale om en år for år stigende tendens, vil enhver grænseværdi på et eller andet tidspunkt blive overskredet.

4.3 Livsstil sætter sig spor

"Vi har uden videre sagt, at det er kosten, der er afgørende for den humane belastning", siger Jens Carl Hansen. Men til stor overraskelse for forskerne er det under AMAP-projektet kommet frem, "at rygere har højere koncentrationer af POPer end ikke-rygere og med tidligere rygere på en mellemposition".

Umiddelbart blev dette betragtet som en statistisk pudsighed, men for nyligt er det blevet fastslået i flere af hinanden uafhængige undersø-gelser, at der er en sammenhæng mellem rygning og en ekstra belastning af POPer. En mulig forklaring på dette er, at rygning belaster de enzymer, der bekæmper fremmede stoffer. Dermed er disse enzymer så at sige ikke til rådighed ved bekæmpelsen af de svært nedbrydelige organiske klorholdige forbindelser. Dermed er fokus drejet fra alene at stille skarpt på fødevaner til at omfatte alle livsstilsfaktorer.

Det er umiddelbart vanskeligt at undersøge omfanget af rygning. Svarene i spørgeskemaerne er usikre. En ny metode giver imidlertid håb om en mere sikker registrering af rygningens omfang. Det drejer sig om at bruge biomarkører. Helt præcist drejer det sig om at måle mængden i blodet af et nedbrydningsprodukt af nikotin.

I virkeligheden er det vanskeligere at få data for, hvad folk reelt spiser. Men også her vil det fremover være nyttigt at anvende biomarkører. Man kan huske forkert, men kroppen sletter ikke alle spor.

Der tegner sig således behov for dels en kostvejledning og dels en anti-tobakskampagne for grønlændere. Og da det i særlig grad er fostre, der påvirkes, er det i første række de unge grønlændere, der har størst behov for rådgivning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at indføre kostkundskab som fag i skolerne.

4.4 Hormonbalancen

Som noget nyt har man i AMAP valgt ikke alene at se på de forurenende stoffer, men også undersøge disses effekter. Først og fremmest om POPer ændrer hormonbalancen. Et af de spørgsmål, der vil blive undersøgt, er om brystkræftpatienter har en forhøjet koncentration af POPer.

Nogle af stofgrupperne inden for POPerne ved man kan ændre hormonbalancen. Det gælder f.eks. dioxiner. Dioxiner dannes imidlertid kun i ringe omfang i Grønland. Og de dioxiner, der dannes i vores del af verden, nedbrydes i vidt omfang under transporten til de arktiske egne. Men nogle af PCBerne har en dioxinlignende effekt, og man skal derfor måle den samlede sum af dioxiner og dioxinlignende stoffer. Spørgsmålet er, om der kan konstateres ændringer af hormonbalancen i dele af den grønlandske befolkning? Igen er det biomarkører, der i første omgang skal afsløre niveauer og siden hen tendenser.

Rent statistisk er det uhyre vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at påvise, at en stigning i en bestemt sygdom skyldes påvirkningen af POPer. Dertil er den grønlandske befolkning simpelthen for lille. Derfor må man handle på mistanke.

4.5 Effekten i Arktis.

Undersøgelserne af tungmetaller og miljøgifte i Grønland har bevæ-get sig fra kortlægning af tungmetaller i havet og i havets økosystem til nu at omfatte kortlægningen af effekterne af POPer i mennesker.

Sundhedsdelen af AMAP blev vedtaget i Nuuk i oktober 1992. Her blev det planlagt af de arktiske miljøministre i AMAP-regi at samle oplysningerne om tungmetaller og derudover tillige registreringer af POPer og radioaktive påvirkninger af økosystemerne.

Prøveindsamlingerne startede i 1994 og afslutningen af denne fase var rapporten, der blev afleveret i Tromsø i juni måned 1997. I Altakonferencen samme år deltog miljøministre fra alle de 8 lande og her blev det besluttet, at AMAP skulle fortsætte med at kortlægge niveauerne af forskellige miljøgifte og at indsatsen omkring effekt-monitering skulle styrkes. AMAP's næste rapport vil blive præsenteret på Arktisk Råds ministermøde i 2002.

Fiskebåd. Foto: Dansk Polarcenter

Det store gennembrud i AMAP-regi er, at der er tale om troværdige data fra hele det cirkumpolare område.

4.6 Stregspil og moderne miljøkamp

Også på Færøerne er koncentration og effekter på mennesker af kviksølv og organiske klorholdige stoffer undersøgt. Mens det er vanskeligt at undersøge virkningen af PCB og andre POPer på grønlænderne, så er der langt færre forstyrrende elementer når man undersøger befolkningen på Færøerne. F.eks. er gravide kvinder på Færøerne meget "rene" set ud fra et forgiftningsmæssigt synspunkt - der er ikke så mange rygere, ikke så megen alkohol osv. Omvendt må man sige, at kan man konstatere skadevirkninger blandt færinger, så er det rimeligt at antage, at grønlænderne ligeledes påvirkes, da deres eksponering er større.

Igen og igen har det været fremhævet at de mange fedtsyrer, der er i kost fra havet, er så sunde, at de er argument for ikke at ændre livsstil og kostvaner. Et argument der nemt kan fungere som industrilandenes gode samvittighed, men også som undskyldning for ikke at tillægge livsstilsændringer betydning i lokalbefolkningen.

100 færøske børn er blevet undersøgt for kviksølv ved fødslen og ved skolestart. Der er taget blodprøver, vævsprøver, analyseret hår og foretaget psykologiske test. Resultatet er, at der er en lille men målbar indvirkning af kviksølv på hukommelsen og andre hjernefunktioner. "Torsken langs vore kyster har lave værdier af kviksølv, men grindehvalerne, som vi har spist gennem hundrede af år, er smækfyldte med kviksølv", siger miljømediciner i Thorshavn Pàl Weihe og fortsætter, "i undersøgelsen udelukker vi på forskellig måde andre påvirkninger og kan konkludere, at kviksølv virker negativt på børns udvikling".

Embedslægeinstitutionen og fødevarekontrollen på Færøerne anbefaler, efter at undersøgelsen er kommet frem, at kvinder der påtænker at blive gravide ikke spiser grindekød. I løbet af 2-3 måneder kan koncentrationen af kviksølv i blodet halveres. Med hensyn til spæk fra hvaler er kostrådet alvorligere. En kvinde på Færøerne bør holde sig fra spæk fra hun bliver født og til hendes børnefødsler er overstået.

Fulgte man de internationale anbefalinger, skulle alle på Færøerne lægge deres kostvaner om. Når man ikke gør det, skyldes det, dels at der udover tungmetaller og miljøgifte tillige er sunde elementer i grindekød, dels at de internationale anbefalinger bygger på forgiftningsulykker - i Japan og Irak. På Færøerne er der tale om en befolkning, der lever på samme måde, som de har gjort i århundreder. Ved at indføre disse kostråd i en periode, læner befolkningen sig til en forhåbning om, at det internationale samfund vil standse forureningen af verdenshavene med tungmetaller og miljøgifte. Indtil det sker, er der tale om stregspil.

På Færøerne er forholdene overskuelige og kan dermed anskueliggø-re forholdene i den del af den vestlige verden, hvor påvirkningerne er flere. Dermed er undersøgelserne på Færøerne en advarsel til hele verden.

4.7 Hvaler, fugle og mennesker

Kviksølv er dog langtfra det eneste stof, der påvirker færinger og grønlændere. På Færøerne er der tre Dancea-støttede projekter i gang under AMAP, sundhedsprogrammet.

Det ene er en undersøgelse af livsstilens indflydelse på koncentrationen af organochloriner i kroppen. Det er en diætundersøgelse. Den anden undersøgelse er en undersøgelse af immunforsvar i forhold til koncentrationen af PCB. Børnene undersøges på det tidspunkt, hvor de alligevel skal vaccineres. Derpå måler man immunforsvaret - som følge af vaccinationen - nogle måneder senere.

Den tredje undersøgelse er en selvstændig undersøgelse af organochloriners indvirkning på hormonsystemet, fordi der er mistanke om, at PCB og andre organiske klorforbindelser påvirker hormonbalancen og dermed kønsudviklingen, forekomsten af kræft og hjertekarsygdomme. Her undersøges det, om der findes fremmedstoffer i blodet, der virker som hormoner.

Der er udviklet en ny metode på Miljømedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, hvor de naturlige østrogener bliver trukket ud af blodprøven, som herefter bliver undersøgt for fremmedhormonvirkning på brystkræftceller.

Mens måske en trediedel af det kviksølv, færingerne får i sig, er spredt af mennesker, gælder det samme ikke for POPer, der er fuldt og helt menneskeskabte.

4.8 Ikke af grind alene

Færinger spiser andet end grindekød. En hel del af føden importeres, men en del af føden hentes fra havet, nøjagtigt som for århundreder siden. "Vi må have undersøgt koncentrationen i gamle individer af f.eks. stor helleflynder", påpeger Pàl Weihe og fortsætter "Jeg har været med til at undersøge gamle mallemukker fra Færøerne og de indeholdt meget høje koncentrationer af PCB. Det skyldes bl.a., at mallemukker kan blive meget gamle. Årsagen kan være, at mallemukkerne i høj grad lever af de fiskeindvolde, der bliver kastet overbord fra fiskebådene. Derved kommer de meget højt i fødekæden. Æg fra mallemukker havde også et meget højt indhold af PCB.

Nogle færinger spiser i sæsonen massevis af mallemukunger og mallemukæg. Det samme gælder bestemte steder på Grønland".

Hvis det kan dokumenteres, at dyr og fugle ufrivilligt spiller deres eget stregspil, så er der ikke blot tale om en trussel mod nogle få point i intelligenskvotienten hos færøske drenge og piger, men en langt bredere trussel imod andre balancer i dyrelivet omkring os. "At lede efter effekter af kronisk udsættelse for miljøgifte er for mig en væsentlig del af moderne miljøkamp", slutter Pàl Weihe.

En voksen bramgås. Foto: Dansk Polarcenter