| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 2000

5. Miljøvenlig bygningsrenovering i Grønland

Mange af bygningerne i Grønland er fra 50'erne og 60'erne, og er kun blevet vedligeholdt med spredte mellemrum. Derfor er en totalrenovering uhyre tiltrængt.

Den danske regering og det grønlandske hjemmestyre nedsatte i august 1998 et koordineringsudvalg vedrørende renovering af bygningsmassen samt energi- og drikkevandsforsyningen i Grønland. Udvalget skulle tilvejebringe et materiale til brug for hjemmestyrets videre planlægning og prioritering af renoveringsindsatsen i byggesektoren, samt til brug for drøftelser mellem regeringen og landsstyret om en eventuel statslig medvirken til finansieringen af renoveringsindsatsen.

Udvalgets rapport forelå i maj 1999 og viste et samlet renoveringsbehov i de omtalte sektorer på godt 4 mia. kr. Heraf udgjorde renovering og reinvestering i energi- og drikkevandsforsyningen ca. 1 mia. kr. og ekstraordinære renoveringsefterslæb i bygningsmassen ca. 1,5 mia. kr. Af rapporten fremgik det, at der er en lang række af muligheder for at knytte miljøforbedrende og energibesparende indsatser til renoveringsarbejdet.

I juni 1999 indgik regeringen og landsstyret en aftale om et ekstraordinært sektorprogram for renoveringsindsatser med en årlig samlet ramme på 325 mill. kr. Heraf ville regeringen søge om bevilling til et årligt bidrag på 50 mill. kr. i årene 2000 - 2003 gennem Danceaordningen.

Som udmøntning af aftalen mellem regeringen og landsstyret blev der på finansloven for år 2000 afsat 50 mill. kr. som særskilt bidrag til et sektorprogram vedrørende miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland.

5.1 Sektorprogrammet vedrørende miljø-og energiforbedrende renovering

I perioden fra år 2000 til 2003 skal der bruges ikke mindre end 1,3 milliarder kroner på at rette op på tingenes tilstand i de grønlandske skoler, børnehaver, plejehjem og boligblokke og til en bedring af forsyningssikkerheden for el og drikkevand.

Som noget nyt skal sektorprogrammet forsøge at få en række forskellige sektorer og instanser i det grønlandske samfund til at arbejde tættere sammen. Ambitionen er, at de miljø- og energiforbedrende tiltag skal tænkes ind i alle aspekter af renoveringsprocessen. Det er både en meget ambitiøs og interessant tanke, som det grønlandske hjemmestyre forfølger med dette projekt.

Miljø- og energihensynet skal i højere grad tages med i vurderingen, hvad enten det gælder materialevalg, uddannelse, vedligeholdelse eller forsyningssiden. Derfor indgår en revision af både licitationsregler og bygningsreglement i arbejdet.

Et andet aspekt, som sektorprogrammet søger at tage hensyn til, er de meget store afstande og den store spredning af de 55.000 mennesker i Grønland. Disse forhold betyder i praksis, at al aktivitet har en tendens til at blive meget dyrt - ikke mindst, hvis der er behov for ekstra arbejdskraft. Et sådant behov opstår typisk, fordi en opgave kræver særlig uddannelse, eller fordi arbejdsopgaverne medfører en midlertidig generel mangel på arbejdskraft. Derfor er det uhyre vigtigt, at renoveringsindsatsen planlægges med respekt for de lokale arbejdsmarkedsforhold, og at de lokale håndværkere inddrages og efteruddannes i brugen af nye vedligeholdelsessystemer. Alternativet bliver let tilkaldelse af ekstraordinær dyr arbejdskraft fra Danmark eller andet sted i Grønland med deraf følgende mindre samlet renovering.

5.2 Pilotforsøg i år 2000

År 2000 var det første af de 4 år, som det Dancea-støttede sektorprogram skal løbe over. Udgangspunktet har primært været om at renovere forsyningen af el, vand og varme, fordi denne sektor allerede lå inde med detaljerede vurderinger af behovet for renovering. Så her har der nærmest ligget grydeklare projekter og ventet på finansiering.

Det samme gælder ikke for renoveringen af boligmassen. Her er der i højere grad behov for yderligere detailprojektering ogplanlægning af indsatsen. Derfor har det første år været præget af detailprojektering og pilotprojekter, der har haft til hensigt at afprøve nye ideer i mindre skala, så hjemmestyret kan høste erfaringer, før man går i gang med at renovere i stor skala.

Pilotprojekterne handler for eksempel om nye vinduestyper, isolering, nye samlede facadeløsninger, solvarme og ikke mindst energiog vandbesparende tiltag i de enkelte boliger.

Det handler om at finde frem til løsninger med så store forbedringer som muligt, samtidigt med at løsningen gøres så enkel som muligt. Men det handler også om at få brugerne med på ideen.

I dag har man i størstedelen af boligmassen ikke individuel måling af varmeforbruget. Teknisk set kræver det ikke det helt store at etablere en individuel måling af forbruget med tilhørende individuel afregning. Men det kræver en accept fra beboerne og en forståelse af, at egen adfærd har en betydning - både miljømæssigt og økonomisk.

Sektorprogrammet udføres af grønlands hjemmestyre men skal godkendes af Miljøstyrelsen under inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis. Der er etableret et godt og frugtbart samarbejde mellem de relevante direktorater i Grønland, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen om programmet. Hjemmestyret har endvidere nedsat en særlig tværfaglig koordinationsgruppe og etableret et projektsekretariat for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af programmet.

Boligblok før renovering. Foto: Mads Fægteborg

Nye boligblokke. Foto: Dansk Polarcenter.